"Jørgen Ladegaard" <ladegaard@privat.tele.dk> skrev Wed, 5 Mar 2003
21:15:59 +0100
>Ved et bryllup i 1869 støder jeg på ordet Fonn.
>
Hvilket udtryk der bruges er nok lidt forskelligt afhængig af hvor i
landet man befinder sig. Selve traditionen beskriver H. P. Hansen sådan:
X--------- Bryllup i Kollund i Rind sogn år 1820 ----------------------
Saa snart Bryllupsdagen var bestemt og aftalt med Kogekonen, maatte
Pigens Fader afsted ud »o by te Baajel«. Undertiden sendte man dog en
anden anset Mand. Naar Manden kom ind et Sted, da lød hans Tale gerne
saaledes: »A sku hælsen fræ mi Kuen o æ Broj aasaa o sæjj, om I et vel
væ saa gue o kom om te waas i Daw aat Daww (eller anden bestemt Tid) te
N. N.s (Pigens) Baajel o følle mæj te Kjærk o følle mæj hjæm ijæn o fo
jæ Ondnen o saa blyww dæ o dands o æ Næt imæns I løster. O saa ska i
komm o æ Maaen ater o fo jæ Frokost, O saa ska I komm (= komme med) aald
di æ Hus ka ondvæær o æ Ugn ka bær!« Men var det fjerne Venner eller
mindre vedkommende, da hed det: »Saa ska di Onng kom o dands - -« d. v,
s, de skulde først komme om Aftenen og kun deltage den første Nat.
Det er Forberedelserne, der er de værste, siger man, og til et
Bondebryllup hørte der den Gang store Forberedelser, Folk, der var
indbudte, skulde efter gammel Skik aflevere »Sæend«, d. v. s.
forskellige Fødevarer, i Bryllupsgaarden i Forhold til Slægtskab,
Velstand og Hjertelag. Man kom med Æg, Smør, Høns, Ænder, Gæs - ja
enkelte kom ogsaa med »æ Bagdiel aa en Kai« o. s. v. Mælk og Fløde
hentede man hos Naboerne, naar man ikke selv havde nok. Og desuden
slagtede man jo en Del selv i Gildes-gaarden. Saa skulde der brygges Ø1,
brændes Brændevin, bages Brød og en Mængde »Kowringer«, d. v. s. trinde
Sigtekager, og der skulde laanes Tallerkener, Fade, Skeer, Knive og
Gafler rundt om i Byen. Endelig skulde der jo skures, skruppes og kalkes
o. s. v.
Kogekonen, »æ Skuelkuen«, som man kaldte hende, boede i Lind, men hun
stammede forresten fra København og var derfor nok saa moderne som de
andre Bønderkoner. Hun vilde »patu« have tre Pund Hvedemel, hvad de
andre satte sig imod - de syntes ikke, det var nødvendigt at flotte sig
saa meget! Men ved en saadan Lejlighed er det Kogekonen, der raader, og
hun satte da ogsaa sin Vilje igennem.
Men Ak og Ve! I hele Egnen fandtes ikke en Købmand, der havde tre Pund
Hvedemel paa Lager den Gang! Saa blev der sendt Vogn fra Bærslund, hvor
man drev Købmandshandel, Øst paa til Horsens efter Varer og Mel. Og naar
Vognen saa kom tilbage med »æ Ajel Væj« gennem Gjellerup og Fastrup,
skulde man fra Gaarden holde Udkik og hente Melet.
X------------------------------------------
Og så fald kagen iøvrigt sammen da hun tog den ud af ovnen
(læs selv videre i H. P. Hansen: "Fra gamle Dage" bind 2, side 75 - 95)
--
mvh, A:\Feldborg
Folketælllinger Hammerum og Bøling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/