/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
tankestrejf....
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 28-12-02 00:47

nu har debatten i dag drejet sig lidt om rygter og sådan og jeg har faktisk
i den seneste tid tænkt over noget.......

kattens værn og inges kattehjem tager jo forvildede katte ind.... men sjovt
nok er jeg altid blevet afvist hvis jeg har kontaktet dem, og jeg har også
læst et par gange herinde om folk der bliver afvist....
hvilket for mig til at tænke.... hvilke kriterier er der egentlig for at de
tager en kat ind??

og er der reelt nogen herinde der har afleveret en kat hos dem? eller er det
primært ved dødsfald og andre uheldige situationer de kommer til et
internat??

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



 
 
Helle Andersen (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Helle Andersen


Dato : 28-12-02 00:57

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:0D5P9.15286$Hl6.1755892@news010.worldonline.dk...

> og er der reelt nogen herinde der har afleveret en kat hos dem? eller er
det
> primært ved dødsfald og andre uheldige situationer de kommer til et
> internat??

Jeg har afleveret 2 vildkattekillinger til Inge's Kattehjem.
Jeg blev afvist af Kattens Værn - eller dvs. at jeg måtte
gerne komme med dem, men de ville aflive dem og det
ville jeg ikke, da jeg mente, at de viste potentiale for at
kunne blive helt tamme familiekatte. Men Inge's
Kattehjem tog dem altså.

Til gengæld havde jeg for en del år siden en sød og tam
tilløber, som jeg egentlig gerne ville beholde, men min
egen kat var ikke så glad for idéen og derfor kontaktede
jeg Inge's Kattehjem. De beskyldte mig dengang for, at
det var min egen kat, som jeg ville tørre af på dem.

Første gang jeg havde kontakt med Inge's Kattehjem var
tilbage i 1988, da jeg havde haft min første kat i 2 år. Jeg
var totalt desperat og ulykkelig, i det katten raserede ALT
hvad han kom i nærheden af. Jeg var meget uerfaren som
katteejer og følte mig meget utilstrækkelig og mente til
sidst at den stakkels kat åbenbart ikke var særlig glad hos
mig og at jeg nok var uegnet som katteejer. derfor
kontaktede jeg Inge's Kattehjem for at spørge om de ville
hjælpe mig med et bedre hjem til ham. De tilbød mig, at
jeg kunne komme med ham, men sagde også, at de nok
bare ville aflive ham - så han blev hos mig. Og heldigvis
for det ! I dag ved jeg, at han havde nogle slemme
adfærdsforstyrrelser allerede da jeg fik ham og gudskelov
betalte min tålmodighed sig til sidst og han blev en langt
mere harmonisk kat og blev hos mig til han 14 år gammel
blev aflivet pga. sygdom.

Jeg har dog aldrig glemt følelsen af ikke at kunne få hjælp
og vejledning og har ofte tænkt på, at det nok ikke lige er
måden at hjælpe og vejlede en uerfaren katteejer på.

--
Helle
Tick-Tag Abyssinians
http://dekatten.dk
http://kattenet.dk



Stina H. Diderichsen (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Stina H. Diderichsen


Dato : 28-12-02 19:54

Helle Andersen skrev i dk.fritid.dyr.kat at:

>Jeg har dog aldrig glemt følelsen af ikke at kunne få hjælp
>og vejledning og har ofte tænkt på, at det nok ikke lige er
>måden at hjælpe og vejlede en uerfaren katteejer på.

Den følelse kender jeg alt for godt.
Netop flyttet hjemmefra fandt jeg dengang en kat i hækken.
En smuk og dejlig kat, der havde valgt at få sine killinger lige dér.
Naboen kom rendede og forlangte at jeg fjernede min kat, ellers skulle
hun sørge for at aflive dem alle med en gang kogende vand. Den
rablende dame kunne ikke fatte at det ikke var mine katte og eftersom
kattemoderen var tam og kælen, var der ingen vej udenom: Ind med dem.
Kattemor hjalp fint til og bar de mest sky killinger (den ene havde
jeg stadig ikke rørt ved, da den flyttede til sit nye hjem) og så
havde jeg dem ellers i 5 uger til de virkede store og velopdragne nok
til at aflevere hos familie og venner.

Men hvad med min lækre missemor? De mange supermarkedsopslag jeg havde
hængt op havde ikke båret frugt.
Jeg havde selv bestilt en lille killing, som jeg havde fulgt siden
fødslen og nu var hun ved at være stor nok til at flytte hjem - og der
måtte så absolut kun holdes 1 kat i lejligheden. Viceværten havde
allerede været og brokke sig over killingerne, så jeg turde ikke tage
chancen.
Jeg forsøgte at annullere aftalen om den nye killing (sig det ALDRIG
til Fie! Lov mig det!), men det kunne ikke lade sig gøre.

Så ringede jeg desparat og ulykkelig til Inges Kattehjem og forklarede
dem situationen. De var fuldstændigt kolde. De skældte mig hæder og
ære fra og jeg kunne da i øvrigt komme og afelvere hende hvis jeg bare
sådan smed min kat væk, men så skulle der betales 1250 kr. kontant ved
afleveringen. Jeg prøvede at forklare at jeg var på SU og ikke havde
den slags penge til rådighed og at det jo i øvrigt ikke var min kat,
men en jeg havde fundet, men det hjalp ikke. Der blev sagt at hvis jeg
bare var kommet med dem alle da jeg fandt dem, så havde det været
noget andet, for killingerne havde de kunnet afsætte.

Jeg var helt ødelagt.
Jeg troede - i min unge naivitet - at jeg havde gjort det rigtige da
jeg selv plejede og puslede om killingerne, gav dem ormekur (før
receptpligt), købte ordentligt foder, lærte dem at kattebakke var
sjovere end stuebirk, samlede op efter deres mors "gaver" til dem
(heriblandt en due - har I nogen anelse om hvor mange fjer der
egentlig er på sådan én?) og fandt gode hjem til alle fire killinger.
Nu fik jeg i stedet at vide at jeg var godt dum og at jeg havde gjort
det hele meget værre.

Dybt ulykkelig ringede jeg til Greve Dyrehospital.
Jeg kunne bare komme med missemoderen, så skulle de nok sørge for at
neutralisere, øremærke og finde et nyt, godt hjem. De ringede til mig
dagen efter og fortalte at jeg forhåbentlig ville finde trøst i, at
der allerede havde været en famile der uden tøven havde valgt den
smukke, sorte mis.

Så det hele endte lykkeligt, men hver gang talen falder på Inges
Kattehjem får jeg lige den der grimme fornemmelse i maven.
Og det kan da være at de havde ret. Det skulle da ikke undre mig om
der er regler der siger at hvis man har fodret en kat i 5 uger, så er
man dens ejer - men for hulen en smule diplomati og medfølelse over
for en stortudende 18-årig burde de sgu da kunne mønstre.


--
"Kærlighed er en lille hest, der ikke er sur"
- Glimmer Glenn

Nina, Tender Tribes (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Nina, Tender Tribes


Dato : 28-12-02 01:08


>
> og er der reelt nogen herinde der har afleveret en kat hos dem? eller er
det
> primært ved dødsfald og andre uheldige situationer de kommer til et
> internat??
>
> --
Ja, jeg afleverede engang en hittekat (formentlig Norsk skovkat). Jeg fandt
den på vejen i en ussel tilstand og ingen havde efterlyst den.
Selv den dag i dag har jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke klarede det
selv, og fandt et nyt hjem til hende. Men som situationen var, havde jeg
ikke mulighed for det.
Jeg postede noget om den herinde dengang, men jeg kan ikke finde det nogle
steder.

Nina



Nina, Tender Tribes (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Nina, Tender Tribes


Dato : 28-12-02 01:13

Nu da jeg så Helles indlæg, vil jeg lige fortælle at jeg spurgte flere gange
til om de ville aflive hende.
De ville sende hende til dyrlægen med det samme. FIV/FELV og herefter
neutralisering.
Der var ingen regler for hvor længe en mis måtte være hos dem, så det var
ikke sådan at hvis der ikke kom nogle og hentede hende inden for x-antal
dage ville hun blive aflivet.
Jeg synes de tog pænt imod missen, og håber der er kommet en sød familie
forbi deres "hus og have" afdeling, og forelsket sig i hende.

--


Hilsen Nina
www.tendertribes.dk
****
Pas på når du vælger din dyrlæge!
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/artikler/artikel.php?id=41
Underskriftsindsamling mod dette :
http://www.PetitionOnline.com/272mhdk/
*****


"Nina, Tender Tribes" <NOSPAMnina@knus.dk> wrote in message
news:auipjt$kdi$1@sunsite.dk...
>
> >
> > og er der reelt nogen herinde der har afleveret en kat hos dem? eller er
> det
> > primært ved dødsfald og andre uheldige situationer de kommer til et
> > internat??
> >
> > --
> Ja, jeg afleverede engang en hittekat (formentlig Norsk skovkat). Jeg
fandt
> den på vejen i en ussel tilstand og ingen havde efterlyst den.
> Selv den dag i dag har jeg dårlig samvittighed over at jeg ikke klarede
det
> selv, og fandt et nyt hjem til hende. Men som situationen var, havde jeg
> ikke mulighed for det.
> Jeg postede noget om den herinde dengang, men jeg kan ikke finde det nogle
> steder.
>
> Nina
>
>



Birgitte (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Birgitte


Dato : 28-12-02 01:15

Jeg havde problemer med dem, da vi havde vildkatte.
De ville ikke have noget med dem at gøre.
Vi måtte af egen lomme, leje fælder, og selv betale for aflivning af 7 styk
vilkatte og 2 genudsætninger efter de var testet og neutraliseret.
Missetanker fra Birgitte
DK. True Trust
Birgitte Stenskjær
www.truetrust.dk
birgitte@truetrust.dk

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:0D5P9.15286$Hl6.1755892@news010.worldonline.dk...
> nu har debatten i dag drejet sig lidt om rygter og sådan og jeg har
faktisk
> i den seneste tid tænkt over noget.......
>
> kattens værn og inges kattehjem tager jo forvildede katte ind.... men
sjovt
> nok er jeg altid blevet afvist hvis jeg har kontaktet dem, og jeg har også
> læst et par gange herinde om folk der bliver afvist....
> hvilket for mig til at tænke.... hvilke kriterier er der egentlig for at
de
> tager en kat ind??
>
> og er der reelt nogen herinde der har afleveret en kat hos dem? eller er
det
> primært ved dødsfald og andre uheldige situationer de kommer til et
> internat??
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>



Ann K. (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Ann K.


Dato : 28-12-02 01:50

Hejsa.
Havde for nogle år siden nogle grimme oplevelser med BÅDE Inge's
Kattehjem, Kattens Værns internat på Frederiksberg samt Dyrenes
Beskyttelses internat i Rødovre... Ingen af stederne ville tage en
hjemløs, men tydelig menneskevant, kælen og kontaktsøgende _gravid_
hunkat ind - i november måned!
Alle stederne antydede man i stedet (kraftigt) at jeg da hellere selv
måtte tage ansvar for min kat!
Dengang havde jeg i forvejen tre katte... den notorisk berygtede Saga +
hendes to halvvoksne sønner... dvs en hulens ballade i huset, fordi Saga
var ved at glemme ALT om moderfølelser og sådan noget pjat... Hvor gerne
jeg end ville, _kunne_ jeg ikke tage lilletøsen ind - og da slet ikke
give hende et sted med fred og ro til fødsel og barsel

Det endte med at vi indfangede lilletøsen - hun var højgravid -, holdt
hende i vores mikroskopiske vindfang hele natten... og kl ca 7.45 satte
vi hende i en stor, hermetisk lukket papkasse udenfor indgangen til
internatet i Rødovre! Dejligt at man har en hund som skal luftes! Vi gik
hele tiden, så vi kunne holde øje med kassen, og se at hun blev taget
med indenfor da personalet åbnede porten kl 8.00!
Tal lige om sort samvittighed........ Hvor ville jeg dog gerne have
kunnet gå ind på internatet og lave en aftale med dem om at de sørgede
for killingerne - og så skulle jeg nok tage mig af lilletøsen, når den
tid kom... Hun var så sød og smuk - og ikke bange for noget som helst,
heller ikke store Sif (vores lab-x)!
Havde jeg anet at vi et par måneder efter måtte opgive at have Saga
sammen med smådrengene - og lade hende flytte for sig selv i annekset...
Ja - så havde jeg taget en tur på internatet allerede dagen efter, vi
havde sat hende udenfor... og "ladet som om" at jeg faldt for lige netop
lilletøsen - og kun hende....

Har tit tænkt på hende siden... Fandt hun mon et godt hjem???
Hun fortjente det!

Mvh Ann



Pia J (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 28-12-02 08:35

Fra historierne her, lyder det som om Muddi har det bedre hos os - med det
sår var hun nok aflivet på stedet, og hun er ikke særlig køn eller
langpelset, som måske kunne være en faktor fordi skovtrolde er nemmere for
internaterne at afsætte.

Hun har det i øvrigt fint, desværre er øjenbetændelsen kommet tilbage og jeg
synes noget af huden de har strammet op om såret er blevet lidt rød, så det
må jeg observere de næste par dage. Såret selv ser fint ud, men jeg kan se
det strammer, hver gang hun vil vaske sig opgiver hun, fordi det er svært at
strække sig hele vejen.

Hun er ikke særlig livlig, så det tyder nok på en del dårligdomme i kroppen,
men hun spiser godt og ser snart højgravid ud med fyldt mave og ellers skind
og ben. Men det fordeler sig sikkert efterhånden. Kæle gider hun altid, også
gerne med mine store hunde. Vandalerne har hun ikke mødt endnu, ikke før
øjnene er 100%. I går havde hun besøg af en dreng på 2 og lod sig gerne
voldnusse.

:Pia


marianne hellemose (28-12-2002)
Kommentar
Fra : marianne hellemose


Dato : 28-12-02 09:25

Jeg ved at et af KV's kriterier er at katten skal kunne håndteres.

Det piner mig når katte bliver afvist det ene eller andet
sted, men jeg har også *lidt* forståelse for at internaterne
har deres begrænsninger, både pladsmæssigt og økonomisk og personalemæssigt
så selv om det er hårdt, så må de engang imellem vælge, og søde kælne
killinger er altså "mere omsættelige"

Jeg har en gang afleveret en killing på Inge's kattehjem,
og fik tilgengæld en STOR spand L*** i hovedet, det er
mit indtryk at afdelingen i Glostrup "skyder først og
spørger bagefter"

Så generelt synes jeg at alle steder prøver at gøre deres bedste under de
betingelser de har. Jeg ønsker og håber
at situationen bliver bedre, men det er fantastisk svært at
nå den "allervigtigste" gruppe, dem der synes at det er
"unaturligt" at neutralisere og dem som mener at det er
"hul i hovedet" at ofre penge på..........stort suk.........
Marianne

Hellemose Somali
hellemose.som@paradis.tdcadsl.dk

Some people have lives, others have cats




Aragorn Elessar (29-12-2002)
Kommentar
Fra : Aragorn Elessar


Dato : 29-12-02 08:43


"marianne hellemose" <hellemose.som@paradis.tdcadsl.dk> wrote in message
news:3e0d60bf$0$47403$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Jeg ved at et af KV's kriterier er at katten skal kunne håndteres.

-snip-

Øhh...nå!
Da jeg var på Kattes Værns Internat på Frederiksberg som frivillig hjælper,
havde de en flok afrikanske vildkatte de havde fået ind, som nærmest krævede
fuld rustning for at man i det hele taget skulle kunne komme i nærheden af
dem, for ikke at tale om at komme til at tømme deres bakke og fodre dem.
Mand, de var godt nok vilde!
Jo, man kunne da godt håndtere dem - hvis ellers man var
stivkrampevaccineret, havde sit sygesikringsbevis klar til skadestuebrug og
en solid livsforsikring i baghånden! Men flotte, det var de!

Gad vide hvad der blev af dem...

MvH Aragorn_dk



marianne hellemose (29-12-2002)
Kommentar
Fra : marianne hellemose


Dato : 29-12-02 09:27

Aragorn skrev

<havde de en flok afrikanske vildkatte de havde fået ind, som nærmest
krævede fuld rustning for at man i det hele taget skulle kunne komme i
nærheden af dem, >

*GGG* ja ingen regler uden undtagelser, at de har
taget lige netop den flok ind, er nok fordi det var "specielle" katte, hvis
fru jensen fra østre bøvelse ringer
ang. "vildkatte" i området vil kattene blive indfanget og aflivet, de har
ikke hverken plads eller resourcer til at
have en flok "alm." vilde katte siddende mens de prøver
at "tæmme" dem. Der er et kæmpe overskud af både
"vilde" og tamme katte, og jeg kan sådan set godt forstå at de er nødt til
at koncentrere sig om dem de har chance/
mulighed for at formidle videre.


Marianne

Hellemose Somali
hellemose.som@paradis.tdcadsl.dk

Some people have lives, others have cats




maz (28-12-2002)
Kommentar
Fra : maz


Dato : 28-12-02 10:48


"Pia J" wrote in message
>*snip* Hun har det i øvrigt fint, desværre er øjenbetændelsen kommet
tilbage og jeg
> synes noget af huden de har strammet op om såret er blevet lidt rød, så
det
> må jeg observere de næste par dage. Såret selv ser fint ud, men jeg kan se
> det strammer, hver gang hun vil vaske sig opgiver hun, fordi det er svært
at
> strække sig hele vejen.
>*snip*
> :Pia

Dejligt med en lille update om Muddi. Håber, at hun bliver helt rask. At hun
ikke er særlig livlig kan måske skyldes at såret netop strammer så meget, at
det gør ondt/generer, når hun skal bevæge sig.
Ærgerligt, at øjenbetændelsen er kommet igen - men hendes immunforsvar er
nok også helt i bund - håber det bedste..
Hvornår lægger du nye billeder ud?

:) maria



Pia J (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 28-12-02 17:56


"maz" <SLETDETTEmack@mail.dk> wrote

> Hvornår lægger du nye billeder ud?

Jeg har ikke været hjemme i dag og kunnet tage billeder i dagslys, og hun er
mildest talt ikke vild med den skarpe blitz man får om aftenen.

Se selv:

http://fantopia.com/fantozoo/images/catz/muddi271202c.jpg

:Pia


Joan Frederiksen (29-12-2002)
Kommentar
Fra : Joan Frederiksen


Dato : 29-12-02 21:40


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
>
> Jeg har ikke været hjemme i dag og kunnet tage billeder i dagslys, og hun
er
> mildest talt ikke vild med den skarpe blitz man får om aftenen.
>
> Se selv:
>
> http://fantopia.com/fantozoo/images/catz/muddi271202c.jpg
>

*LOL* uanset om Muddi kan li' det eller ej, så er det et kanont billede

Hilsen
Joan



Kate (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 28-12-02 15:47

Min kollega fik sidste år en tilløber som fødte nogle killinger. I år
har så en af hunkattene fået et kuld og et blevet i min kollegas have.
Min kollega er inkarneret hundemenneske og vidse ikke hvad hun skulle
stille op med kattene. Nu skete der så det at hende gamle hund
pludseligt døde og hvalpen som indtog hjemmet faldt pladask for det nye
hold killinger.
Nu kunne min kollega ikke få sig selv til at jage kattene væk så over
sommeren og efteråret har jeg fået hjulpet hende tilat tage
beslutningen om genudsætning. Af de 5 killinger var 3 meget kælne og
ville gerne kontakt mens de to sidste var fuldkommen vilde.

Efter at have haft kontakt med Inges Kattehjem i flere omgamge var hun
ved at opgive projektet. Først fik hun en god modtagelse, bl.a. fordi
hun gerne selv ville betale for steriliseringen af hunkatten, så den
kunne blive genudsat, hvis de så bare ville hjælpe killingerne. Senere
ændrede tonen sig så hun nærmest følte sig overfuset. Der er åbenbart
forskellige holdninger til behandlingen af folk for hun talte vist ikke
to gange med samme person derude.

kollegaen endte med at tage kontakt til KV som så kom med fælder og
hentede alle kattene. Jeg ved at de to vilde killinger blev aflivet,
men tror nok at de 3 andre fik lov at leve. Hunkatten blev så
steriliseret og genudsat og min kollega er så fodervært for den.

Desværre har jeg gennem årene hørt rigtigt mange dårlige historier om
Inges Kattehjem i Glostrup og de er synd for de burde jo gøre deres
arbejde for kattene, men jeg kender flere som har opgivet at købe kat
derude pga den hårde behandling de har fået. Man kan sagtens stille
krav til folk, men man kan gøre det på en god måde, men desværre virker
det som om det oftest bliver gjort på en stødende måde

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Nina El Falaki (28-12-2002)
Kommentar
Fra : Nina El Falaki


Dato : 28-12-02 20:03

Jeg fandt en gang to ungkatte, der var sat ud i Hareskoven. Jeg gik hjem og
ringede rundt. Kattens Værn havde lukket mellem jul og nytår og havde for
øvrigt ikke plads. DB tilbød vi kunne komme med dem, men vi skulle være klar
over, at 2 ældre katte så ville blive aflivet. Inges Kattehjem ville godt
tage i mod dem, men det var tydeligt, de troede, det var mine egne katte,
jeg var blevet træt af. Jeg skrev så et pænt brev til dem, og fik en
uforbeholden undskyldning, ligesom jeg fik at vide, at kisserne havde fået
nyt hjem sammen.

P.S. Selv om jeg nu har en brevkasse i Inges Kattehjems blad er jeg langt
fra altid enig med dem.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:0D5P9.15286$Hl6.1755892@news010.worldonline.dk...
> nu har debatten i dag drejet sig lidt om rygter og sådan og jeg har
faktisk
> i den seneste tid tænkt over noget.......
>
> kattens værn og inges kattehjem tager jo forvildede katte ind.... men
sjovt
> nok er jeg altid blevet afvist hvis jeg har kontaktet dem, og jeg har også
> læst et par gange herinde om folk der bliver afvist....
> hvilket for mig til at tænke.... hvilke kriterier er der egentlig for at
de
> tager en kat ind??
>
> og er der reelt nogen herinde der har afleveret en kat hos dem? eller er
det
> primært ved dødsfald og andre uheldige situationer de kommer til et
> internat??
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177505
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408554
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste