|
| Den forbandede kræft Fra : Peter T. |
Dato : 07-01-03 11:35 |
|
Mødte en vanvittig dejlig pige for 5 dage siden og vi faldt perfekt i hak.
Igår fik hun meldingen om de to knuder hun fandt og fik bortopereret under
armhulen før jul. Diagnosen lød på ret aggressiv lymfekræft og at hun
allerede skulle have været i kemobehandling for en måned siden. Hun bliver
indlagt idag og er går igang med kemoen med det samme. Mere ved hun
umiddelbart ikke.
På baggrund af udviklingen ønskede hun, at vi aldrig havde mødt hinanden,
men vi har bestemt os for at opretholde kontakten og se hvad der sker.
Uden at male fanden på væggen, er jeg godt klar over at hendes chancer nok
ikke er fifty/fifty længere. Og det er bare så pisseuretfærdigt, fordi hun
er kun 25 år!!!
For helvede hvor er det svært det her...
--
Mvh. Peter T. (ved svar; tag gebisset ud af min emailadresse!)
Korrekt citering -> < http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html>
For dem der VIL citere forkert -> < http://shorterlink.com/?LT93A4>
Eksempel på citatfusk: "I love the smell of new hardware in the morning"
| |
Thomas Richardt (10-01-2003)
| Kommentar Fra : Thomas Richardt |
Dato : 10-01-03 00:30 |
|
Det ligner min søns historie. Han ligger i skrivende stund påsit dødslege.
for bare 9 mdr siden var han i Uzbekistan og nu ligger han i lidelse. Ja,
den forbandede kræft. Min søn var ikke i kemoterapi, da lægerne på Århus
Kommunehospital ikke mente at det ville hjælpe. I stedet blev han behandlet
på sygehuset Charite i Berlin. Det hjalp ikke i hans tilfælde, men det kunne
være det var en behandling, din kæreste kunne få nytte af. Behandlingen blev
betalt af henvisende sygehus, i dette tilfælde Århus Kommunehospital. Eneste
betingelse var, at der ikke måtte være knuder i hjernen. - Efter fire mdr.
fik min søn konstateret en sådan, og behandlingen blev afbrudt.
Jeg håber du kan få nytte af disse oplysninger.
Mange hilsner og stor medfølelse fra
Thomas Richardt
| |
Anne Lise Hovdal (14-01-2003)
| Kommentar Fra : Anne Lise Hovdal |
Dato : 14-01-03 03:04 |
|
"Peter T." <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev i melding
news:Xns92FC75C1B3075muh@130.225.247.90...
> Mødte en vanvittig dejlig pige for 5 dage siden og vi faldt perfekt i hak.
>
> Igår fik hun meldingen om de to knuder hun fandt og fik bortopereret under
> armhulen før jul. Diagnosen lød på ret aggressiv lymfekræft .
>>
> Uden at male fanden på væggen, er jeg godt klar over at hendes chancer nok
> ikke er fifty/fifty længere. Og det er bare så pisseuretfærdigt, fordi
hun
> er kun 25 år!!!
>
> For helvede hvor er det svært det her...
Det forstår jeg godt. Jeg har en venninne som har hatt det 2
ganger, og hun ble frisk igjen. Den siste gangen måtte hun
gjennom noe som heter høydosebehandling, og det var
skikkelig tøft for henne. Nå har det gått 4 år uten at hun
har fått det igjen.
Anne Lise Hovdal
| |
Peter T. (13-02-2003)
| Kommentar Fra : Peter T. |
Dato : 13-02-03 07:24 |
|
Peter T. wrote:
> Mødte en vanvittig dejlig pige for 5 dage siden og vi faldt perfekt i
> hak.
>
> Igår fik hun meldingen om de to knuder hun fandt og fik bortopereret
> under armhulen før jul. Diagnosen lød på ret aggressiv lymfekræft og
> at hun allerede skulle have været i kemobehandling for en måned siden.
> Hun bliver indlagt idag og er går igang med kemoen med det samme.
> Mere ved hun umiddelbart ikke.
>
> På baggrund af udviklingen ønskede hun, at vi aldrig havde mødt
> hinanden, men vi har bestemt os for at opretholde kontakten og se hvad
> der sker.
>
> Uden at male fanden på væggen, er jeg godt klar over at hendes chancer
> nok ikke er fifty/fifty længere. Og det er bare så pisseuretfærdigt,
> fordi hun er kun 25 år!!!
>
> For helvede hvor er det svært det her...
Efter at jeg ikke har hørt fra hende i knap 3 uger, gav hun endelig
livstegn fra sig via en sms sent iaftes. Lægerne har sagt, at hun har 2-
4 måneder tilbage at leve i. Måske en lille smule mere.
Jeg var forberedt på den melding, da hun sidst fortalte, at hendes møde
på hospitalet med resultaterne fra første hårde kemokur, var rykket to
dage frem fra fredag til onsdag, selvom det nødvendigvis ikke ville
betyde netop det. Der kunne have været så mange andre årsager til at
lægerne havde rykket mødet to dage frem.
Faktisk håbede jeg på, at hun var igang med endnu en hård kemokur ligenu,
da dette var et tegn for mig på, at alt håb ikke var ude. Istedet har
hun brugt tiden de sidste 2-3 uger på, at tænke over livet og forståeligt
nok har hun valgt, at droppe kontakten til mig, da vores kendskab til
hinanden er så begrænset pga. den tid vi kendt hinanden.
Men for pokker hvor er det svært, at forstå og acceptere dette, når hun i
mine øjne står for det bedste og det mest uskyldsrene, en person kan stå
for. :(
Et eller andet sted var meldingen ventet og jeg har hele tiden vidst, at
jeg måtte komme videre i mit liv.
Men det er bare ikke retfærdigt, at så ung en person skal dø nu...
--
Mvh. Peter T.
| |
Bjarne Christiansen (13-02-2003)
| Kommentar Fra : Bjarne Christiansen |
Dato : 13-02-03 08:01 |
|
Hej Peter
Jeg kan godt sætte mig ind i din situation. Jeg mistede selv en nær ven for
et par år siden. Han døde af nøjagtig af den sygdom, du her beskriver. Det
løb mig koldt ned af ryggen, da jeg læste det. Det var som om, at hele den
oplevelse blev genopfrisket. Temmelig uhyggelig. Han havde også fået at
vide, at han kun havde kort tid tilbage. Han nåede at leve i tre uger, før
han endelig fik fred. Ham blev 38 år. Tilbage står man nu med en følelse af
tomhed. En tomhed, man i første omgang skal have bearbejdet. Jeg kan huske
at, jeg besøgte ham hver eneste dag han lå på sygehuset, til meget stor
glæde for hans familie. Min hensigt var ikke at glæde hans familie, men
derimod at støtte ham, i den tid han trods alt havde tilbage. Det har nu
givet det resultat, at jeg i stedet er blevet en nær ven, af hans efterladte
familie. Du skriver, at hun har valgt at droppe dig, men det bedste du kan
gøre (er jeg overbevist om) er, at støtte hende i den tid, hun har tilbage.
MVH
--
Bjarne Christiansen
Degnevænget 11 1. tv
6300 Gråsten
b.christiansen@post.tele.dk
Ps. Jeg føler med dig!
> Peter T. wrote:
>
> > Mødte en vanvittig dejlig pige for 5 dage siden og vi faldt perfekt i
> > hak.
> >
> > Igår fik hun meldingen om de to knuder hun fandt og fik bortopereret
> > under armhulen før jul. Diagnosen lød på ret aggressiv lymfekræft og
> > at hun allerede skulle have været i kemobehandling for en måned siden.
> > Hun bliver indlagt idag og er går igang med kemoen med det samme.
> > Mere ved hun umiddelbart ikke.
> >
> > På baggrund af udviklingen ønskede hun, at vi aldrig havde mødt
> > hinanden, men vi har bestemt os for at opretholde kontakten og se hvad
> > der sker.
> >
> > Uden at male fanden på væggen, er jeg godt klar over at hendes chancer
> > nok ikke er fifty/fifty længere. Og det er bare så pisseuretfærdigt,
> > fordi hun er kun 25 år!!!
> >
> > For helvede hvor er det svært det her...
>
> Efter at jeg ikke har hørt fra hende i knap 3 uger, gav hun endelig
> livstegn fra sig via en sms sent iaftes. Lægerne har sagt, at hun har 2-
> 4 måneder tilbage at leve i. Måske en lille smule mere.
> Jeg var forberedt på den melding, da hun sidst fortalte, at hendes møde
> på hospitalet med resultaterne fra første hårde kemokur, var rykket to
> dage frem fra fredag til onsdag, selvom det nødvendigvis ikke ville
> betyde netop det. Der kunne have været så mange andre årsager til at
> lægerne havde rykket mødet to dage frem.
> Faktisk håbede jeg på, at hun var igang med endnu en hård kemokur ligenu,
> da dette var et tegn for mig på, at alt håb ikke var ude. Istedet har
> hun brugt tiden de sidste 2-3 uger på, at tænke over livet og forståeligt
> nok har hun valgt, at droppe kontakten til mig, da vores kendskab til
> hinanden er så begrænset pga. den tid vi kendt hinanden.
> Men for pokker hvor er det svært, at forstå og acceptere dette, når hun i
> mine øjne står for det bedste og det mest uskyldsrene, en person kan stå
> for. :(
>
> Et eller andet sted var meldingen ventet og jeg har hele tiden vidst, at
> jeg måtte komme videre i mit liv.
>
> Men det er bare ikke retfærdigt, at så ung en person skal dø nu...
>
> --
> Mvh. Peter T.
| |
Peter T. (13-02-2003)
| Kommentar Fra : Peter T. |
Dato : 13-02-03 09:05 |
|
Bjarne Christiansen wrote:
> Du
> skriver, at hun har valgt at droppe dig, men det bedste du kan gøre
> (er jeg overbevist om) er, at støtte hende i den tid, hun har tilbage.
Det vil jeg også gøre, hvis hun giver mig lov. Men jeg vil også respektere
hendes ønske om at have fravalgt mig, selvom det strider imod min sunde
fornuft og mit eget ønske om at støtte hende til det sidste. Og det er
simpelthen pga. vores ringe tid vi har haft sammen. Bekendtskabet VAR kun
få dage gammelt, da hun fik stillet diagnosen og måtte indlægges. Og de
følelser jeg fik for hende dengang, blev overtaget af ængstelse og
nervøsitet for hendes helbred, så forelskelsen blev skubbet lidt i
baggrunden. Så jeg har, et eller andet sted inde i mig selv, nok valgt at
huske hende, som en vanvittig dejlig person, hvis bekendtskab blot varede i
alt for kort tid. For det bekræftede virkelig klicheen om kærlighed ved
første blik!
Havde vi kendt hinanden i længere tid, vil jeg ikke have accepteret det
hendes fravalg af mig.
Ligenu skal jeg sluge kamelen, og så må jeg se om jeg modsætter mig hendes
ønske om at bryde kontakten.
--
Mvh. Peter T. (ved svar; tag gebisset ud af min emailadresse!)
Korrekt citering -> < http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html>
For dem der VIL citere forkert -> < http://shorterlink.com/?LT93A4>
Eksempel på citatfusk: "I love the smell of new hardware in the morning"
| |
Bjarne Christiansen (13-02-2003)
| Kommentar Fra : Bjarne Christiansen |
Dato : 13-02-03 09:32 |
|
Hej Peter T.
Ja det er ikke nogen rar situation, at komme i. Jeg VED, at det bliver en
svær tid, at komme igennem. Men uanset hvad du vælger, så prøv at koncentrer
dig, om de gode timer I trods alt havde sammen. Jeg ved, at det ikke
hjælper, at "hænge fast" i sorgen. Du skal bare lige vide, at hvis du får
lyst til, at snakke mere om det, så må du gerne"læsse" af på mig. Jeg har på
grund af egne erfaringer, selv haft brug for nogle, at snakke med om dette.
Lad mig høre fra dig. Du må også skrive til min private adresse, hvis du
hellere vil det.
Bjarne Christiansen
Degnevænget 11 1. tv
6300 Gråsten
e-mail: b.christiansen@post.tele.dk
----- Original Message -----
From: "Peter T." <pinoc10@hotmail.GEBIScom>
Newsgroups: dk.helbred.sorg+krise
Sent: Thursday, Februar 13, 2003 9:04 AM
Subject: Re: Den forbandede kræft
> Bjarne Christiansen wrote:
>
> > Du
> > skriver, at hun har valgt at droppe dig, men det bedste du kan gøre
> > (er jeg overbevist om) er, at støtte hende i den tid, hun har tilbage.
>
> Det vil jeg også gøre, hvis hun giver mig lov. Men jeg vil også
respektere
> hendes ønske om at have fravalgt mig, selvom det strider imod min sunde
> fornuft og mit eget ønske om at støtte hende til det sidste. Og det er
> simpelthen pga. vores ringe tid vi har haft sammen. Bekendtskabet VAR kun
> få dage gammelt, da hun fik stillet diagnosen og måtte indlægges. Og de
> følelser jeg fik for hende dengang, blev overtaget af ængstelse og
> nervøsitet for hendes helbred, så forelskelsen blev skubbet lidt i
> baggrunden. Så jeg har, et eller andet sted inde i mig selv, nok valgt at
> huske hende, som en vanvittig dejlig person, hvis bekendtskab blot varede
i
> alt for kort tid. For det bekræftede virkelig klicheen om kærlighed ved
> første blik!
> Havde vi kendt hinanden i længere tid, vil jeg ikke have accepteret det
> hendes fravalg af mig.
>
> Ligenu skal jeg sluge kamelen, og så må jeg se om jeg modsætter mig hendes
> ønske om at bryde kontakten.
>
> --
> Mvh. Peter T. (ved svar; tag gebisset ud af min e-mailadresse!)
> Korrekt citering -> < http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html>
> For dem der VIL citere forkert -> < http://shorterlink.com/?LT93A4>
> Eksempel på citatfusk: "I love the smell of new hardware in the morning"
--
Bjarne Christiansen
Degnevænget 11 1. tv
6300 Gråsten
e-mail: b.christiansen@post.tele.dk
"Peter T." <pinoc10@hotmail.GEBIScom> skrev i en meddelelse
news:Xns93215C6D92387muh@130.225.247.90...
> Bjarne Christiansen wrote:
>
> > Du
> > skriver, at hun har valgt at droppe dig, men det bedste du kan gøre
> > (er jeg overbevist om) er, at støtte hende i den tid, hun har tilbage.
>
> Det vil jeg også gøre, hvis hun giver mig lov. Men jeg vil også
respektere
> hendes ønske om at have fravalgt mig, selvom det strider imod min sunde
> fornuft og mit eget ønske om at støtte hende til det sidste. Og det er
> simpelthen pga. vores ringe tid vi har haft sammen. Bekendtskabet VAR kun
> få dage gammelt, da hun fik stillet diagnosen og måtte indlægges. Og de
> følelser jeg fik for hende dengang, blev overtaget af ængstelse og
> nervøsitet for hendes helbred, så forelskelsen blev skubbet lidt i
> baggrunden. Så jeg har, et eller andet sted inde i mig selv, nok valgt at
> huske hende, som en vanvittig dejlig person, hvis bekendtskab blot varede
i
> alt for kort tid. For det bekræftede virkelig klicheen om kærlighed ved
> første blik!
> Havde vi kendt hinanden i længere tid, vil jeg ikke have accepteret det
> hendes fravalg af mig.
>
> Ligenu skal jeg sluge kamelen, og så må jeg se om jeg modsætter mig hendes
> ønske om at bryde kontakten.
>
> --
> Mvh. Peter T. (ved svar; tag gebisset ud af min emailadresse!)
> Korrekt citering -> < http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html>
> For dem der VIL citere forkert -> < http://shorterlink.com/?LT93A4>
> Eksempel på citatfusk: "I love the smell of new hardware in the morning"
| |
Anne Lise Hovdal (15-02-2003)
| Kommentar Fra : Anne Lise Hovdal |
Dato : 15-02-03 03:04 |
|
"Peter T." <n@d.a> skrev i melding news:Xns93214B4A96C91muh@62.243.74.162...
>
>
> Efter at jeg ikke har hørt fra hende i knap 3 uger, gav hun endelig
> livstegn fra sig via en sms sent iaftes. Lægerne har sagt, at hun har 2-
> 4 måneder tilbage at leve i. Måske en lille smule mere.
> > Faktisk håbede jeg på, at hun var igang med endnu en hård kemokur
ligenu,
> da dette var et tegn for mig på, at alt håb ikke var ude. Istedet har
> hun brugt tiden de sidste 2-3 uger på, at tænke over livet og forståeligt
> nok har hun valgt, at droppe kontakten til mig, da vores kendskab til
> hinanden er så begrænset pga. den tid vi kendt hinanden.
> Men for pokker hvor er det svært, at forstå og acceptere dette, når hun i
> mine øjne står for det bedste og det mest uskyldsrene, en person kan stå
> for. :(
På en måte var jeg i samme situasjon som deg for ca 14-15 måneder
siden, og en venninne av meg fikk vite at hun hadde uhelbredelig
kreft i magen i November 2001. Her var det jo ikke snakk om noen
kjæreste, men en god venninne. Hun hadde kreft i magen. Selv tok
hun det etter forholdene fint. og planla til og med sin egen begravelse.
I begynnelsen hadde jeg vanskelig for å forstå og aksepterev jeg også,
men kom etterhvert frem til at jeg måtte prøve å være til trøst, hjelp
og støtte for henne. Den 24.Januar døde hun av blodpropp på hjerenen.
Det var en tøff tid, men hun slapp å oppleve å bli sykere og sykere av
kreften. Hun ble 64 år, og selv om hun ikke var spesielt und så kunne
hun hatt mange fine år igjen.
Det er synd at ikke din venninne lar deg få anledning til å være
den trøsten, hjelpen og støtten du kunne ha vært hvis hun hadde
villet ha kontakt.
>
> Et eller andet sted var meldingen ventet og jeg har hele tiden vidst, at
> jeg måtte komme videre i mit liv.
>
> Men det er bare ikke retfærdigt, at så ung en person skal dø nu...
Jeg forstår godt tankegangen din her.
Anne Lise Hovdal
| |
Anne Lise Hovdal (15-02-2003)
| Kommentar Fra : Anne Lise Hovdal |
Dato : 15-02-03 12:51 |
|
"Anne Lise Hovdal" <anlih@online.no> skrev i melding
news:bXm3a.22765$CG6.377517@news4.e.nsc.no...
> kjæreste, men en god venninne. Hun hadde kreft i magen. Selv tok
> hun det etter forholdene fint. og planla til og med sin egen begravelse.
> I begynnelsen hadde jeg vanskelig for å forstå og aksepterev jeg også,
> men kom etterhvert frem til at jeg måtte prøve å være til trøst, hjelp
> og støtte for henne. Den 24.Januar døde hun av blodpropp på hjerenen.
Hun døde 24.01.2002.
Anne Lise Hovdal
| |
Charlotte & Morten (21-02-2003)
| Kommentar Fra : Charlotte & Morten |
Dato : 21-02-03 09:55 |
|
Kære Peter.
Det er en utrolig svær tid du nu går ind i, en tid der er præget af afmagt
og sorg, men hvis denne pige lader dig komme ind i hendes liv i hendes
sidste tid, så må du prøve at være positiv, prøve at give hende nogle gode
oplevelser og tanker, selvom jeg ved det er svært, alt for svært.
Min mor døde af kræft, da jeg var knap 20 år og har derfor haft kræften
meget tæt inde på livet og jeg følte en utrolig stor sorg, da vi fik at
vide, at min mor kun havde ganske kort tid tilbage at leve i, det var et
slag i hovedet og jeg var lige ved at gå fuldstændig "ned", men midt i den
svære tid, sgde min mor nogle meget kloge ord til mig og det var, at hun
meget gerne ville have det bedste ud af den sidste tid, at det var ok at
græde og sørge sammen, for det havde hun naturligvis også brug for, men hun
havde også brug for at f nogle lyse timer sammen med os andre.
Jeg kan godt forstå, at denne pige føler, at det er rigtigst at "skubbe" dig
væk, men et eller andet sted, er det nok fordi hun ikke føler, at du skal
involvere dig i noget som allerede snart er forbi.
Jeg tør næsten sige med 98 % sikkerhed, at hun mangler dig, måske kun som
ven, men til nogle lange fortrolige samtaler som en udeforstående, prøv at
tilbyd hende, at være hendes fortroelige ven det sidste stykke tid.
Det er mit bedste råd
Venlig hilsen Charlotte
"Peter T." <n@d.a> skrev i en meddelelse
news:Xns93214B4A96C91muh@62.243.74.162...
> Peter T. wrote:
>
> > Mødte en vanvittig dejlig pige for 5 dage siden og vi faldt perfekt i
> > hak.
> >
> > Igår fik hun meldingen om de to knuder hun fandt og fik bortopereret
> > under armhulen før jul. Diagnosen lød på ret aggressiv lymfekræft og
> > at hun allerede skulle have været i kemobehandling for en måned siden.
> > Hun bliver indlagt idag og er går igang med kemoen med det samme.
> > Mere ved hun umiddelbart ikke.
> >
> > På baggrund af udviklingen ønskede hun, at vi aldrig havde mødt
> > hinanden, men vi har bestemt os for at opretholde kontakten og se hvad
> > der sker.
> >
> > Uden at male fanden på væggen, er jeg godt klar over at hendes chancer
> > nok ikke er fifty/fifty længere. Og det er bare så pisseuretfærdigt,
> > fordi hun er kun 25 år!!!
> >
> > For helvede hvor er det svært det her...
>
> Efter at jeg ikke har hørt fra hende i knap 3 uger, gav hun endelig
> livstegn fra sig via en sms sent iaftes. Lægerne har sagt, at hun har 2-
> 4 måneder tilbage at leve i. Måske en lille smule mere.
> Jeg var forberedt på den melding, da hun sidst fortalte, at hendes møde
> på hospitalet med resultaterne fra første hårde kemokur, var rykket to
> dage frem fra fredag til onsdag, selvom det nødvendigvis ikke ville
> betyde netop det. Der kunne have været så mange andre årsager til at
> lægerne havde rykket mødet to dage frem.
> Faktisk håbede jeg på, at hun var igang med endnu en hård kemokur ligenu,
> da dette var et tegn for mig på, at alt håb ikke var ude. Istedet har
> hun brugt tiden de sidste 2-3 uger på, at tænke over livet og forståeligt
> nok har hun valgt, at droppe kontakten til mig, da vores kendskab til
> hinanden er så begrænset pga. den tid vi kendt hinanden.
> Men for pokker hvor er det svært, at forstå og acceptere dette, når hun i
> mine øjne står for det bedste og det mest uskyldsrene, en person kan stå
> for. :(
>
> Et eller andet sted var meldingen ventet og jeg har hele tiden vidst, at
> jeg måtte komme videre i mit liv.
>
> Men det er bare ikke retfærdigt, at så ung en person skal dø nu...
>
> --
> Mvh. Peter T.
| |
|
|