/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
13.7
Fra : Martin Larsen


Dato : 12-02-03 22:52

Universet menes nu at være 13.7 mia år gammelt med 1%
nøjagtighed. Desuden mener man at det vil udvides for evigt.

http://www.nasa.gov/HP_FLB_Feature_MAP_030211.html

Mvh
Martin



 
 
Søren (12-02-2003)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 12-02-03 23:04

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:b2efd5$o92$1@sunsite.dk...
> Universet menes nu at være 13.7 mia år gammelt med 1%
> nøjagtighed. Desuden mener man at det vil udvides for evigt.
Dvs. 99´% Unøjagtighed?
Eller hvad?

Søren
> http://www.nasa.gov/HP_FLB_Feature_MAP_030211.html
>
> Mvh
> Martin
>
>



Preben Riis Sørensen (13-02-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 13-02-03 00:03


Søren <madklub@fjernwanadoo.dk> skrev i en news:b2ege4$1fh$1@sunsite.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
> news:b2efd5$o92$1@sunsite.dk...
> > Universet menes nu at være 13.7 mia år gammelt med 1%
> > nøjagtighed. Desuden mener man at det vil udvides for evigt.
> Dvs. 99´% Unøjagtighed?
> Eller hvad?
>
> Søren
> > http://www.nasa.gov/HP_FLB_Feature_MAP_030211.html
> >
> > Mvh
> > Martin

13,7! det minder mig lidt om Gallupundersøgelser der udbasuneres med én
decimal, hvor realiteten er at det kan være flere % forkert.

Jeg synes det er helt fint at angive Universets alder, hvis man i samme
åndedrag ville være så venlig at nævne at man er kommet frem til tallet ud
fra nogen teorier der nærmer sig det rene gætværk. (Men som er det
ypperligste vi har p.t., indenfor det at forsøge at begribe det
ubegribelige).
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Martin Larsen (13-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 13-02-03 00:27

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse news:3e4ad2b0$0$71670$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>
> 13,7! det minder mig lidt om Gallupundersøgelser der udbasuneres med én
> decimal, hvor realiteten er at det kan være flere % forkert.
>
Hvorledes forestiller du ellers tallet skulle være angivet ???????????????????

Mvh
Martin



Jeppe Stig Nielsen (13-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 13-02-03 00:29

Martin Larsen wrote:
>
> > 13,7! det minder mig lidt om Gallupundersøgelser der udbasuneres med én
> > decimal, hvor realiteten er at det kan være flere % forkert.
> >
> Hvorledes forestiller du ellers tallet skulle være angivet ???????????????????

Hvad med 13,7±2,5 eller sligt?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin Larsen (13-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 13-02-03 00:52

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3E4AD8C4.DF13E630@jeppesn.dk...
> Martin Larsen wrote:
> > >
> > Hvorledes forestiller du ellers tallet skulle være angivet ???????????????????
>
> Hvad med 13,7±2,5 eller sligt?
>
Bortset fra at 1% er 0,137 - hvorfor skulle det så virke mere
beroligende på ham?

Mvh
Martin



Preben Riis Sørensen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 18-02-03 20:31


Martin Larsen <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en
news:b2emea$s7k$1@sunsite.dk...
> "Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3E4AD8C4.DF13E630@jeppesn.dk...
> > Martin Larsen wrote:
> > > >
> > > Hvorledes forestiller du ellers tallet skulle være angivet
???????????????????
> >
> > Hvad med 13,7±2,5 eller sligt?
> >
> Bortset fra at 1% er 0,137 - hvorfor skulle det så virke mere
> beroligende på ham?
>
> Mvh
> Martin
>
>

Jeppe beroliger mig: det var ment sådan.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Jonas Kofod (13-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 13-02-03 23:03

En "plus minus angivelse" er et tal fra 1 til 9 og den bestemte størrelse
angives ikke med decimaler mindre end det der er tilfældet for afvigelsen.

13.7 ±2,5 milliarder => 14 ±3 milliarder

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3E4AD8C4.DF13E630@jeppesn.dk...
> Martin Larsen wrote:
> >
> > > 13,7! det minder mig lidt om Gallupundersøgelser der udbasuneres med
én
> > > decimal, hvor realiteten er at det kan være flere % forkert.
> > >
> > Hvorledes forestiller du ellers tallet skulle være angivet
???????????????????
>
> Hvad med 13,7±2,5 eller sligt?
>
> --
> Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «
>
> "Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
> hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)



Per Rønne (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 16-02-03 14:57

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> Hvad med 13,7±2,5 eller sligt?

13,7±0,1 ser det snarere ud til ...
--
Per Erik Rønne

Jonas Kofod (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 19-02-03 10:45

>
> > Hvad med 13,7±2,5 eller sligt?
>
> 13,7±0,1 ser det snarere ud til ...
> --

13,7±0,1 (milliarder år) => 137±1 * 10^8 år



Bertel Lund Hansen (13-02-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-02-03 21:53

Martin Larsen skrev:

>Hvorledes forestiller du ellers tallet skulle være angivet ?

14 mia. år.

>??????????????????

?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Martin Larsen (13-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 13-02-03 23:57

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:8d1o4v03kvfjpkdvo6me6tt76nd1f5k5qe@news.stofanet.dk...
> Martin Larsen skrev:
>
> >Hvorledes forestiller du ellers tallet skulle være angivet ?
>
> 14 mia. år.
>
> >??????????????????
>
> ?
>
Et spontant udtryk for min irritation over at folk tilsyneladende
ikke har sans for interessante resultater fra frontlinien. - Men kun
et sekund efter er jeg da helt kold i røven igen

Mvh
Martin



Bertel Lund Hansen (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-02-03 07:19

Martin Larsen skrev:

>Et spontant udtryk for min irritation over at folk tilsyneladende
>ikke har sans for interessante resultater fra frontlinien.

Med den hidtidige udvikling vil du om 6 måneder blive nødt til at
sætte 30 spørgsmålstegn for at udtrykke det samme.

Der er styrke i enkelhed.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Torben Frandsen (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 14-02-03 10:09

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev

> Der er styrke i enkelhed.

!

Torben



Martin Larsen (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 14-02-03 13:22

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse news:gg2p4vgt0k0gl6mkug4pl0stmlg5ln5l7n@news.stofanet.dk...
> Martin Larsen skrev:
>
> >Et spontant udtryk for min irritation over at folk tilsyneladende
> >ikke har sans for interessante resultater fra frontlinien.
>
> Med den hidtidige udvikling vil du om 6 måneder blive nødt til at
> sætte 30 spørgsmålstegn for at udtrykke det samme.
>
Ekstremt usandsynligt at teorien om baggrundsstrålingen falder
til jorden (og den har levet fredsommeligt i de 49, skriver niogfyrre,
år der er gået siden Penzias og Wilsen registrerede den) foreløbig.

> Der er styrke i enkelhed.
>
Joeh, man skal passe på at det ikke kommer for tæt på det
intetsigende.

Mvh
Martin



Martin Larsen (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 14-02-03 15:31


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse news:b2imnp$h1g$1@sunsite.dk...
> den har levet fredsommeligt i de 49, skriver niogfyrre,
>
Sætternissen har været på spil der skal stå: 39, skriver niogtredive

Mvh
Martin



Jakob (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 14-02-03 20:10

13,7 millioner lysår væk. Vil det sig at dengang det blev udsendt var
det 13,7 millioner lysår væk?

Martin Larsen (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 14-02-03 20:38

"Jakob" <Jakob_Harming@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse news:28d30c50.0302141110.1d827d61@posting.google.com...
> 13,7 millioner lysår væk. Vil det sig at dengang det blev udsendt var
> det 13,7 millioner lysår væk?

Næh, det er milliarder, 10^9 lysår væk, minus de 360 000 år
hvor det var for varmt til at lyse.

Mvh
Martin



Regnar Simonsen (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 14-02-03 21:46


Martin Larsen skrev :
> Næh, det er milliarder, 10^9 lysår væk, minus de 360 000 år
> hvor det var for varmt til at lyse

Der var også stråling de første 360000 år, men den var koblet til
plasmamediet, så den frie vejlængde af fotoner var ret kort. Da atomer blev
dannet, blev strålingen "frigivet", og det er resterne herfra, man stadig
ser som baggrundstråling. "Hot spots" i denne stråling er således et
indicium for inhomogeniteter i gassen 100000-200000 år efter Big Bang.
Derfor er det også vigtigt med præcise målinger af fordelingen af
strålingen. Hvis man kommer til at måle neutrinobaggrunden, vil man kunne få
oplysninger om stoffordelingen få sekunder efter BB (men det er jo heller
ikke helt nemt).

Husk (som jeg også har skrevet ved flere lejligheder), at det er vigtigt at
præcisere, hvad man mener med afstanden til kosmologiske objekter :
1. Lysets rejsetid - omregnet til afstand. 14 milliarder år svarer til 14
miliiarder lysår
2. Afstanden til objektet i dag
3. Afstanden mellem objekterne dengang lyset blev udsendt.

Disse 3 afstande er forskellige

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Martin Larsen (14-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 14-02-03 22:57

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse news:rBc3a.86878$Hl6.7969994@news010.worldonline.dk...
>
> Martin Larsen skrev :
> > Næh, det er milliarder, 10^9 lysår væk, minus de 360 000 år
> > hvor det var for varmt til at lyse
>
> Der var også stråling de første 360000 år

Ja, men den var "intern"

> Husk (som jeg også har skrevet ved flere lejligheder), at det er vigtigt at
> præcisere, hvad man mener med afstanden til kosmologiske objekter :
> 1. Lysets rejsetid - omregnet til afstand. 14 milliarder år svarer til 14
> miliiarder lysår
> 2. Afstanden til objektet i dag
> 3. Afstanden mellem objekterne dengang lyset blev udsendt.
>
> Disse 3 afstande er forskellige
>
Joh, men de 2 sidstnævnte kan vi ikke vide så meget om.

Mvh
Martin



Jakob Harming (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Harming


Dato : 16-02-03 19:27

"Martin Larsen" wrote:

>Joh, men de 2 sidstnævnte kan vi ikke vide så meget om.

Dvs at lyset vi modtager, som vi sider 13,7 milliader år gammelt, ikke
nødvendigvis betyder, at lyset fra hvor det bliv udsendt fra ikke var
13,7 milliader lysår væk?

Per Rønne (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 16-02-03 19:49

Jakob Harming <jakob_harming@tdcadsl.dk> wrote:

> "Martin Larsen" wrote:
>
> >Joh, men de 2 sidstnævnte kan vi ikke vide så meget om.
>
> Dvs at lyset vi modtager, som vi sider 13,7 milliader år gammelt, ikke
> nødvendigvis betyder, at lyset fra hvor det bliv udsendt fra ikke var
> 13,7 milliader lysår væk?

Ja. Tænk blot på situationen for eksempelvis 13 milliarder år siden.
Punkterne A og B:

A0 B0

Og nu:

A1 B1

Lyset har naturligvis ikke bevæget sig fra A1 til B1, men fra A0 til B1.
--
Per Erik Rønne

Regnar Simonsen (17-02-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 17-02-03 23:03

> > 1. Lysets rejsetid - omregnet til afstand. 14 milliarder år svarer til
14
> > milliarder lysår
> > 2. Afstanden til objektet i dag
> > 3. Afstanden mellem objekterne dengang lyset blev udsendt

Martin Larsen skrev :
> Joh, men de 2 sidstnævnte kan vi ikke vide så meget om

I de forskellige kosmologiske modeller kan alle afstande udregnes - f.eks. i
et fladt univers kan man få flg. typiske værdier :

Lysets rejsetid : 12 milliarder år, dvs. man angiver afstanden til 12
milliarder lysår.
Afstanden til objektet, dengang lyset blev udsendt : 4 milliarder lysår
Afstanden til objektet i dag : 23 milliarder lysår.

Kosmologiske afstande kan ofte forvirre - f.eks. :
Et objekt med en stor rødforskydning behøver ikke nødvendigvis af have været
fjernere dengang, lyset blev udsendt, end et med mindre rødforskydning
(årsagen ligger i, at de tidligste galakser lå uden for Hubblesfæren - dvs.
lyset i starten bevægede sig væk fra os).

--
Hilsen
Regnar Simonsen




Martin Larsen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 18-02-03 00:01

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse news:9_c4a.89896$Hl6.8302411@news010.worldonline.dk...
> > > 1. Lysets rejsetid - omregnet til afstand. 14 milliarder år svarer til
> 14
> > > milliarder lysår
> > > 2. Afstanden til objektet i dag
> > > 3. Afstanden mellem objekterne dengang lyset blev udsendt
>
> Martin Larsen skrev :
> > Joh, men de 2 sidstnævnte kan vi ikke vide så meget om
>
> I de forskellige kosmologiske modeller kan alle afstande udregnes - f.eks. i
> et fladt univers kan man få flg. typiske værdier :
>
> Lysets rejsetid : 12 milliarder år, dvs. man angiver afstanden til 12
> milliarder lysår.
> Afstanden til objektet, dengang lyset blev udsendt : 4 milliarder lysår
> Afstanden til objektet i dag : 23 milliarder lysår.

Alene det faktum at vi ikke kender tilstanden af en stor del af
universet vil naturligvis betyde at man ikke kan beregne de
afstande du påstår.

Mvh
Martin



Henning Makholm (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 18-02-03 01:30

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> "Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev

> > I de forskellige kosmologiske modeller kan alle afstande udregnes
> > - f.eks. i t fladt univers kan man få flg. typiske værdier :

> Alene det faktum at vi ikke kender tilstanden af en stor del af
> universet

Al (?) kosmologi går ud fra at universet set i stor skala er ens
overalt. Så i "en stor del af universet", ligegyldig hvilken du
vælger, antages tilstanden at være nogenlunde ligesom heromkring.

--
Henning Makholm "They are trying to prove a hypothesis,
they are down here gathering data every season,
they're publishing results in peer-reviewed journals.
They're wrong, I think, but they are still scientists."

Martin Larsen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 18-02-03 03:57


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yahptpqv3ag.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> > "Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev
>
> > > I de forskellige kosmologiske modeller kan alle afstande udregnes
> > > - f.eks. i t fladt univers kan man få flg. typiske værdier :
>
> > Alene det faktum at vi ikke kender tilstanden af en stor del af
> > universet
>
> Al (?) kosmologi går ud fra at universet set i stor skala er ens
> overalt. Så i "en stor del af universet", ligegyldig hvilken du
> vælger, antages tilstanden at være nogenlunde ligesom heromkring.
>
Vi taler om at beregne objekternes (hvilket kun kan omfatte dem
vi for tiden tilfældigvis har kendskab til) vej gennem kosmos.
Det er for mig indlysende at dette ikke kan lade sig gøre, men
henvis mig endelig til en hjemmeside hvis jeg tager fejl.

Mvh
Martin



Regnar Simonsen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 18-02-03 12:31


Martin Larsen skrev :
> Alene det faktum at vi ikke kender tilstanden af en stor del af
> universet vil naturligvis betyde at man ikke kan beregne de
> afstande du påstår.

Bemærk at jeg skrev, at man med en given kosmologisk model, kan udregne alle
afstande - det kan ikke diskuteres.
Modellen kan så enten være god eller dårlig, mere eller mindre detaljeret
osv.
Modellerne er selvfølgelig ikke grebet ud af den blå luft, men bygger på de
iagttagelser, man kender på et givet tidspunkt. Vi ved f.eks. nu ret
sikkert, at universets middeltæthed er ret tæt på den kritiske
(omegaparameteren ligger næsten 100% sikkert mellem 0,01 og 3) - dette giver
anledning til en klasse af universmodeller, der meget præcist beskriver
universets storskalaudvikling - alle modeller er ret ens mht. udviklingen
fra Big Bang til nu; men afviger i udviklingen fremover. De afhænger af den
præcise værdi af omega og en evt. værdi af den kosmologiske konstant (nogle
målinger tyder på, at den sidste er forskellig fra nul; men det skal nok
stadig tages med et vist forbehold).

Ud fra almene fysiske love fås de afstande, jeg angav.
Der er selvfølgelig en vis usikkerhed på tallene, og denne afhænger af
usikkerheden på Hubble-parameteren. Denne kendes vel efterhånden med en
usikkerhed på ca. 15% (har ikke lige et præcist tal), så når jeg angiver, at
afstanden var 4 milliarder lysår, kunne den måske godt være 4,5 mililliarder
lysår; men hvis man er interesseret i størrelsesordenen er dette også OK.

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Martin Larsen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 18-02-03 16:03

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse news:GPo4a.90074$Hl6.8358565@news010.worldonline.dk...
>
> Martin Larsen skrev :
>
> Bemærk at jeg skrev, at man med en given kosmologisk model, kan udregne alle
> afstande - det kan ikke diskuteres.

Jeg tror du taler om en idealiseret model og ikke om virkeligheden.

Mvh
Martin



Regnar Simonsen (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 19-02-03 00:25


Martin Larsen skrev :
> Jeg tror du taler om en idealiseret model og ikke om virkeligheden

Ja, alle modeller er afspejlinger af virkeligheden. En god model ligner
selvfølgelig bedre end en dårlig.

En dårlig kunne være : Universet er lavet af budding, og stjerner og
galakser er blot huller i denne budding. Men den får jeg nok ikke mange til
at tro på.

Fordelen ved teorien om universets udvikling fra Big Bang til nu er, at den
er i overensstemmelse med de fleste iagttagelser. Den teoretiske beskrivelse
er givet ved feltligningerne indenfor den generelle relativitetsteori; og
løsningerne hertil angiver hvorledes udviklingen forløber. Der forekommer
naturligt nok nogle parametre, man må bestemme ved empiriske målinger;
f.eks. er det afgørende at kende gennemsnitsmassetætheden,
decelerationsparameteren osv.
Når disse størrelser er bestemt med større eller mindre præcision, må man gå
ud fra at den givne model er den bedste afbildning af virkeligheden.
I øvrigt er der jo heller ikke nogen, der vil påstå, at en globus er andet
en idealiseret model af jordkloden; men man kan vha. en sådan få en rimelig
fornemmelse af jordklodens form, rotation osv.

--
Hilsen
Regnar Simonsen




Martin Axelsen (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Axelsen


Dato : 15-02-03 13:41

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote
> Universet menes nu at være 13.7 mia år gammelt med 1%
> nøjagtighed. Desuden mener man at det vil udvides for evigt.
>
> http://www.nasa.gov/HP_FLB_Feature_MAP_030211.html
>
> Mvh
> Martin
>


Har man regnet med tidens krumning i og omkring det tidlige univers?
Jeg vil gætte på at tiden har 'virket' en del langsommere, så de første
360000 år har føltes som en evighed...


Mvh
Martin A.



Martin Larsen (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-02-03 14:54

"Martin Axelsen" <dsl83693@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse news:b2lcgd$l6f$1@news.cybercity.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote
> > Universet menes nu at være 13.7 mia år gammelt med 1%
> > nøjagtighed. Desuden mener man at det vil udvides for evigt.
> >
> > http://www.nasa.gov/HP_FLB_Feature_MAP_030211.html
> >
> > Mvh
> > Martin
> >
>
>
> Har man regnet med tidens krumning i og omkring det tidlige univers?
> Jeg vil gætte på at tiden har 'virket' en del langsommere, så de første
> 360000 år har føltes som en evighed...
>
>
Joh, men det fik jo en ende

Mvh
Martin



Henning Makholm (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-02-03 16:41

Scripsit "Martin Axelsen" <dsl83693@vip.cybercity.dk>

> Har man regnet med tidens krumning i og omkring det tidlige univers?

"Tidens krumning"? Det er da vist noget nyt.

> Jeg vil gætte på at tiden har 'virket' en del langsommere, så de første
> 360000 år har føltes som en evighed...

Ikke ifølge de nu antagede kosmologiske modeller. Og desuden giver
tidsangivelsen "360.000 år" jo i sig selv kun mening hvis den forstås
som den subjektive tid en observatør i lokal hvile i forhold til
foton-partikelgassen har oplevet siden universets begyndelse.

Tilfældigvis er den objektive tid også en af koordinaterne i
Friedman-Robertson-Walker-metrikken for et ekspanderende univers, så
der er ikke engang nogen regnestørrelse i modellen som kan nøjes med
at tælle endelig langt mens der går uendelig meget subjektiv tid.

--
Henning Makholm "Fuck Lone."

Martin Larsen (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-02-03 17:24


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yah4r75tuv7.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Martin Axelsen" <dsl83693@vip.cybercity.dk>
>
> > Har man regnet med tidens krumning i og omkring det tidlige univers?
>
> "Tidens krumning"? Det er da vist noget nyt.
>
> > Jeg vil gætte på at tiden har 'virket' en del langsommere, så de første
> > 360000 år har føltes som en evighed...
>
> Ikke ifølge de nu antagede kosmologiske modeller

Man kender ikke lovene for Planck æraen.

Mvh
Martin



Henning Makholm (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-02-03 17:31

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> > Scripsit "Martin Axelsen" <dsl83693@vip.cybercity.dk>

> > > Jeg vil gætte på at tiden har 'virket' en del langsommere, så de første
> > > 360000 år har føltes som en evighed...

> > Ikke ifølge de nu antagede kosmologiske modeller

> Man kender ikke lovene for Planck æraen.

Som udgør noget i retning af 10^-40 sekund af de 360,000 år. Vi kan
nok gå ud fra at det ikke var dét den anden Martin tænkte på.

--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"

Martin Larsen (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-02-03 18:01

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yah4r75tuv7.fsf@tyr.diku.dk...
>
> Tilfældigvis er den objektive tid også en af koordinaterne i
> Friedman-Robertson-Walker-metrikken for et ekspanderende univers, så
> der er ikke engang nogen regnestørrelse i modellen som kan nøjes med
> at tælle endelig langt mens der går uendelig meget subjektiv tid.
>
Hvad siger du så til dette citat:

You can also see that inside the event horizon the light cones are now about a horizontal axis instead of a vertical one. Here is
one way of thinking about this. Out here, we are free to move in any direction we wish in space. However, we can not choose in what
direction to go in time: we are constrained to always get older, not younger. Inside the event horizon the object is constrained to
fall into the singularity; it has no freedom of movement in space. Whether this means that it has some sort of freedom in time is a
good question which I do not know how to answer.

Mvh
Martin



Henning Makholm (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 15-02-03 18:41

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev

> > Tilfældigvis er den objektive tid også en af koordinaterne i
> > Friedman-Robertson-Walker-metrikken for et ekspanderende univers, så
> > der er ikke engang nogen regnestørrelse i modellen som kan nøjes med
> > at tælle endelig langt mens der går uendelig meget subjektiv tid.

> Hvad siger du så til dette citat:

> You can also see that inside the event horizon the light cones are
> now about a horizontal axis instead of a vertical one.

Jeg siger at det handler om Schwarzschild-metrikken som (bl.a.)
beskriver sorte huller, og ikke om Friedman-Robertson-Walker-modellen
som beskriver big bang.

I øvrigt er det det modsatte af din hypotese der sker nær et sort hul:
Mens en partikel falder ind mod begivenhedshorisonten går der uendelig
lang "tid" regnet langs Schwarzschild-metrikkens koordinat i
tidsretningen (som er en ren regnestørrelse), selv om der for
partiklen kun går endelig lang tid. Men der er andre beskrivelser af
rumtiden uden om et sort hul: I Kruskal-beskrivelsen af samme fænomen
går der kun et endeligt "tids"rum langs den tidslignende
regnestørrelse før partiklen passerer begivenhedshorisonten.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

Martin Larsen (15-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-02-03 19:16


"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yahznoxigrr.fsf@tyr.diku.dk...
>
> I øvrigt er det det modsatte af din hypotese der sker nær et sort hul:

Jeg vil nu ikke kalde det min hypotese. Og det intessante sted i citatet
var der hvor en hypotetisk observatør var indenfor begivenhedshorisonten.
Desuden mener jeg at have hørt at der var en del sorte huller i forbindelse
med BB. Om de var tilstede under hele BB ved jeg ikke.

Mvh
Martin



Henning Makholm (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-02-03 14:37

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev

> > I øvrigt er det det modsatte af din hypotese der sker nær et sort hul:

> Jeg vil nu ikke kalde det min hypotese.

Hvad vil du så kalde det?

> Og det intessante sted i citatet var der hvor en hypotetisk
> observatør var indenfor begivenhedshorisonten.

Så har han subjektivt kun en endelig lang fremtid foran sig, før han
rammer en singularitet.

> Desuden mener jeg at have hørt at der var en del sorte huller i forbindelse
> med BB.

Det lyder underligt.

--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."

Martin Larsen (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 16-02-03 19:27

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse news:yahbs1cxs7q.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
>
> > > I øvrigt er det det modsatte af din hypotese der sker nær et sort hul:
>
> > Jeg vil nu ikke kalde det min hypotese.
>
> Hvad vil du så kalde det?

Martin Axelsens
>
> > Og det intessante sted i citatet var der hvor en hypotetisk
> > observatør var indenfor begivenhedshorisonten.
>
> Så har han subjektivt kun en endelig lang fremtid foran sig, før han
> rammer en singularitet.

Det kan vist diskuteres.
>
> > Desuden mener jeg at have hørt at der var en del sorte huller i forbindelse
> > med BB.
>
> Det lyder underligt.
>
K. Jedamzik: Black Holes Formed in the Beginning of the Universe:
Could they be the Dark Matter ? (popular article written for the 1997
MPA annual report )
http://www.mpa-garching.mpg.de/~jedamzik/pbh/pbh.html

Mvh
Martin






Henning Makholm (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-02-03 22:21

Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev
> > Scripsit "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk>

> > > Jeg vil nu ikke kalde det min hypotese.

> > Hvad vil du så kalde det?

> Martin Axelsens

Det er da heller ikke til at hitte ud af.

> > Så har han subjektivt kun en endelig lang fremtid foran sig, før han
> > rammer en singularitet.

> Det kan vist diskuteres.

Jamen, så diskuter. Min viden kommer fra "Wolfgang Rindler: Relativity
- special, general and cosmological". Den er understøttet med formler
som jeg ganske vist ikke har tjekket i detaljer, men det ser
troværdigt ud.

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

Thor (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Thor


Dato : 16-02-03 14:31


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:b2efd5$o92$1@sunsite.dk...
> Universet menes nu at være 13.7 mia år gammelt med 1%
> nøjagtighed. Desuden mener man at det vil udvides for evigt.
>

Alligevel finder man galakser derude, som har en tilsyneladende alder på
mindst 20 mia år

mvh Thomas Riedel



Jonas Møller Larsen (16-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 16-02-03 18:22

Thor wrote:
> Alligevel finder man galakser derude, som har en tilsyneladende alder på
> mindst 20 mia år

Man kan ikke sådan lige se på en galakse, hvor gammel den er. Man
kan umiddelbart måle dens lys' rødforskydning, men det kræver en
eller anden kosmologisk model at omregne fra rødforskydning til
alder (og afstand). Det er klart, at i en model, hvor universets
alder er 13,7 milliarder år, vil ingen rødforskydning svare til 20
milliarder år.

Måske tænker du på, at der for år tilbage var problemer med at få
alderen af kuglehobe (i Mælkevejen) til være mindre end universets
alder. Ud fra (rimelig velfunderede) stjerneudviklingsmodeller
kunne man anslå alderen af de ældste kuglehobe til at være 16±2
milliarder år. Samtidig var det mest sandsynligt, at universet
alder var 9-12 milliarder år, og tager man med i regnskabet, at
kuglehobene først blev dannet et stykke tid - måske 1 milliard år
- efter big bang, er det svært at få enderne til at mødes.

Siden da har Hipparcos-satelliten (1997) målt parallakser til
kuglehobene, og de er længere væk, end man først troede. Dette
ændrer de ældste hobes aldersestimat til 12±1 milliarder år
(hvilket i parentes bemærket passer med afkølingstiderne for hvide
dværge i samme hobe, som giver en alder på 12,7±0,7 milliarder
år).

Og siden da er den kosmologiske konstant blevet genoplivet,
hvilket forøger universets anslåede alder med et par milliarder
år.

Martin Larsen wrote:
> > Desuden mener man at det vil udvides for evigt.

Der er faktisk mindre dækning for denne påstand. Sandhedsværdien
afhænger af, hvad det er for noget mørk energi, som accelererer
universet. Det kan f.eks. ikke udelukkes, at universet kollapser
allerede om 10 milliarder år:
http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2346907.stm. Selvom
overskriften udbasunerer "Universe is 'doomed to collapse'", er
der altså tale om (næsten) ren spekulation.

--
Jonas Møller Larsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste