"charlott sams" <charlottsams@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e5d3ef9$0$24676$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hallo
> - vi har næsten fået ny kvinde i huset på 12 ½ år....
> Og, selv om jeg er pædagog, har jeg problemer omkring : hvem bestemer
> lige...?
> Ja, jeg ved godt og grundlæggende det er mig. Men, hun er svær -
> Gode råd ?
Stakkels dig. Jeg har ingen personlige erfaringer med sådant et krapyl, så
det er vel mere generelle, gode leveregler:
Hun har en alder, hvor hun vil frigøre sig fra voksenautoriteter. Derfor er
det mere end svært at etablere en NY autoritet, som du. I forvejen har begge
hendes forældre det formentligt vanskeligt med hendes frigørelsesbehov.
Kort sagt: familien befinder sig i en magtkamp, hvor du er den svageste, for
du skal først have legitimeret, at du har noget at skulle have sagt.
Der er ingen tvivl om, at det er dig, der bestemmer. Det må stå klart indeni
dit hoved, og i faderens og i moderens. Det må ikke være sådan, at frøkenen
ved at skyde en kile ind imellem jer kan få tingene tilpasset sine egne
behov. I skal stå sammen overfor hende, og din autoritet som frue i huset
skal som udgangspunkt være klar og respekteret. *Derfra* kan I begynde at
give kontrolleret slip, for det er man også nødt til med sådan én.
Du må meget undskylde, men jeg tror du er hæmmet af, at du er pædagog. Du
har lært den pædagogiske metode, men frøkenen er altså vokset op med
velmenende pædagogiske metoder omkring sig og kan sagtens gennemskue den og
finde smutvejene og hullerne for at stå som sejrherre i enhver konflikt.
Derfor: glem alt hvad du har lært og vid, at du er den stærke og fornuftige,
og at du gerne giver hende frihed, hvis hun er i stand til at administrere
den. *Hun* skal bevise, at hun kan klare sig uden autoriteter.
Helt basalt må hun forstå husets regler, som er: fælles rengøring,
hensyntagen til hverandre (musik etc), oprydning og den slags. Fundamentale
betingelser, der ikke står til debat. Kan hun ikke finde ud af de ting, så
kan hun sikkert heller ikke administrere hvem hun besøger hvornår og hvor
længe - men viser hun ansvarsbevidsthed overfor fællesskabet, så kan hun
sikkert også vise ansvarsvebvidsthed overfor sig selv, og så er det (og
først da), at I kan slække på nogle af de parametre, der gør livet værd at
leve for 12½-årige: veninder og fester.
Hvis du vil have inspiration fra en klog og menneskekærlig mand, der har
håndteret svage mennesker rigtigt, så prøv at læse Mogens Frohn- Jeg har
været til et foredrag med ham, og han har evigt ret (selv om pædagogerne
tilbage i 80erne skulle vaske deres munde i sæbe, hver gang de nævnte hans
navn - sådan er det heldigvis ikke længere, for de er også blevet klogere).
Nu var hans målgruppe ikke 12½-årige piger fra gode hjem, men 17-årige
drenge var mindre gode hjem. Men der er megen visdom og kløgt at hente til
inspiration til, hvordan man får skabt gode rammer om tingene.
|