/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
lidt mekanisk fysik med biler
Fra : Janus


Dato : 26-01-03 15:30

Jeg sidder og leger med en simulation af en firehjulet bil som skal køre
rundt i en kunstig verden.
Der er et par ting jeg gerne vil have bekræftet og andre jeg vil spørgre om.

Hvis bilen leverer en kraft på ex 1200N til et hjul og dette hjul har en
statisk friktionskraft på 1100N og en dynamisk på 800N, begge beregnet udfra
friktionskofitienterns samt normalkraften, så vil hjulet begynde at lave
hjulspind da kraften overstiger den dynamiske friktion, og friktionen er
dynamisk. Nu vil bilen accelereres af en kraft på 800N. Baseret på vægten
beregnes accelerationen så.

Men.. hvordan beregner man rotationshastigheden på hjulene? Det er
indlysende at hastigheden afhænger af motorens effekt, men på hvilken måde?
Jeg ser i første omgang bort fra at hjulene bliver varme hvilket ændrer
friktionen.

Anden ting er sving. Et hjul skrider vel ud til siden hvis den statiske
friktionskraft overvindes. Hvis man kører i en cirkel sådan at
centerfugalkraften er større end friktionen i de dæk der reelt leverer denne
kraft, så skrider man ud langs en vektor der er vinkelret på cirklens
tangent, ikke sandt? Accelerationen i den retning beregnes så baseret på den
dynamiske friktion.
Kan man imidlertid ikke se den nye bevægelse som en cirkel hvori man kører
med sin gældende hastighed og hvor centerfugalkraften er lig dækkenes
dynamiske friktionskraft? Man kan så beregne radius af cirklen. Det er jo
ikke sådan at fordi man skrider ud, så ryger man helt af sporet.

Sidste betragtning er når forhjulene drejer. Hvis man kører med høj
hastighed ligeud og pludselig drejer hjulene 45 grader til siden, så vil de
nok skride ud. Hvordan beregner man denne udskridning? Man ser vel på hvor
meget bilen bliver accelereret, hvor meget dens retningsvektor ændres, og
beregner så den kraft der skal til og kan så se om man skrider eller bare
drejer skarpt.
Kan dog ikke helt se præcis hvordan.

Og, nej det er ikke lektier



 
 
Jens Axel Søgaard (26-01-2003)
Kommentar
Fra : Jens Axel Søgaard


Dato : 26-01-03 18:56

Janus wrote:
> Jeg sidder og leger med en simulation af en firehjulet bil som skal
> køre rundt i en kunstig verden.

Kender du TORCS?

http://torcs.sourceforge.net/index.php

Hvis ikke, er der inspiration at hente.

--
Jens Axel Søgaard



Sven Nielsen (27-01-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 27-01-03 23:41

In article <3e348c3c$0$10991$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
usenet@soegaard.net says...

> http://torcs.sourceforge.net/index.php

Eller her:

http://www.miata.net/sport/Physics/
http://home.planet.nl/~monstrous/tutcar.html
http://www.racer.nl/reference/carphys.htm

Med venlig hilsen Sven.

Sven Nielsen (28-01-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 28-01-03 00:09

In article <b10re5$9md$1@news.cybercity.dk>, Spamalam_jns@mail.home.dk
says...

> Hvis bilen leverer en kraft på ex 1200N til et hjul og dette hjul har en
> statisk friktionskraft på 1100N og en dynamisk på 800N, begge beregnet udfra
> friktionskofitienterns samt normalkraften, så vil hjulet begynde at lave
> hjulspind da kraften overstiger den dynamiske friktion, og friktionen er
> dynamisk. Nu vil bilen accelereres af en kraft på 800N. Baseret på vægten
> beregnes accelerationen så.

Men du kan i princippet ikke beregne normalkraften hvis du ikke ved,
hvordan bilen bevæger sig. Det er ikke blot bilens vægtfordeling, når den
står stille, du skal tage hensyn til. Når en bil f.eks. accelererer
overføres der vægt til baghjulene. Når den bremser overføres vægten til
forhjulene. Det er også derfor at forbremserne normalt er kraftigst. Hvor
udtalt vægtoverførslen er, afhænger af hvor (især hvor højt) bilens
tyngdepunkt ligger. Du kan selvfølgelig vælge ikke at regne det med; men
det er temmelig vigtigt for at få en realistisk simulation af en bil.

> Men.. hvordan beregner man rotationshastigheden på hjulene? Det er
> indlysende at hastigheden afhænger af motorens effekt, men på hvilken måde?
> Jeg ser i første omgang bort fra at hjulene bliver varme hvilket ændrer
> friktionen.

Hjulenes rotationshastighed er givet af motorens omdrejningshastighed
samt transmissionen. Det er du nødt til at modellere.

> Anden ting er sving.

Vedrørende disse ting, så prøv at se i nogle af de links, jeg har postet,
vedrørende hvordan man modellerer "slip." Generelt kan man sige som
tilnærmelse, at dækket kan levere friktionen i en hvilken som helst
retning ("circle of traction"). Det vil så også sige, at hvis man bruger
al friktionen på at bremse, så er der ikke noget friktion til at dreje.
For at få maksimal friktion i et sving, så man kan dreje hurtigt, skal
man holde farten konstant.

Med venlig hilsen Sven.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste