>Det hævdes at
> sproget er blevet til fordi hunnerne faldt i afmagt overfor de hanner
> der talte godt for deres sag. Det lyder som en (for) smart forlængelse
> af Freuds teorier, men er det mon særlig sandsynligt.
Hvis man sammenligner menneskehjerner og chimpansehjerner, så er der en
udpræget - og naturligvis genetisk betinget - forskel på størrelsen af de
områder, der har med sprog at gøre.
Hvornår denne udvikling af sprogområderne hos mennesket begyndte, er ikke
nemt at sige; men udviklingen har ikke taget ret mange millioner år - og det
er en meget hurtig udvikling!
Når man ser så hurtig en evolution på en speciel karakter, er det
nærliggende at antage, at der ikke kun er tale om naturlig selektion
(forskellig overlevelse), men også om seksuel selektion (forskellig
parringssucces). Og seksuel selektion beror mest på hunnernes valg, da det
er blandt hannerne en forskellig parringssucces har størst indflydelse på
mængden af videregivne arveanlæg.
Idéen om at seksuel selektion har haft betydelig indflydelse på menneskets
hjerneudvikling er derfor ikke specielt ny: men den findes i flere
variationer.
Hilsen Bjørli
www.vestrehus.dk