|
|
 | Spændingsfald i lang ledning
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 06-03-03 23:52 |
|
I dk.teknik.el har der været lidt snak om spændingsfald i lange
forlængerledninger og de potentielle problemer det kan give anledning
til eksempelvis i form af varmeudvikling.
Jeg har prøvet at lave en beregning på emnet, men jeg er ikke helt
sikker på, hvordan det skal gribes an.
Forudsætningerne i nedenstående er en alm. 0,75mm^2 ledning på 15m.
Modstanden i ledningen beregner jeg ud fra resiviteten for kobber:
R=rho*l/A=1,72e-8ohm*m*15m/(0,75mm^2)=0,344 ohm
(rho: resitivitet, l: længde, A: tværsnitareal for leder)
Med kendskab til, hvor mange ampere, der trækkes kan spændingsfaldet
beregnes ved hjælp af størrelsen af det elektriske felt:
E=rho*I/A=1,72e-8ohm*m*10A/(0,75mm^2)=0,229V/m
På 15m og 10A fås potentialeforskellen:
V=E*l=0.229*15=3,44V
Hvad kan man udlede af dette? Under forudsætning af, at beregningen
ovenfor er korrekt burde relativt lange forlængerledninger ikke være et
problem med så relativt et lille spændingsfald i forhold til de
svingninger, der alligevel kan være i spændingen i elforsyningen. Er
det en korrekt konklusion?
Kan der siges noget om varmeudvikling?
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
 SoftMan Brian (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : SoftMan Brian |
Dato : 07-03-03 00:04 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns9336F2D9CE780.miljokemi.dk@130.133.1.4...
> På 15m og 10A fås potentialeforskellen:
>
> V=E*l=0.229*15=3,44V
husk at ledningen går begge veje, så 15m ledning= meter modstand, så det
bliver det dobbelte. 6,88.... og hvis den er "rullet op" er der vist også
noget induktans man skal regne på.
Prøv desuden et mærke på en almindelig 0,75 ledning hvis den har kørt og
trukket 10A i et stykke tid.... alletiders varmeapparat....og hvis den så er
rullet sammen, skal der ikke så meget til før gummiet smelter.
| |
Morten Bjergstrøm (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 07-03-03 00:15 |
|
"SoftMan Brian" <Brian_Hoey@hotmail.com> skrev:
>> På 15m og 10A fås potentialeforskellen:
>>
>> V=E*l=0.229*15=3,44V
>
> husk at ledningen går begge veje, så 15m ledning= meter modstand,
> så det bliver det dobbelte. 6,88.... og hvis den er "rullet op" er
> der vist også noget induktans man skal regne på.
I dette tilfælde er der tale om en ledning, der er fastsat frit langs
panelerne, hvor der i øvrigt aldrig trækkes i nærheden af 10A nærmere i
størrelsesordenen 2-3A.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Ivar (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 07-03-03 00:26 |
|
SoftMan Brian skrev:
> husk at ledningen går begge veje, så 15m ledning= meter modstand, så det
> bliver det dobbelte. 6,88....
6,88 volt ved 10 ampere er 68,8 watt - prøv at forestil dig en 60 watts pære
i en Jojo-tromle.
> og hvis den er "rullet op" er der vist også
> noget induktans man skal regne på.
Næ, det bliver to spoler der løber hver sin vej, så det induktansen
er begrænset.
Ivar
| |
 SoftMan Brian (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : SoftMan Brian |
Dato : 07-03-03 00:42 |
|
"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote in message
news:3e67d905$0$145$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> 6,88 volt ved 10 ampere er 68,8 watt - prøv at forestil dig en 60 watts
pære
> i en Jojo-tromle.
Yep... min svorger har lært (erfaret) at man ruller forlængerledningen HELT
ud 
> > og hvis den er "rullet op" er der vist også
> > noget induktans man skal regne på.
>
> Næ, det bliver to spoler der løber hver sin vej, så det induktansen
> er begrænset.
hehe.... gjorde mit bedste til at glemme ALT om induktans, så hurtigt som
muligt
| |
Ulrik Smed (08-03-2003)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 08-03-03 00:50 |
|
"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3e67d905$0$145$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Næ, det bliver to spoler der løber hver sin vej, så det
induktansen
> er begrænset.
Desuden medvirker den heller ikke til varmeudvikling, da den er
reaktiv.
| |
KL (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : KL |
Dato : 07-03-03 10:32 |
|
Nu skal jeg lige spørge dumt???
Du siger at ledningen går begge veje men det er jo en fase og nul. Er det
ikke sådan at der kun er spænding på fasen indtil at strømmen har været
igennem et apparat tv/video osv. hvor nullen er en slags returledning. Så
man kan vel ikke medregne nul lederen eller tager jeg helt fejl i det jeg
skriver her.
Mvh
Kasper
"SoftMan Brian" <Brian_Hoey@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e67d34b$0$143$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
> news:Xns9336F2D9CE780.miljokemi.dk@130.133.1.4...
> > På 15m og 10A fås potentialeforskellen:
> >
> > V=E*l=0.229*15=3,44V
>
> husk at ledningen går begge veje, så 15m ledning= meter modstand, så det
> bliver det dobbelte. 6,88.... og hvis den er "rullet op" er der vist også
> noget induktans man skal regne på.
>
> Prøv desuden et mærke på en almindelig 0,75 ledning hvis den har kørt og
> trukket 10A i et stykke tid.... alletiders varmeapparat....og hvis den så
er
> rullet sammen, skal der ikke så meget til før gummiet smelter.
>
>
| |
Jeppe Stig Nielsen (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 07-03-03 14:54 |
|
KL wrote:
>
> Du siger at ledningen går begge veje men det er jo en fase og nul. Er det
> ikke sådan at der kun er spænding på fasen indtil at strømmen har været
> igennem et apparat tv/video osv. hvor nullen er en slags returledning. Så
> man kan vel ikke medregne nul lederen eller tager jeg helt fejl i det jeg
> skriver her.
Du tager fejl. Der afsættes lige meget varme i de to ledere (under
forudsætning af at de er lige tykke, lige lange og af samme materiale).
Der løber nemlig lige stor strøm (lige mange ampere) i hver ledning,
og det er dét der betyder noget.
Om du kalder den ene ledning nul og den anden fase, eller om du kalder
dem plus og minus, er ligegyldigt i denne sammenhæng.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
KL (10-03-2003)
| Kommentar
Fra : KL |
Dato : 10-03-03 00:05 |
|
Det lyder også meget rigtigt men der er noget der alligevel undrer mig.
Du har 3 faser og en nul hvorfor bliver nul lederen ikke ledt tilbage i 3
ledninger ligesom faserne kommer frem i 3 ledninger.
Nul ledningen skal ifølge det i siger klare den samme mængde strøm som de 3
faser kommer med tilsammen.
Der afsættes jo også noget energi i den maskine som man forsyner med strøm?
Kasper
>
> Du tager fejl. Der afsættes lige meget varme i de to ledere (under
> forudsætning af at de er lige tykke, lige lange og af samme materiale).
> Der løber nemlig lige stor strøm (lige mange ampere) i hver ledning,
> og det er dét der betyder noget.
>
> Om du kalder den ene ledning nul og den anden fase, eller om du kalder
> dem plus og minus, er ligegyldigt i denne sammenhæng.
>
> --
> Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
>
> "Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
> hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Peter Weis (10-03-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 10-03-03 09:05 |
|
"KL" <kl@indbakke.dk> wrote in message
news:3e6bc887$0$42574$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
>
>
> Det lyder også meget rigtigt men der er noget der alligevel undrer
mig.
>
> Du har 3 faser og en nul hvorfor bliver nul lederen ikke ledt
tilbage i 3
> ledninger ligesom faserne kommer frem i 3 ledninger.
> Nul ledningen skal ifølge det i siger klare den samme mængde strøm
som de 3
> faser kommer med tilsammen.
Ideen er at når strømmen i 0-lederen samles fra de tre faser, så vil
returstrømmen blive meget lav.
Hvis belastningen på faserne er ens, vil der løbe samme nominelle
strøm i hver af faserne. Men da sinus'erne netop er faseforskudte med
indbyrdes 135 grader, vil de summere til 0, og der løber derfor slet
ingen strøm i 0-lederen.
Da belastningen sjældent er helt ens i de tre faser, vil 0-leder
strømmen blive lidt forskellig fra nul, men den vil stadig blive
relativt lille.
Hvis 0-lederen blev delt op i én pr. fase, ville der løbe større
strømme i hver af disse 0-ledere end i den fælles, og energitabet i
forsyningen ville blive større.
mvh
Peter
| |
Jesper G. Poulsen (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 11-03-03 12:29 |
|
In dk.videnskab, Peter Weis <p.weis@email.dk> says...
> strøm i hver af faserne. Men da sinus'erne netop er faseforskudte med
> indbyrdes 135 grader, vil de summere til 0, og der løber derfor slet
Du mener vel 120° ?!
> ingen strøm i 0-lederen.
3 * 120° = 360° = ingen strøm i 0-lederen...
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Peter Weis (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 11-03-03 12:50 |
|
"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingen steder.dk> wrote in message
news:MPG.18d7e6e69ad7afb0989d95@news.tele.dk...
> In dk.videnskab, Peter Weis <p.weis@email.dk> says...
> > strøm i hver af faserne. Men da sinus'erne netop er faseforskudte
med
> > indbyrdes 135 grader, vil de summere til 0, og der løber derfor
slet
>
> Du mener vel 120° ?!
Du har ret. Jeg mente 120 grader.
Den bliver lidt svær at redde sig ud af. Men var der ikke noget der
hed nygrader, hvor cirklen blev delt op i 400 grader? ... så er vi tæt
på de 135 ... jeg havde vist sådant et kompas i min spejdertid.
mvh
Peter
| |
Morten Bjergstrøm (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 11-03-03 15:32 |
|
"Peter Weis" <p.weis@email.dk> skrev:
> Den bliver lidt svær at redde sig ud af. Men var der ikke noget
> der hed nygrader, hvor cirklen blev delt op i 400 grader?
Jo. Jeg har stadig sådan et kompas meget skørt og lidt
uhensigtsmæssigt.
http://www.miljokemi.dk/news/kompas.jpg
Var der egentligt nogen dybere mening med at bruge 400 grader? Den
eneste forklaring jeg har fået er, at det skulle være nemmere at regne
med 100 istedet for 90.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Peter Weis (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 11-03-03 17:44 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns933B9DFEF222.miljokemi.dk@130.133.1.4...
> http://www.miljokemi.dk/news/kompas.jpg
Et godt gammelt Silva. Min model var lidt billigere, uden spejl og med
hus af plastik.
> Var der egentligt nogen dybere mening med at bruge 400 grader? Den
> eneste forklaring jeg har fået er, at det skulle være nemmere at
regne
> med 100 istedet for 90.
Jeg tror det ikke. Sådan en overdreven ordenssans af en slags.
Det lugter lidt af de kalenderreformer der blev lavet efter den
franske revolution; de holdt heller ikke længe.
mvh
Peter
| |
Jeppe Stig Nielsen (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen |
Dato : 11-03-03 18:01 |
|
"Morten Bjergstrøm" wrote:
>
> Var der egentligt nogen dybere mening med at bruge 400 grader? Den
> eneste forklaring jeg har fået er, at det skulle være nemmere at regne
> med 100 istedet for 90.
Det er jo ærgerligt at 3 ikke går op i de 400. Så bliver vinkler som
svarer til 120°, 60° samt fx 40° (2pi/9) jo ikke »pæne« i nygrader.
--
Jeppe Stig Nielsen <URL: http://jeppesn.dk/>. «
"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
| |
Peter Weis (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 11-03-03 12:47 |
|
"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingen steder.dk> wrote in message
news:MPG.18d7e6e69ad7afb0989d95@news.tele.dk...
> In dk.videnskab, Peter Weis <p.weis@email.dk> says...
> > strøm i hver af faserne. Men da sinus'erne netop er faseforskudte
med
> > indbyrdes 135 grader, vil de summere til 0, og der løber derfor
slet
>
> Du mener vel 120° ?!
>
> > ingen strøm i 0-lederen.
>
> 3 * 120° = 360° = ingen strøm i 0-lederen...
>
>
> --
> Med venlig hilsen/best regards
> Jesper G. Poulsen
>
| |
Sven Nielsen (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 11-03-03 13:53 |
|
In article <3e6bc887$0$42574$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
kl@indbakke.dk says...
> Der afsættes jo også noget energi i den maskine som man forsyner med strøm?
Ja, der afsættes energi - ikke strøm. Man bruger ikke strøm, men energi.
Der går altid de samme samlede strøm ud fra et knudepunkt i et kredsløb,
som der går ind i knudepunktet (Kirchhoffs strømlov). Ergo kan der ikke
forsvinde strøm. (Det passer dog ikke helt, når der er kapacitanser
involveret, men det er en helt anden historie.)
At der afsættes energi - det er faktisk det, som et spændingsfald
indikerer. I en ohmsk modstand er den afsatte effekt lig strømstyrken
gange spændingsfaldet: P = U*I.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Jesper G. Poulsen (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 11-03-03 19:36 |
|
In dk.videnskab, Sven Nielsen
<sven@SPAMNOTscientist_NOSPAM_.com.SPAMTRAP> says...
> som der går ind i knudepunktet (Kirchhoffs strømlov). Ergo kan der ikke
> forsvinde strøm. (Det passer dog ikke helt, når der er kapacitanser
> involveret, men det er en helt anden historie.)
Strømmen forsvinder stadig ikke. Den bliver blot fasedrejet ift.
spændingen.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Sven Nielsen (11-03-2003)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 11-03-03 23:52 |
|
In article <MPG.18d84b0d932ab3d2989da6@news.tele.dk>, ms2mogens@ingen
says...
> In dk.videnskab, Sven Nielsen
> <sven@SPAMNOTscientist_NOSPAM_.com.SPAMTRAP> says...
> > som der går ind i knudepunktet (Kirchhoffs strømlov). Ergo kan der ikke
> > forsvinde strøm. (Det passer dog ikke helt, når der er kapacitanser
> > involveret, men det er en helt anden historie.)
>
> Strømmen forsvinder stadig ikke. Den bliver blot fasedrejet ift.
> spændingen.
Du tænker vist på en specifik situation, nemlig en kapacitor i et
vekselsstrømskredsløb.
Prøv at tænke på, hvad der sker helt generelt, når du oplader en
pladekapacitor. Du sender strøm ind i den ene plade. Den strøm forlader
ikke pladen. På den anden plade - et andet sted i rummet, opstår der
strøm, som sendes ud i kredsløbet. Mellem pladerne går der ingen
elektrisk strøm. Her gælder Kirchhoffs lov altså ikke. Til gengæld
opbygges der et elektrisk felt mellem pladerne.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Jesper G. Poulsen (12-03-2003)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 12-03-03 22:39 |
|
In dk.videnskab, Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com>
says...
> ikke pladen. På den anden plade - et andet sted i rummet, opstår der
> strøm, som sendes ud i kredsløbet. Mellem pladerne går der ingen
Der går stadig strøm i kredsløbet.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Sven Nielsen (12-03-2003)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 12-03-03 23:58 |
|
In article <MPG.18d9c777a51c6659989db2@news.tele.dk>, ms2mogens@ingen
says...
> Der går stadig strøm i kredsløbet.
Ja, goddag mand, økseskaft.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Jesper G. Poulsen (13-03-2003)
| Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen |
Dato : 13-03-03 01:18 |
|
In dk.videnskab, Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com>
says...
> > Der går stadig strøm i kredsløbet.
> Ja, goddag mand, økseskaft.
Tja, du ved vist ikke helt hvad du snakker om eller også burde du gøre
lidt mere ud af at forklare dine tanker.
Well, vi ses ikke igen.
--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
| |
Sven Nielsen (13-03-2003)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 13-03-03 11:49 |
|
In article <MPG.18d9eca5ae7a1fad989dbb@news.tele.dk>, ms2mogens@ingen
says...
> Tja, du ved vist ikke helt hvad du snakker om eller også burde du gøre
> lidt mere ud af at forklare dine tanker.
Jo, jeg har gjort en del ud af at forklare det, men det kunne du måske
ikke læse eller forstå, så du kunne komme med en relevant kommentar. Så
efter min opfattelse er det måske dig, der ikke ved hvad du snakker om.
Men siden du ikke gider diskutere videre - hvilket nok heller ikke har
noget formål, sålænge du gør dig i en-linjers kommentarer, som samtidig
ikke er relevante i sammenhængen, så gør det ikke så meget.
Jeg har en baggrund som universitetsuddannet fysiker og astronom, så jeg
ved lidt om det, jeg snakker om. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan tage
fejl, for dette problem er noget, jeg selv har funderet over - og dermed
ikke lærebogsstof. Men dine uengagerede svar bringer os bestemt ikke
videre.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Sven Nielsen (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 07-03-03 13:36 |
|
In article <3e686722$0$4314$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
kl@indbakke.dk says...
> Du siger at ledningen går begge veje men det er jo en fase og nul. Er det
> ikke sådan at der kun er spænding på fasen indtil at strømmen har været
> igennem et apparat tv/video osv. hvor nullen er en slags returledning. Så
> man kan vel ikke medregne nul lederen eller tager jeg helt fejl i det jeg
> skriver her.
Ja, du tager meget alvorligt fejl. Strømstyrken er den samme i hele
kredsløbet, og det er strømstyrken, der afsætter varme i lederen.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Martin Larsen (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 07-03-03 00:13 |
|
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse news:Xns9336F2D9CE780.miljokemi.dk@130.133.1.4...
> Kan der siges noget om varmeudvikling?
i²r watt
Mvh
Martin
| |
Ole Geisler (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Ole Geisler |
Dato : 07-03-03 00:15 |
|
On 6 Mar 2003 22:52:23 GMT, "Morten Bjergstrøm"
<nospam01@miljokemi.dk> wrote:
>Hvad kan man udlede af dette? Under forudsætning af, at beregningen
>ovenfor er korrekt burde relativt lange forlængerledninger ikke være et
>problem med så relativt et lille spændingsfald i forhold til de
>svingninger, der alligevel kan være i spændingen i elforsyningen. Er
>det en korrekt konklusion?
Uden at kigge nærmere på dine beregninger, som sikkert er korrekte ,
skal du huske et par ting. For det første er der to ledere, der
afsættes samme effekt i dem begge. Desuden er det langt fra sikkert at
strømforbruget har samme kurveform som spændingen, så du kan sagtens
have endda meget store spidsstrømme som gør at effekttabet bliver
større end forventet.
>Kan der siges noget om varmeudvikling?
Hvis man kender ale parametre, ja, men selv et par Watt i en meter
ledning er ikke til at oversee.
--
Ole Geisler, fejlfinder af Guds naade
Aut. baatnakke, flueknepper og universalgeni
Mit motto: Let`s fix it!
| |
Troels Thomsen (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Troels Thomsen |
Dato : 07-03-03 08:42 |
|
> Desuden er det langt fra sikkert at
> strømforbruget har samme kurveform som spændingen, så du kan sagtens
> have endda meget store spidsstrømme som gør at effekttabet bliver
> større end forventet.
>
Apparater over 75W skal overholde en standard der forbyder dette. Dette kan
man gøre ved at indbygge et power-factor-correction kredsløb.
mvh Troels
| |
Ole Geisler (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Ole Geisler |
Dato : 07-03-03 09:08 |
|
On Fri, 7 Mar 2003 08:41:36 +0100, "Troels Thomsen"
<troels.thomsen@mail.tele.dk> wrote:
>Apparater over 75W skal overholde en standard der forbyder dette.
Det vidste jeg ikke. Hvad hedder denne standard/regel?
> Dette kan
>man gøre ved at indbygge et power-factor-correction kredsløb.
Det kan man, men det er da ikke standard i fx. et TV eller en
PC-netdel - eller for den sags skyld en støvsuger med
sugestyrkeregulering.
Jeg har set en del store SMPS`er (til prof. grej)med powerfactor,
ligesom induktionskogeplader også har powerfactor-kredsløb, men det er
ikke normen for almindeligt forbrugerudstyr.
--
Ole Geisler, fejlfinder af Guds naade
Aut. baatnakke, flueknepper og universalgeni
Mit motto: Let`s fix it!
| |
Bjarne L. Christense~ (09-03-2003)
| Kommentar
Fra : Bjarne L. Christense~ |
Dato : 09-03-03 16:37 |
|
"Ole Geisler" <reptech@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3gkg6vk1em1hdpibr1tdo7tculc92v8doa@4ax.com...
> On Fri, 7 Mar 2003 08:41:36 +0100, "Troels Thomsen"
> <troels.thomsen@mail.tele.dk> wrote:
>
> >Apparater over 75W skal overholde en standard der forbyder dette.
>
> Det vidste jeg ikke. Hvad hedder denne standard/regel?
Den hedder noget med EN61000
Det eneste sted jeg lige kunne finde noget var på
http://www.haefelyemc.com/pdf_downloads/index.html
Se Note 8 under 'Power Frequency (Line) Application Notes
mvh
Bjarne
| |
Morten Bjergstrøm (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 07-03-03 10:00 |
|
Ole Geisler <reptech@mail.dk> skrev:
> Desuden er det langt fra
> sikkert at strømforbruget har samme kurveform som spændingen, så
> du kan sagtens have endda meget store spidsstrømme som gør at
> effekttabet bliver større end forventet.
Jeg tror ikke jeg er 100% sikker på, at jeg forstår ovenstående helt?
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
Ole Geisler (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Ole Geisler |
Dato : 07-03-03 10:37 |
|
On 7 Mar 2003 08:59:35 GMT, "Morten Bjergstrøm"
<nospam01@miljokemi.dk> wrote:
>Jeg tror ikke jeg er 100% sikker på, at jeg forstår ovenstående helt?
Hvis du fx. har en ensretter direkte på lysnettet og en
ladekondensator efter, trækkes der kun strøm i ganske kort tid lige
maksimum på spændingskurven. Denne strøm kan være 5-10 gange større
end gennemsnitsstrømmen, men varer selvfølgelig i tilsvarende kortere
tid. Dette bevirker større effekttab i
tilslutningsledning/kontaktflader i stik mm.
Hvis vi nu siger at der er en seriemodstand i ledning/stik på 1 Ohm,
der trækkes 1 Ampere så giver det et spændingsfald på 1 Volt, og en
tabseffekt på 1 Watt.
Hvis vi nu nøjes med at trække 10Ampere i 10% af tiden vil det give en
tabseffekt på 100 Watt, men igen kun i 10% af tiden, dog steg vores
tab til 10W.
OK?
Der er andre faktorer også, såsom fasedrej i induktive belastninger
mmm. - dette er et reelt problem ude i distributionsnettet - men det
kan en elværksmand sikkert udbrede sig om i timevis, langt bedre en
jeg.
--
Ole Geisler, fejlfinder af Guds naade
Aut. baatnakke, flueknepper og universalgeni
Mit motto: Let`s fix it!
| |
Morten Bjergstrøm (07-03-2003)
| Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm |
Dato : 07-03-03 10:52 |
|
Ole Geisler <reptech@mail.dk> skrev:
> Hvis vi nu siger at der er en seriemodstand i ledning/stik på 1
> Ohm, der trækkes 1 Ampere så giver det et spændingsfald på 1 Volt,
> og en tabseffekt på 1 Watt.
>
> Hvis vi nu nøjes med at trække 10Ampere i 10% af tiden vil det
> give en tabseffekt på 100 Watt, men igen kun i 10% af tiden, dog
> steg vores tab til 10W.
>
> OK?
Ja, det skulle jeg mene.
--
Morten http://miljokemi.dk
| |
|
|