Jeg sysler med at kunne bruge gamle/små pc'er som tynde klienter. De
skal få et ip-nummer via dhcp på et 192.168.x.x-net (ip-numre er en
begrænset resource her) og dernæst download'e deres boot image fra en
tftp-server (se fx pxes.sf.net eller netstation.sf.net).
Min NT4TS er dhcp-server og har fungeret glimrende i flere år. Den
leverer 192.168-numre med netmasken 255.255.255.192 og broadcast på
192.168.1.63. Den har desuden selv nummeret 192.168.1.2 (ekskluderet fra
dhcp-serien).
Min tftp-server en en RH7.3 med et unikt ip-nummer og fast 192.168.1.61
(jeg ved det godt, det nummer skal også ekskluderes fra dhcp-rækken ved
lejlighed.). Kun 5-7 maskiner bruger dhcp-serveren (endnu).
Problemet er at de tynde klienter får et ip-nummer under boot HVER gang
men kun kontakt til tftpd en sjælden gang. Men det sker. Går jeg på en
anden RH7.3 og kører tftp manuelt mod tftp-serveren på det unikke ip-
nummer, får jeg omgående kontakt hver gang. Men bruger jeg 192.168.1.61
nummeret istedet får jeg ingen kontakt (de 5-7 gange jeg har prøvet).
Det hele sidder bag den samme router og er klistret sammen med 10/100 MB
switche.
Så nu klør jeg mig lidt i nakken... Det ser nærmest ud som om tftpd
falder i søvn og glemmer sit job
Nogen der har et godt råd?
Michael