Scripsit Peter Sørensen <ps@ikke_stofa.dk>
> Det eneste der er kraftigere end en F5 tornado er en atombombe
> sprængning (denne er så også særdeles meget kraftigere).
Howstuffworks.com citerer Encyclopædia Brittannica for:
| In an average thunderstorm, the energy released amounts to about
| 10,000,000 kilowatt-hours, which is equivalent to a 20-kiloton
| nuclear warhead. A large, severe thunderstorm might be 10 to 100
| times more energetic.
20 kiloton er godt nok ikke videre meget i sammenligning med atomvåben
i almindelighed - Hiroshimabomben var, afhængig af hvilken kilde man
fæster lid til - på mellem 12 og 15 kT.
Hvis vi ganger med 100 for at nå store tordenvejr, når vi op i
størrelsesordenen 1 megaton, hvilket hører til i den øvre ende af de
strategiske kernevåben som supermagterne har i større antal. (Under
den kolde krig byggede og prøvesprængte russerne en brintbombe på 50
MT, men det var mest sabelraslen - langt mindre våben er rigeligt til
at lægge millionbyer øde). Se
http://www.johnstonsarchive.net/nuclear/wrjp164.html
for et tilsyneladende kvalificeret gæt på antal og størrelse af
nutidens atomslagstyrke - typiske ICBMer synes at have slagstyrker
mellem 100 og 500 kiloton.
Meningen er nok at kernevåben kan forårsage meget større ødelæggelser
på jorden (for i et naturligt uvejr vil langt størsteparten af
energien trods alt blive oppe i luften og ende med at blive spredt som
varme).
> Her fik jeg så en sikkert vanvittig ide: Såfremt denne F5 tornado er
> på vej mod en storby, men forinden er i et meget øde område, kunne
> man så ikke blot detonere en lille atombombe på eks. 0,1 megaton
> midt i tornadoen, sådan at denne simpelthen blæses væk??
Sandsynligvis vil det bare tilføre uvejrscellen mere energi end den
har i forvejen. Det vil ihvertfald være tilfældet hvis du detonerer
dit kernevåben tæt på jorden - den frigivne energi vil blot nære
opvindene, og det er opvinde tornadoer (og andre kraftige uvejrstyper)
lever i.
Så længe der er tilstrækkelig stor ubalance i tryk, luftfugtighed og
temperatur oppe i tordenskyen, og så længe den indeholder
tilstrækkelig meget impusmoment, vil den have en tendens til at
udvikle skypumper spontant. Det hjælper således ikke at få en enkelt
konkret skypumpe "klippet over" så længe dens årsager stadig er der.
Impulsmomentet har man ikke noget håb om at slippe af med ved hjælp af
en kernesprængning, så det eneste der er tilbage er at ophæve
ubalancen. Og at give sig til at gøre det med en atombombe er nok som
at forsøge at lægge en tennisserv død med en brandsprøjte med bind for
øjnene - du har rigeligt med energi til rådighed men kan hverken styre
eller dosere den præcist nok.
--
Henning Makholm # good fish ...
# goodfish, goodfish ...
# good-good FISH! #