---

Hej.
Jeg/vi er i livet nået til et meget stort spørgsmål.
Efter at have læst på sidelinien et stykke tid vil jeg nu prøve at stille
spørgsmålet og høre nogle meninger fra jer.

Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og hvorfor
er der sat punktum?

Stort emne, kort spørgsmål.

Jeg takker på forhånd for alle svar

MVH
Goofy

---

Goofy wrote:


spændende emne egentlig :)

> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere?

jeg personligt besluttede meget tidligt i livet at jeg ikke ønskede at få
flere børn med flere mænd...... inspirereret af min mor som valgte samme
vej.....

> Hvornår og hvorfor er der sat punktum?

da min søns far sagde farvel blev der sat endelig punktum for mine
eventuelle ønsker om flere børn (min søn var 4 på daværende tidspunkt og min
ex og jeg havde ikke overvejet flere)....
jeg kunne godt have valgt at overveje at få børn med min nuværende kæreste,
men han har også et barn fra tidligere forhold, og forstod og respekterede
mine synspunkter til fulde, og var iøvrigt fuldkommen enig med mig.....
derfor valgte vi i fællesskab at han skulle lade sig sterillisere, hvilket
skete for knapt et år siden... vi plejer at sige at vi har dit og mit, vi
behøver ikke vores ;)

en anden stor faktor i mit valg om ikke at få flere børn, end den ene jeg
har, har været at jeg inden for det sidste år har gennemgået to store
operationer i lillebækkenet som efter al tilgængelig research sikkert har
skabt voldsomme sammenvoksninger i mine æggestokke og efter al sansynelighed
har reduceret min fertilitet med 50%....
jeg vil være en åbenlys kandidat til reagensglasmetoden, men med mine
operationer vil det samtidig betyde at jeg, hvis jeg bliver gravid, nok skal
forløses enten 3-4 uger før termin eller have planlagt kejsersnit...... af
hensyn til risikoen for at ødelægge det store arbejde der er lagt i mit nye
tarmsystem ;)

disse to ting sammenholdt har gjort at jeg holder stærkt fast i mit valg om
ikke at få flere børn.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Goofy" <goofy@events.slet-nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3e6620f2$0$52101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej.
> Jeg/vi er i livet nået til et meget stort spørgsmål.
> Efter at have læst på sidelinien et stykke tid vil jeg nu prøve at stille
> spørgsmålet og høre nogle meninger fra jer.
>
> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
hvorfor
> er der sat punktum?

Som salig A.P. Møller sagde: "den der har evnen, har pligten."

For mit vedkommende er jeg så selvbevidst og selvsikker, at jeg er
overbevist om, at jo flere børn jeg opfostrer til verden, desto bedre bliver
verden. Sådan ser de fleste velsagtens på det.

Foreløbigt går grænsen ved 4 styk, men det er ikke utænkeligt, at den hæves.
Jeg har allerede 2 som 38-årig. Dermed bliver det jo nok alderen, der sætter
grænsen. Jeg ved ikke hvad der skulle sætte punktum. Jo flere, jo bedre.
Tænk at have en kæmpe flok af børnebørn, når man bliver gammel - så kommer
man til at leve længe og lykkeligt.

Men selv den mest entusiastiske bliver vel træt af bleer og barnegråd en
dag.

---

"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> wrote in message
news:3e662942$0$146$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Som salig A.P. Møller sagde: "den der har evnen, har pligten."
>
> For mit vedkommende er jeg så selvbevidst og selvsikker, at jeg er
> overbevist om, at jo flere børn jeg opfostrer til verden, desto bedre
bliver
> verden. Sådan ser de fleste velsagtens på det.
>
> Foreløbigt går grænsen ved 4 styk, men det er ikke utænkeligt, at den
hæves.
> Jeg har allerede 2 som 38-årig. Dermed bliver det jo nok alderen, der
sætter
> grænsen. Jeg ved ikke hvad der skulle sætte punktum. Jo flere, jo bedre.
> Tænk at have en kæmpe flok af børnebørn, når man bliver gammel - så kommer
> man til at leve længe og lykkeligt.

En af mine venner er en læge med 15 børn, der besøger ham og ser ham som en
spændende ung mand, de har meget at snakke med om.
Men han er snart 70 og sygdomsplaget.- lykkelig men næppe specielt
langtlevende

Jeg er enig med dig og skibsrederen , at evne giver kald, og man bør
modsætte sig de børneprofessioneles problematisering af børnepasning som
fuldtidsarbejde - jeg ville ønske at jeg havde langt flere børn ned
ex-samleversker end de 3 jeg ser.

Den bedste regering er den der regerer mindst, skrev Goethe, Disraelig og
Humboldt og mange andre, og forældre der tør laissex faire er også de
dygtigste (indenfor grænsen:; "Det man ikke dør af bliver man stærkere af",
og lidt til.)

---

Goofy wrote:
> Hej.
> Jeg/vi er i livet nået til et meget stort spørgsmål.
> Efter at have læst på sidelinien et stykke tid vil jeg nu prøve at
> stille spørgsmålet og høre nogle meninger fra jer.
>
> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
> hvorfor er der sat punktum?
>

3 børn, alle drenge, min kone skal til og igang med sin udd. som hun har
ventet med, medens vi avlede
Nu er børnene 3 år og 8 måneder, 2 år og 9 måneder, og 9 måneder, så den
lille skal i dagpleje til sommer

Det giver så Annemette, min kone, muigheden for at komme videre med /sit/
liv, så der bliver /ikke/ flere børn lige nu, men måske en enkelt
efternøler, om et sted mellem 5 og 10 år !

Der er jo også spørgsmålet om ressourcer, og her er det jo ikke bare penge,
gods og guld, men i lige så høj grad, om ikke mere, det psykiske og fysiske
overskud, der /skal/ til når man har børn, og jo flere børn, jo flere
ressourcer skal der møsntres, derfor har vi valgt /ikke/ at få flere PT.

Allan
--
-- Som aldrig har hørt om dårlige tabere i Russisk roulette --
-- Kun døde fisk flyder med strømmen --
-- Skønhed afhænger af øjnene der ser --
-- Cum insantientibus fuere necesse est --

---

"Goofy" <goofy@events.slet-nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3e6620f2$0$52101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej.
> Jeg/vi er i livet nået til et meget stort spørgsmål.
> Efter at have læst på sidelinien et stykke tid vil jeg nu prøve at stille
> spørgsmålet og høre nogle meninger fra jer.
>
> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
hvorfor
> er der sat punktum?
>
> Stort emne, kort spørgsmål.
>
> Jeg takker på forhånd for alle svar
>
> MVH
> Goofy
>
>
> Hejsa
For mit vedkommende er der sat punktum med 4, som er det jeg har på
nuværende tidspunkt. Der er 4 år og 4 mdr. mellem den ældste og den yngste
og ingen tvillinger , så det er gået stærkt - efter eget ønske. Nu er jeg
så lykkelig mor til 2 drenge og 2 piger og jeg holder på at stoppe mens
legen er god.
Det har været lige fantastisk hver gang, men jeg skal indrømme, at da jeg
var meget dårlig under det meste af den sidste graviditet, så har det nok
også været medvirkende til at jeg stopper her.
En anden ting har været, at jeg har set på mine og mandens kræfter og vi
synes det hele fungerer rigtig godt nu, men føler os ikke sikre på, at det
ville gøre det med en mere. Vi har kærlighed nok til 300 unger, men de
fysiske kræfter skal også slå til.
Sidst men bestemt ikke mindst har vi kigget på børnenes indbyrdes forhold og
jeg må sige, at 4 er et godt tal, de danner par på tværs af køn og skifter
"partner" flere gange dagligt, men leger meget sjældent sammen 3 og 1, men
altid 2 og 2 eller alle 4, jeg kunne derfor frygte at et 5. barn ville have
svært ved at finde sin rolle i flokken.
Og en allersidste ting, hvis jeg blev gravid i dag, ville den mindste være 3
år, når 5.barnet blev født og det er efter min mening for stort et
aldersspring, specielt fordi de andre er så tæt på hinanden.

Håber du kunne bruge det til noget

MVH Rikke

www.boernefamilie.webbyen.dk

---

"Goofy" <goofy@events.slet-nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3e6620f2$0$52101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej.
> Jeg/vi er i livet nået til et meget stort spørgsmål.
> Efter at have læst på sidelinien et stykke tid vil jeg nu prøve at stille
> spørgsmålet og høre nogle meninger fra jer.
>
> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
hvorfor
> er der sat punktum?
>
> Stort emne, kort spørgsmål.
>
> Jeg takker på forhånd for alle svar
>
> MVH
> Goofy
>
> Hej
Ja i sandhed et stort emne og meget spændende. Jeg har 4 børn med den samme
mand (tvillinger 3. gang) Det er mange og der er bjerge af vasketøj (både
rent og snavset) tilgengæld når jeg ser alle mine børn sammen er jeg bare så
stolt så jeg er lige ved at eksplodere.
På denne måde som naturen valgte for os tror jeg også vi er sluppet for
problemet med mellembarnet og også for tendensen til at presse den lille for
hårdt til at blive stor.
Mange børn kan også være godt til at sætte ambitionsniveauet ned m.h.t
rengøring og oprydning har jeg bemærket.

MVH
Linda (mor til verdens dejligste 4 unger)
>

---

> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
hvorfor
> er der sat punktum?

For mit/vores vedkommende handler det om ressourcer, og som de øvrige
skribenter også er inde på, handler det om kræfter og overskud snarere end
penge.

Vi har derfor valgt blot at få 2 børn. *Personligt* kunne jeg godt have
tænkt mig 4 - og alligevel ikke. Jeg er selv enebarn med en meget lille
familie, og for min mands vedkommende er famelien en anelse større. Jeg/vi
er derfor ikke vant til/indstillet på familierelationer i den store stil, og
har derfor måtte engagere os så meget mere i venner, med hvem vi ikke har
"blodets bånd". Disse venskaber vil jeg for alt i verden beholde, og min
erfaring siger mig, at jo større familie jo mindre vennekreds.

Noget andet handler om mulighederne for at gøre de ting med vores børn, vi
gerne vil. Jeg har f.eks. rejst meget tidligere og har en længere cykeltur i
fx Vietnam på drømme-tapetet med vores børn. Samt andre tilsvarende
projekter - måske flytte til England for en periode etc. Dette vil blive
meget vanskeligere med flere børn. Og så dyrt, at det næppe lader sig
realisere.

Det sidste - men ikke mindre vigtige - er, at vi begge er glade for vores
arbejde og bruger meget tid på det. Selv om vi begge er offentligt ansatte
med deraf gode muligheder for orlov, barns første sygedag,
hjemmearbejdsplads osv., så rimer arbejde og børn jo ikke *pokkers* godt
sammen, så vores arbejdsplanlægning inkluderer en del kalendergymnastik. Det
går OK nu, men næppe til flere, så flere børn ville være synd for vores
livsstil ....

Marianne

---

Jeg takker for alle de beskeder jeg har modtaget.
Jeg vil gerne give et svar, men jeg ved ikke endnu hvad jeg skal svare.
Jeg skal i min tænkeboks
Tak til alle fra
Goofy

---

Hej.
Vi , min mand og jeg har kun 1 barn og vi skal ikke have flere. Vi elsker
vores søn meget højt men vi vil også have tid til hinanden da det jo var
derfor vi fandt hinanden og valgte hinanden. Vi har været sammen nu i snart
9 år og vores kærlighed til hinanden og vores søn vokser stadig men ikke til
at få flere børn. Man skal også tænke på hvad det er for en verden de kommer
ind i.

Kara
"Goofy" <goofy@events.slet-nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3e6620f2$0$52101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej.
> Jeg/vi er i livet nået til et meget stort spørgsmål.
> Efter at have læst på sidelinien et stykke tid vil jeg nu prøve at stille
> spørgsmålet og høre nogle meninger fra jer.
>
> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
hvorfor
> er der sat punktum?
>
> Stort emne, kort spørgsmål.
>
> Jeg takker på forhånd for alle svar
>
> MVH
> Goofy
>
>
>

---

hvis verden er barsk for et barn, burde man så ikke give dette ene barn,
en.to el. flere
søskende?
så de kan bruge og støtte hinanden igennem livet.
vi har tre børn, den sidste kom snigende, men han er klart årsagen til, at
vi ønsker nr.4.
det får vi ikke, da babyen er 3 1/2 år nu, vi orker ikke at begynde på
spædbørn igen.
men det er som om at disse babyer er mere fantastiske for hver gang man
venter sig.
man er jo ude over førstegangsusikkerhed på forældrerollen og med anden barn
søskenderollen.
men uha, hvor det kribler, når man tænker tænker fødsel og babyfødder.
"Martinix DK" <martinko@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3e6791ee$0$31993$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej.
> Vi , min mand og jeg har kun 1 barn og vi skal ikke have flere. Vi elsker
> vores søn meget højt men vi vil også have tid til hinanden da det jo var
> derfor vi fandt hinanden og valgte hinanden. Vi har været sammen nu i
snart
> 9 år og vores kærlighed til hinanden og vores søn vokser stadig men ikke
til
> at få flere børn. Man skal også tænke på hvad det er for en verden de
kommer
> ind i.
>
> Kara
> "Goofy" <goofy@events.slet-nospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e6620f2$0$52101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Hej.
> > Jeg/vi er i livet nået til et meget stort spørgsmål.
> > Efter at have læst på sidelinien et stykke tid vil jeg nu prøve at
stille
> > spørgsmålet og høre nogle meninger fra jer.
> >
> > Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
> hvorfor
> > er der sat punktum?
> >
> > Stort emne, kort spørgsmål.
> >
> > Jeg takker på forhånd for alle svar
> >
> > MVH
> > Goofy
> >
> >
> >
>
>

---

Spørgsmålet er godt men uden svar!

Det forekommer mig, at både min kone og jeg altid har haft 3 børn i
tankerne. Måske fordi vi begge er kommet af en flok på 3. Det aner jeg
simpelthen ikke.

Vores kombination hedder pige - dreng - pige. Det siger mange venner er
godt, men jeg ved da ikke om andet er dårligere.

Lad os dog være ærlige (mændene). Det er altså kvinden, der har den
helt store - og jeg tillader mig at sige - også afgørende betydning.
At skabe et barn ud af sin egen krop stiller ganske betydelige fysiske
og psykiske krav, som ingen mand kan forestille sig. 1 barn dur til den
ene, 4 til den anden. Det vil der aldrig kunne siges noget generelt om.


Mvh.


Søren Friberg

---

klip--
> Hvad fik jer til at beslutte at få/ikke få et barn mere? Hvornår og
hvorfor
> er der sat punktum?

For mit vedkommende, var jeg faktisk allerede klar igen da vores søn var 3
måneder. Jeg kunne dog godt se, at det nok var smart at vente lidt, og da
han er født juleaften, ville jeg altså også være sikker på at få om ikke et
sommerbarn så ihvertfald ikke et vinterbarn mere. Derfor ventede vi til i
sommers (da min søn var ½ år) med at gå igang. Det lykkedes faktisk i første
forsøg, så nu er jeg gravid med termin d. 9/5 og har en søn på 14 mrd. Jeg
har altid gerne ville have mine børn tæt på hinanden, da jeg for det første
mener, at de så vil kunne få meget glæde af hinanden (ikke dermed sagt at de
ikke kunne det alligevel, ligesom det ikke er en selvfølge bare fordi de er
født tæt på hinanden), og for det andet har jeg det sådan, at nu vi er igang
med det der natteroderi og bleskiftning, så kan vi ligeså godt fortsætte,
istedet for at skulle starte forfra når vi er færdige med det. For det
tredie har jeg bare så uendelig meget lyst til at skulle være mor igen, og
jeg glæder mig helt vildt. Måske ikke lige så vildt som første gang, eller
ihvertfald på en anden måde, men alligevel...

For vores vedkommende er det FORELØBIGT det sidste barn. Jeg kunne godt
tænke mig et eller to mere om 5-6 år, men min mand vil ikke have flere, og
hvis ikke han er med på ideen så bliver der altså bare ikke flere...

> Stort emne, kort spørgsmål.

Men egentlig ret spændende

> Jeg takker på forhånd for alle svar

Det var så lidt *SSS*

Venlig hilsen Mia