Anette wrote:
> Hvem kan give gode råd ?
jeg kan da forsøge ;)
> Manden som jeg er faldet voldsomt for har selv to piger lige som jeg
> og i sammen alder...
hvilken alder er det, hvis jeg må være så fri??
> Vi har ville holde børnene uden for men jeg kan
> mærke at det vil blive for hårdt i længden kun at skulle ses hver
> anden weekend.
det kan jeg jo kun give dig ret i..... det er smadder hårdt....
nu ved jeg ikke hvor længe i har kendt hinanden, og hvor alvorligt i mener
det, for det spiller sæfølig også en rolle i det her :)
> Så hvordan gør vi det her bedst muligt for alle parten?
det er meget forskelligt, og jeg synes det er svært at rådgive om når jeg
ikke kender børnenes alder....
> Jeg er egentligt ikke interesseret i meninger om at børnene ikke
> skal involveres...Kun hvordan vi gør det bedst.
kan jeg godt forstå..... hvad rager det andre mennesker hvad i gør og
vælger....
> Hvad har I gjort ? og hvad har I erfaret ?
jeg har to erfaringer... både som mor og som kommende papmor....
min søn var 5 år da jeg mødte min kæreste.... vi tog det ret roligt ( synes
vi selv) men var tidligt overbevist om at dette skulle kunne fungere, og at
det skulle være os.....
han er også den første mand som jeg var involveret med, min søn har mødt
efter jeg og hans far gik fra hinanden....
vi valgte at introducere ham som en ven i første omgang.... han var på besøg
og overnattede ( på sofaen) nogle weekender, og siden hen nogle enkelte
hverdage.... så langsomt begyndte vi at holde i hånden og sådan.... stille
og roligt introducere "kæreste" ting i hverdagen med min søn, som om det var
helt naturligt.... smurgte min søn om noget, fik han et ærligt svar (
naturligvis ikke for malende*G*).....
efter ca 2-3 måneder var min kæreste en fast bestanddel af min søns og mit
liv......
der gik lidt længere inden jeg mødte min søns datter....lige omkring et år
faktisk.... det skyldes den store afstand mellem os ( 3½ times togrejse)...
da jeg møder hende første gang er hun 3 år..... jeg er allerede tidligere
blevet omtalt som fars kæreste, og min kæreste talte med hende på vejen ned
til mig om at nu skulle de besøge mig og så videre, og hvilke ting der
skulle ske.... første gang hun var på besøg havde jeg dog ikke min søn
hjemme, for at gøre overgangen så blid som muligt ( hvis man kan kalde det
blidt at rejse så langt med et 3 årigt barn).....
jeg præsenterede mig og vi gjorde de samme ting den weekend som da min søn
mødte min kæreste første gang.... gik nogle lange ture i området, gik på
legeplads og rigtig hyggede os, men gemte "kæreste"adfæren lidt af
vejen.......
begge ungerne har fra deres respektive modforælder mødt en anden kæreste, så
konceptet var ikke nyt for dem..... men det hele faldt ligesom i hak da de
først fandt ud af "hakkeordenen" i hjemmet..... de blev introduceret og
brugte egentlig meget lang tid på at etablere en form for hakkeorden.....
der blev sladret i et væk om at nu gjorde den ene det og den anden det......
vi sagde dog fra fra starten og ville ikke høre på sladder...... naturligvis
havde vi et øre på legen og greb ind hvis der var tale om noget grelt.....
nu er der gået tre år... børnene har kendt hinanden i to, og vi bor sammen
nu ( min bonusdatter er på visit hver anden weekend)....... ungerne leger SÅ
kanont sammen.... de er henholdsvis 8 og 5 nu.... naturligvis har vi stadig
de små catfights... sådan er det jo med børn, men for størstedelen af tiden
fungerer det upåklageligt..... ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.