|
| Usynlig varme ... Fra : Bjarke Walling Peter~ |
Dato : 10-02-03 16:04 |
|
Jeg er da også videbegærlig, hva'?
Tillader mig lige at stille et spørgsmål mere ...
Et problem som man (så vidt jeg ved) har med militærfly er at motorene er
varme og derfor udsender infrarød stråling, som kan detekteres af
varmesøgende misilier eller radare i det hele taget.
Infrarød stråling er jo blot bølger - ville det ikke være muligt at lave
infrarøde bølger der gav destruktiv interfererns på en måde så den infrarøde
stråling udsendt fra flyet svarede til den der i øvrigt er på himlen, så
flyet ville blive helt usynligt, når det fløj om natten.
Det er selvfølgelig noget andet, men jeg har hørt at det er lykkedes nogle
at lave lydbølger der gav destruktiv interferens lige foran nogle højtalere,
hvorved man ligesom kunne lave en lydlomme et par meter foran højtalerne ved
at justere den destuktive interferens. Så hvorfor ikke også med lys?
Eksemplet med lyd er måske også lidt noget andet da man jo har et
højtaler-signal at gå efter - det har man jo ikke i flyet.
Men måske har man allerede lavet det? Bruger man det nogle steder?
Mvh. Bjarke
| |
Bertel Lund Hansen (10-02-2003)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 10-02-03 19:12 |
|
Bjarke Walling Petersen skrev:
>Det er selvfølgelig noget andet, men jeg har hørt at det er lykkedes nogle
>at lave lydbølger der gav destruktiv interferens lige foran nogle højtalere
Jo, men kan de lave destruktiv interferens overalt på én gang?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Carsten Svaneborg (10-02-2003)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 10-02-03 20:45 |
|
Bjarke Walling Petersen wrote:
> Infrarød stråling er jo blot bølger - ville det ikke være muligt at lave
> infrarøde bølger der gav destruktiv interfererns på en måde så den
> infrarøde stråling udsendt fra flyet svarede til den der i øvrigt er på
> himlen, så flyet ville blive helt usynligt, når det fløj om natten.
Problemet er at strålingen er inkoherent, dvs. at infrarødt lus ikke
er i fase. Har du f.eks. en højtaler der udsender bølger med en bestemt
kendt frekvens, så kan du placere andre højtalere der laver delvist
laver negativ interferens, fordi du kan optage lyden og fase invertere
den, og så udsende den igen. Lige så let går det ikke med infrarød stråling.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
| |
Bjarke Walling Peter~ (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Bjarke Walling Peter~ |
Dato : 12-02-03 21:45 |
|
Carsten Svaneborg skrev:
> Problemet er at strålingen er inkoherent, dvs. at infrarødt lus ikke
> er i fase.
Hvad betyder det at "strålingen er inkoherent"? - eller at infrarødt lys
ikke "er i fase"?
> Har du f.eks. en højtaler der udsender bølger med en bestemt
> kendt frekvens, så kan du placere andre højtalere der laver delvist
> laver negativ interferens, fordi du kan optage lyden og fase invertere
> den, og så udsende den igen. Lige så let går det ikke med infrarød
stråling.
Jeg må vist se i øjnene at det ikke kan lade sig gøre.
Tak for svarene!
Mvh. Bjarke
| |
Bertel Lund Hansen (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 12-02-03 22:28 |
|
Bjarke Walling Petersen skrev:
>Hvad betyder det at "strålingen er inkoherent"? - eller at infrarødt lys
>ikke "er i fase"?
At bølgerne hopper op og ned i utakt og i forskellige planer. Man
kan altså vælge at neutralisere én af dem, men det forslår som en
skrædder i helvede.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Sven Nielsen (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 12-02-03 22:30 |
|
In article <b2ebnr$2jdd$1@news.cybercity.dk>, bwp@bwp.dk says...
> Hvad betyder det at "strålingen er inkoherent"? - eller at infrarødt lys
> ikke "er i fase"?
Det vil sige, at strålingen har en tilfældig fase. Hvis vi skal
sammenligne med lyd, så svarer inkohærent lys til "hvid støj" (som
båndsus), mens kohærent lys - f.eks. laserlys, svarer til en klar tone.
Problemet med støj er, at du ikke kan forudsige amplituden. Hvis vi
forestiller os at vi har samplet støjen, så kender du aldrig værdien af
den næste sample, selv om du kender de foregående. Når du ikke kan
forudsige forløbet, så kan du heller ikke "modfase" det. Et andet problem
er at frekvensen af lys/IR-stråling er så høj, at der ikke findes
elektronik, der kan følge med.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Henning Makholm (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 12-02-03 23:02 |
|
Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com>
> In article <b2ebnr$2jdd$1@news.cybercity.dk>, bwp@bwp.dk says...
> > Hvad betyder det at "strålingen er inkoherent"? - eller at infrarødt lys
> > ikke "er i fase"?
> Det vil sige, at strålingen har en tilfældig fase. Hvis vi skal
> sammenligne med lyd, så svarer inkohærent lys til "hvid støj" (som
> båndsus), mens kohærent lys - f.eks. laserlys, svarer til en klar tone.
Jo, men det er jo stadig intuitivt paradoksalt at "støjen" i dette
tilfælde alligevel kan have en veldefineret frekvens. Det er ganske
vist ikke tilfældet for infrarød stråling, når den (som oftest)
fremkommer som sortlegemestråling. Men man kan vel godt have fx en
fluorescerende lyskilde der udsender monokromatisk inkoherent lys?
Så vidt jeg forstår er løsningen på paradokset at det inkoherente lys
netop ikke bliver helt monokromatisk, men at frekvensfordelingen
(af det elektriske felt i et givet tespunkt i lysfeltet) bliver tværet
en lille smule ud, så man alligevel ikke over en lang tidsperiode kan
forudsige hvor fasen vil være, selv om det er forudsigeligt på kort
sigt.
Men det er stadig et (lille) problem hvordan man kan få bølge- og
partikelmodellen for lys til at stemme overens her. Normalt er
partikelmodellen for inkoherens jo bare at fasen af de enkelte fotoner
i strålingen er indbyrdes ukorrelerede. Men det forklarer jo i sig
selv ikke hvordan det så kan gå til at fotoner der i den ene side af
lokalet bliver skabt ved en en fluorescent reaktion med en
veldefineret bølgelængde, i den anden side af lokalet kan detekteres
med en lidt anderledes bølgelængde (hvilket bølgemodellen ovenfor
synes at indebærer). Måske er den kvantemekaniske usikkerhed
vedrørende det fluorescente molekyles (henholsvis detektorens) impuls
stor nok til at man i partikelmodellen kan bogføre den observerede
faseudtværing som dopplerskift?
--
Henning Makholm "Joyce! May! Wayne! Carol! Majored!"
| |
Sven Nielsen (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 12-02-03 23:18 |
|
In article <yahvfzp2m69.fsf@pc-043.diku.dk>, henning@makholm.net says...
> Så vidt jeg forstår er løsningen på paradokset at det inkoherente lys
> netop ikke bliver helt monokromatisk, men at frekvensfordelingen
> (af det elektriske felt i et givet tespunkt i lysfeltet) bliver tværet
> en lille smule ud, så man alligevel ikke over en lang tidsperiode kan
> forudsige hvor fasen vil være, selv om det er forudsigeligt på kort
> sigt.
Der forekommer mig, at man har anvendt en model, hvor man har en
monokromatisk bølge, der spontant kan springe i fase.
> Men det er stadig et (lille) problem hvordan man kan få bølge- og
> partikelmodellen for lys til at stemme overens her. Normalt er
> partikelmodellen for inkoherens jo bare at fasen af de enkelte fotoner
> i strålingen er indbyrdes ukorrelerede. Men det forklarer jo i sig
> selv ikke hvordan det så kan gå til at fotoner der i den ene side af
> lokalet bliver skabt ved en en fluorescent reaktion med en
> veldefineret bølgelængde, i den anden side af lokalet kan detekteres
> med en lidt anderledes bølgelængde (hvilket bølgemodellen ovenfor
> synes at indebærer). Måske er den kvantemekaniske usikkerhed
> vedrørende det fluorescente molekyles (henholsvis detektorens) impuls
> stor nok til at man i partikelmodellen kan bogføre den observerede
> faseudtværing som dopplerskift?
Eller den enkelte fotons frekvens er ubestemt - indtil man måler?!
Med venlig hilsen Sven.
| |
Henning Makholm (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 12-02-03 23:38 |
|
Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com>
> In article <yahvfzp2m69.fsf@pc-043.diku.dk>, henning@makholm.net says...
> > Så vidt jeg forstår er løsningen på paradokset at det inkoherente lys
> > netop ikke bliver helt monokromatisk, men at frekvensfordelingen
> > (af det elektriske felt i et givet tespunkt i lysfeltet) bliver tværet
> > en lille smule ud,
> Der forekommer mig, at man har anvendt en model, hvor man har en
> monokromatisk bølge, der spontant kan springe i fase.
Den har jeg også set beskrevet (Feynman Lectures on Physics, vistnok
bindet om elektromagnetisme). Men det virkede umiddelbart så ufysisk
at jeg antog det for en pædagogisk simplificering og ikke ville
gengive det på baggrund af kun en kilde.
> > Men det forklarer jo i sig selv ikke hvordan det så kan gå til at
> > fotoner der i den ene side af lokalet bliver skabt ved en en
> > fluorescent reaktion med en veldefineret bølgelængde, i den anden
> > side af lokalet kan detekteres med en lidt anderledes bølgelængde
> Eller den enkelte fotons frekvens er ubestemt - indtil man måler?!
Fint med mig. Men *efter* man har målt, skall man jo stadig forklare
hvor den foton med skæv frekvens man målte, kom fra.
--
Henning Makholm "Hi! I'm an Ellen Jamesian. Do
you know what an Ellen Jamesian is?"
| |
Carsten Svaneborg (13-02-2003)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 13-02-03 12:02 |
|
Henning Makholm wrote:
>> Der forekommer mig, at man har anvendt en model, hvor man har en
>> monokromatisk bølge, der spontant kan springe i fase.
> Den har jeg også set beskrevet (Feynman Lectures on Physics, vistnok
> bindet om elektromagnetisme). Men det virkede umiddelbart så ufysisk
> at jeg antog det for en pædagogisk simplificering og ikke ville
> gengive det på baggrund af kun en kilde.
Har du en gas der udsender fotoner fra en bestemt overgang så
er lyset monokromatisk, fordi der findes kun fotoner med en
bestemt bølgelænge [1].
Men hvis fotonerne er udsendt ved tilfældige emission, så er der ikke
nogen fase korrelation mellem enkelte fotoner. Dvs. lyset er ikke
koherent.
Hvis fotonerne nu udsendes ved stimuleret emission så vil alle
fotoner være i fase, og du har en laser.
Det tager et atom en endelig tid at henfalde, dvs. at bølgepakken
kan ikke have en skarp frekvens, fordi den må have en envelope der
henfalder. Fra Fourier transformation følger det straks at
usikkerheden på frekvensen * henfaldstiden ~ konstant
Sidder du på detektoren og måler den ene foton efter den anden,
så vil du altså se fotoner med samme frekvens, men de kan sagtens
have forskellig fase, med mindrer du kigger på en laser.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
| |
zigge (17-02-2003)
| Kommentar Fra : zigge |
Dato : 17-02-03 19:02 |
|
"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> wrote in message
news:40uf2b.va2.ln@lt30.mpip-mainz.mpg.de...
> Henning Makholm wrote:
> >> Der forekommer mig, at man har anvendt en model, hvor man har en
> >> monokromatisk bølge, der spontant kan springe i fase.
> > Den har jeg også set beskrevet (Feynman Lectures on Physics, vistnok
> > bindet om elektromagnetisme). Men det virkede umiddelbart så ufysisk
> > at jeg antog det for en pædagogisk simplificering og ikke ville
> > gengive det på baggrund af kun en kilde.
>
> Har du en gas der udsender fotoner fra en bestemt overgang så
> er lyset monokromatisk, fordi der findes kun fotoner med en
> bestemt bølgelænge [1].
>
> Men hvis fotonerne er udsendt ved tilfældige emission, så er der ikke
> nogen fase korrelation mellem enkelte fotoner. Dvs. lyset er ikke
> koherent.
>
> Hvis fotonerne nu udsendes ved stimuleret emission så vil alle
> fotoner være i fase, og du har en laser.
>
> Det tager et atom en endelig tid at henfalde, dvs. at bølgepakken
> kan ikke have en skarp frekvens, fordi den må have en envelope der
> henfalder. Fra Fourier transformation følger det straks at
> usikkerheden på frekvensen * henfaldstiden ~ konstant
>
> Sidder du på detektoren og måler den ene foton efter den anden,
> så vil du altså se fotoner med samme frekvens, men de kan sagtens
> have forskellig fase, med mindrer du kigger på en laser.
Jo men der er også en vis frekvensudtværing i laserlys...
> --
> Mvh. Carsten Svaneborg
> http://www.softwarepatenter.dk
>
| |
LR (10-02-2003)
| Kommentar Fra : LR |
Dato : 10-02-03 21:03 |
|
I modsætning til en højtaler vil flyet udsende fotoner på vilkårlige
tidspunkter fra vilkårlige steder, så ders bølger ikke er synkroniseret.
Desuden vil hver foton have en vilkårlig bølgelængde.
Alt i alt er det komplet umuligt.
Lasse
| |
Kurt Lund (10-02-2003)
| Kommentar Fra : Kurt Lund |
Dato : 10-02-03 23:54 |
|
Bjarke Walling Petersen skrev:
> Det er selvfølgelig noget andet, men jeg har hørt at det er lykkedes
> nogle at lave lydbølger der gav destruktiv interferens lige foran
> nogle højtalere, hvorved man ligesom kunne lave en lydlomme et par
> meter foran højtalerne ved at justere den destuktive interferens. Så
> hvorfor ikke også med lys?
Et klassisk forsøg i gymnasiet. Lad en lyskilde lyse gennem to sprækker i
et uigennemsigtigt materiale. Her kan man opleve at lys+lys kan give
mørke, når der opstår inteferens. En særpræget oplevelse.
--
Kurt Lund
- der ikke længere ser indlæg afsendt fra kandu.dk
| |
|
|