---

Først 1000 tak for jeres mail, både her og privat.
Det er en stor trøst at vide at jeg ikke bare er ond,
og at I forstår og føler med mig.
Jeg vil prøve kort at fortælle hvordan og hvorfor.
Det sidste1 år har jeg været på kontanthjælp, (hvilket
er hverken til at leve eller dø for) det der har holdt mig oppe
og igang har været tanken om at det kun var midlertidigt,
efter div. lægeundersøgelser har jeg nu fået at vide at min
sygdom er kronisk, kommunen har derfor sagt at de ikke
vil revaliderer mig da udsigterne er dårlige, så nu skal det
hedde førtidspension. Jeg bor alene i et stort gammelt hus
(lejet) på landet, det "rene" frås, men kattene og jeg har elsket det.
Da jeg til fulde er klar over hvor svært det er at finde lejligheder
hvor det er tilladt at have katte, lod jeg mig skrive op lige
efter jul, tænkende som så, at sådan som ventelisterne ser ud
ville der gå mindst 1-3 år før der dukkede noget op, ha ha
som held i uheld fik jeg for 17 dage siden at vide at jeg var
mellem 6-7 andre der blev tilbudt en lille 2 vær. lejlighed (med
tilladelse til 1 kat) i fredags fik jeg så at vide at det blev mig
der fik den, (juhuu) MEN til indflytning den 15/3 og da jeg
grundet min økonomiske situation ikke har råd til dobbelt husleje,
ja så brænder lokummet altså. Jeg kunne vælge at sige nej tak
og vente på næste tilbud, men boligselskabet siger at grunden
til at det gik så hurtigt er at der gælder særlige regler i den
bebyggelse og et nej tak kan nemt resultere i en ventetid på
op til 5 år, hvilket jeg heller ikke kan risikere, så nu skal jeg
vælge mellem "pest og kolera".
Ang internaterne er det ikke (for mig) en mulighed, mine katte
ville "visne" hvis de skulle være helt/delvist i bur, det er også
grunden til at jeg ikke har udstillet i 3 årstid.Mine katte ER
forkælede, også i den grad, vi har levet her stille og roligt og
de er vant til at "næsten" alt drejer sig om dem og deres velbefindende
og det er svært, for ikke at sige umuligt, for mig at gå på
kompromis med det. De har altid været indekatte, somalier
er efter min mening ikke egnet til at rende ude, de er for
dumdistrige, "handler før de tænker" og at vænne en voksen
somali til at være udekat er en tanke jeg har det svært med.
Så nu sidder jeg altså her hvor det der har været det vigtigste
i mit liv de sidste mange mange år, nu er slut.

--
Marianne

Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk

SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS

---

Snøft. Jeg føler virkelig med dig....
Prøv med opslag hos dyrlæger osv. For dine katte, selvom de er voksne, har
mindst lige så stor chance for at få et hjem, som fx mine to havde, da de
fik brug for det.
Havde jeg ikke haft Labbe og Freja, havde jeg fx med glæde købt et par
stykker (de er sikkert nogle hammer-charmerende dyr at være ejet af, sådan
nogle somalier)... men vi har desværre ikke plads til flere og lejligheden
er også for bette (og kæresten er imod mere end to katte, suk)...
Ang. problematikken omkring bolig osv. så har du min fulde forståelse...det
er ofte håbløst at finde noget og de fleste steder tillader de kun max een
kat (sygt!), hvis det overhovedet er tilladt at holde kat! Min mor og mine
to søstre måtte bo et halvt år i campingvogn (vinterhalvåret brrr) før de
overhovedet fik noget tilbudt (som var for dyrt og for stort)....og det er
næppe lettere, når man så også skal have sine firbenede venner med.
Prøv at annoncere alle steder, og stil endelig de krav du beskriver....du
handler jo helt klart som du gør med udgangspunkt i, hvad der er bedst for
kattene. Hvad med andre avlere?
Held og lykke til med det hele! Og et trøstekram til dig.
Laban og Freja sender et par store trøstende spinnelyde til misserne
- Gitte


marianne hellemose wrote:

> Først 1000 tak for jeres mail, både her og privat.
> Det er en stor trøst at vide at jeg ikke bare er ond,
> og at I forstår og føler med mig.
> Jeg vil prøve kort at fortælle hvordan og hvorfor.
> Det sidste1 år har jeg været på kontanthjælp, (hvilket
> er hverken til at leve eller dø for) det der har holdt mig oppe
> og igang har været tanken om at det kun var midlertidigt,
> efter div. lægeundersøgelser har jeg nu fået at vide at min
> sygdom er kronisk, kommunen har derfor sagt at de ikke
> vil revaliderer mig da udsigterne er dårlige, så nu skal det
> hedde førtidspension. Jeg bor alene i et stort gammelt hus
> (lejet) på landet, det "rene" frås, men kattene og jeg har elsket det.
> Da jeg til fulde er klar over hvor svært det er at finde lejligheder
> hvor det er tilladt at have katte, lod jeg mig skrive op lige
> efter jul, tænkende som så, at sådan som ventelisterne ser ud
> ville der gå mindst 1-3 år før der dukkede noget op, ha ha
> som held i uheld fik jeg for 17 dage siden at vide at jeg var
> mellem 6-7 andre der blev tilbudt en lille 2 vær. lejlighed (med
> tilladelse til 1 kat) i fredags fik jeg så at vide at det blev mig
> der fik den, (juhuu) MEN til indflytning den 15/3 og da jeg
> grundet min økonomiske situation ikke har råd til dobbelt husleje,
> ja så brænder lokummet altså. Jeg kunne vælge at sige nej tak
> og vente på næste tilbud, men boligselskabet siger at grunden
> til at det gik så hurtigt er at der gælder særlige regler i den
> bebyggelse og et nej tak kan nemt resultere i en ventetid på
> op til 5 år, hvilket jeg heller ikke kan risikere, så nu skal jeg
> vælge mellem "pest og kolera".
> Ang internaterne er det ikke (for mig) en mulighed, mine katte
> ville "visne" hvis de skulle være helt/delvist i bur, det er også
> grunden til at jeg ikke har udstillet i 3 årstid.Mine katte ER
> forkælede, også i den grad, vi har levet her stille og roligt og
> de er vant til at "næsten" alt drejer sig om dem og deres velbefindende
> og det er svært, for ikke at sige umuligt, for mig at gå på
> kompromis med det. De har altid været indekatte, somalier
> er efter min mening ikke egnet til at rende ude, de er for
> dumdistrige, "handler før de tænker" og at vænne en voksen
> somali til at være udekat er en tanke jeg har det svært med.
> Så nu sidder jeg altså her hvor det der har været det vigtigste
> i mit liv de sidste mange mange år, nu er slut.
>
> --
> Marianne
>
> Hellemose Somali
> marianne@hellemose.dk
>
> SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS

---

> Ang internaterne er det ikke (for mig) en mulighed

<> at internaterne ikke er for dig forstår jeg fuldt ud ... det vil jo i
øvrigt også afskære dig fra selv at have lidt indflydelse på i hvilke hænder
dine katte havner.... jeg bor selv i boligforeningsrækkehus hvor det kører
efter reglen med et firbenet dyr ... har dog selv et par indekatte og to
hunde ... der bliver ikke set så hårdt på reglerne her i bebyggelsen .. bare
hundene/kattene ikke generer omgivelserne ... dvs. at hundene naturligvis
føres i snor inde op området og deres efterladenskaber naturligvis samles op
.... og at haverne såfremt man har hund er hegnet ... endvidere er det en
selvfølge/god strategi at man lige søger om lov til at udvidde dyrebestanden
.... så man altså har afdelingsbestyrelsen i ryggen .... har du overvejet at
søge dispensation fra reglen om kun et husdyr ... dine katte generer jo ikke
omgivelserne i og med de netop er indekatte.... reglen om en kat er nok
lavet for ikke at have et utal af katte strejfende rundt i området ... føler
med dig ... og tænker på dig.

MVH Anne-Marie

---

"marianne hellemose" <skatkat@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:EDop6.1015$A35.101251@news000.worldonline.dk...
> Først 1000 tak for jeres mail, både her og privat.

Hej Marianne.

Sikken' trist historie. Jeg flyttede selv til lejlighed hvor det kun var
tilladt at ha' 1 husdyr, men jeg har nu alligevel 3 katte og 2 hunde nu. Det
er muligt at søge og få dispensation, så det synes jeg absolut du skal
prøve.

Ellers, held og lykke med at finde nye gode hjem til misserne. Hvor i
landet bor' du forresten? Det kunne jo være vi var nogen der kendte nogen
gode mennesker til dem.

R. Ilsøe

---

Hej Marianne.

Jeg vil ligesom de andre foreslå at du søger dispention, jeg bor også i en
boligforening hvor man kun må have en kat/hund, og der er faktisk mange der
har 2-3 katte (eller både kat og hund). Prøv det, jeg tror nemmelig ikke at
det er så svært at få den slags dispentioner som man umidelbart skulle tro.

Mvh


--
+ Flemming S. Nielsen <culture@post3.tele.dk> +
+ Visit Flemming's STARBOY UNIVERSE at <http://starboy-universe.dht.dk> +
- "Did you ever ask those strangers what they're searching for? -
- Did they laugh and tell you they're not really sure...?" (G. O'Dowd) -

---

Hej

Marianne bor på Lolland

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"R. Ilsøe" <gimze@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:mGrp6.1$0U5.7096450@news.mobilixnet.dk...
>
> "marianne hellemose" <skatkat@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:EDop6.1015$A35.101251@news000.worldonline.dk...
> > Først 1000 tak for jeres mail, både her og privat.
>
> Hej Marianne.
>
> Sikken' trist historie. Jeg flyttede selv til lejlighed hvor det kun var
> tilladt at ha' 1 husdyr, men jeg har nu alligevel 3 katte og 2 hunde nu.
Det
> er muligt at søge og få dispensation, så det synes jeg absolut du skal
> prøve.
>
> Ellers, held og lykke med at finde nye gode hjem til misserne. Hvor i
> landet bor' du forresten? Det kunne jo være vi var nogen der kendte nogen
> gode mennesker til dem.
>
> R. Ilsøe
>
>

---

Hej Marianne

Dispensation, PRØV dog. Du flytter jo ind med så kort varsel, at der må være
muligheder for at "få reglerne lempet"

Skriv her i ng hvad du har af katte, alder, temperment, særheder, udseende,
pris osv. Måske vi alle kender en, der kender en som måske har et godt
kattehjerte.
Hvis der kommer nogle henvendelser, har du jo selv mulighed for at udvælge
dem der passer bedst til dine misser

Aflivning må være absolut sidste løsning, når det er gode raske dyr

Hilsen Nina (som desværre ikke har mulighed for at hjælpe, men gerne spørger
alle der har et godt katte-hjerte)




"marianne hellemose" <skatkat@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:EDop6.1015$A35.101251@news000.worldonline.dk...
> Først 1000 tak for jeres mail, både her og privat.
> Det er en stor trøst at vide at jeg ikke bare er ond,
> og at I forstår og føler med mig.
> Jeg vil prøve kort at fortælle hvordan og hvorfor.
> Det sidste1 år har jeg været på kontanthjælp, (hvilket
> er hverken til at leve eller dø for) det der har holdt mig oppe
> og igang har været tanken om at det kun var midlertidigt,
> efter div. lægeundersøgelser har jeg nu fået at vide at min
> sygdom er kronisk, kommunen har derfor sagt at de ikke
> vil revaliderer mig da udsigterne er dårlige, så nu skal det
> hedde førtidspension. Jeg bor alene i et stort gammelt hus
> (lejet) på landet, det "rene" frås, men kattene og jeg har elsket det.
> Da jeg til fulde er klar over hvor svært det er at finde lejligheder
> hvor det er tilladt at have katte, lod jeg mig skrive op lige
> efter jul, tænkende som så, at sådan som ventelisterne ser ud
> ville der gå mindst 1-3 år før der dukkede noget op, ha ha
> som held i uheld fik jeg for 17 dage siden at vide at jeg var
> mellem 6-7 andre der blev tilbudt en lille 2 vær. lejlighed (med
> tilladelse til 1 kat) i fredags fik jeg så at vide at det blev mig
> der fik den, (juhuu) MEN til indflytning den 15/3 og da jeg
> grundet min økonomiske situation ikke har råd til dobbelt husleje,
> ja så brænder lokummet altså. Jeg kunne vælge at sige nej tak
> og vente på næste tilbud, men boligselskabet siger at grunden
> til at det gik så hurtigt er at der gælder særlige regler i den
> bebyggelse og et nej tak kan nemt resultere i en ventetid på
> op til 5 år, hvilket jeg heller ikke kan risikere, så nu skal jeg
> vælge mellem "pest og kolera".
> Ang internaterne er det ikke (for mig) en mulighed, mine katte
> ville "visne" hvis de skulle være helt/delvist i bur, det er også
> grunden til at jeg ikke har udstillet i 3 årstid.Mine katte ER
> forkælede, også i den grad, vi har levet her stille og roligt og
> de er vant til at "næsten" alt drejer sig om dem og deres velbefindende
> og det er svært, for ikke at sige umuligt, for mig at gå på
> kompromis med det. De har altid været indekatte, somalier
> er efter min mening ikke egnet til at rende ude, de er for
> dumdistrige, "handler før de tænker" og at vænne en voksen
> somali til at være udekat er en tanke jeg har det svært med.
> Så nu sidder jeg altså her hvor det der har været det vigtigste
> i mit liv de sidste mange mange år, nu er slut.
>
> --
> Marianne
>
> Hellemose Somali
> marianne@hellemose.dk
>
> SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS
>
>

---

Marianne Hellemose skrev
snip
>Det er en stor trøst at vide at jeg ikke bare er ond,
>og at I forstår og føler med mig.
snip slut

puhha, jeg forstår bestemt dine bevæggrunde i valget mellem enten at få
optimale forhold for misserne eller tage den store beslutning..
Og må indrømme at jeg måtte veje mine tanker en tid inden jeg kunne svare,
Jeg synes bestemt ikke at du er ond, ond ville være at prisgive de stakkels
misser et menneske, som ikke vil give dem optimale forhold, naturligvis
håber jeg at du finder en fornuftig løsning for både dig og misserne, enten
at de må komme med dig eller at i finder et godt sted de kan bo i fremtiden.
Endnu en gang ville jeg ønske at leve i den logiske verden, jeg så ofte
arbejder med til daglig i skolen, hvor alt kan lade sig gøre og man ikke
behøver at tænke på at de systemer vi udvikler faktisk også skal kunne
bruges i brede sammenhænge.

Jeg håber det bedste for jer alle sammen og ønsker jer samtidig god vind,
Melissa sender et ½ times stort spinbrum, som kan deles op og fordeles efter
behov... ;))

Stort snøft
--
Med venlig hilsen & miauu

Henrik & Melissa