> Spørgsmål 1: Hvordan kan almindelige dødelige så
> observere denne merkurpassage?
Lige som Anton Norup skrev om Solprojektion metoden, men du kan også lave
dit eget solfilter og sætte på prismekikkerten, så kan du sikkert kigge
igennem den. Det solfilter du så her skal bruge går under navnet "Baader" og
kan købes til 250 kroner, pr A4 ark. Så er Antons metode dog billigere
> Spørgsmål 2: Venuspassagen 2004-06-08. Kan vi så
> observere den?
Ved Merkur-passagen den 7. maj 2003 er Merkurs vinkelstørrelse kun 12
buesekunder, mod Solen der er 1902 buesekunder, hvilket vil sige at Solen er
158,5 gange større end Merkur. Under Venus-passagen i 2004, er Venus 58
buesekunder mod Solen der er 1891 buesekunder, altså er Solen er her kun
32,6 gange større.
Jeg har lavet en lille tegning der skulle vise Venus størrelse på Solen:
http://home19.inet.tele.dk/bln/solsystem/passage/venus_08062004.htm
> Så var der jo lige den der solformørkelse 2003-05-31,
> nævnt i en anden tråd. Den er både *ringformet* og
> *meget* partiel. Så for min skyld kan det gerne regne
> som det gjorde i Stuttgart i 1999.
Nej, der regner ikke denne dag. Før Solen står op er der klart, men lige
inden Solen viser sig kommer skyerne og dækker det hele. Bemærk her at
vesthimlen er uden skyer. Når formørkelsen så er slut, klare det op igen.
Men skulle det lykkes at få en klar blå himle, så bliver det et smuk syn.
--
- mvh. Brian Nilsson - solarbln@yahoo.dk -
http://home19.inet.tele.dk/bln/ng/visitkort.htm