/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Søger råd om hunderace
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 22-02-03 13:00

Vi skal ha hund, men vil gerne overvejen grundigt hvilken race man skal
ud at have fat i.
Hunden kommer til at bo hos os i Spanien, hvor vi har et rimeligt stort
hus med ca 50 kvadratmeter have y et roligt villakvarter. Både min
kærreste og jeg arbejder mange timer om ugen, så det er vigtigt at det
er en hund der forstår at være alene hjemme. Da vejret hernede i Spanien
generelt er noget lunere end i DK, er ideen at hunden mens vi er på
arbejde, kan drøne rundt udendørs i haven.
Hunden må ikke være for stor. Jeg forestiller mig noget på størrelse med
en Chow Chow Den må gerne være rolig og børnevenlig, da det ikke er
umuligt at familien bliver forøget med rollinger indenfor de næste par
år.
Nogen der har gode råd til hvilken slags hund vi skal kigge efter?
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

--
www.intercambiodvd.com

 
 
Smat (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Smat


Dato : 22-02-03 13:26

Hej Lars.
Da vi skulle have hund gik jeg ind på http://www.dansk-kennel-klub.dk
under specialklubberne kan man læse om de fleste hunderacer og danne sig
et indtryk af dem. På den måde danne sig en top 5 e.l.. Da vi havde
gjort det talte vi med opdrættere. På den måde følte vi at vi fik pejlet
os godt ind på den for os rigtige race.
Nu er det ikke for at virke moralprædikende, men en hund er et flokdyr,
og det der derfor efter min mening meget vigtigt at man overvejer om man
selv har nok at tilbyde den. Altså bl. a. vurderer meget grunddigt om
man synes det er rimeligt at den skal være meget alene. Jeg er set
frygtelig på det punkt. Hvis min hun har været alene i 8 timer har jeg
det meget skidt, for så dårlig er min hunds tidsfornemmelse ikke, at han
ikke kan være at det er lang tid uden kontakt. Men som sagt det er bare
ment som noget der kræver stor overvejelse, ikke andet. For jeg tror da
ikke der er nogen herinde der ikke vil holde med mig i, at det at komme
hjem til sin hund er noget af det bedste i verden.

Margrethe

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Lars Hoffmann (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 22-02-03 15:09

Smat escribió / skrev

> Nu er det ikke for at virke moralpr‘dikende, men en hund er et
> flokdyr, og det der derfor efter min mening meget vigtigt at man
> overvejer om man selv har nok at tilbyde den.

Det har du da også ret i, men jeg havde tænkt på at aftale med nogle af
vores naboer der praktisk taget alle har hunde, at hundene kan være
sammen når de eventuelt skal være alene hjemme i længere perioder og at
få en af ungerne fra kvarteret til at lufte hunden en gang imellem når
vi ikke kan være hjemme hos den.
Naturligvis skal det da overvejes grundigt men jeg tror at hvis vi
anstrænger os lidt så kan vi godt opfylde en hunds behov.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

Smat (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Smat


Dato : 22-02-03 15:19

>
> Det har du da også ret i, men jeg havde tænkt på at aftale med nogle
af
> vores naboer der praktisk taget alle har hunde, at hundene kan være
> sammen når de eventuelt skal være alene hjemme i længere perioder og
at
> få en af ungerne fra kvarteret til at lufte hunden en gang imellem når

> vi ikke kan være hjemme hos den.
> Naturligvis skal det da overvejes grundigt men jeg tror at hvis vi
> anstrænger os lidt så kan vi godt opfylde en hunds behov.

Hej igen
Ja ud fra det, lyder det til at jeres hund får et godt hundeliv
mvh
Margrethe

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Lars Hoffmann (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 22-02-03 21:22

Smat escribió / skrev

> Da vi skulle have hund gik jeg ind p†
> http://www.dansk-kennel-klub.dk under specialklubberne kan man l‘se
> om de fleste hunderacer og danne sig et indtryk af dem.

Nu har jeg brugt det meste af dagen på at læse om forskellige hunderacer
og jeg må indrømme at jeg syntes vældig godt om en Beagle. Kan det være
et fornuftigt valg? Hvad skal man være opmærksom på som Beagle ejer?
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

Pia J (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 22-02-03 22:18


"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> wrote in message

> Nu har jeg brugt det meste af dagen på at læse om forskellige hunderacer
> og jeg må indrømme at jeg syntes vældig godt om en Beagle.

Det er en kanon aktiv, selvstændig hund med rigtig meget krudt i rumpetten.
Glad og venlig. Men ikke en sofahund, som kan nøjes med små spadsereture. Og
ikke en hund som nødvendigvis kommer når naboens børn kalder på den efter at
have haft den løs under gåturen.

:Pia


Lars Hoffmann (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 22-02-03 22:26

Pia J escribió / skrev

> Det er en kanon aktiv, selvst‘ndig hund med rigtig meget krudt i
> rumpetten. Glad og venlig. Men ikke en sofahund, som kan n›jes med
> sm† spadsereture. Og ikke en hund som n›dvendigvis kommer n†r
> naboens b›rn kalder p† den efter at have haft den l›s under
> g†turen.

Det er også fint nok, jeg er selv glad for at gå og løbe lange ture, så
jeg gider ikke at have en sofahund der kun vil ligge på ryggen og blive
kælet for.
Når du siger at den ikke nødvendigvis lige er til at kalde til sig, er
det så fordi den er svær at opdrage eller er det fordi den er helt
umulig at holde styr på?
Som reference har jeg som barn haft en cocker som ligeledes godt kunne
have sin egen mening om hvordan verden hænger sammen. Det var også en
fremragende hund lige bortset fra at den til tider var lidt uberegnelig
og man skulle ikke lige genere den hvis den var ved at spise eller sove.
Kan en Beagle finde på at være ligeså uberegnelig?

--
www.intercambiodvd.com

Pia J (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 22-02-03 23:24


"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> wrote in message

> og man skulle ikke lige genere den hvis den var ved at spise eller sove.
> Kan en Beagle finde på at være ligeså uberegnelig?

Generelt skal man ikke forstyrre en hund som sover eller spiser, den har
også ret til sin egen private sfære. God ide at lære især børnene dette.

Jeg kender ikke Beagler med nervøst sind, som du nævner cockere kan have,
men de kan være svære at opdrage og har en tendens til halm i ørerne. Den
bedste metode til netop den race kan jeg dog ikke anbefale, da jeg kun
kender til dem på 2. hånd - det er slet ikke en hund for mig :)

Er beaglen i øvrigt ikke en af de hunde som lever og arbejder i flok og
derfor egner sig specielt dårligt til at være alene; nogen?

:Pia



Line (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Line


Dato : 22-02-03 23:36


"Lars Hoffmann" wrote in message
>
[snip]

> Når du siger at den ikke nødvendigvis lige er til at kalde til sig, er
> det så fordi den er svær at opdrage eller er det fordi den er helt
> umulig at holde styr på?
> Som reference har jeg som barn haft en cocker som ligeledes godt kunne
> have sin egen mening om hvordan verden hænger sammen. Det var også en
> fremragende hund lige bortset fra at den til tider var lidt uberegnelig
> og man skulle ikke lige genere den hvis den var ved at spise eller sove.
> Kan en Beagle finde på at være ligeså uberegnelig?

Hejsa Lars.

Jeg har ikke selv beagler, men at dømme efter hvad jeg har hørt fra
beagle-ejere, er de _meget_ _meget_ _heeeelt_ utroligt svære at opdrage på
i forhold til de fleste andre racer. Ikke dermed sagt at det er umuligt, men
de kræver vist lidt ud over det sædvanlige.
Om de beagle-ejere, jeg har mødt, har overdrevet voldsomt, eller om deres
hunde måske ikke var "repræsentative" for racen, ved jeg jo så ikke....
Har du checket Rhodesian Ridgeback? Jeg ved (igen!!) ikke så meget om racen
(det er der vist andre her, der gør?), men de må da i hvert fald kunne holde
til de sydlige temperaturer?

Mvh. Line



Lars Hoffmann (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 22-02-03 23:55

Line escribió / skrev

> Jeg har ikke selv beagler, men at d›mme efter hvad jeg har h›rt fra
> beagle-ejere, er de _meget_ _meget_ _heeeelt_ utroligt sv‘re at
> opdrage p† i forhold til de fleste andre racer.

Ok, det lyder til at der er enighed om dette, jeg vil kigge lidt efter
andre racer.


> Har du checket Rhodesian Ridgeback? Jeg ved
> (igen!!) ikke s† meget om racen (det er der vist andre her, der
> g›r?)

Jo den har jeg kigget på, og dens væsen ser da også ud til at være noget
af det jeg søger, men problemet er at den er for stor. Med en
skulderhøjde på ca 60 CM er den næsten dobbelt så høj som en Beagle, og
det bliver nok for meget hund for os.

Hvilke andre hunderacer kan anbefales?



Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

bettina (24-02-2003)
Kommentar
Fra : bettina


Dato : 24-02-03 09:27


"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> wrote in message
news:Xns9329EDF144467intercambiodvdPUNTOc@130.133.1.4...
> Jo den har jeg kigget på, og dens væsen ser da også ud til at være noget
> af det jeg søger, men problemet er at den er for stor. Med en
> skulderhøjde på ca 60 CM er den næsten dobbelt så høj som en Beagle, og
> det bliver nok for meget hund for os.

Godt, for en ridgeback er bestemt heller ikke den nemmeste hund i verden.
hvad med en golden retriever? eller er den også for stor? (de fåes jo i
mange størrelser)

bettina



Lars Hoffmann (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 24-02-03 10:31

"bettina" <nospampruehs@mocka.dk> escribió

> Godt, for en ridgeback er bestemt heller ikke den nemmeste hund i
verden.
> hvad med en golden retriever? eller er den også for stor? (de fåes
jo i
> mange størrelser)

Jeg elsker Goldens! Hvis den findes i en max 45 CM skulderhoejde
ville det vaere en oplagt kandidat, men desvaerre er den nok lige
10-15 cm for stor.
Det vil ogsaa vaere synd at have en saa stor hund lukket inde i vores
lille have.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann



x Vuf x (23-02-2003)
Kommentar
Fra : x Vuf x


Dato : 23-02-03 00:47

22 Feb 2003 21:26:24 GMT, Lars Hoffmann wrote:

>Som reference har jeg som barn haft en cocker som ligeledes godt kunne
>have sin egen mening om hvordan verden hænger sammen. Det var også en
>fremragende hund lige bortset fra at den til tider var lidt uberegnelig
>og man skulle ikke lige genere den hvis den var ved at spise eller sove.
>Kan en Beagle finde på at være ligeså uberegnelig?

INGEN hunde skal finde sig i at blive generede eller forstyrrede ved
spisning eller når den sover!!!
Det kan endog små børn lære!


--
Mvh Sonja Petersen http://www.sonpet.com/ kennel***@sonpet.com fjern de 3 *

Papillonhvalpe. Nu er uldtotterne gamle nok til at flytte hjemmefra.
Mail mig og du får måske mit tlf.nr.

Lars Hoffmann (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 23-02-03 01:00

x Vuf x escribió / skrev

> INGEN hunde skal finde sig i at blive generede eller forstyrrede ved
> spisning eller n†r den sover!!!

Nej, det skal den vel ikke, men med vores cocker kunne man ikke engang
gå tæt forbi den når den var ved at spise uden at den knurrede voldsomt
og enddog snappede efter en.

--
www.intercambiodvd.com

x Vuf x (23-02-2003)
Kommentar
Fra : x Vuf x


Dato : 23-02-03 09:44

23 Feb 2003 00:00:04 GMT, Lars Hoffmann wrote:
>x Vuf x escribió / skrev

>>INGEN hunde skal finde sig i at blive generede eller forstyrrede ved
>>spisning eller n†r den sover!!!

>Nej, det skal den vel ikke, men med vores cocker kunne man ikke engang
>gå tæt forbi den når den var ved at spise uden at den knurrede voldsomt
>og enddog snappede efter en.

Det kunne med kærlighed og tålmodighed ha' været trænet ud af den.
Hvem ved, hvordan den er blevet behandlet, hvor den kom fra?


--
Mvh Sonja Petersen http://www.sonpet.com/ kennel***@sonpet.com fjern de 3 *

Papillonhvalpe. Nu er uldtotterne gamle nok til at flytte hjemmefra.
Mail mig og du får måske mit tlf.nr.

Lars Hoffmann (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 23-02-03 11:50

x Vuf x escribió / skrev

> Det kunne med k‘rlighed og t†lmodighed ha' v‘ret tr‘net ud af den.

Måske, for mine forældre lykkedes det ikke.

> Hvem ved, hvordan den er blevet behandlet, hvor den kom fra?

Tja, fra et velfungerende dansk hjem, hvor den skam fik masser af
opmærksomhed, gik til agility træning og blev generelt godt behandlet.
MEd venlig hilsen
Lars Hoffmann

--
www.intercambiodvd.com

x Vuf x (23-02-2003)
Kommentar
Fra : x Vuf x


Dato : 23-02-03 14:23

23 Feb 2003 10:50:03 GMT, Lars Hoffmann wrote:
>x Vuf x escribió / skrev

>>Det kunne med k‘rlighed og t†lmodighed ha' v‘ret tr‘net ud af den.
>Måske, for mine forældre lykkedes det ikke.

Hvor gammel var du?

>>Hvem ved, hvordan den er blevet behandlet, hvor den kom fra?
>Tja, fra et velfungerende dansk hjem, hvor den skam fik masser af
>opmærksomhed, gik til agility træning og blev generelt godt behandlet.

Var den da opdrættet af dine forældre?


--
Mvh Sonja Petersen http://www.sonpet.com/ kennel***@sonpet.com fjern de 3 *

Papillonhvalpe. Nu er uldtotterne gamle nok til at flytte hjemmefra.
Mail mig og du får måske mit tlf.nr.

Lars Hoffmann (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 23-02-03 16:06

x Vuf x escribió / skrev

>>>Det kunne med k'rlighed og tÅlmodighed ha' v'ret tr'net ud af den.
>>M†ske, for mine for‘ldre lykkedes det ikke.
>
> Hvor gammel var du?

Jeg har vel været omtrentligt 5-6 år da vi fik hunden og 13-14-15 år
gammel da den blev kørt over og fik flækket skulderen så den måte
aflives. Det skal siges at vi efterhånden blot lod hunden være i fred
når den spiste og undgik problemet på den måde.

> Var den da opdr‘ttet af dine for‘ldre?

Ja.

Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

Punish the deed not ~ (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Punish the deed not ~


Dato : 22-02-03 22:43

>Nu har jeg brugt det meste af dagen på at læse om forskellige hunderacer
>og jeg må indrømme at jeg syntes vældig godt om en Beagle. Kan det være
>et fornuftigt valg? Hvad skal man være opmærksom på som Beagle ejer?







,,,,,,,,,,,,de kommer ikke når du kalder på dem , med mindre det er
hjemme i stuen de har vist et superselstændigt sind ,jeg har ikke
mødt mange der slipper dem med mindre de er i et indhegnet område.
Desuden ved jeg at det er en meget selvsikker hund og dominerende både
hanner og tæver , de har altid halen lige i vejret og underkaster sig
ikke bare , det ved jeg da jeg har haft en hund der selv var meget
dominerende og derfor lærte jeg at holde øje med hunde der var
dominerende i deres fremtoning , og beagler skulle vi ikke i nærheden
af , men hunde kan jo sagtens være gode hunde selvom de er lidt meget
selvsikre og dominerende , sådan en hund har jeg selv ,men man skal
nok bare vide det inden man køber en sådan.

















If you talk with the animals, they will talk with you and you will know each
other.
If you do not talk to them, you will not know them, and what you do not know
you will fear.
What one fears, one destroys.
Chief Dan George.


DOG FIGHTING

"The moral progress of a nation can be judged by the way it treats its animals" - Gandhi





Lars Hoffmann (22-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 22-02-03 22:54

Punish the deed not the breed escribió / skrev

> de kommer ikke n†r du kalder p† dem , med mindre det er
> hjemme i stuen de har vist et superselst‘ndigt sind ,jeg har ikke
> m›dt mange der slipper dem med mindre de er i et indhegnet omr†de.

De gode ved det er vel at den så måske er bedre til at være alene
hjemme, mens det jo ikke er så heldigt hvis man ikke kan holde lidt styr
på hunden.





Mari (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Mari


Dato : 23-02-03 02:15


"Punish the deed not the breed" <nobody@home.com> skrev i en meddelelse
news:lcrf5vcjjadn13brtof2a4htnj4q8tnp1n@4ax.com...
> Desuden ved jeg at det er en meget selvsikker hund og dominerende både
> hanner og tæver ,

Selvsikre - ja, men dominerende - nej.
Det er de IKKE - og det er de ikke al den stund de arbejder i flok - og
derfor arbejder efter en flokførers anvisninger. De går med strømmen
og er MEGET flegmatiske........ og har "vat i ørerne". Der er meget eventyr
i dem
og de går gerne deres egne veje - for at udforske dette eventyr. Men de
løber
ikke hjemmefra - de går bare en tur på et par timer ), når lejligheden
byder sig. Manb kan ikek have åbne døre eller havelåger - med en beagle i
hjemmet.
(Og der findes undtagelser)
Jeg har AALLDDRRIIGG ladet et barn tage ansvaret for mine hunde - og da slet
ikke andre folks børn. En hund, der blot er en lillebitte smule vagtsom vil
forsvare dette barn - og det kan der komme nogle grimme situationer ud af,
som et barn ikke skal have ansvaret for.

> de har altid halen lige i vejret og underkaster sig ikke bare,

Du kender tydeligvis ikke racens temperament og særpræg. Den underkaster
sig i nøjagtigt samme grad som andre flokhunde - støvere og jagthunde.
dvs. når der er en naturlig fører - så er det ham/hende alle følger.
En flokhund er ikke dominant........ de har en naturlig fører og lader
denne
fører bevare sin position - uden strid og kævl.
Den har ikke halen lige i vejret - det er væsentligt at bemærke, at den buer
let hen over ryggen - STOR forskel på "hundesprog" - og det kan andre hunde
sagtens fortolke. Ligeså vel som de kan fortolke en halekuperet hund. Det
er endog meget tydeligt, at det ikke alene er halens position, andre hunde
reagerer på - en stejl front og stive ben er absolut medvirkende signaler.

> det ved jeg da jeg har haft en hund der selv var meget
> dominerende og derfor lærte jeg at holde øje med hunde der var
> dominerende i deres fremtoning,

Du skal kigge efter om fronten er stejl - og om halen dirrer anspændt.
Det er et langt stærkere konfrontations-signal end blot en løftet hale. I
alle
de mange, mange år jeg har haft hunde - med løftet hale - har jeg ALDRIG
oplevet at halens position har haft provokerende indflydelse på
aggressionsniveauet - ved møde med andre hunde.
Når det er sket - så har der forud været helt andre signaler - og så ændrer
halen i øvrigt også krumning og den dirrer.

> og beagler skulle vi ikke i nærheden
> af , men hunde kan jo sagtens være gode hunde selvom de er lidt meget
> selvsikre og dominerende , sådan en hund har jeg selv ,men man skal
> nok bare vide det inden man køber en sådan.

En beagle er ikke pr. definition dominerende........
<citat I.C.Christensen> Lever beaglen alene, vil den indordne sig
menneskefamilien
som en flok, og kan den blive fører, vil den prøve på det, Opdager den
imidlertid,
at den ikke er den stærkeste, vil den med glæde og selvfølgelighed anerkende
en andens førerskab.

og senere

Beaglen er en jagthund......... og er derfor ikke en hund, man blot har
gående
løs på gårdspladsen eller i den åbne villahave. Nogle få kan gøre det, men
flertallet kan ikke.<citat slut>


/Mari tidl. beagleejer, som ikke anbefaler racen.



Jeannette Svensson (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeannette Svensson


Dato : 23-02-03 13:36

Hej Mari

Godt indlæg, det her kan jeg meget bedre genkende racen på!
-mener heller ikke at den er dominant, men der er jo mange der ikke
egentlig ved hvad det ord vil sige..og det KAN jo også være svært med
de enkelte racer at vurdere hvad hunden egentlig er, jeg har selv lært
at der rent faktisk ikke er ret mange hunde der virkelig ER dominante,
ofte bruger de dominant adfærd men er egentlig usikre, og derfor
bliver de mistolket.

Dejlige indlæg iøvrigt du skriver.

Mange hilsener og smil fra

Jeannette Svensson/asko

Jeannette Svensson (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Jeannette Svensson


Dato : 23-02-03 13:30

Hej Lars

Blot til orientering, har jeg selv border collier og træner på en
beagle trænings plads, her løber hundene altså fri på et
ikke-indhegnet område og kan sagtens komme når man kalder, måske skal
man dog lære at lyde som om man åbner et køleskab, det siger ejerne
ihvertfald virker bedst ;-D

Beagler er meget madglade, men jeg mener personligt ikke de er mere
dominante end andre racer, der vil altid være nogle i en race der er
det, men efter ejernes synspunkt er det vist ikke det der er det
største problem for denne race, det er det med de er så madglade

Måske skulle du overveje at gå ind på DKK's hjemmeside og se om de
ikke har et af de der "før du køber hund kursus" ? -her får du en
masse af vide om de forskellige racer, deres behov og temperament så
du kan finde den rette hund der passer til dig og din families behov.

Jeg synes også at beaglen er en dejlig sød hund der kan omgåes de
fleste andre hunde uden de store problemer, men det er jo bare min
personlige mening, men måske skal du tale med en ejer af en beagle,
eller kontakte deres klub for den race, de ved nok lidt mere om det
end alle os herinde der har mange forskellige vinkler at se fra ud fra
vores erfaringer, det er jo nemt for os at generalisere andre racer
end den vi selv kender bedst, fordi vi ejer en bestemt race.

Mange hilsener

Jeannette Svensson/asko

Lars Hoffmann (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 23-02-03 00:13

Lars Hoffmann escribió / skrev

> Vi skal ha hund, men vil gerne overvejen grundigt hvilken race man
> skal ud at have fat i.


Hvad med en Engelsk Springer Spaniel? Jeg kan huske vores nabo havde en
sådan, og det var/er en vældig rar hund. Eller en Welsh Springer
Spaniel. Lyder begge til at være gode familiehunde man rigtigt kan nyde
ude i det fri.
Er det en hund vi bør tage med i overvejelserne?
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

--
www.intercambiodvd.com

René Løweneck (23-02-2003)
Kommentar
Fra : René Løweneck


Dato : 23-02-03 09:12

Hej Lars !

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> wrote in message
news:Xns93297ED9B9EDFintercambiodvdPUNTOc@130.133.1.4...
> Vi skal ha hund, men vil gerne overvejen grundigt hvilken race man skal
> ud at have fat i.

Jeg vil foreslå dig at overveje en lille Rottweiler pige. Den besidder de
egenskaber, du efterlyser. Jeg har selv haft 2 af slagsen, du kan se min
nuværende på min hjemmeside. Jeg ved dog ikke, hvordan den vil have det med
varmen. Men når den vokser op i den varme, er det formodentligt ikke et
problem.

Du får ihvertfald en super familiehund, børnevenlig, altid glad og altid
klar til at lege.

Sørg for at få hvalpen så tidligt som overhovedet muligt, fra 7-10 ugers
alderen. Så kan du forme hvalpen til præcis den hund, du ønsker dig. Lad
hvalpen få en masse legetøj, pivedyr, gummiben mm.

Her er lidt sjov læsning :

http://www.loweneck.dk/dch/default.asp?PG=48

Held og lykke med din nye hund !


Med venlig hilsen

René Løweneck
www.loweneck.dk
www.lowesite.dk



Lars Hoffmann (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 24-02-03 10:48


"René Løweneck" <rene@loweneck.dk> escribió

> Jeg vil foreslå dig at overveje en lille Rottweiler pige. Den
besidder de
> egenskaber, du efterlyser.

Jeg har kigget lidt paa det og det ser da fornuftigt nok ud.
Desvaerre vil kaerresten under ingen omstaendigheder lade mig koebe
en rottweiler. Hun har aldrig haft hund og vil vaere utryg ved at
have saa stor og kraftig en hund i hjemmet.

> http://www.loweneck.dk/dch/default.asp?PG=48

Glimrende hjemmeside, ganske morsom og laererig.

> Held og lykke med din nye hund !

Tak, jeg tager det stille og roligt saa jeg kan vaere sikker paa at
faa valgt den rigtige race.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann



Bjergskoven (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Bjergskoven


Dato : 23-02-03 19:50

Hej Lars

> Vi skal ha hund, men vil gerne overvejen grundigt hvilken race man skal
> ud at have fat i.
> Hunden kommer til at bo hos os i Spanien, hvor vi har et rimeligt stort
> hus med ca 50 kvadratmeter have y et roligt villakvarter.

Er haven 50 m2 eller er det en trykfejl ? Jeg spørger fordi du skriver at
hunden skal drøne rundt i haven, mens I ikke er hjemme. Det er da begrænset
hvor meget der kan løbes rundt på 50 m2 ?

Både min
> kærreste og jeg arbejder mange timer om ugen, så det er vigtigt at det
> er en hund der forstår at være alene hjemme.


Hvor meget er "mange timer om ugen " ?

Da vejret hernede i Spanien
> generelt er noget lunere end i DK, er ideen at hunden mens vi er på
> arbejde, kan drøne rundt udendørs i haven.

Tænk på at hvis en hund løber frit i en have mange timer mens I er på
arbejde,så skal haven være forsvarligt indhegnet, hunden skal have adgang
til både skygge og læ og man skal også tænke på at en fritgående hund i en
have kan stjæles. Jeg ville ikke selv turde lade mine hunde løbe udendørs,
når jeg ikke er hjemme.


> Hunden må ikke være for stor.

Hvilke overvejelser har I gjort jer med hensyn til størrelsen ? Er der en
grund til at hunden ikke må være for stor ?

En god måde at nærme sig den race man vil have er at skrive ned på et stykke
papir :

1) Hvorfor vil vi have hund ? (det lyder måske dumt, men det er faktisk et
vigtigt spørgsmål at afklare)
2) Hvad kan vi tilbyde hunden ? (hvor mange timer kan vi bruge på hunden om
dagen, har vi tid til at gå til træning, hvor længe skal den være
alene om dagen osv)
3) Hvilke ulemper vil det give os at have hund og kan vi leve med dem ?
4) Hvilke egenskaber ønsker vi at hunden skal have ?( temperament,
størrelse,arbejdsegenskaber,pelspleje,motionsbehov osv)


Det er vigtigt at man besvarer disse spørgsmål så ærligt og realistisk som
muligt. Det kan godt være at man feks. har intentioner om at ville bruge 3
timer om dagen på sin hund, men er det realistisk i forhold til ens hverdag
?

Når I har besvaret alle disse spørgsmål, kan I gå over til at kigge på de
mange racer der findes.
Husk at vælge efter racens egenskaber og jeres egne evner og lyst til at
træne og opdrage hunden.
Her synes jeg det er meget vigtigt at være ærlig overfor sig selv.
Det er vigtigt ikke kun at lade sig lede af racens udseende,men at vide
hvilken hund der gemmer sig under pelsen.

Hilsen

Merete





Lars Hoffmann (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 23-02-03 21:10

Bjergskoven escribió / skrev

> Er haven 50 m2 eller er det en trykfejl ? Jeg spørger fordi du
> skriver at hunden skal drøne rundt i haven, mens I ikke er hjemme.
> Det er da begrænset hvor meget der kan løbes rundt på 50 m2 ?

Den er god nok, det er en lille have på ca 50 kvadratmeter

> Hvor meget er "mange timer om ugen " ?

Hunden skal være selv hjemme imellem 6 og 8 timer dagligt.


> Tænk på at hvis en hund løber frit i en have mange timer mens I er
> på
> arbejde,så skal haven være forsvarligt indhegnet, hunden skal have
> adgang til både skygge og læ

Haven er indhegner med et 2 meter højt hegn, hunden vil have adgang til
garrage hvor der er både skygge og læ.

> og man skal også tænke på at en
> fritgående hund i en have kan stjæles. Jeg ville ikke selv turde
> lade mine hunde løbe udendørs, når jeg ikke er hjemme.

I spanien er hunde ikke den store handelsvære, så jeg tvivler stærkt på
at der er mulighed for at den bliver stjålet.

>> Hunden må ikke være for stor.
>
> Hvilke overvejelser har I gjort jer med hensyn til størrelsen ? Er
> der en grund til at hunden ikke må være for stor ?

Grundet det lille område den skal være på i dagtimerne og det faktum at
min kærreste ikke er begejstret for alt for store hunde, søger vi en
lille/mellemstor hund .




> Her synes jeg det er meget vigtigt at være ærlig overfor sig selv.
> Det er vigtigt ikke kun at lade sig lede af racens udseende,men at
> vide hvilken hund der gemmer sig under pelsen.

Ok, tak for de gode råd, jeg vil da udskyde hundekøbet et par uger mens
vi analyserer situationen og bliver lidt klogere på hunderacerne.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann

Lars Hoffmann (23-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 23-02-03 21:16

Lars Hoffmann escribió / skrev

> handelsv‘re,

"Handelsvare" hedder det naturligvis.

Pia J (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 24-02-03 10:49

Har I prøvet at kigge på tibetansk terrier? Det lyder som en hund der både
kan slappe af derhjemme, men ikke har noget imod en rask løbetur. Og de er
ret søde som klippede også, hvis man ikke gider børste dem. Jeg har ladet
mig fortælle at den ikke har "terriertemperament".

:Pia


Lars Hoffmann (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 24-02-03 10:51


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> escribió en el mensaje
news:3e59ea76$0$4377$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Har I prøvet at kigge på tibetansk terrier? Det lyder som en hund
der både
> kan slappe af derhjemme, men ikke har noget imod en rask løbetur.
Og de er
> ret søde som klippede også, hvis man ikke gider børste dem. Jeg har
ladet
> mig fortælle at den ikke har "terriertemperament".

Den kender jeg slet ikke! Jeg kan heller ikke finde noget om den paa
http://www.dansk-terrier-klub.dk/, er den kendt under et andet navn?
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann



Pia J (24-02-2003)
Susanne (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Susanne


Dato : 24-02-03 13:11


Pia J <ngspam@ofir.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3e59ec38$0$4376$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> http://www.dyrefarmen.dk/tibber/tibetansk.html
>

Hejsa.

Jamen jamen, det er jo min side med mine kære hunde :c) Jeg har godt nok
skiftet adresse ud med www.tibetanskterrier.dk men indholdet er den samme.
Nu kan du jo læse en del på siden, så jeg vil ikke sige mere end jeg
selvfølgelig syntes det er den allerbedste race der findes *ssssssss*
En robust hund i mellemstørrelsen og ja, det er INGEN terrier. Navnet har
den fået pga. størrelsen. Den er også kendt som Dhoki Apso.
Held og lykke med jagten

--
Med venlig hilsen
Susanne Laurberg Andersen
www.tibetanskterrier.dk



Mari (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Mari


Dato : 24-02-03 19:51


"Susanne" <laurberg@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:2Jn6a.94227$Hl6.9091231@news010.worldonline.dk...
> En robust hund i mellemstørrelsen og ja, det er INGEN terrier. Navnet har
> den fået pga. størrelsen. Den er også kendt som Dhoki Apso.
> Held og lykke med jagten


Hvordan holder du pelsen....... og hvor meget tid bruger du på det?
Bruger man elastik til pandelokken?

/Mari



Susanne (25-02-2003)
Kommentar
Fra : Susanne


Dato : 25-02-03 09:09


Mari <alohaloh@min.sol.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3e5a6979$0$140$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>
> Hvordan holder du pelsen....... og hvor meget tid bruger du på det?
> Bruger man elastik til pandelokken?
>
> /Mari
>

Hej Mari.

Jeg har to Tibetanske terrier. Og jeg holder dem i fuld pels, fordi jeg er
helt vild med det lidt shaggy udseende. Men mange, især i USA, klipper dem,
hvis de har flere hunde. For det skal ingen hemmelighed være, at det er et
stort stykke arbejde. Især i perioden hvor de skifter fra hvalpe til voksen
pels. Der filtrer pelsen for et godt ord. Jeg har haft min hanhund fra hvalp
og gjort meget ud af at træne pelsplejen med ham, da han var lille. Så nu er
det en hyggestund vi har sammen, hvor han ligger pænt til det.
Han har næsten altid elastik i , da hans pels er så tyk, at det kniber for
ham at se igennem det. Vores tæve har måske elastik i halvdelen af tiden.
Hun kan sagtens kikke igennem hendes pels. Men de har de meste fantastiske
kønne øjne, som jeg da gerne vil se engang imellem.
Udover det kan de begge rigtig godt lide andre hunde, så måske man ikke kan
skære alle hunde i en race over samme kam ( fnis)
Og de er også (trods Vuf = Sonja) udtalelse, kendt som Dhoki Apso


--
Med venlig hilsen
Susanne Laurberg Andersen
www.tibetanskterrier.dk



Pia J (25-02-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 25-02-03 09:03


"Susanne" <laurberg@worldonline.dk> wrote in message news:yfF6a.95306
> Jeg har to Tibetanske terrier. Og jeg holder dem i fuld pels, fordi jeg er
> helt vild med det lidt shaggy udseende. Men mange, især i USA, klipper
dem,
> hvis de har flere hunde.

Jeg synes faktisk også de ser ret søde ud når de er klippet! Så jeg kan ikke
rigtig se, hvorfor det skulle være en skandale at klippe dem, hvis man synes
om temperamentet og ikke vil udstille. Der er da også masser der ikke
løveklipper deres pudler, og jeg ser masser af Old English Sheepdog med kort
pels fx. Min mor klipper lidt i sin yorkie, for han render rundt i buskadset
hele dagen - og han er temmelig nuttet at se på alligevel.

:Pia


Susanne (25-02-2003)
Kommentar
Fra : Susanne


Dato : 25-02-03 09:30


Pia J <ngspam@ofir.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3e5b2326$0$4379$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Jeg synes faktisk også de ser ret søde ud når de er klippet! Så jeg kan
ikke
> rigtig se, hvorfor det skulle være en skandale at klippe dem, hvis man
synes
> om temperamentet og ikke vil udstille. Der er da også masser der ikke
> løveklipper deres pudler, og jeg ser masser af Old English Sheepdog med
kort
> pels fx. Min mor klipper lidt i sin yorkie, for han render rundt i
buskadset
> hele dagen - og han er temmelig nuttet at se på alligevel.
>
> :Pia


Hej Pia.

Jeg kan skam også godt lide dem klippet. Det er nu engang deres væremåde jeg
er mest vild med.
Men jeg kan bare bedst lide dem fuldpelset og så længe jeg kan klare at
holde dem...ja, så gør jeg det.

--
Med venlig hilsen
Susanne Laurberg Andersen
www.tibetanskterrier.dk



Pia J (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 24-02-03 10:57

Det er slet ikke en terrier, men en hyrdehund, derfor er den sikkert ikke
med i terrierklubben.

:Pia


Lars Hoffmann (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 24-02-03 10:58


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> escribió en el mensaje
news:3e59ec73$0$4376$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Det er slet ikke en terrier, men en hyrdehund, derfor er den
sikkert ikke
> med i terrierklubben.

Det ligner da ogsaa en fornuftig hund. Den skal da med i
overvejelserne, tak for tippet.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann



x Vuf x (24-02-2003)
Kommentar
Fra : x Vuf x


Dato : 24-02-03 13:31

Mon, 24 Feb 2003 10:50:31 +0100, Lars Hoffmann wrote:
>"Pia J" <ngspam@ofir.dk> escribió en el mensaje...

>>Har I prøvet at kigge på tibetansk terrier? Det lyder som en hund
>>der både kan slappe af derhjemme, men ikke har noget imod en rask
>>løbetur.

Hvilket gælder for de fleste hunderacer!

>>Og de er ret søde som klippede også, hvis man ikke gider børste dem.

Hvorfor købe en langhårshund, hvis man ikke gider passe den pelsmæssigt?

>>Jeg har ladet mig fortælle at den ikke har "terriertemperament".

Så er du blevet misinformeret!
Den tåler ikke ret godt andre hunde og er svær at opdrage, da det
er en brugshund. Hvilket gør, at den har det bedst udendørs.

>Den kender jeg slet ikke! Jeg kan heller ikke finde noget om den paa
>http://www.dansk-terrier-klub.dk/, er den kendt under et andet navn?

Nej det er den ikke, men der findes også en Tibetansk Spaniel.


--
Mvh Sonja Petersen http://www.sonpet.com/ kennel***@sonpet.com fjern de 3 *

Papillonhvalpe. Nu er uldtotterne gamle nok til at flytte hjemmefra.
Mail mig og du får måske mit tlf.nr.

Pia J (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 24-02-03 13:43


"x Vuf x" <nospam@sonpet.com> wrote in message
news:sl2k5vgmba6el2mqg9j0q0cgl23h48a30f@4ax.com...
> Mon, 24 Feb 2003 10:50:31 +0100, Lars Hoffmann wrote:
> >"Pia J" <ngspam@ofir.dk> escribió en el mensaje...
>
> >>Har I prøvet at kigge på tibetansk terrier? Det lyder som en hund
> >>der både kan slappe af derhjemme, men ikke har noget imod en rask
> >>løbetur.
>
> Hvilket gælder for de fleste hunderacer!

Nja... Mine egne slapper ikke ret godt af, hvis de ikke bliver "afstresset"
i form af motion - både til de røde og de grå muskler De bliver direkte
irriterende, rastløse og uopdragne. M.a.o. ikke det jeg kalder sofahunde.

:Pia


Sanne Schmidt (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Sanne Schmidt


Dato : 24-02-03 14:12



> >>Jeg har ladet mig fortælle at den ikke har "terriertemperament".
>
> Så er du blevet misinformeret!
> Den tåler ikke ret godt andre hunde og er svær at opdrage, da det
> er en brugshund. Hvilket gør, at den har det bedst udendørs.

Her er jeg så ikke enig med dig Sonja, de er ikke svære at opdrage og de kan
også med andre hunde. Når vi dengang havde tibber træf løb de alle rundt og
legede uden snor.
Oprindelig er Tibberen brug som "vagt hund" i ´de tibetanske bjerge, hvor de
skulle gø når der var noget eller noget fare på færre, dette betyder også at
har du en tibber kommer ingen uhørt ind af døren de høre alt! jeg har både
brugt mine til agility og alm lydighed, og det var de glade for og ikke
noget problem med at have dem løbende løs mellem andre hunde.
Dog kan da siges at kønsmodne hanhunde der ved hvad det vil sige at parre en
hunhund, kan være sure på andre hanhunde, men det er jo ikke kun ved denne
race men noget man kan støde ind i med alle hunde.
Grunden til det kom til at hedde en terrie er fordi den først der tog en
tibber ud af tibet var en englænder (husker ikke hendes navn mere) og i
england var små racer dengang altid terrier.
Jeg ved at man har søgt om at komme af med Terrie i navnet tibbetansk
terrie, men kan så se at det ikke er lykkes endnu da

Hilsen Sanne
>
> >Den kender jeg slet ikke! Jeg kan heller ikke finde noget om den paa
> >http://www.dansk-terrier-klub.dk/, er den kendt under et andet navn?
>
> Nej det er den ikke, men der findes også en Tibetansk Spaniel.
>
>
> --
> Mvh Sonja Petersen http://www.sonpet.com/ kennel***@sonpet.com fjern
de 3 *
>
> Papillonhvalpe. Nu er uldtotterne gamle nok til at flytte hjemmefra.
> Mail mig og du får måske mit tlf.nr.



Pia J (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 24-02-03 14:18


> > Den tåler ikke ret godt andre hunde og er svær at opdrage, da det
> > er en brugshund. Hvilket gør, at den har det bedst udendørs.
>
> Her er jeg så ikke enig med dig Sonja, de er ikke svære at opdrage og de
kan
> også med andre hunde. Når vi dengang havde tibber træf løb de alle rundt
og
> legede uden snor.

Det er vel i høj grad et spørgsmål om prægning, nogen racer er bare glade
for alt og alle, med andre skal man anstrenge sig lidt mere og sørge for de
kommer rigtig meget i kontakt med andre hunde og mennesker mens de er helt
små. Jeg kender da en chowchow der som udgangspunkt hvæsede og spruttede når
nogen kom i nærheden, men ejeren "tvang" ham til sociale sammenkomster og
han er i dag en meget ligevægtig hund som ikke lader sig gå på af ret meget.
Han kan være løs i en større hundeflok, hilser gerne på nye hunde og
ignorerer mennesker han ikke kender - men de kan sagtens røre ved ham, børn
får lov at overgramse ham uden problemer.

:Pia



x Vuf x (24-02-2003)
Kommentar
Fra : x Vuf x


Dato : 24-02-03 21:38

Mon, 24 Feb 2003 14:11:44 +0100, Sanne Schmidt wrote:

KLIP...Tibetansk Terrier

>>Den tåler ikke ret godt andre hunde og er svær at opdrage, da det
>>er en brugshund. Hvilket gør, at den har det bedst udendørs.

>Her er jeg så ikke enig med dig Sonja, de er ikke svære at opdrage og de kan
>også med andre hunde. Når vi dengang havde tibber træf løb de alle rundt og
>legede uden snor.

Jamen det er så andre tibetanere!

>Oprindelig er Tibberen brug som "vagthund" i de tibetanske bjerge, hvor de
>skulle gø når der var noget eller nogen fare på færde, dette betyder også at
>har du en tibber kommer ingen uhørt ind af døren de høre alt!

Nååå...Det er ligesom papillonerne!

>Jeg har både brugt mine til agility og alm lydighed, og det var de glade for
>og ikke noget problem med at have dem løbende løs mellem andre hunde.
>Dog kan da siges at kønsmodne hanhunde der ved hvad det vil sige at parre en
>hunhund, kan være sure på andre hanhunde, men det er jo ikke kun ved denne
>race men noget man kan støde ind i med alle hunde.

Ja det er jo ganske normalt.

>Grunden til det kom til at hedde en terrier er fordi den første der tog en
>tibber ud af Tibet var en englænder (husker ikke hendes navn mere) og i
>england var små racer dengang altid terrier.
>Jeg ved at man har søgt om at komme af med Terrier i navnet tibetansk
>terrier, men kan så se at det ikke er lykkes endnu da

Ja jeg har kun kendt en opdrætter af Tibetansk Terrier, og de var alle tossede
og nærmest åd hendes pailloner! 2 døde og 1 lemlæstet som hun så forærede væk!
Hun havde så også Tibetansk Spaniel bagefter.


--
Mvh Sonja Petersen http://www.sonpet.com/ kennel***@sonpet.com fjern de 3 *

Papillonhvalpe. Nu er uldtotterne gamle nok til at flytte hjemmefra.
Mail mig og du får måske mit tlf.nr.

Dorthe Prip Lahrmann (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Dorthe Prip Lahrmann


Dato : 24-02-03 15:07

x Vuf x skriver:

> >>Jeg har ladet mig fortælle at den ikke har "terriertemperament".
>
> Så er du blevet misinformeret!
> Den tåler ikke ret godt andre hunde og er svær at opdrage, da det
> er en brugshund. Hvilket gør, at den har det bedst udendørs.

Hejsa!
Vi overvejede på et tidspunkt at få en Tibetansk Terrier, og talte i den
forbindelse med flere opdrættere. Det lader til at brugshunde-delen hos disse hunde
ikke har været prioriteret i avlen i meget lang tid, og at der derfor reelt ikke er
tale om en brugshund mere. De hunde vi så, var klart rigtige sofa-hygge-hunde. I
sidste ende blev det dog prisen der afgjorde, at vi ikke fik en TT, men i stedet en
basset fra Dyrenes Beskyttelse. De hvalpe vi fandt til salg, lå alle på en pris
over kr. 8.000.

Hilsen Dorthe


Sanne Schmidt (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Sanne Schmidt


Dato : 24-02-03 13:47

Hejsa Lars

jeg har haft Tibetanske terrier, Skønne hunde ikke store og nemme at have
med i bilen feks.
de er altid glade (jeg havde 3 stk på en gang) kan lege og løbe rundt men
også være rolige og slappe af når dette kræves.
man skal bare lige vide at her er der altså en DEL pelsarbejde, jeg brugte
ca 3 timer per hund hver uge, kan godt gøres på mindre tid men den skal
børstes igennem hver uge for ikke at få stor filter som kan gøre ondt på
hunden. Mit time tal på 3 timer, var incl. børst, vask og føn her uge, men
jeg brugte dem også til udstillinger.
Jeg har haft små børn sammen med mine 3 og det har bare gået supert, de
kunne sove, lege og hygge samme, man skal jo altid huske at de skal have ro
ind imellem til at sove osv......Vi havde også kat samme med dem og det var
bare ikke noget problem.
I dag er vi en familie på 8, en newfoundlænder samt katte, men når vi finder
det rette hus med den plads det kræver at være så mange skal jeg helt
sikkert have en Tibber igen. Det er bare MIN race og jeg har da også
haft labrador, schæfer og ja en korthåret hønse hund som barn og nu en
newfoundlænder.
Newfoundlænderen er jo en kæmpe, men lige så rolig og rar som stor, men min
Tibber skal nok komme igen en dag*S*

Hilsen Sanne der varmt kan anbefale en Tibber (Tibetansk Terrie)


"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:b3cq1b$1l7kuc$1@ID-163022.news.dfncis.de...
>
> "Pia J" <ngspam@ofir.dk> escribió en el mensaje
> news:3e59ea76$0$4377$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> > Har I prøvet at kigge på tibetansk terrier? Det lyder som en hund
> der både
> > kan slappe af derhjemme, men ikke har noget imod en rask løbetur.
> Og de er
> > ret søde som klippede også, hvis man ikke gider børste dem. Jeg har
> ladet
> > mig fortælle at den ikke har "terriertemperament".
>
> Den kender jeg slet ikke! Jeg kan heller ikke finde noget om den paa
> http://www.dansk-terrier-klub.dk/, er den kendt under et andet navn?
> Med venlig hilsen
> Lars Hoffmann
>
>



Lars Hoffmann (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 24-02-03 10:44

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> escribió en el mensaje
news:Xns93297ED9B9EDFintercambiodvdPUNTOc@130.133.1.4...
> Vi skal ha hund, men vil gerne overvejen grundigt hvilken race man
skal
> ud at have fat i.

Jeg har ogsaa kigget paa en "Field Spaniel". Saa vidt jeg kan forstaa
ligner den i stoerrelse lidt en Cocker, men har et mindre nervoest
sind? Nogen der har erfaringer med en Field Spaniel?
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann



Battlefield´s (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Battlefield´s


Dato : 24-02-03 14:28

Hej lars
Hvis du godt kan lide Goldens men synes at de er for store, så var det måske
noget med en Toller (Nova Scottia Duck Tolling Retriever) jeg kunne ikke
finde en dansk side, men her er et link til en svensk side:
http://home.online.no/~palstad/docs/Tollersiden.htm
Hilsen Vibeke

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:b3cpl3$1jslkl$1@ID-163022.news.dfncis.de...
> "Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> escribió en el mensaje
> news:Xns93297ED9B9EDFintercambiodvdPUNTOc@130.133.1.4...
> > Vi skal ha hund, men vil gerne overvejen grundigt hvilken race man
> skal
> > ud at have fat i.
>
> Jeg har ogsaa kigget paa en "Field Spaniel". Saa vidt jeg kan forstaa
> ligner den i stoerrelse lidt en Cocker, men har et mindre nervoest
> sind? Nogen der har erfaringer med en Field Spaniel?
> Med venlig hilsen
> Lars Hoffmann
>
>


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.456 / Virus Database: 256 - Release Date: 18-02-2003



Mari (24-02-2003)
Kommentar
Fra : Mari


Dato : 24-02-03 20:01


"Battlefield´s" <battlefield@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e5a1e76$0$2600$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Hej lars
> Hvis du godt kan lide Goldens men synes at de er for store, så var det
måske
> noget med en Toller (Nova Scottia Duck Tolling Retriever) jeg kunne ikke
> finde en dansk side, men her er et link til en svensk side:
> http://home.online.no/~palstad/docs/Tollersiden.htm
> Hilsen Vibeke


http://www.toller-klub.dk/



Benny Mortensen (25-02-2003)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 25-02-03 23:47


"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> skrev i en meddelelse
news:Xns93297ED9B9EDFintercambiodvdPUNTOc@130.133.1.4...
> Vi skal ha hund, men vil gerne overvejen grundigt hvilken race man skal
> ud at have fat i.
> Hunden kommer til at bo hos os i Spanien, hvor vi har et rimeligt stort
> hus med ca 50 kvadratmeter have y et roligt villakvarter. Både min
> kærreste og jeg arbejder mange timer om ugen, så det er vigtigt at det
> er en hund der forstår at være alene hjemme. Da vejret hernede i Spanien
> generelt er noget lunere end i DK, er ideen at hunden mens vi er på
> arbejde, kan drøne rundt udendørs i haven.
> Hunden må ikke være for stor. Jeg forestiller mig noget på størrelse med
> en Chow Chow Den må gerne være rolig og børnevenlig, da det ikke er
> umuligt at familien bliver forøget med rollinger indenfor de næste par
> år.
> Nogen der har gode råd til hvilken slags hund vi skal kigge efter?
> Med venlig hilsen
> Lars Hoffmann
>
> --
> www.intercambiodvd.com

Hej Lars

Jeg tror du skal stille det samme spørgsmål, men stil det i Spanien. De vil
kunne svare på hvordan de forskellige racer klarer sig i den, som du siger,
noget lunere sommer. Du skal jo klart nok ikke have en hund som er meget
motionskrævende, når den skal være meget alene, og en have på 50 kvm er jo
ikke meget. Så jeg tror de bedre kan svare på det dernede.

M.V.H.....Benny..



Lars Hoffmann (26-02-2003)
Kommentar
Fra : Lars Hoffmann


Dato : 26-02-03 16:21

Jeg fortsætter med at spørge naivt om hunderacer:
Nogen der kender til en "Schipperke" <http://www.schipperke.dk/>?
Det lyder som en fornuftig lille hund der godt kunne passe til mine
ønsker.
Med venlig hilsen
Lars Hoffmann



Mette Olesen (28-02-2003)
Kommentar
Fra : Mette Olesen


Dato : 28-02-03 12:36

"Lars Hoffmann" <lars@intercambiodvd.com> wrote in message news:<b3im5q$1mi5ea$1@ID-163022.news.dfncis.de>...
> Nogen der kender til en "Schipperke" <http://www.schipperke.dk/>?

Schipperkeen kan være den lille sorte djævle, som så mange andre
hunderacer, hvis den ikke bliver opdraget bestemt. Problemet er mange
gange at ejeren "glemmer" at opdrage på den lille søde hvalp, og så
har vi problemet Det er nemlig en race, som lærer unoder lige så
nemt som den lærer de rigtige ting.
Racen bliver ofte omtalt, som den mindste hyrdehund i verden. Mange
som er vant til de store hunde (Schæfer, Belgiske Hyrdehunde etc.)
vælger Schipperkeen, fordi den er mindre og dermed nemmere at have med
at gøre, men det er stadig en "rigtig" hund. De har været brugt til
stort set alle typer hundearbejde med succes. Men alligevel egner den
sig i lige så høj grad til lejligheden på 2. sal. Det er jo en lille
hund, og den stiller ikke de store krav til motion. En god gåtur et
par gange om dagen vil som regl være nok.

Med en Schipperke skal man være opmærksom på, at det er en "rigtig"
hund man får. Den skal opdrages meget konsekvent. Derudover vil det
altid være en god idé at lade opdrætteren være med til at vælge den
rette hvalp. Denne kender hvalpenes personlighed og kan lettere
fortælle jer hvilken af den, der passer bedst til jeres situation.

Mht til børn er mange Schipperkeer kendt for at være langt mere
tålmodige og beskyttende overfor børn end voksende. Så længe man er
indstillet på at opdrage på såvel hund som barn, vil jeg næppe
forvente problemer. Det vigtigste er forældrenes indstilling.

Vær sikker på at jeres have er udbrudssikker! Det er sikkert at
Schipperkeen vil finde det mindste hul eller hvad der nu ellers
findes. Specielt hvis I vil aflade hunden alene hele dagen, vil den
efterhånden prøve at udforske alle mulighederne.

Det blev vist lidt langt Det kan godt lyde, som om det er verdens
bedste hund, men det synes jeg jo også

---
Mette Olesen
mette@schipperke.dk
www.schipperke.dk
www.schipperke.dk/kennel/magisters/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste