Fra
http://www.sa.dk/lak/brugearkivet/glemneark/skifte.htm
Både Danske Lov fra 1683 og tidligere love har regler for, hvem der kan
arve, og for, hvordan og hvornår man bør holde skifte. Især i købstæderne og
på krongodser kan man godt finde skifter, der går tilbage til begyndelsen af
1600-årene - eller endnu længere! Danske Lov påbød også bl.a. indførelse af
skifteprotokoller - det kom dog først til at gælde for godsejernes
skifteretter fra 1719.
I 1790 og 1792 kom forskellige forordninger om skiftevæsnets indretning og
om arveafgift. Det betød, at alle dødsfald i princippet skulle registreres
af skiftemyndighederne. I 1700-tallets slutning blev der også "ryddet op" i
de mange "småskifteretter", som fandtes især i København. Fra 1817 blev
godsejernes ret til at holde skifte begrænset kraftigt - og fra 1851 faldt
den helt væk.
Mange slags "skifteprotokoller"
Oplysninger om et skifte findes i forskellige protokoller og dokumenter.
Forseglingsprotokollen konstaterer, hvilke værdier, som tilhørte den døde,
og hvem der skal arve. Registre- ringsprotokollen opremser - især i ældre
tid -alle den dødes ting: køer, får, lysestager, strømper, stegepander mv.
Behandlingsprotokollen eller skifteprotokollen fortæller, hvem der skal have
hvad, hvad skiftet koster, hvilke udgifter boet har haft, fx til
begravelsen.
se også
http://www.sa.dk/lak/brugearkivet/glemneark/skifte2.htm
--
Med venlig hilsen
Tom Stryhn Sr.
stryhn@email.dk
http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~stryhn/
sidst opdateret 13. dec. 2002
"Nakita" <Nakita.news@kandu.dk> wrote in message
news:ykbL9.1494$Hl6.102165@news010.worldonline.dk...
> Hvad er egentlig et skifte og hvilke oplysninger kan man få ud fra
> skifteprotokoller?
>
> Hilsen Nakita
>
> --
> Leveret af:
>
http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>