|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Betaling af bod... Fra : Peter Jakobsen
 | 
 Dato :  08-01-03 16:19
 | 
 |  | 
 
            Min arbejdsgiver har forlangt at jeg skal betale en bod...
 Dette skete en torsdag hvor jeg var syg, og om mandagen blev jeg derefter
 bedt om at forlade firmaet...
 Mine spørgsmål er :
 1. Hvis jeg (som jeg hævder), har meldt mig syg til mester, er det vel ham
 der siger mig op ??
 2. Hvilke chancer har han for at drive denne bod ind (5 dages arbejdsløn),
 også i det tilfælde at jeg IKKE havde meldt mig syg til ham, men til
 formanden på pladsen  ???
 3. Da man jo melder sig syg via telefonen, er det vel ord mod ord ??
 --
 M V H
 Peter Jakobsen
 YAMAHA YZF 1000 THUNDERACE
http://dfm.divvy.dk/?id=160 Join S.E.T.I@HOME today !
            
             |  |  | 
  HKJ (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : HKJ
 | 
 Dato :  08-01-03 17:49
 | 
 |  | 
 "Peter Jakobsen" <pjakob-sletdette-@teliamail.dk> wrote in message
 news:3e1c4151$0$24674$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
 > 3. Da man jo melder sig syg via telefonen, er det vel ord mod ord ??
 
 Hvad med en detaljeret telefonregning, der står hvilket nummer du har ringet
 til hvornår?
 
 
 
 
 |  |  | 
  Povl H. Pedersen (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Povl H. Pedersen
 | 
 Dato :  08-01-03 18:17
 | 
 |  | In article <3e1c4151$0$24674$d40e179e@nntp02.dk.telia.net>, Peter Jakobsen wrote:
 > Min arbejdsgiver har forlangt at jeg skal betale en bod...
 > Dette skete en torsdag hvor jeg var syg, og om mandagen blev jeg derefter
 > bedt om at forlade firmaet...
 > Mine spørgsmål er :
 >
 > 1. Hvis jeg (som jeg hævder), har meldt mig syg til mester, er det vel ham
 > der siger mig op ??
 >
 > 2. Hvilke chancer har han for at drive denne bod ind (5 dages arbejdsløn),
 > også i det tilfælde at jeg IKKE havde meldt mig syg til ham, men til
 > formanden på pladsen  ???
 >
 > 3. Da man jo melder sig syg via telefonen, er det vel ord mod ord ??
 
 Det står vel højt og tydeligt i din ansættelseskontrakt hvem du
 skal give besked til, eventuelt i en udleveret personalefolder ?
 For du har vel en ansættelseskontrakt, ellers må de hellere starte
 med at give dig 5000 kr i erstatning + 5000 ekstra da manglen
 har resulteret i strid.
 
 Når dette er sket må de så se på den uafhængige sag om din
 bortvisning for uberettiget udeblivelse.
 
 Vedr. 2, hvis der er normalt at man kontakter formanden på pladsen
 ved sygdom, så er der ikke meget at komme efter, og slet ikke hvis
 du har gjort dette flere gange før uden resulterende advarsel.
 
 --
 To get blacklisted please mail to listme@listme.dsbl.org
 Writing to the above address will blacklist your mailserver.
 Hvis du skriver til ovenstående e-mail bliver din mailserver blacklistet.
 
 
 |  |  | 
  Peter Jakobsen (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Jakobsen
 | 
 Dato :  08-01-03 20:42
 | 
 |  | 
 
            ">
 > Det står vel højt og tydeligt i din ansættelseskontrakt hvem du
 > skal give besked til, eventuelt i en udleveret personalefolder ?
 > For du har vel en ansættelseskontrakt, ellers må de hellere starte
 > med at give dig 5000 kr i erstatning + 5000 ekstra da manglen
 > har resulteret i strid.
 >
 jamen jeg har aldrig skrevet under på/fået en ansættelseskontrakt... Min
 fagforening siger at det er ligemeget, det kan jeg ikke bruge til noget, da
 min arbejdsgiver bare skal være i stand til at fremskaffe en kontrakt i
 løbet af 5 dage ??
 Er der noget juridisk bindende på skrift (f.eks. på nettet), der fortæller
 at jeg SKAL have en ansættelseskontrakt, og om følgerne for arbejdsgiver
 hvis jeg ikke har den ??
 Jeg var ansat som elektriker hvis det kan hjælpe...
 --
 M V H
 Peter Jakobsen
 YAMAHA YZF 1000 THUNDERACE
http://dfm.divvy.dk/?id=160 Join S.E.T.I@HOME today !
            
             |  |  | 
   Claus P. (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Claus P.
 | 
 Dato :  08-01-03 21:35
 | 
 |  | 
 "Peter Jakobsen" <pjakob-sletdette-@teliamail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e1c7f0d$0$1780$d40e179e@nntp03.dk.telia.net...
 >
 > Er der noget juridisk bindende på skrift (f.eks. på nettet), der
 fortæller
 > at jeg SKAL have en ansættelseskontrakt, og om følgerne for
 arbejdsgiver
 > hvis jeg ikke har den ??
 >
 Loven hedder "Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at
 underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet."
 Søg på www.retsinfo.dk   for den fulde tekst. §6 nævner at
 arbejdsgiveren kan dømmes til betale en godtgørelse såfremt loven
 ikke er overholdt.
 MVH CP
            
             |  |  | 
   Henning Makholm (09-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  09-01-03 02:28
 | 
 |  | Scripsit "Peter Jakobsen" <pjakob-sletdette-@teliamail.dk>
 
 > jamen jeg har aldrig skrevet under på/fået en ansættelseskontrakt... Min
 > fagforening siger at det er ligemeget, det kan jeg ikke bruge til noget, da
 > min arbejdsgiver bare skal være i stand til at fremskaffe en kontrakt i
 > løbet af 5 dage ??
 
 Det kan godt være rigtigt, hvis du har været ansat fra før loven
 trådte i kraft.
 
 --
 Henning Makholm                         "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"
 
 
 |  |  | 
   Frank Leegaard (10-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Frank Leegaard
 | 
 Dato :  10-01-03 17:14
 | 
 |  | 
 "Peter Jakobsen" <pjakob-sletdette-@teliamail.dk> wrote in message
 news:3e1c7f0d$0$1780$d40e179e@nntp03.dk.telia.net...
 > ">
 > > Det står vel højt og tydeligt i din ansættelseskontrakt hvem du
 > > skal give besked til, eventuelt i en udleveret personalefolder ?
 > > For du har vel en ansættelseskontrakt, ellers må de hellere starte
 > > med at give dig 5000 kr i erstatning + 5000 ekstra da manglen
 > > har resulteret i strid.
 > >
 > jamen jeg har aldrig skrevet under på/fået en ansættelseskontrakt... Min
 > fagforening siger at det er ligemeget, det kan jeg ikke bruge til noget,
 da
 > min arbejdsgiver bare skal være i stand til at fremskaffe en kontrakt i
 > løbet af 5 dage ??
 Hej Peter
 Jeg tror altså at din fagforening er galt afmarcheret mht. til
 ansættelseskontrakt. Denne skal foreligge INDEN der bliver tvister, ellers
 svarer det jo til at du underskriver en blanco-kontrakt hos dem.
 Må jeg være så frimodig at spørge dig hvilken FF der gav dig det i mine ører
 dårlige råd.
 - Frank
 >
 > Er der noget juridisk bindende på skrift (f.eks. på nettet), der fortæller
 > at jeg SKAL have en ansættelseskontrakt, og om følgerne for arbejdsgiver
 > hvis jeg ikke har den ??
 >
 > Jeg var ansat som elektriker hvis det kan hjælpe...
 > --
 > M V H
 >
 > Peter Jakobsen
 > YAMAHA YZF 1000 THUNDERACE
 > http://dfm.divvy.dk/?id=160 > Join S.E.T.I@HOME today !
 >
 >
            
             |  |  | 
    Ole Stigaard (10-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Ole Stigaard
 | 
 Dato :  10-01-03 19:30
 | 
 |  | 
 "Frank Leegaard" <frank.leegaard@mail.dk> skrev i en meddelelse news:3e1ef160$0$240$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
 > Jeg tror altså at din fagforening er galt afmarcheret mht. til
 > ansættelseskontrakt. Denne skal foreligge INDEN der bliver tvister, ellers
 > svarer det jo til at du underskriver en blanco-kontrakt hos dem.
 >
 > Må jeg være så frimodig at spørge dig hvilken FF der gav dig det i mine ører
 > dårlige råd.
 Jeg er ret sikker på, at der er to muligheder:
 1) Elforbundet
 eller
 2) Elforbundet
 
 Han omtaler en OK, og mig bekendt er der ikke andre forbund, som har indgået OK for elektrikere.
 
 --
 Mvh Ole S
 
 
 
 
 |  |  | 
  Peter Jakobsen (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Jakobsen
 | 
 Dato :  08-01-03 21:14
 | 
 |  | 
 
 >
 > Det står vel højt og tydeligt i din ansættelseskontrakt hvem du
 > skal give besked til, eventuelt i en udleveret personalefolder ?
 > For du har vel en ansættelseskontrakt, ellers må de hellere starte
 > med at give dig 5000 kr i erstatning + 5000 ekstra da manglen
 > har resulteret i strid.
 
 Her er bestemmelserne fra vores overenskomst, det eneste punkt der er lidt
 underlig, er punkt 7, hvor der står noget med at arbejdsgiver har 5 dage til
 at fremskaffe ansættelseskontrakten, hvis dette ønskes. Men når man nu ikke
 er i firmaet mere, kan man da ikke bruge det til noget ??
 
 
 § 6 Ansættelse og beskæftigelsens længde
 1. Ansættelsesblanket
 1.
 Ved ansættelse ud over 1 måned skal elektrikeren oplyses skriftligt om
 ansættelsesvilkårene.
 2.
 Ansættelsesblanket udleveres snarest mulig og senest 1 måned efter
 ansættelse.
 3.
 Ansættelsesblanketten skal som minimum indeholde de samme oplysninger, som
 er markeret med *).
 4.
 Organisationerne har udarbejdet en ansættelsesblanket, der kan anvendes.
 Blanketten er vist i bilag 3.
 5.
 Ved ændring af de på ansættelsesblanketten med *) markerede oplysninger,
 skal elektrikeren skriftligt have besked, som anført i denne §'s stk. 1.2.
 NB.
 Der henvises til de særlige regler i § 19 for
 funktionærlignende vilkår og bilag 1 for den
 månedslønnede elektriker.
 
 Manglende ansættelsesblanket
 6.
 Såfremt ansættelsesblanket ikke er udleveret til elektrikeren inden udløbet
 af de i denne §'s stk. 1.2, 1.5 og anmærkningen givne frister, kan
 spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig
 strid.
 
 Bod
 7.
 Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et
 møde mellem organisationerne er givet pålæg om at udlevere
 ansættelsesblanket, har opfyldt dette pålæg, med mindre der foreligger
 systematisk brud på bestemmelserne i denne paragraf.
 
 
 
 
 |  |  | 
   Povl H. Pedersen (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Povl H. Pedersen
 | 
 Dato :  08-01-03 22:58
 | 
 |  | In article <3e1c868d$0$1745$d40e179e@nntp03.dk.telia.net>, Peter Jakobsen wrote:
 >
 >
 >>
 >> Det står vel højt og tydeligt i din ansættelseskontrakt hvem du
 >> skal give besked til, eventuelt i en udleveret personalefolder ?
 >> For du har vel en ansættelseskontrakt, ellers må de hellere starte
 >> med at give dig 5000 kr i erstatning + 5000 ekstra da manglen
 >> har resulteret i strid.
 >
 > Her er bestemmelserne fra vores overenskomst, det eneste punkt der er lidt
 > underlig, er punkt 7, hvor der står noget med at arbejdsgiver har 5 dage til
 > at fremskaffe ansættelseskontrakten, hvis dette ønskes. Men når man nu ikke
 > er i firmaet mere, kan man da ikke bruge det til noget ??
 
 Se de andre indlæg i tråden omkring ansættelseskontrakt og loven.
 Har du modtaget en ansættelsesblanket ? Det ser ud til at være
 tilstrækkeligt.
 
 Og såfremt der på denne ikke er nævnt noget om bod, så må du
 forlange dokumentation for at du har underskrevet en kontrakt
 der forpligter dig til dette.
 
 > 7.
 > Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et
 > møde mellem organisationerne er givet pålæg om at udlevere
 > ansættelsesblanket, har opfyldt dette pålæg, med mindre der foreligger
 > systematisk brud på bestemmelserne i denne paragraf.
 
 Denne er lidt vanskelig at gennemskue for en ikke-jurist som mig.
 Men som jeg læser den, så skal arbejdsgiver betale dig boden såfremt at
 det er normalt at han ikke udleverer ansættelsesblanket indenfor
 den første måned.
 
 --
 To get blacklisted please mail to listme@listme.dsbl.org
 Writing to the above address will blacklist your mailserver.
 Hvis du skriver til ovenstående e-mail bliver din mailserver blacklistet.
 
 
 |  |  | 
   Erik G. Christensen (10-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Erik G. Christensen
 | 
 Dato :  10-01-03 20:20
 | 
 |  | Peter Jakobsen wrote:
 
 > Bod
 > 7.
 > Bod kan ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 dage efter, at der på et
 > møde mellem organisationerne er givet pålæg om at udlevere
 > ansættelsesblanket, har opfyldt dette pålæg, med mindre der foreligger
 > systematisk brud på bestemmelserne i denne paragraf.
 
 Det er en klar praktisk bestemmelse, da alle, selv marginale forhold
 ved ansættelsen skal beskrives, og kan udløse godtgørelse.
 Men for at bevare et ønsket ansættelsesforhold, er der lavet denne
 "nødudgang", så der kan rettes op på småfejl, uden 5 - 10kkr krav.
 
 Men den er helt fejlformuleret i denne sammenhæng, hvor der ikke findes
 en ansættelsesaftale, og dermed er det systematisk brud.
 
 Du SKAL simpelthen have et stykke papir senest 1 mdr efter ansættelses-
 tidspunkt, og arbejdsgiver SKAL her have beskrevet, eller præcist
 henvist til en generel beskrivelse, hvor der er beskrevet, hvordan
 sygemeldinger skal ske.
 
 Ellers er afskedigelsen usaglig, og du skal have ekstra bod plus
 godtgørelse.
 
 Og vil fagforeningen ikke, finder du en advokat selv.
 
 --
 Med venlig hilsen   Erik G. Christensen
 Rådgiver for flere danske svinebønder.
 
 
 |  |  | 
  Bo (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo
 | 
 Dato :  08-01-03 21:39
 | 
 |  | 
 "Peter Jakobsen" <pjakob-sletdette-@teliamail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e1c4151$0$24674$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
 > Min arbejdsgiver har forlangt at jeg skal betale en bod...
 > Dette skete en torsdag hvor jeg var syg, og om mandagen blev jeg derefter
 > bedt om at forlade firmaet...
 > Mine spørgsmål er :
 >
 Her er Loven :
 
 Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
 ansættelsesforholde
 
 
 Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 om arbejdsgiverens pligt til
 at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet
 
 Anvendelsesområde
 
 §1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på
 mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven
 gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.
 
 Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i
 tjenesteforhold.
 
 Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang pligt for arbejdsgiveren til at give
 lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og
 denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533
 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for
 arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.
 
 Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.
 
 Stk. 5. Arbejdsministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde
 eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.
 
 Arbejdsgiverens oplysningspligt
 
 §2. Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om de forhold, der er opregnet i
 stk. 2, nr. 1-10, senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis
 lønmodtageren ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig
 arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når
 lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid,
 der overstiger 8 timer.
 
 Stk. 2. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter følgende oplysninger:
 
 1.. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
 2.. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller sted, hvor
 arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på
 forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
 3.. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling
 eller jobkategori.
 4.. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
 5.. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsbestemt
 ansættelse.
 6.. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales
 løn under ferie.
 7.. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne
 herfor.
 8.. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved
 ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt
 heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om
 lønnens udbetalingsterminer.
 9.. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
 10.. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer
 ansættelsesforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter
 uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.
 Stk. 3. Oplysninger kan gives i følgende dokumenter:
 
 1.. En skriftlig erklæring, som indeholder alle de i stk. 2, nr. 1-10, anførte
 oplysninger bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et af de nedenfor i nr.
 2-4 nævnte dokumenter.
 2.. En skriftlig arbejdskontrakt.
 3.. Et ansættelsesbrev eller
 4.. Et eller flere andre dokumenter, forudsat at mindst ét af disse indeholder samtlige
 oplysninger nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9.
 Stk. 4. For så vidt angår oplysningerne i stk. 2, nr. 6-9, anses oplysningspligten for at
 være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til love,
 administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv overenskomst,
 der gælder for de pågældende forhold.
 
 Udstationerede arbejdstagere
 
 §3. Hvis lønmodtageren skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande og arbejdets
 varighed overstiger en måned, skal det eller de i §2, stk. 3, nævnte dokumenter være
 lønmodtageren i hænde inden afrejsen. Ud over de oplysninger, som fremgår af §2, stk. 2,
 skal dokumentet/dokumenterne indeholde følgende supplerende oplysninger:
 
 1.. Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet.
 2.. Den valuta, som lønnen udbetales i.
 3.. I givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i
 udlandet.
 4.. I givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet.
 5.. Om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med
 udstationeringen.
 Stk. 2. For så vidt angår oplysninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan de gives
 i det eller de i §2, stk. 3, nævnte dokumenter ved en henvisning til de love,
 administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster,
 der gælder for de pågældende forhold.
 
 Ændring af ansættelsesvilkårene
 
 §4. Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de i§2, stk. 2, og §3, stk. 1, omhandlede
 forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft,
 give lønmodtageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes
 ændringer i de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller
 kollektive overenskomster, som arbejdsgiveren efter §2, stk. 4, eller §3, stk. 2, kan
 henvise til.
 
 Manglende overholdelse af oplysningspligten
 
 §5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven,
 afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
 
 Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere
 regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets
 behandling af sager efter loven.
 
 §6. Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren
 tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
 med arbejdsmarkedets parter regler for godtgørelsens størrelse.
 
 Ikrafttræden
 
 §7. Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om
 ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere.
 
 Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 
 Overgangsbestemmelse
 
 §8. For så vidt aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før 1. juli 1993, og som
 fortsat består efter den 1. juli 1993, er arbejdsgiveren på lønmodtagerens anmodning
 forpligtet til senest 2 måneder efter anmodningen at give lønmodtageren de oplysninger,
 som lønmodtageren ikke i forvejen har fået skriftligt, vedrørende de i §2, stk. 2, nr.
 1-10, nævnte forhold, i givet fald suppleret med oplysninger om de i §3, stk. 1, nr. 1-5,
 nævnte forhold.
 
 
 
 
 KOMMENTAR:
 
 Manglende opfyldelse af arbejdsgiverens oplysningspligt:
 
 Godtgørelsen for den enkelte lønmodtager kan ikke overstige 26 ugers løn og fastsættes
 under hensyn til sagens omstændigheder, men Højesteret har med en dom af 30. oktober 1997
 fastsat følgende vejledende godtgørelsessatser for overtrædelse af loven:
 
 I tilfælde, hvor undladelsen af at opfylde oplysningspligten ikke har haft konkret
 betydning for lønmodtageren, fastsættes godtgørelsen til 5.000 kr.
 
 I tilfælde, hvor der er opstået tvist om retsforholdet eller konkret risiko herfor, som
 opfyldelsen af oplysningspligten kunne have afværget, bør godtgørelsen som udgangspunkt
 fastsættes til 10.000 kr.
 
 Foreligger der skærpede omstændigheder, så som arbejdsgiverens bevidste forsøg på at omgå
 lønmodtagerens rettigheder, kan godtgørelsen fastsættes til et højere beløb.
 
 Godtgørelsen er skattefri for lønmodtageren.
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Bo (08-01-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Bo
 | 
 Dato :  08-01-03 21:47
 | 
 |  | 
 "Peter Jakobsen" <pjakob-sletdette-@teliamail.dk> skrev i en meddelelse
 news:3e1c4151$0$24674$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
 > Min arbejdsgiver har forlangt at jeg skal betale en bod...
 > Dette skete en torsdag hvor jeg var syg, og om mandagen blev jeg derefter
 > bedt om at forlade firmaet...
 Hvad LO-forbund ikke nævner og giver oplysning om gør en "politisk uafhængig organisation"
http://www.sam.dk/admin/ Lov om ansættelsesbeviser
 Lov nr. 260 af 14. april 1994 gennemfører et EU-direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens
 pligt til at underrette arbejdstager om vilkår for .......
 LÆS RESTEN  klik linket    |  |  | 
 |  |