/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Bange - for hvad??? (lang)
Fra : Ann K.


Dato : 29-11-02 21:45

Hejsa.
Som flere herinde ved, overtog vi i juni måned et lille rødt forskræmt
kræ ved navn Namacoola.... Hun havde haft nogle meget dårlige oplevelser
med sine tre tidligere katte-bofæller (udstødelse af flokken og
slåskampe) og selv om hendes tidligere menneske gjorde en del for at
hjælpe hende, blev hun mere og mere utryg og nervøs

Det stakkels lille kræ blev så omplaceret til et hjem med to hunde og
tre meget store og solide hankatte... de første par dage tilbragte hun
under sofaen, men langsomt blev hendes nysgerrighed og behov for kontakt
det, som vandt over skrækken
Idag har hun sin HELT Aske og sin bedsteste veninde (hunden) Dise og
tuller glad rundt om Tjalfe og (hunden) Sif.... skulle Tjalfe finde på
at afvise hende med et ordentligt hvæs - nå ja, så ryster hun det af sig
meget hurtigt... hun ved at han ikke er så slem - kun lidt keeeedelig
Desværre har hun stadig nogle problemer med sin allerførste ven her
i huset, nemlig Ranje... Men på den anden side - Ranje har et problem
med ALLE i huset. Han har fået konstateret gigt - og det har desværre
givet nogle adfærdsændringer, som vi så "kæmper" med at få løst op for
(ikke helt let med en kat som i forvejen havde adfærdsproblemer).

Namacoola har også været "introduceret" til husets Dronning Saga...
første gang med et noget uheldigt resultat... Namacoola tissede i
telefonen af skræk *sss* selv om Saga var på den anden side af et lukket
vindue og kun hvæsede.... Men siden har de kunne se hinanden gennem
vinduet - og der har ikke været flere "episoder".

Vores hus er lidt underligt indrettet, idet det består af et meget lille
hus der vha en udestue er sammenbygget med et endnu mindre anneks
(annekset er vores soveværelse og Saga's domæne)... Saga hader som
bekendt andre katte og vi er derfor nærmest specialister i at lukke døre
hermetisk til - netop for at undgå at hun mødes med nogle af de andre
katte... For et stykke tid siden var det så lige ved at gå helt galt...
Jeg havde netop lukket Saga ud, gik gennem udestuen og åbnede så døren
til huset - ud røg Namacoola! Lige i "favnen" på Saga! Er I klar over _
hvor_ lynhurtig man kan bevæge sig, selv om man nærmest stadig sover???
Pjuhh - det sidste Namacoola har brug for er at agere legetøj for
hystaden Saga!
Men siden har hun siddet og gnækket genkendende, når hun har fået øje på
Saga... Tydeligt at Namacoola også gerne vil i kontakt med den der sødde
misser

Vi har da også forsøgt os med at give Namacoola sele på, så hun kunne
komme lidt ud i haven... afgjort ikke en succes! Hun er virkelig bange
og skal i hvert fald ikke ud af døren i udestuen! Det har Manden så
udnyttet, sådan at han roser hende for hendes forsigtighed - og på den
måde får præget ind i tøsen at det _er_ væmmeligt at komme udenfor!
(Selv om resten af vores Bande kommer ud, så tør vi simpelthen ikke at
lade en abyssinier rende løs! Og da slet ikke Namacoola - hun ville
højst overleve i 2 timer!!)

I går aftes skete så det vi hele tiden har været bange for - Namacoola
smuttede uset mellem benene på Manden ud i vores lille vindfang...
vindfanget bliver brugt som slusesystem, når man skal ud og ind af vores
hoveddør - netop fordi vi så undgår at der er direkte adgang fra huset
og til det udenfor... men Namacoola smuttede altså ud i vindfanget...
Jeg var netop kommet hjem fra arbejde (kl. 23.00) og grunden til at
Manden overhovedet havde haft åbnet ud til vindfanget var, at han som
sædvanligt havde lukket Sif ud til mig i forhaven, så vi kunne hilse
pænt goddag.... Da jeg så åbnede hoveddøren styrtede et lille rødt
kuglelyn ud i mørket og regnen *GYS* Selvfølgelig greb jeg efter hende,
men det er umuligt at få fat i en aby-mis, når man samtidig har hænderne
fulde af styrthjelm, scooternøgler, handsker og taske! Tror faktisk at
jeg fik skræmt hende en smule Heldigvis... Hun stoppede op lige ved
hushjørnet og flygtede så ind i et lille bed, hvor hun sad og brølede
alt, hvad hun kunne! Det var koldt og vådt og mørkt... Hendes eventyr
viste sig ikke at være spor sjovt! Jeg smed selvfølgelig alt hvad jeg
havde i hænderne og begyndte så at kalde på hende og lidt efter kunne
jeg se hende, hvor hun sad og trykkede sig - mens hun stadig brølede
højt... Det gik faktisk ret nemt at få fat i hende - og for én gang
skyld sad hun helt stille, mens hun blev båret ind i vindfanget og jeg
fik lukket hoveddøren Så tog pokker ved hende og hun krattede løs
for at komme ned... på gulvet gik hun i gang med at forsøge at kratte
sig gennem døren ind til stuen og da jeg åbnede den, styrtede hun ind og
direkte hen til Aske Trøst til en lille forskrækket mis!!! Efter at
han havde vasket hendes ører, tog hun turen rundt til os alle - højt
spindende, ligesom hun ville sige at hun var sååå glad for at være inde
igen

Ja - ved egentlig ikke hvad jeg vil med denne laaange beretning... andet
end måske at sige at Namacoola har det godt - og vist nok har overvundet
de fleste af sine komplekser
For bange og forskræmt kan man da ikke længere kalde hende!

Mvh Ann




 
 
Jacob Saaby Nielsen (29-11-2002)
Kommentar
Fra : Jacob Saaby Nielsen


Dato : 29-11-02 22:19

On Fri, 29 Nov 2002 21:44:41 +0100, "Ann K." <tsars@os.dk> wrote:

>For bange og forskræmt kan man da ikke længere kalde hende!

Sød historie, og lækkert at høre

Apropos døre, så kommer misserne næsten altid ud og siger velkommen
hjem når jeg sætter nøglen i døren.

Undtaget idag, hvor Scottie så åbenbart havde lagt sig lige inden for
døren. Der synes han så at han sku' blive liggende selvom jeg prøvede
at åbne døren. Så, jeg måtte lige så stille og roligt lirke døren op.

For ik' så lang tid siden, flygtede han ud i opgangen. Ned af
trapperne gik det, og jeg kom selvfølgelig efter ham. Af en eller
anden grund begyndte han så at stå og hoppe op og ned af underboens
dør ? Weird

Nåh, men godt at høre i hvert fald

Jacob

Trine Piltoft (29-11-2002)
Kommentar
Fra : Trine Piltoft


Dato : 29-11-02 22:18

Hej Ann!

> Ja - ved egentlig ikke hvad jeg vil med denne laaange beretning...

Kan godt være du ikke ved havd du vil med beretningen, men hvor var det dog
dejlig læsning. Og dejligt at den lille Namacola slap helskindet fra hendes
udetur og selvfølgelig også mødet med Saga

Mange hilsner fra
Trine & misserne



Camilla Baird (29-11-2002)
Kommentar
Fra : Camilla Baird


Dato : 29-11-02 23:56

On 29/11/2002 21:44, in article as8jjt$2r0$1@sunsite.dk, "Ann K."
<tsars@os.dk> wrote:

> Hejsa.
> Som flere herinde ved, overtog vi i juni måned et lille rødt forskræmt
> kræ ved navn Namacoola.... Hun havde haft nogle meget dårlige oplevelser
> med sine tre tidligere katte-bofæller (udstødelse af flokken og
> slåskampe) og selv om hendes tidligere menneske gjorde en del for at
> hjælpe hende, blev hun mere og mere utryg og nervøs
>
> Det stakkels lille kræ blev så omplaceret til et hjem med to hunde og
> tre meget store og solide hankatte... de første par dage tilbragte hun
> under sofaen, men langsomt blev hendes nysgerrighed og behov for kontakt
> det, som vandt over skrækken
> Idag har hun sin HELT Aske og sin bedsteste veninde (hunden) Dise og
> tuller glad rundt om Tjalfe og (hunden) Sif.... skulle Tjalfe finde på
> at afvise hende med et ordentligt hvæs - nå ja, så ryster hun det af sig
> meget hurtigt... hun ved at han ikke er så slem - kun lidt keeeedelig
> Desværre har hun stadig nogle problemer med sin allerførste ven her
> i huset, nemlig Ranje... Men på den anden side - Ranje har et problem
> med ALLE i huset. Han har fået konstateret gigt - og det har desværre
> givet nogle adfærdsændringer, som vi så "kæmper" med at få løst op for
> (ikke helt let med en kat som i forvejen havde adfærdsproblemer).
>
> Namacoola har også været "introduceret" til husets Dronning Saga...
> første gang med et noget uheldigt resultat... Namacoola tissede i
> telefonen af skræk *sss* selv om Saga var på den anden side af et lukket
> vindue og kun hvæsede.... Men siden har de kunne se hinanden gennem
> vinduet - og der har ikke været flere "episoder".
>
> Vores hus er lidt underligt indrettet, idet det består af et meget lille
> hus der vha en udestue er sammenbygget med et endnu mindre anneks
> (annekset er vores soveværelse og Saga's domæne)... Saga hader som
> bekendt andre katte og vi er derfor nærmest specialister i at lukke døre
> hermetisk til - netop for at undgå at hun mødes med nogle af de andre
> katte... For et stykke tid siden var det så lige ved at gå helt galt...
> Jeg havde netop lukket Saga ud, gik gennem udestuen og åbnede så døren
> til huset - ud røg Namacoola! Lige i "favnen" på Saga! Er I klar over _
> hvor_ lynhurtig man kan bevæge sig, selv om man nærmest stadig sover???
> Pjuhh - det sidste Namacoola har brug for er at agere legetøj for
> hystaden Saga!
> Men siden har hun siddet og gnækket genkendende, når hun har fået øje på
> Saga... Tydeligt at Namacoola også gerne vil i kontakt med den der sødde
> misser
>
> Vi har da også forsøgt os med at give Namacoola sele på, så hun kunne
> komme lidt ud i haven... afgjort ikke en succes! Hun er virkelig bange
> og skal i hvert fald ikke ud af døren i udestuen! Det har Manden så
> udnyttet, sådan at han roser hende for hendes forsigtighed - og på den
> måde får præget ind i tøsen at det _er_ væmmeligt at komme udenfor!
> (Selv om resten af vores Bande kommer ud, så tør vi simpelthen ikke at
> lade en abyssinier rende løs! Og da slet ikke Namacoola - hun ville
> højst overleve i 2 timer!!)
>
> I går aftes skete så det vi hele tiden har været bange for - Namacoola
> smuttede uset mellem benene på Manden ud i vores lille vindfang...
> vindfanget bliver brugt som slusesystem, når man skal ud og ind af vores
> hoveddør - netop fordi vi så undgår at der er direkte adgang fra huset
> og til det udenfor... men Namacoola smuttede altså ud i vindfanget...
> Jeg var netop kommet hjem fra arbejde (kl. 23.00) og grunden til at
> Manden overhovedet havde haft åbnet ud til vindfanget var, at han som
> sædvanligt havde lukket Sif ud til mig i forhaven, så vi kunne hilse
> pænt goddag.... Da jeg så åbnede hoveddøren styrtede et lille rødt
> kuglelyn ud i mørket og regnen *GYS* Selvfølgelig greb jeg efter hende,
> men det er umuligt at få fat i en aby-mis, når man samtidig har hænderne
> fulde af styrthjelm, scooternøgler, handsker og taske! Tror faktisk at
> jeg fik skræmt hende en smule Heldigvis... Hun stoppede op lige ved
> hushjørnet og flygtede så ind i et lille bed, hvor hun sad og brølede
> alt, hvad hun kunne! Det var koldt og vådt og mørkt... Hendes eventyr
> viste sig ikke at være spor sjovt! Jeg smed selvfølgelig alt hvad jeg
> havde i hænderne og begyndte så at kalde på hende og lidt efter kunne
> jeg se hende, hvor hun sad og trykkede sig - mens hun stadig brølede
> højt... Det gik faktisk ret nemt at få fat i hende - og for én gang
> skyld sad hun helt stille, mens hun blev båret ind i vindfanget og jeg
> fik lukket hoveddøren Så tog pokker ved hende og hun krattede løs
> for at komme ned... på gulvet gik hun i gang med at forsøge at kratte
> sig gennem døren ind til stuen og da jeg åbnede den, styrtede hun ind og
> direkte hen til Aske Trøst til en lille forskrækket mis!!! Efter at
> han havde vasket hendes ører, tog hun turen rundt til os alle - højt
> spindende, ligesom hun ville sige at hun var sååå glad for at være inde
> igen
>
> Ja - ved egentlig ikke hvad jeg vil med denne laaange beretning... andet
> end måske at sige at Namacoola har det godt - og vist nok har overvundet
> de fleste af sine komplekser
> For bange og forskræmt kan man da ikke længere kalde hende!
>
> Mvh Ann
>
>
>

Når enden er god er alting godt
--
Camilla Baird
Primpraus Korater http://www.korat.dk
mail@korat.dk


Ann Rudbeck (30-11-2002)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 30-11-02 01:17

In article <as8jjt$2r0$1@sunsite.dk>, Ann K. <tsars@os.dk> wrote:

> Da jeg så åbnede hoveddøren styrtede et lille rødt
> kuglelyn ud i mørket og regnen *GYS*

Uha - mit mareridt! Godt det endte godt - og at lillepigen har det så
godt .-)

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

Kate (30-11-2002)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 30-11-02 17:00

Ahh, Ann.

Det er dejligt at Namacoola er faldet så godt til hos jer.
Den der med flugtforsøg er også min største skræk.
Normalt bruger jeg min trappeopgang til vindfang på samme måde som i
gør, netop for at undgå farer. En morgen på vej på arbejde opdager jeg
at jeg har glemt morgenmaden, det var min tur, skynder mig ind af døren
og op af trappen. Jeg lægger ikke mærke til at jeg ikke får smækket
yderdøren og da jeg åbner min hoveddøre drøner Mowgli ud mellem benene
på mig, først da han sidder og kigger ud af døren ser jeg at den er
åben. Pyha, sveden stod ud af alle porrer, men heldigvis vidste Mowgli
ikke hvad han skulle, så han sad pænt og kiggede mens jeg spurter ned
af trappen, kaldende på ham.
Jeg tror ikke jeg ville ha' tilgivet mig selv hvis han var røget ud til
bilerne.

--
Kate

REMOVE skal ikke fjernes ved svar
REMOVE nothing on answer

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177505
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408554
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste