On Sat, 22 Feb 2003 22:59:36 +0100, "Lars" <lkj@person.dk> wrote:
>Hvor lang tid regner man ca. med en UPS kan levere strøm til en pc og skærm?
Det kommer helt an på hvor stor en UPS, du køber, og hvor meget strøm
dit udstyr trækker.
>fx en ups med 1000VA er det 1000 W (w = VA)
Nej. VA er lidt forskellig fra W. VA er produktet af spændingen (230V)
og strømforbruget, UDEN at tage hensyn til fasedrejning. Hvorimod
nytteeffekten (W) tager hensyn til fasedrejning. Det er i hvert fald
den korte forklaring. Den lange kan de nok bedre komme med ovre i
dk.teknik.el
I praksis betyder det, at en 1000VA UPS kan trække udstyr på op til
cirka 670W (i hvert fald APC's).
>Er der nogle mærker jeg skal undgå?
Jeg kender ikke til nogle mærker, der ligefrem skal undgås. Men hvis
du tænker på at købe en APC Back-UPS CS, så skal du lige holde ørerne
stive med at du får en af de nye. Dele af serien er nemlig for nylig
blevet tilbagekaldt på grund af mulig nedsmeltnings- og brandfare (og
ja, jeg har netop sådan en).
Men jeg tager hatten af for APC. De har kontaktet mig (og velsagtens
alle andre berørte) direkte med information om den mulige fare. Og jeg
får den nu ombyttet hurtigst muligt. Det er dejligt at se et firma,
der tager sit ansvar alvorligt, når der sker mindre heldige ting med
deres produkter.
M.v.h. Mikael
--
Mikael Ejberg Pedersen
http://www.ejberg.dk (Elektroniske dimser til modelflyvning)