/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Stor brugertilfredshed med folkeskolen
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 05-12-02 15:39

"Tilfredsheden ville ikke være så stor, hvis ikke lærerne ydede
en glimrende indsats."


Torsdag d. 5. december kl. 10:13
Stor brugertilfredshed med dagpasning og folkeskole

KL har i samarbejde med Danmarks Statistik gennemført en
landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse blandt et
repræsentativt udsnit af forældre med børn i folkeskole eller
dagpasning. Det er sket ved hjælp af et nyt koncept for
benchmarking af brugertilfredshedsundersøgelser, som KL har
udviklet. Tallene afslører en markant overordnet tilfredshed.

Link til pressemeddelelsen vdr. ovennævnte brugerundersøgelse:
http://www.kl.dk/282105/


Og her citater fra pressemeddelelsens skriv vdr. Folkeskolen:

------->>
78 pct. af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med
deres barns skole, mens kun 9 procent er utilfredse eller meget
utilfredse.

- Kommunerne har grund til at være stolte over den markante
tilfredshed på disse to helt centrale serviceområder, siger
formanden for KL's IT-og erhvervsudvalg, borgmester Erik Fabrin,
i en kommentar.

Godt grundlag for dialog med lærerne
- Også på folkeskoleområdet kan vi glæde os over resultaterne.
Behovet for at styrke det faglige niveau debatteres livligt, men
tre ud af fire forældre erklærer sig tilfredse med børnenes
faglige udbytte og undervisningens kvalitet, mens kun hver tiende
er decideret utilfreds, siger Erik Fabrin.

- Tallene giver et godt grundlag for den dialog, KL for nylig har
indledt med Danmarks Lærerforening bl.a. om, hvordan lærernes
anseelse, faglighed og status kan blive løftet. Tallene viser, at
det står meget bedre til, end det af og til bliver postuleret.
Tilfredsheden ville ikke være så stor, hvis ikke lærerne ydede
en glimrende indsats.
-------<<

--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.



 
 
Svend Pedersen (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Svend Pedersen


Dato : 05-12-02 16:58

"Grethe / Sportslex" <sportslex_editor@sportslex.com> skrev i en meddelelse
news:asno43$ks4$1@sunsite.dk...
>
> Stor brugertilfredshed med dagpasning og folkeskole

Ja, det er imponerende. Hvad siger det noget om? Kvalitetsniveauet eller
forventningsniveauet?

Jeg har selv i år 2000 gennemført en undersøgelse for Københavns Kommune
hvor konklusionen var, at 81 procent af borgerne er tilfredse med
gaderenholdelsen på de offentlige veje. Andre undersøgelser gav det stik
modsatte resultat - det afhænger jo lidt af, hvordan man formulerer
spørgsmålet og stiller præmisserne op. Tag en tur rundt i byens gader og se,
om I er enige.

Ligesom gaderenholdelsen i København kan blive langt bedre, så mener jeg
også, at vi ved at benchmarke os med udlandet kan finde
forbedringspotentialer, så der er ingen grund til at tro, at sådan noget som
"godt nok" overhovedet eksisterer.





Peter Hindsgaul (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 05-12-02 17:02

"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3def772a$0$236
> Ja, det er imponerende. Hvad siger det noget om? Kvalitetsniveauet eller
> forventningsniveauet?

Eftersom forældre generelt er meget kvalitetsbevidste når det drejer sig om
deres børns skolegang, siger det noget om kvalitetsniveauet.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



Grethe / Sportslex (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 06-12-02 10:48

"Peter Hindsgaul" skrev i en meddelelse...
> Eftersom forældre generelt er meget kvalitetsbevidste
> når det drejer sig om deres børns skolegang, siger det
> noget om kvalitetsniveauet.

Ja, det er kvalitetsniveauet, det drejer sig om.

Undersøgelsen er ikke offentliggjort, kun dens overordnede
hovedresultater, hvorfor det selvfølgelig ikke på nuværende
tidspunkt er muligt på et sagligt niveau at vurdere resultatet
for menigmand.

Undersøgelsen er beregnet til at give kommunerne et grundlag for
en vurdering af, hvordan kommunerne klarer sig i forhold til
andre enkeltkommuner, sammenlignelige kommunetyper og
landsresultater, samt intern i kommunen på institutionsniveau.
Dvs. sammenligne sig med andre for derved at kunne lære af de
bedste.

Altså brugbart styringsmiddel i den konstante udvikling af
Folkeskolen.


--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.



Svend Pedersen (06-12-2002)
Kommentar
Fra : Svend Pedersen


Dato : 06-12-02 11:04

"Grethe / Sportslex" <sportslex_editor@sportslex.com> skrev i en meddelelse
news:asprcc$l5$1@sunsite.dk...
>
> Undersøgelsen er ikke offentliggjort, kun dens overordnede
> hovedresultater, hvorfor det selvfølgelig ikke på nuværende
> tidspunkt er muligt på et sagligt niveau at vurdere resultatet
> for menigmand.

Det er jeg helt enig med dig i. Du glemte blot at skrive dette i dit
indledende indlæg, hvor du ukritisk refererede KLs utidige selvros.

Det er dog allerede på nuværende tidspunkt muligt at gennemhulle Erik
Fabrins synspunkter og konklusioner, netop fordi disse baseres på en
overfortolkning af undersøgelsens overordnede resultater. Erik Fabrins
kommentarer har et klart politisk sigte, bl.a.

1) Skabe arbejdsro om folkeskolen
2) Skabe intern enighed med folkeskolelærerne om anvendeligheden af denne og
tilsvarende kvalitetsundersøgelser
3) Motivere til yderligere forbedringer
4) Afmontere diskussionen om, hvorvidt kommunerne gør det godt nok på
skoleområdet.

1-3 finder jeg meget sympatisk, pkt 4 har jeg det lidt sværere med.

Det er lidt farligere, hvis en sådan undersøgelse anvendes til at immunisere
skoleområdet mod forandringspres. Derved forfejler den sit formål, som du
selv refererede til.





Grethe / Sportslex (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 10-12-02 15:11

"Grethe / Sportslex" skrev i en meddelelse...
> Undersøgelsen er ikke offentliggjort, kun dens
> overordnede hovedresultater

Jeg er privat blevet spurgt om link til de overordnede
hovedresultater af landsundersøgelsen. Det er her:
http://www.kl.dk/281980/

Det er på denne side, det fremgår, at forældrene i en ”alt i
alt” vurdering af deres folkeskole har svaret, at 55,5 % er
tilfredse og 22,5 % er meget tilfredse.

Altså at 78 % af Folkeskolens brugere i en "al i alt" vurdering
enten er tilfredse eller meget tilfredse.


--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.



Svend Pedersen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Svend Pedersen


Dato : 10-12-02 15:29

"Grethe / Sportslex" <sportslex_editor@sportslex.com> skrev i en meddelelse
news:at4sb4$nmq$1@sunsite.dk...
>
> Det er på denne side, det fremgår, at forældrene i en "alt i
> alt" vurdering af deres folkeskole har svaret, at 55,5 % er
> tilfredse og 22,5 % er meget tilfredse.
>
> Altså at 78 % af Folkeskolens brugere i en "al i alt" vurdering
> enten er tilfredse eller meget tilfredse.

Du har tilsyneladende ikke helt forstået mine indlæg tidligere i denne
debat.

Jeg vil derfor opfordre dig til at læse siden helt til ende. Allerede ét
spadestik dybere opdager den skarpsindige og kritiske læser nemlig, at noget
er galt. Ikke på ét delparameter er "den gennemsnitlige" bruger tilfreds.
Undersøgelsen bærer nemlig i sig et metodisk problem, hvorfor en ukritisk
gengivelse af undersøgelsens overordnede resultat er vildledende. Det er
altid trist og problematisk, når statistisk misbruges.

Og så er ét af formålene med benchmarkingundersøgelsen endda - angiveligt -
"at undgå proportionsforvrængninger i den offentlige debat".....




Peter Hindsgaul (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 10-12-02 17:22


"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3df60e3f$0$35819>
> Du har tilsyneladende ikke helt forstået mine indlæg tidligere i denne
> debat.

Du har tilsyneladende ikke forstået at 78 % af de adspurgte har svaret at de
er tilfredse eller meget tilfredse med folkeskolen.
Det er et faktum du ikke kan ændre.
At der så er 22 % der i en eller anden grad IKKE er tilfredse er bestemt et
problem der skal tages hånd om, men det ændrer ikke på at 78 % rent faktisk
er tilfredse.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul



Svend Pedersen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Svend Pedersen


Dato : 10-12-02 17:46

"Peter Hindsgaul" <peter@pfhjienrdnsdgeatutle.dk> skrev i en meddelelse
news:3df614ad$0$248$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Du har tilsyneladende ikke forstået at 78 % af de adspurgte har svaret at
de
> er tilfredse eller meget tilfredse med folkeskolen.
> Det er et faktum du ikke kan ændre.
> At der så er 22 % der i en eller anden grad IKKE er tilfredse er bestemt
et
> problem der skal tages hånd om, men det ændrer ikke på at 78 % rent
faktisk
> er tilfredse.
>
> Venlig hilsen
> Peter Hindsgaul

Man kunne godt ønske, at de stakkels folkeskoleelever i denne moderne,
komplicerede og bedrageriske verden blev udstyret med en lidt mere kritisk
sans. Det er jo trods alt ét af argumenterne for, at de rent faglige
egenskaber som læsning, stavning, regning og naturvidenskab halter
gevaldrigt bagefter internationale standarder.

Jeg har allerede forholdt mig til ovenstående i hele to indlæg, nemlig

Message-ID: news:3def8502$0$189$edfadb0f@dread15.news.tele.dk

og

Message-ID: news:3def8ed8$0$126$edfadb0f@dread15.news.tele.dk

og disse konkrete argumenter har ingen endnu taget stilling til. At man
bevidstløst gentager en metodeproblematisk undersøgelses endnu mere
problematiske og politisk farvede fortolkninger rækker ikke ligefrem til en
Nobelpris.

Jeg kan godt lægge to tal sammen, og 55% + 22% giver også på min
bordkalkulator 77%, men det ændrer jo ikke ved min konkrete og saglige
kritik, som du meget gerne må forholde dig til. På forhånd tak.

Venligst,

Svend P




Svend Pedersen (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Svend Pedersen


Dato : 05-12-02 17:44

"Grethe / Sportslex" <sportslex_editor@sportslex.com> skrev i en meddelelse
news:asno43$ks4$1@sunsite.dk...
> "Tilfredsheden ville ikke være så stor, hvis ikke lærerne ydede
> en glimrende indsats."
>
>
> Torsdag d. 5. december kl. 10:13
> Stor brugertilfredshed med dagpasning og folkeskole

Nu har jeg læst undersøgelsen, og den tegner et skønmaleri af virkeligheden.
Der er tale om skammelig selvros fra KLs side. Læs selv hvorfor:

55,5 procent er "tilfredse", og 22,5 % er "meget tilfredse" med skolen som
helhed, oplyses det, hvilket dækker over en sammenvægtning af 12 parametre
indenfor samarbejde og kontakt, faglighed, indflydelse, trafiksikkerhed,
informationer, valgmuligheder. For hvert parameter gives en
tilfredshedsscore på 1 til 5 således:

1 er meget utilfreds
2 er utilfreds
3 er hverken/eller
4 er tilfreds
5 er meget tilfreds

Ingen enkeltparametre scorer mere end 3,91 i gennemsnit! Forældrene opfylder
altså på ingen enkeltparametre kravene til at være "tilfredse".

Nogen vil måske påstå, at jeg kun ser halvtomme flasker, hvor andre ser
halvfyldte, men jeg kan ikke udholde denne kvalmende selvtilfredshed fra et
kommunalt system, der ret beset ikke gør tingene godt nok.

Svend




Peter Hindsgaul (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 05-12-02 18:09

"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3def8502$0$189$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Ingen enkeltparametre scorer mere end 3,91 i gennemsnit! Forældrene
opfylder
> altså på ingen enkeltparametre kravene til at være "tilfredse".

Jo, 55,5 % har svaret de er tilfredse og 22,5 % har svaret at de er meget
tilfredse. Det betyder at 78 % enten er tilfredse eller meget tilfredse.
Hvordan et gennemsnit så bliver er i denne sammenhæng irrelevant.

Hvor svært kan det være?

Venlig hilsen
Peter Hidnsgaul




Svend Pedersen (05-12-2002)
Kommentar
Fra : Svend Pedersen


Dato : 05-12-02 18:39

"Peter Hindsgaul" <peter@pfhjienrdnsdgeatutle.dk> skrev i en meddelelse
news:3def881c$0$47064$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:3def8502$0$189$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Ingen enkeltparametre scorer mere end 3,91 i gennemsnit! Forældrene
> opfylder
> > altså på ingen enkeltparametre kravene til at være "tilfredse".
>
> Jo, 55,5 % har svaret de er tilfredse og 22,5 % har svaret at de er meget
> tilfredse. Det betyder at 78 % enten er tilfredse eller meget tilfredse.
> Hvordan et gennemsnit så bliver er i denne sammenhæng irrelevant.
>
> Hvor svært kan det være?

Det glæder mig at træffe et menneske, der tilsyneladende ikke mener, man
behøver forholde sig kritisk til den praktiske anvendelse af statistik. Det
er vist første gang det sker (men helt så slemt forholder det sig nu næppe
heller).

Når man ikke gives muligheden for at svare fx 3.5 eller 3.7 eller 3.2 (hvor
3 er "hverken/eller" - hvad det så end betyder, og 4 er "tilfreds"), men kun
*enten* 3 eller 4, så vælger man 4, hvis man overordnet set ligger på 3.5
eller derover. Sådan ville jeg selv vælge. Derfor er det overordnede svar
meningsløst, for undersøgelsen giver slet ikke mulighed for at svare
tilstrækkeligt nuanceret på dette niveau. 78% ligger overordnet set på 3.5
eller derover, og 3.5 er ikke "tilfreds" - det er sådan lidt over
"ligeglad", eller hvad nu "hverken / eller" lægger op til.

Desuden mener jeg, at et svar som "hverken/eller" er noget vrøvl. Menes der
"middel", eller menes der "ved ikke"? Hvad har de adspurgte egentligt
svaret, og stemmer dette med hvad svarene anvendes til?

Man *skal* et spadestik eller to ned for at forstå undersøgelsens metoder og
præmisser, og det tror jeg nu egentlig også, du udmærket er klar over.

Igen: ingen enkeltparametre opfylder kravet til at være "tilfreds", så det
må forekomme ulogisk, hvis den overordnede konklusion når til, at forældrene
vitterligt *er* tilfredse. Som jeg har vist, er dette heller ikke tilfældet.
Det er KL selv, der fejlfortolker deres egen undersøgelse.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408176
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste