Jeg har flere formødre, der har været syersker. Dem af dem, der havde
familie, var hjemmesyersker. De havde altså egen symaskine og sad så
derhjemme og syede. For nogle var det ekstraindtægt (ved siden af mandens),
for andre (f.x. enker og enlige mødre) var det simpelthen deres eneste
levevej. Om min oldemor fortælles det f.x., at hun supplerede sin pension
ved at være hjemmesyerske. Ofte sad hun til langt ud på natten ved
symaskinen med Madam Blå ved siden af og en god cigar i munden (hun var enke
efter en cigarmager). Hun havde især travlt op til højtiderne og hun fik
sine kunder ved at dem, der allerede fik syet hos hende, fortalte nabokoner,
veninder osv. om det. Hun annoncerede aldrig. Det var i perioden ca.1920-45
i Ålborg. Hendes kunder kom hjem til hende og havde så en rulle stof (eller
noget gl. tøj, der skulle forandres) med. Så fik de kaffe, mens de
diskuterede, hvordan kreationerne skulle se ud. Under krigen syede hun mange
aflagte herrehabitter om til damespadseredragter og lavede 1 ny kjole ud af
to gamle. Efter sigende kunne hun nærmest trylle med det gamle tøj.
Unge piger, der var syersker / sypige var oftest ansat på en systue eller et
skrædderi og de skiftede vel plads lige så hurtigt som alle andre (dvs. når
de fandt et sted, hvor lønnen og forholdene var bedre end der, hvor de
allerede var ansat) eller de bare havde lyst til at prøve noget nyt f.x. i
en større by. Nogle af disse var vel udlærte på systuen eller skræderiet,
men jeg er temmelig overbevidst om, at de fleste hjemmesyersker var oplærte
af deres mødre - og måske i håndarbejdstimerne i skolen (jeg ved ikke
hvilket år, man indførte dette fag).
--
Med venlig hilsen / Kind regards / Mit freundlichen Grüßen
Henriette Idestrup (
www.idestrup.dk)