---

Dette er et underligt spørgsmål men der må være nogle der kan svare...

Hvis jeg løber eller vinden blæser så sker der en afkøling fordi mere vind
rammer min arm på sammen tid end hvis jeg stod stille...

Hvis jeg hoppede i faldskærm ville det også føles koldt (har aldrig prøvet
det så gætter)

Men hvis jeg "var en komet" og kom tondsene ude fra verdensrummet så ville
jeg også blive nedkølet men samtidig varm pga. at jeg støder mod alle de
molekyler i atmosfæren....

Så er mit spørgsmål... Hvor går grænsen... Er der nogle formler for når det
bliver varmt i stedet for koldt...

Håber der er nogle der forstår og kan forklare mig hvordan det hænger
sammen...

Med venlig hilsen Aske Astrup

---

"Søren Astrup" <astrup-net@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e6e396e$0$199$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Dette er et underligt spørgsmål men der må være nogle der kan
svare...
>
> Hvis jeg løber eller vinden blæser så sker der en afkøling
fordi mere vind
> rammer min arm på sammen tid end hvis jeg stod stille...
>
> Hvis jeg hoppede i faldskærm ville det også føles koldt (har
aldrig prøvet
> det så gætter)
>
> Men hvis jeg "var en komet" og kom tondsene ude fra
verdensrummet så ville
> jeg også blive nedkølet men samtidig varm pga. at jeg støder
mod alle de
> molekyler i atmosfæren....
>
> Så er mit spørgsmål... Hvor går grænsen... Er der nogle formler
for når det
> bliver varmt i stedet for koldt...
>
> Håber der er nogle der forstår og kan forklare mig hvordan det
hænger
> sammen...

Hej Aske!

Tak for sidst, forresten!
Jeg prøver lige med et bud her.
Luft der strømmer forbi et legeme vil kun afkøle legemet hvis det
er varmere end luften. Hvis luft og legeme har samme temperatur
vil strømningen faktisk skabe en opvarmning (friktion), og jo
hurtigere strømning des mere opvarmning. Luften transporterer
også varmen væk, men det samlede resultat bliver stadig en
opvarmning. Så grænsen må være der hvor den temperatur
strømningen skaber ved opvarmning er lige netop så stor som den
temperatur legemet har i forvejen. Hvis f.eks. luften er 20
grader og din arm er 25, så vil en svag brise køle, men en stærk
storm varme. Har dog ikke lige noget fornemmelse af _hvor_ stærk
den storm skal være.

---

Hey Ulrik... :)

(Har ikke lige haft mulighed for at spørge om du ved nok hvad!)

Nå... Men friksionen skabes jo efter hvor hurtigt man støder ind i atomerne.
Men der brude jo og kunne opskrives en ligning for hvilke kraft man skal
have mere end tyngdekraften for at man har en konstant kraft... Og hvis man
forøger kraften så vil lægemet blive ophedet og omvendt...

Men mange taker for svaret...

Med venlig hilsen Aske

---

Ulrik Smed wrote:
>
> Luft der strømmer forbi et legeme vil kun afkøle legemet hvis det
> er varmere end luften.

Netop. Normalt er luftens temperatur lavere end hudens, og derfor vil
det føles koldt når det blæser. Samtidig er der også større fordamp-
ning af sved når der kommer mere luft til, hvilket også virker kølende
(Regnars pointe).

For nogle år siden prøvede jeg i Afrika at sidde på ladet af en pickup
(lille lastbil). Temperaturen var over 30 °C, og luftfugtigheden var
høj, og her føltes det *varmere* når bilen kørte.

Man kan også prøve at eksperimentere i en sauna med om en vifte giver
en kølende eller en ophedende effekt på huden.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Søren Astrup :
> Så er mit spørgsmål... Hvor går grænsen... Er der nogle formler for når
det
> bliver varmt i stedet for koldt

Ja - der er formler for stort set alt (alle er dog ikke genererede endnu).
Problemet med dit eksempel er, at det er to uafhængige effekter.
Når en vind rammer en arm, som derved afkøles, skyldes dette, at der er et
tyndt lag af fugt, der fordamper. Fordampning kræver energi, der tages fra
armen - deraf kuldefølelsen. Hvis man f.eks. ryster et termometer dyppet i
sprit, kan man nemt få temperaturen til at falde til 10 grader.
Almindelig friktion skaber altid varme.
Så formlen for temperatur (eller energiændring) af et legeme, vil indeholde
2 uafhængige led (der dog begge afhænger af hastigheden)

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Søren Astrup" <astrup-net@mail.dk> wrote in
news:3e6e396e$0$199$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

>
> Men hvis jeg "var en komet" og kom tondsene ude fra verdensrummet så
> ville jeg også blive nedkølet men samtidig varm pga. at jeg støder mod
> alle de molekyler i atmosfæren....


Lige præcis det med meteoren er forkert. Det er ikke friktion der opvarmer
den (læs evt Det er ikke korrekt at et meteor opvarmes af friktion. Det er
en myte. Læs evt. http://www.space.com/scienceastronomy/top5_myths_020903-
4.html)

---

"Claus Christiansen" <claus_christiansen_nospam@hotmail.com>
skrev i en meddelelse
news:Xns933C5F913F84clauschristiansenhot@62.243.74.162...

> Lige præcis det med meteoren er forkert. Det er ikke friktion
der opvarmer
> den (læs evt Det er ikke korrekt at et meteor opvarmes af
friktion. Det er
> en myte. Læs evt.
http://www.space.com/scienceastronomy/top5_myths_020903-
> 4.html)

Ok, interessant! Men vil det sige at ikke engang en delmængde af
varmen produceres ved friktion?

---

Ulrik Smed wrote:

>> Lige præcis det med meteoren er forkert. Det er ikke friktion der
opvarmer
>> den (læs evt Det er ikke korrekt at et meteor opvarmes af friktion.
Det er
>> en myte. Læs evt.
>> http://www.space.com/scienceastronomy/top5_myths_020903-4.html)
>
> Ok, interessant! Men vil det sige at ikke engang en delmængde af
> varmen produceres ved friktion?

Tilsyneladende vil friktionen endda køle meteoren lidt ned igen, da
smeltet materiale bliver blæst væk. Lidt af det samme princip som med
den kølende vind der blæser fordampet sved væk.

--
PeKaJe

---

"Peter Jensen" <jdogh001@sneakemail.com> skrev i en meddelelse
news:b4nb0j$e94$1@news.net.uni-c.dk...

> Tilsyneladende vil friktionen endda køle meteoren lidt ned
igen, da
> smeltet materiale bliver blæst væk. Lidt af det samme princip
som med
> den kølende vind der blæser fordampet sved væk.

Ok, men det er vel så ikke selve friktionen der skaber denne
kulde. Jeg funderer over om der overhovedet skabes varme ved
friktion mellem luft og fast stof når de bevæges i forhold til
hinanden, eller det udelukkende er de medfølgende trykændringer
der skaber varme (eller evt. kulde i forbindelse med trykfald).
Jeg ser her bort fra øget bortledning af fordampede væsker. Mit
umiddelbare bud er at det gør der, for man kan varme vand (og
luft) i en lukket beholder op ved at piske rundt i det med en
propel.