"STARSTAR" <STARSTAR.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:J0FN9.12408$Hl6.1415189@news010.worldonline.dk...
> I mit mellemlederjob har jeg ofte behov for at tage diverse notater med
> pen og papir fra møder, samtaler, ved forberedelse etc. Jeg har gennem
> snart 10 år forsøgt at finde frem til en skabelon/standard for hvordan
> man bedst opstiller sine stikord/notater i en fast struktur så det er
> overskueligt og let efterfølgende at bruge. Jeg er ikke på jagt efter et
> skema, men blot en metodik som kan anvendes på et stykke almindeligt
> linieret papir.
> Er der nogen der har kendskab til en metode/struktur som er
> anbefalelsesværdig? Gerne med henvisning til en hjemmeside, en bog el.
> lign.
> Et godt råd vil kunne hjælpe mig i mange år frem - og spare en masse tid.
>
> --
> Leveret af:
>
http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
En metode der virker fremragende på diverse videregående uddannelser er
følgende:
Skriv det med fra mødet / lektionen du mener er relevant at have noteret.
Derefter renskrives notatet. Dette er det vigtigste.
Du vil hurtigt finde lige præcis din måde at notere de vigtige oplysninger i
det renskrevne notat. Det kunne være at dele siden op i sektioner med f.eks.
skitser og kurver i højre side og beskrivelser og formler i venstre side.
Når du renskriver bliver du tvunget til at revurdere dit notat. Derfor
bliver du opmærksom på ting der er overflødige eller særligt vigtige.
Desværre tager det selvfølgelig længere tid før det færdige notat er færdigt
og klar til brug (eller arkivering). Men jeg mener helt klart at det er det
hele værd. Og hvor er det let og hurtigt at finde og bruge informationer
igen efter nogen tid.
Håber det gav lidt inspiration
Mvh Anders M Jensen