/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Altid samme side af månen
Fra : Jakob Harming


Dato : 19-02-03 17:05

Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
månens eget centrum?

Jakob

 
 
Henning Makholm (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 19-02-03 18:18

Scripsit Jakob Harming <jakob_harming@tdcadsl.dk>

> Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> månens eget centrum?

Nej. For det er netop massemidtpunktet der er den bedst mulige
definition af et "centrum", og det er massemidtpunktet der bevæger sig
ad månens bane.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

Peter Ole Kvint (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 19-02-03 20:11



Jakob Harming wrote:

> Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> månens eget centrum?

Nej, da månen er lidt bredre end den høj,
så må den have roteret da den var flydende.


Stein A. Stromme (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Stein A. Stromme


Dato : 19-02-03 20:27

[Peter Ole Kvint]

| Jakob Harming wrote:
|
| > Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
| > månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
| > massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
| > månens eget centrum?
|
| Nej, da månen er lidt bredre end den høj,
| så må den have roteret da den var flydende.

Og tidevannseffekten på månen må ha vært enorm. Skulle tro at månen
buler ut på de sider som vender mot jorden og fra jorden, som et
størknet minne om tidevannet. Det ville forklare stabiliteten i
forhold til jorden.

En gang i fjern fremtid vil også formodentlig jorden alltid vende
samme side mot månen, idet friksjonen fra tidevannet stadig forlenger
døgnet.

(Jeg har ikke regnet på dette, og er heller ikke astronom, så ta dette
som de spekulasjoner det er. Kanskje noen *vet*?)
--
Stein Arild Strømme +47 55584825, +47 95801887
Universitetet i Bergen Fax: +47 55589672
Matematisk institutt www.mi.uib.no/~stromme
Johs Brunsg 12, N-5008 BERGEN stromme@mi.uib.no

Peter Ole Kvint (20-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 20-02-03 07:51

"Stein A. Stromme" wrote:

> [Peter Ole Kvint]
>
> | Jakob Harming wrote:
> |
> | > Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> | > månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> | > massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> | > månens eget centrum?
> |
> | Nej, da månen er lidt bredre end den høj,
> | så må den have roteret da den var flydende.
>
> Og tidevannseffekten på månen må ha vært enorm. Skulle tro at månen
> buler ut på de sider som vender mot jorden og fra jorden, som et
> størknet minne om tidevannet. Det ville forklare stabiliteten i
> forhold til jorden.

Den buler ikke ud, da den pågrund af tidevandet,
var smeltet ind til den fik bundet rotation.

> En gang i fjern fremtid vil også formodentlig jorden alltid vende
> samme side mot månen, idet friksjonen fra tidevannet stadig forlenger
> døgnet.

Hvis det sker så bliver jorden mere kold inde i
så bindes vandet i undergrunden, og havene tøre ud.



Henning Makholm (20-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 20-02-03 09:53

Scripsit Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk>

> > En gang i fjern fremtid vil også formodentlig jorden alltid vende
> > samme side mot månen, idet friksjonen fra tidevannet stadig forlenger
> > døgnet.

> Hvis det sker så bliver jorden mere kold inde i

Vås. Tidevandseffekter er ikke nogen større kilde til opvarmning af
jorden. Jordvarmen kommer fra radioaktive henfald i jordens kerne.

--
Henning Makholm "We will discuss your youth another time."

Steen Eiler Jørgense~ (21-02-2003)
Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~


Dato : 21-02-03 12:11

"Stein A. Stromme" <stromme@mi.uib.no> skrev

> En gang i fjern fremtid vil også formodentlig jorden alltid vende
> samme side mot månen, idet friksjonen fra tidevannet stadig forlenger
> døgnet.
>
> (Jeg har ikke regnet på dette, og er heller ikke astronom, så ta dette
> som de spekulasjoner det er. Kanskje noen *vet*?)

William J. Kaufmann III, "Universe", 4th edition, p. 170:

"At some point in the distant future, the Earth will be rotating so slowly
that a solar day will equal a lunar month. (Both will then equal 47 of our
present solar days.)"

--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."



Preben Riis Sørensen (20-02-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 20-02-03 00:19


Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> skrev i en
news:3E53D6B7.B88834A7@danbbs.dk...
>
>
> Jakob Harming wrote:
>
> > Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> > månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> > massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> > månens eget centrum?
>
> Nej, da månen er lidt bredre end den høj,
> så må den have roteret da den var flydende.
>

Det gør den endnu, ca. en omgang pr. omgang Det er derfor vi ser samme
side hele tiden, men den rokker en smule, så vi kan se vistnok 59 % af
overfladen.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Erland R. Nielsen (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Erland R. Nielsen


Dato : 19-02-03 20:54


"Jakob Harming" <jakob_harming@tdcadsl.dk> wrote in message
news:6aa75vsb6l8lgul0hi1muotnumo6ubpapn@4ax.com...
> Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> månens eget centrum?
>
> Jakob

De andre siger nej, men jeg har da for nyligt læst at massemidtpunktet er
forskudt mod jorden ift. geometriske centrum på et tilsyneladende seriøst
"MÅNE-WEB-SITE"

mvh Erland


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.454 / Virus Database: 253 - Release Date: 10-02-2003



Erland R. Nielsen (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Erland R. Nielsen


Dato : 19-02-03 22:46


"Erland R. Nielsen" <erland_refling@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3e53e0dc$0$2540$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
>
> "Jakob Harming" <jakob_harming@tdcadsl.dk> wrote in message
> news:6aa75vsb6l8lgul0hi1muotnumo6ubpapn@4ax.com...
> > Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> > månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> > massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> > månens eget centrum?
> >
> > Jakob
>
> De andre siger nej, men jeg har da for nyligt læst at massemidtpunktet er
> forskudt mod jorden ift. geometriske centrum på et tilsyneladende seriøst
> "MÅNE-WEB-SITE"
>
> mvh Erland
>
Check nederst denne side, under "open topics":

http://seds.lpl.arizona.edu/nineplanets/nineplanets/luna.html

som også indeholder mange "links"

mvh Erland


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.454 / Virus Database: 253 - Release Date: 10-02-2003



Peter Ole Kvint (20-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 20-02-03 07:53



"Erland R. Nielsen" wrote:

> "Jakob Harming" <jakob_harming@tdcadsl.dk> wrote in message
> news:6aa75vsb6l8lgul0hi1muotnumo6ubpapn@4ax.com...
> > Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> > månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> > massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> > månens eget centrum?
> >
> > Jakob
>
> De andre siger nej, men jeg har da for nyligt læst at massemidtpunktet er
> forskudt mod jorden ift. geometriske centrum på et tilsyneladende seriøst
> "MÅNE-WEB-SITE"

Det er korrekt, da de sorte månehavene er meget tunge i forhold
selve månen.


Jakob Harming (21-02-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Harming


Dato : 21-02-03 02:00

On Wed, 19 Feb 2003 17:04:53 +0100, Jakob Harming
<jakob_harming@tdcadsl.dk> wrote:

>Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
>månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
>massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
>månens eget centrum?

Ok, så månen har et forryket massepunktet 2 km mod jorden i forhold
til den geometriske midtpunkt af månen. Men det er jo så ikke grunden
til at månen har den samme side mod jorden, men en konsekvens.
Grunder er så vidt jeg kan forstå er at, hvis månen drejede hurtigere
rundt vil jordens gravitionsfelt ælte månen og på grund af denne
æltning er der et tab af energi, og denne energi bliver så taget fra
månens rotationsenergi.

Så nu når månen er æltet færdig, er der nødvendigvis kommet en
flytning af massemidtpunktet i forhold til det geometriske midtpunkt.

Eller er det helt forkert opfattet?

/Jakob



Peter Ole Kvint (21-02-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 21-02-03 18:54



Jakob Harming wrote:

> On Wed, 19 Feb 2003 17:04:53 +0100, Jakob Harming
> <jakob_harming@tdcadsl.dk> wrote:
>
> >Kan man forestille sig at grunden til det altid er den samme side af
> >månen der vender mod jorden. Kan skyldes en forskydning af månens
> >massepunkt, da den blev dannet, i retning af jorden . I forhold til
> >månens eget centrum?
>
> Ok, så månen har et forryket massepunktet 2 km mod jorden i forhold
> til den geometriske midtpunkt af månen. Men det er jo så ikke grunden
> til at månen har den samme side mod jorden, men en konsekvens.
> Grunder er så vidt jeg kan forstå er at, hvis månen drejede hurtigere
> rundt vil jordens gravitionsfelt ælte månen og på grund af denne
> æltning er der et tab af energi, og denne energi bliver så taget fra
> månens rotationsenergi.
>
> Så nu når månen er æltet færdig, er der nødvendigvis kommet en
> flytning af massemidtpunktet i forhold til det geometriske midtpunkt.
>
> Eller er det helt forkert opfattet?

Ja, månens forside er ødelagt, at et omfatende metor nedslag, som har fjernet
en stordel af månen, og efterladt søer af tung flydende lava.


Ulrik Smed (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 22-02-03 02:03


"Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3E5667BD.1DB6A2F6@danbbs.dk...

> Ja, månens forside er ødelagt, at et omfatende metor nedslag,
som har fjernet
> en stordel af månen, og efterladt søer af tung flydende lava.
>
Sidder og tænker på:
Hvis Månen var en aflang stav, så ville den stå lodret så vi så
enden af staven. Fordi den fjerneste ende ville slynges væk og
den nærmeste ende ville falde mod Jorden, og hele staven derved
være i ligevægt. Så kan den også rokke lidt frem og tilbage, uden
at den efterhånden kommer til at vende den anden ende imod os.
Jeg forestiller mig altså at både Månens forside, og dens
bagside, er tungere en resten af månen. Så hvis man vendte den om
ville den blive i den nye stilling, da den også giver stabil
ligevægt.

Er jeg helt ude i hampen?



Preben Riis Sørensen (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 22-02-03 14:46


Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en
news:3e56cc33$0$15856$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i en meddelelse
> news:3E5667BD.1DB6A2F6@danbbs.dk...
>
> > Ja, månens forside er ødelagt, at et omfatende metor nedslag,
> som har fjernet
> > en stordel af månen, og efterladt søer af tung flydende lava.
> >
> Sidder og tænker på:
> Hvis Månen var en aflang stav, så ville den stå lodret så vi så
> enden af staven. Fordi den fjerneste ende ville slynges væk og
> den nærmeste ende ville falde mod Jorden, og hele staven derved
> være i ligevægt. Så kan den også rokke lidt frem og tilbage, uden
> at den efterhånden kommer til at vende den anden ende imod os.
> Jeg forestiller mig altså at både Månens forside, og dens
> bagside, er tungere en resten af månen. Så hvis man vendte den om
> ville den blive i den nye stilling, da den også giver stabil
> ligevægt.
>
> Er jeg helt ude i hampen?
>
>


Ja, med hensyn til ordene 'slynges væk, og falde ind mod'. Selv en stang vil
kunne rotere stabilt om sit tyngdepunkt. Men der må være noget
stabiliserende ved at massen er ujævnt fordelt, idet bunden rotation ikke er
enestående for Månen. Hvis begrebet var et tilfælde, ville det nok være
ultrasjældent/ikke forekommende. Det at vi kan se mere end 50% af
måneoverfladen ligger iøvrigt ikke i variationer i rotationen, men i
baneskævheden.

Mener også at hvis 'en stor hånd' kunne dreje Månen en halv omgang, ville
den være ligeså stabil der. Så vi er enige.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk





Stein A. Stromme (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Stein A. Stromme


Dato : 22-02-03 20:36

[Preben Riis Sørensen]

| Ulrik Smed <ulsm@post1.tele.dk> skrev i en
| news:3e56cc33$0$15856$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
| >
| > Sidder og tænker på:
| > Hvis Månen var en aflang stav, så ville den stå lodret så vi så
| > enden af staven. Fordi den fjerneste ende ville slynges væk og
| > den nærmeste ende ville falde mod Jorden, og hele staven derved
| > være i ligevægt. Så kan den også rokke lidt frem og tilbage, uden
| > at den efterhånden kommer til at vende den anden ende imod os.
| > Jeg forestiller mig altså at både Månens forside, og dens
| > bagside, er tungere en resten af månen. Så hvis man vendte den om
| > ville den blive i den nye stilling, da den også giver stabil
| > ligevægt.
| >
| > Er jeg helt ude i hampen?
|
| Ja, med hensyn til ordene 'slynges væk, og falde ind mod'.

Det er vel ikke så dumt, om man ser verden fra stangens tyngdepunkt.
Jordens gravitasjon virker sterkere på den halvdel av stangen som er
nærmest jorden, pga kortere avstand. Denne trekkes dermed mot jorden
med større kraft enn tyngdepunktet. For den andre halvdel er
tyngdekraften virkning svakere. For denne halvdel vil dermed
"sentrifugalkraften" være dominerende. Tilsammen bidrar dette til å
holde en stabil bunden rotasjon.

| Selv en stang vil kunne rotere stabilt om sit tyngdepunkt.

Ikke like stabilt. Hvis rotasjonshastigheten er lav nok kommer
stangen inn i bunden rotasjon.

| Mener også at hvis 'en stor hånd' kunne dreje Månen en halv omgang, ville
| den være ligeså stabil der. Så vi er enige.

Ja det tror også jeg.
--
Stein Arild Strømme +47 55584825, +47 95801887
Universitetet i Bergen Fax: +47 55589672
Matematisk institutt www.mi.uib.no/stromme
Johs Brunsg 12, N-5008 BERGEN stromme@mi.uib.no

Sven Nielsen (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 22-02-03 14:57

In article <3e56cc33$0$15856$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
ulsm@post1.tele.dk says...

> Sidder og tænker på:
> Hvis Månen var en aflang stav, så ville den stå lodret så vi så
> enden af staven. Fordi den fjerneste ende ville slynges væk og
> den nærmeste ende ville falde mod Jorden, og hele staven derved
> være i ligevægt. Så kan den også rokke lidt frem og tilbage, uden
> at den efterhånden kommer til at vende den anden ende imod os.

Det er ganske rigtigt den optimale konfiguration. Men: Hvis din stav
rotorer fra starten, og der ikke er nogen tab, så vil den blive ved med
at rotere.

> Jeg forestiller mig altså at både Månens forside, og dens
> bagside, er tungere en resten af månen. Så hvis man vendte den om
> ville den blive i den nye stilling, da den også giver stabil
> ligevægt.

Det må den være, men kun fordi tidevandskræfterne trækker den skæv. Den
gang Månen roterede hurtigere, var der en "tidevandbølge" i måneskorpen.
Dette gav et kraftmoment som bremsede Månens rotation, og den mistede
rotationsenergi blev til varme i måneskorpen.

Der sker det samme på Jorden i dag. Tidevandskræfterne (både i havene og
i jordskorpen) bremser Jordens rotation ned.

Med venlig hilsen Sven.

Ulrik Smed (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Ulrik Smed


Dato : 22-02-03 15:56


"Sven Nielsen" <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> skrev i en
meddelelse news:MPG.18c1a01ed4ca9cd09896d6@news.inet.tele.dk...

> Det er ganske rigtigt den optimale konfiguration. Men: Hvis din
stav
> rotorer fra starten, og der ikke er nogen tab, så vil den blive
ved med
> at rotere.

Ja, men den vil bremse fra lodret til vandret bevægelse, og
accelerere igen fra vandret til lodret.

> Det må den være, men kun fordi tidevandskræfterne trækker den
skæv. Den
> gang Månen roterede hurtigere, var der en "tidevandbølge" i
måneskorpen.
> Dette gav et kraftmoment som bremsede Månens rotation, og den
mistede
> rotationsenergi blev til varme i måneskorpen.
>
> Der sker det samme på Jorden i dag. Tidevandskræfterne (både i
havene og
> i jordskorpen) bremser Jordens rotation ned.

Ja, det er jeg enig i. Jeg forestiller mig at det svare til at
have et lodret hjul med et lod på, så det er ude af balance. Hvis
man skubber det i gang kører det langsommere og langsommere
indtil det ikke længere kan tage en omdrejning til, og falder til
ro i en dæmpet svingning. Friktionen i lejet svarer til
tidevandskræfterne, og loddet svare til den stabilitet som Månens
asymmetri giver. Det duer altså ikke bare at se på Månen som ét
tyngdepunkt, for så ville der ingen stabilitet være. Der er dog
den forskel at Månen/staven har to stabile positioner, hvor
hjulet kun har en.

Ulrik Smed



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste