"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:X4lq6.8021$uQ5.315948@news010.worldonline.dk...
> "Neta & Peter" <pwesth@hum.ku.dk> skrev i meddelandet:
> > - heller ikke det sporeste fransk
>
> Sporene skræmmer, "sporeste" er det dit eget ord for - "slet ikke/intet"
> fransk?
)
Mit EGET ord?
> Jeg må erfare, at det nu er rart at have Retskrivningsordbogen fra Dansk
> Sprognævn.
)
Retskrivningsordbogen er da alt for tynd til at tjene som autoritet i den
slags spørgsmål! Lidt ligesom at tro, at dansk madkultur kunne indeholdes i
Frøken Jensen.
Udtrykket findes i Ordbog over det Danske Sprog - den i 28 bind altså.
Det er muligvis en anelse arkaiserende. Det svarer som du rigtigt har regnet
ud til "ikke spor fransk", -este er en superlativendelse. Vendingen optræder
blandt andet, oplyser ordbogen os om, i Kjeld Abells "Melodien der blev væk"
fra1935 nærmre bestemt 1. akt, scene 4. Jeg iler til med et citat, det
handler jo om min ære, det her
*****
(Larsen kommer fra højre - han ser temmelig strålende ud og taler rivende
hurtigt)
LARSEN: Edith ! - dav, dav - jeg ved godt at jeg kommer for sent - men jeg
forregnede mig med tiden - jeg kommer slet ikke fra kontoret - jeg gik en
tur - jeg så på tilværelsen, sådan rigtigt - og jeg spurgte den tilråds -
næhnej - nu må du IKKE SIGE DET ALLER SPORESTE, min søde ven - du skal la'
mig - ser du - jeg er - ja, det er jeg - altså sådan set - jeg er altså
sådan set blevet sagt op - næ..ikke det ord - ja, det passer altså ikke
helt - men jeg bliver det - og jeg vil det - forstår du , jeg gik amok -
lige midt i teen.- de tre Møllers havde bid i et par lorder - og direktøren
var vel faldet i søvn inde ved sit fine husalter af nøddetræ med snyrkler på
benene - jeg sad i vindueskarmen - altså inde hos os selv - du forstår nok -
ja, så kom den - melodien altså - den var ikke til at undgå - den masede sig
på - den ville høres - den var allevegne - den er også her - hør - der er
den minsandten - (man hører melodien) - den snurrer rundt oppe på
skorstenspiben og smækker i med et vindue, når solen går bag en sky - den
gynger i træerne og rutscher nedad trappegelænderne - går som en slikpind i
børnene og griner af urmagere og politibetjente - den ramler og bamler i
hørerørende på de gamle koner - den snorker og spinder og ler og er
ligeglad - lige ud af asfalten og langt ud af landevejen - den løber på alle
telefonsnorene - helt ud på bøhlandet , hvor fandens mælkebøtter stikker op
af kokasserne - og så trækker vi vejret - (ganske roligt) - det vækkede
altså direktøren - han steg frem i dørkarmen og tog cigaren ud af
underansigtet.
EDITH:
- og så sagde han dig op - ? - Jamen..
LARSEN:
- Jamen, jamen, jamen - ikke det mindste med jamen her - han ga' mig
betænkningstid til i morgen inden 12 - næh, la' nu mig - (lægger armen
omkring livet på hende) - (MELODI) - lille fru Larsen - ja, fru Larsen - (de
danser sammen) - jeg elsker dig, fru Larsen - jeg holder så meget, så meget
af dig - prøv, så om du ikke ka' høre melodien ?
God weekend i lige måde
Peter
- der er så heldig just nu at sidde på et bibliotek, der har de rigtige
opslagsværker.