Jeg har ikke selv problemer med at modtage det omtalte link.
Du får det lige her:
Genetisk faktor ved tilbagevendende hudproblemer hos Schæfere(5).
Pernille Johansen1, Maja Jensen2, Knud Christensen3 Flemming Kristensen4
1) Greve Landevej 92, 2670 Greve
2) Førslev Bygade 19, 4690 Haslev
3) Sektion for Genetik og Avl, Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed,
4) Sektion for Mindre Husdyr, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL),
Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C,
5) Artiklen er en omarbejdet udgave af PROJEKT HUDPROBLEMER HOS
SCHÆFERHUNDE, der er en opgave gennemført af PJ og MJ i forbindelse med
afslutning af veterinærstudiet med vejledning af lektor Flemming
Christensen.
INDLEDNING.
På materiale fra KVL's Hospital for Mindre Husdyr er gjort den iagttagelse,
at antallet af Schæfere med hudproblemer er betydelig. Da mange af disse
hunde ikke kan helbredes er det vigtigt at få fastslået om hudlidelserne har
en genetisk baggrund. Er dette tilfældet vil der være åbnet mulighed for ved
seriøs avl, at reducere problemet.
To års patient materiale fra KVL's Hospital For Mindre Husdyr er gennemgået
for at få et skøn over hyppigheden af hudproblemer hos hunde og vi har
endvidere kontaktet dyreklinikker fordelt over hele landet. Resultatet viste
at blandt schæferpatienter havde ca. 20-25% en hudlidelse. Frekvensen har de
seneste 10 år været konstant.
På denne baggrund har det været naturligt at formulere følgende
problemstillingerne omkring schæferhunde: 1) Er hudlidelser et stort
problem? 2) Har hudlidelserne en genetisk baggrund? 3) Er hudlidelserne
køns- og aldersrelateret? 4) Kan hundens nærmiljø påvirke frekvensen af
hudproblemer?
SCHÆFERENS 'DYBE' HUDLIDELSE
Den kaldes på engelsk German Shepherd Deep Pyroderma (GSDP). Lidelsen er
karakteriseret ved at betændelsen inddrager såvel de ydre som de dybere
liggende hudlag. Dvs. at der foruden rødme og sår også ses bylder evt med
opbrud. Hudlidelsen medfører en bakterielle infektion, der hovedsagelig er
forårsaget af stafylokokker, men andre bakterier såsom streptokokker og E.
coli er ligeledes blevet isoleret fra angrebene hudområder (Kilde XXXX). Der
er adskillige udløsende og /eller komplicerende faktorer, som feks
forskellige allergiformer, såvel som genetiske faktorer.
Fordelingen af de angrebne områder der er typisk for GSDP, er kryds, lænd,
lår og bug, som værende de steder der altid er inficeret. Nogle individer
kan desuden have læsioner på bryst og nakke (se Fig 1).
Læsionerne opstår sædvanligvis omkring hårrødderne, med en samling af
blærer, bumser og røde pletter. Senere følger hårtab, hudfortykkelser, sort
pigmentering og bylder. Dertil kommer en stor del selvbeskadigelse
forårsaget af kløen.
Sygdommen optræder som regel hos tilsyneladende raske hunde,- dog kan der i
svære tilfælde ses vægttab, nedsat appetit og feber. Læsionerne er yderst
smertefulde for hunden. Sygdomsforløbet er langt, stormfuldt og præget af
gentagne perioder med kortvarig opheling, og derefter ny opblussen (Kilde
xxx).
Set fra bug Set fra ryg
Figur 1. De angrebne områder ved GSDP er skraveret. Billedet viser et stærkt
angrebet område
MATERIALE, RESULTATER OG DISKUSSION
Der er gennemført en hud undersøgelse af i alt ca. 350 schæfere,- hvoraf vi
opsøgte ca. halvdelen på træningspladser på Sjælland. De resterende hunde
blev undersøgt på hovedavlsskuet i Vallensbæk, august 1996, hvor hunde fra
hele landet var repræsenteret.
Ud over en almen vurdering bestod hud undersøgelsen i, at påvise
hudforandringer i følgende regioner: Ører, ryg/kryds, lår, bug, armhule,
lyske, omkring endetarm og poter.
I vores undersøgelser bruger vi betegnelsen 'syg' på de hunde som på
undersøgels tidspunktet havde hudforandringer af enten overfladisk eller dyb
karakter. Dvs. at hunden havde en eller flere af ovennævnte hudforandringer.
I forsøg på at klarlægge hvilke faktorer der evt. har betydning for
sygdomsbilledet fik samtlige ejere udleveret et spørgeskema. Dette indeholdt
spørgsmål som: Stambogsnummer, alder, årstid, køn, hundegård, løbetid
(hormoner) lopper m.m.
Af de undersøgte hunde var der desværre kun 148 der tilbage leverede et
udfyldt spørgeskema.
Blandt disse hunde var konstateret en hudlidelse hos 61 dyr, og de
resterende 87 raske blev inddraget som kontrolmateriale.
Den genetiske undersøgelse er gennemført på grundlag af 148 stamtavler i
elektronisk form stillet til rådighed af DKK. Samtlige stamfædre/mødre ud
til fjerde led er inddraget i undersøgelsen. Af pladshensyn valgte vi i
denne artikel kun at vise resultater fra de stamfædre i stamtavlerne der
forekom mere end 50 gange. Disse resultater er vist nedenstående, Tabel 1.
Antal ................. %
Stamfar nr.*) raske syge Total syge
------------------------------------------------------
1 28 25 53 53
2 24 30 54 56
3 44 52 96 54
4 32 26 58 45
5 88 45 133 34
6 47 24 71 34
----------------------------------------------------
Total 263 202 465 43
----------
*) Stambogsnumre er DKK bekendt.
Table 1. Der var 6 stamfædre der forekom mere end 50 gange i stamtavlerne af
de undersøgte hunde. Hundenes status var syg eller rask. Resultaterne fra en
statistisk analyse vise en betydelig forskel mellem stamfædrene (p<0,001).
Dette betyder, at en given stamfar påvirker sandsynligheden for udbrud af
sygdommen hos en given hund.
Som det ses er der stor forskel mellem stamfædrene med hensyn til frekvens i
stamtavlerne hos syge og raske hunde. De tre første stamfædre er
disponerende med ca. 55 procents syge, hvorimod de to sidste har meget lave
procenter (34) af syge hos afkom. Grunden til at sammenhængen bliver ret
svag er at stamfædrene ligger ude som oldeforældre.
Det ville være ønskeligt at have et materiale af samme størrelsorden hvor
opgørelsen kunne ske på grundlag af fædre.
For at udbygge vores materiale, har vi desuden gennemgået KVL's Hospital for
Mindre Husdyr journalakiv 2 år tilbage. Dette betyder at vi også har
mulighed for, at vudere om schæferhunde er mere syge i forhold til andre
racehunde, idet dette er en generel opfattelse.
I håb om at kunne be- eller afkræfte dette, beregnede vi via KVL's
journalarkiv (1200 racehunde), hvor en procentdel der var schæfere ud af det
samlede antal racehunde.
I følge DKK's registreringer, udgør stambogsførte schæferhunde 11,5 % af
samtlige racehunde. Fra journalarkivet på KVL fandt vi en sygdomsfrekvens
hos schæferhunde på 26,6 %, heraf må vi konkluderer, at Schæfere generelt er
mere syge end andre racehunde.
Undersøgelsen viste at udehunde har færre hudproblemer end indehunde, idet
40,7 % af de raske hunde går i hundegård, mens tallet kun er 16,4 % for de
syge hunde. Her er det nok især de allergisk disponerede , som undgår
sygdom - da de alt andet lige bliver udsat for færre allergener i en
hundegård end indendøre.
GSDP optræder hyppigst hos hanhunde, idet 71 % af vores patientmateriale med
GSDP var hanhunde.
Den statistiske analyse har vist at der er familievis forekomst af sygdommen
hvilket kan tolkes som en genetisk disponerende faktor. Som supplement til
denne analyse kan nævnes, at gennem samtale med ejere, vidste 19 % med
sikkerhed, at andre individer i hundens nærmeste familie ligeledes havde
hudproblemer. I betragtning af hvor få der har kontakt med kuldsøskende,
forældre o.l., er dette et betydeligt tal.
Selv om de svære hudproblemer først ses hos de voksne-middelaldrende hunde,
skal det understreges at i 54 % af tilfældene, startede symptomerne allerede
i hvalpestadiet. Denne erfaring bør kunne bruges i et seriøst avlsarbejde,
ved at sortere disse hunde fra på dette tidlige tidspunkt. På den måde kan
avlerne spare både tid og penge på at føre disse hunde op til krævende og
dyre kåringer. Det er ikke en svaghed at have en hund med hudproblemer. Det
er derimod en styrke at erkende det og udelade dyrt fra videre avl !
Nærværende undersøgelse bekræftiger at GSDP er en kompleks lidelse, hvor
genetik spiller en betydelig rolle. En langsigtet plan bør derfor være en
avlsmæssig forbedring. På kort sigt er det væsentlig at undgå udløsende
miljøfaktorer for disponerede hunde. Der gøres opmærksom på, at en så vigtig
faktor som fodring,- ikke har kunnet inkluderes i undersøgelserne. Der er
også andre former for allergi udløste hudproblemer som bør undersøges
nærmere.
SAMMENDRAG.
Ved en hud undersøgelse af ca. 350 schæferhunde i alle aldre og en opgørelse
af klinikmateriale blev der gjort følgende fund: Ca. hver fjerde schæfer som
præsenteres i klinikken, har et hudproblem. German Shepherds Deep Pyoderma
(GSDP) domineres klart af hanhunde (71%).Tendensen til hudlidelser er
reduceret hos hundegårdshunde, udemiljø bør foretrækkes, hvis man ejer en
disponeret hund. Der er påvist en familiær optræden så hunde med
hudproblemer bør tages ud af avlen. Hos ca. halvdelen af de syge hunde er
hudproblemerne opstået imens hunden stadig var hvalp.
TAK
Til de deltagende hundeejere, kredse og dyreklinikker samt Dansk Kennel Klub
for fremskaffelse af stamtavlerne.
Litteratur:
"Martin Edlich" <newsspam2@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:newsspam2-DB4B95.00233820032001@tnews.inet.tele.dk...
> In article <%evt6.1260$bq4.54102@news.get2net.dk>,
> "J. K. J" <jjgas@get2net.dk> wrote:
>
> > Jeg er bange for at diagnosen er furunkulose.
>
> Efter at have læst om det, gør det også mig bange, men Brotus har
> heldigvis ikke alle symptomerne. Pennicilinen ser også ud til at have
> hjulpet allerede, han er mindre rød og sårene er forsvundet, så
> forhåbentlig slipper vi med skrækken.
>
> > Allerbedst som man tror, at der er styr på lidelsen, så blusser den op
igen.
> > Jeg har lige måttet sige farvel til en dejlig schæfer på 3 år, efter
mange
> > forgæves forsøg og mange tusinde kroner fattigere.
>
> Øv, sådan noget p*s.
>
> > Bed din dyrlæge om et ærligt svar og et ærligt råd.
>
> Han var faktisk (hudløst) ærlig.
>
> > Prøv at kigge på dette link
>
> Fornem information på netdyredoktor, den anden link var lidt død.
>
> --
> MVH
> Martin Edlich
>
> Mød Brotus på
http://www.edlich.dk/vovsen/