/ Forside / Teknologi / Udvikling / ASP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ASP
#NavnPoint
smorch 9259
Harlekin 1866
molokyle 1040
Steffanst.. 758
gandalf 657
smilly 564
gibson 560
cumano 530
MouseKeep.. 480
10  Random 410
Tjek om det er en gyldig email adresse
Fra : crha


Dato : 18-12-02 20:03

Hejsa

Hvordan tjekker man via ASP om en bruger har indtaset en gyldig email
adresse? altså emailadressen skal indeholde tegnene "@" og "."
Jeg vil ikke have det i VBScript eller JavaScript, men jeg skal bruge
det i ASP

På forhånd tak!

Mvh.
Casper

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


 
 
Arne (18-12-2002)
Kommentar
Fra : Arne


Dato : 18-12-02 23:03


> Jeg vil ikke have det i VBScript eller JavaScript, men jeg skal bruge
> det i ASP

ASP er baseret på VBScript...??!
Forstår ikke helt hvad du mener, men validering i VBScript er da også godt
nok.


--
mvh.
Arne Rasmussen
www.rasweb.dk



Jens Gyldenkærne Cla~ (18-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 18-12-02 23:20

Arne skrev:

>> Jeg vil ikke have det i VBScript eller JavaScript, men jeg
>> skal bruge det i ASP

> ASP er baseret på VBScript...??!

Tja - VBscript er default scriptsprog i asp - men ikke eneste
mulighed.

> Forstår ikke helt hvad du mener, men validering i VBScript er
> da også godt nok.

Så vidt jeg forstår vil han validere serverside - hvad der da også
er muligt. En meget simpel måde er at benytte instr-funktionen. En
noget mere avanceret løsning kan laves med regex.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Arne (19-12-2002)
Kommentar
Fra : Arne


Dato : 19-12-02 10:57

> Tja - VBscript er default scriptsprog i asp - men ikke eneste
> mulighed.

Hvorfor skal du kommenterer mit indlæg hvis du alligevel ikke har løsningen
med på den alternative mulighed du snakker om...???
Nu har jeg oplevet at blive "over-rulet" flere gange herinde på det sidste
og vil faktisk gerne have det frabedt. Fremover må dem/de der har de
tendenser gerne svare direkte til vedkommende der stiller spøsset herinde -
medmindre man selvfølgelig kan levere den mulighed man har tralvt med at
råbe op om.

mvh.

- Arne.




Jesper Stocholm (20-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 20-12-02 13:01

Arne wrote :

>> Tja - VBscript er default scriptsprog i asp - men ikke eneste
>> mulighed.
>
> Hvorfor skal du kommenterer mit indlæg hvis du alligevel ikke har
> løsningen med på den alternative mulighed du snakker om...???
> Nu har jeg oplevet at blive "over-rulet" flere gange herinde på det
> sidste og vil faktisk gerne have det frabedt. Fremover må dem/de der
> har de tendenser gerne svare direkte til vedkommende der stiller
> spøsset herinde - medmindre man selvfølgelig kan levere den mulighed
> man har tralvt med at råbe op om.

Da jeg tror, at du også har riven ude efter mig, så giver jeg lige mit
besyv med :)

Jeg er ikke enig med dig i, at du er blevet "over-ruled" et par gange i
de sidste tråde herinde. Jeg ser det mere som en uddybning af et par af
dine svar. Når jeg har valgt at uddybe nogle af dine indlæg, så skyldes
det, at jeg mener, at dine indlæg var udtryk for "halve sandheder". Det
synes jeg ikke er en god idé.

Jeg går ud fra, at du besøger gruppen af samme årsager som mange af os
andre - dvs noget med at kunne lære lidt herinde - men primært for at
hjælpe nogle medprogrammører, der har behov for et skub i den rigtige
retning. Specielt her er det vigtigt, at hjælpen er så udførlig som mulig
- og så præcis som muligt. Derfor synes jeg lidt, at du "skylder"
spørgeren at give et mere nuanceret svar end

"A`et står jo også for Active - dvs. bruger-interaktivitet (min
formulering: skriv til/fra DB) og det lader sig lissom ikke gi` sig på en
cd-rom....Vel...???"

Spørgeren vil blive meget bedre hjulpet af et nuanceret svar, og vil være
bedre rustet til at overkomme næste problem i rækken.

Og så er jeg i øvrigt meget enig i Jens' overvejelser.



--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk

Svar til gruppen og ikke til mig privat !
Skriv under det du svarer på - www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Arne (20-12-2002)
Kommentar
Fra : Arne


Dato : 20-12-02 13:17


> Og så er jeg i øvrigt meget enig i Jens' overvejelser.

Jamen, det er da fint så!!

Glædelig jul til jer begge..!

mvh.

- Arne.




Jens Gyldenkærne Cla~ (19-12-2002)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 19-12-02 22:26

Arne skrev:

>> Tja - VBscript er default scriptsprog i asp - men ikke eneste
>> mulighed.
>
> Hvorfor skal du kommenterer mit indlæg hvis du alligevel ikke
> har løsningen med på den alternative mulighed du snakker
> om...???

Jeg kommenterede en fejl i dit indlæg. Oplysninger givet på usenet
skal helst være korrekte - den bedste måde at sikre det på er ved
at blande sig når de ikke er det (tro mig, jeg er skam også selv
blevet korrekset).


> Nu har jeg oplevet at blive "over-rulet" flere gange
> herinde på det sidste og vil faktisk gerne have det frabedt.

Beklager, men ønske får du ikke opfyldt. Usenet er et frit forum
sålænge folk holder sig til netiketten. Du kan ignorere mine indlæg
hvis du ikke gider at læse dem, men du kan ikke bestemme hvilke
indlæg jeg eller andre skal besvare.

> Fremover må dem/de der har de tendenser gerne svare direkte
> til vedkommende der stiller spøsset herinde

Jeg har vist også svaret en del på "oprindelige" indlæg - det er
altså ikke et enten/eller.

> - medmindre man selvfølgelig kan levere den mulighed man har
> tralvt med at råbe op om.

Hvis jeg kan se at et svar eller en kommentar er forkert vil jeg
forbeholde mig retten til at påtale det - uanset om jeg selv har en
brugbar løsning. Det er naturligvis bedst hvis man også kan levere
en færdig løsning, men det er ikke et krav.

Jeg sætter opfølgning til netikettegruppen hvor denne debat hører
hjemme.

FUT: dk.admin.netikette (svar på dette indlæg sendes til nævnte
gruppe og kan ikke ses her)
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jesper Stocholm (18-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 18-12-02 23:20

crha wrote :

> Hvordan tjekker man via ASP om en bruger har indtaset en gyldig email
> adresse? altså emailadressen skal indeholde tegnene "@" og "."
> Jeg vil ikke have det i VBScript eller JavaScript, men jeg skal bruge
> det i ASP

Hvis du blot vil sikre dig, at der er et punktum og et snabel-a i den
opgivne emailadresse, så kan du bruge instr() til det.

if instr(strEmail,".")>0 AND instr(strEmail,"@")>0 then
   ' registrer emailadresse
else
   ' sig nej !
end if

Du kan dog lave regular expressions med VBScript på serversiden, der vil
give et noget mere slagkraftigt værktøj.



--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk

Svar til gruppen og ikke til mig privat !
Skriv under det du svarer på - www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jakob Andersen (19-12-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Andersen


Dato : 19-12-02 22:53

"crha" <crha.news@kandu.dk> wrote
> Hvordan tjekker man via ASP om en bruger har indtaset en gyldig email
> adresse? altså emailadressen skal indeholde tegnene "@" og "."

Hvis du blot vil tjekke om emailen lever op til ovenstående krav kan du blot
bruge:

<%
Function ValidEmail( strEmail )
If Instr( Email, "@" ) > 0 AND Instr( Email, "." ) > 0 Then
ValidEmail= True
Else
ValidEmail = False
End If
%>

Men ovenstående er ikke helt 100% sikkert da der stadig kan være fejl i
emailen, så næste trin er at validere email vha. Regular expressions:


Function ValidEmail2( strEmail )
Dim RegEx
Set RegEx = New RegExp
RegEx.Pattern = "^[a-z\-_\.0-9]+@[a-z\-_\.0-9]+\.[a-z]{2,6}$"
RegEx.IgnoreCase = True
ValidEmail = RegEx.Test( strEmail )
End Function

Næste skridt i en valideringsprocess vil være at kontakte den mailserver der
står til at modtage mail på domænet (MX recorden ved et DNS opslag) og
spørge denne om brugeren er kendt på domænet. Men det vil være lidt for
omfattende at beskrive her

Alt ovenstående kode er utestet.

> Jeg vil ikke have det i VBScript eller JavaScript, men jeg skal bruge
> det i ASP

ASP er et framework, i dette framework kan man som standard afvikle 2
scriptsprog, nemlig JScript og VBScript. Den ovenstående kode er i VBScript
som er det mest brugte.

Man kan ikke skrive kode i ASP, man skriver kode i et scriptingsprog og gør
brug af ASP's objekter.

--
Jakob Andersen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408536
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste