> Det er faktisk første gang jeg skriver i en nyhedsgruppe, så jeg er ikke
> lige inde i det.
Velkommen
Når du nu er helt ny, så får du lige to hurtige tip:
1. Undlad at anføre din hjemmemailadresse som returadresse, da den
bliver høstet af spamrobotter. Enten kan du oprette en anden mailadresse,
fx en Hotmail, som du kun bruger til nyhedsgrupper, eller også kan du
tilføje et ord som REMOVE, FJERN eller XXX efter @-tegnet, så folk
der vil svare privat kan se, hvad der skal fjernes for at adressen virker.
Hvis du indsætter ordet før @ i stedet for efter, bliver din udbyders
servere belastet af spam, så placer det helst efter.
Jeg kan se, du bruger Outlook Express. Du foretager ændringerne her:
Funktioner/Konti/fanebladet Nyheder/Egenskaber for din newsserver-
konto.
2. Når du svarer på et indlæg er det en rigtig god idé at skrive svaret
under det, du svarer på, da det i høj grad letter arbejdet for os andre.
Det er noget bøvl først at skulle scrolle ned for derefter at skulle scrolle
op igen.
Det er en del af den såkaldte Netikette (etikette for nettet), der er en
samling gode råd om 'opførsel'. Du kan læse mere om dem her,
http://www.usenet.dk/, hvor der er flere gode oplysninger til nye folk i
nyhedsgrupperne.
> Jeg var også lidt i tvivl om gruppen.
Se linket ovenfor
Mvh.
Morten