"Bettina" <pruehs@mocka.dk> skrev i en meddelelse
news:3dddf366$0$5773$d40e179e@nntp04.dk.telia.net...
> I sidste ende handler det selvfølgelig om at finde et middel der gør, at
> antallet og varigheden af anfaldene bliver reduceret så meget, at både
hund
> og ejer kan leve med det.
Det er meget præcist, hvad det drejer sig om....... omend jeg ikke
sætter det som sidste ende - men som første, for at få hunden til at slappe
af.
Hvorefter man kan sætte ind med andre tiltag.
Det meste ved forebyggelse af anfald, drejer sig i bund og grund om
minimering
af stress og anspændthed.
Du kan måske bruge sammenligningen her: Vi ved at man kan blive narkoman,
hvis man indtager morfin. Men ingen med deres fornufts fulde brug ville
takke
nej til at smertelindring efter en operastion - selvom man kan blive
narkoman, hvis
fornuften ikke er med i foretagendet.
Grænsen er hårfin........... når det gælder om at sikre den bedst mulige
behandling
samtidig med at man skal sikre, at den ikke er uhensigtsmæssig på langt
sigt.
Jeg mener ikke, at man for enhver pris skal medicinere........ det kommer
helt an på hvor mange anfald der er - og hvordan de forløber. Men medicin
indtil der er faldet ro på - der er der stor fornuft i.
Populært sagt, så er "Ro, regelmæssighed og renlighed" meget vigtige
faktorer i forebyggelsen af anfald. Usikkerhed og utryghed - eller
ophidselse
medfører anspændthed........... og anspændthed/stress øger risikoen for at
der kommer anfald. (Ond cirkel)
Endvidere bør man være opmærksom på kraftige skift i varme/kulde
påvirkninger.
Især skift fra varme til kulde. Badning frarådes helt og aldeles pga,
risiko for
hurtig afkøling, og dermed risiko for anfald når musklerne trækker sig
sammen
(anspændes).
> Ejeren får jo dårlige nerver af aldrig at vide, hvornår næste anfald
kommer,
Den sikkerhed får ejeren ikke igen - sorry. For som sagt - er det epilepsi,
så er det
en lidelse som hunden HAR..... det står ikke til at ændre. Men man kan
forebygge....... så risikoen for anfald minimeres.
Foderskift kan være een af de ting, som kan anbefales. Til børn giver man
somme tider "Ketogenic diet". Dvs. kost med højt fedtindhold. Der er mange
oplysninger at finde på nettet om "Ketogen kost".
Forebyggende gælder det også om at holde blodsukkerbalancen stabil. Derfor
kan det være
fornuftigt at fordele måltiderne over døgnet - selvom det tilrådes at store
hunde
kun spiser een gang dagligt. Godt og nærende foder er uomgængeligt.
Tag Jo-Ann's anbefaling af kostskifte til jer.......... det er et af de
ultimativt gode råd,
omend det ikke kan stå alene.
> og hunden bliver hver gang nervøs og forvirret, fordi den ikke helt
forstår
> hvad det er der sker med den (hvilket selvfølgelig også påvirker ejeren)
I bør vide, at der er en periode efter hvert anfald, hvor hunden synes at
være
bevidst - men dens hjerne er ikke oppe på "fulde omdrejninger" før der er
gået et stykke tid. Individuelt hvor lang tid det varer....... men det, som
I
fortolker som forvirring - det kan være desorientering indtil han igen er
klar
over - hvor han er. Hjernen slår fra under anfaldet - men verden står jo
ikke stille
imens. Han oplever derfor at det, der var lige foran ham, da anfaldet
startede,
det har flyttet sig uden at han var klar over det - og det spring skal først
"opfattes"
og falde på plads.
> Det sidste jeg hørte fra ham i aftes var, at Kali var lidt nervøs og meget
> træt, formentlig fordi fenemalen var begyndt at virke.
> Men jeg håber inderligt det vil dæmpe anfaldene, så de kan beholde
hinanden
Det bedste råd jeg kan give er at nedtone angsten/usikkerheden omkring
medicinen - og i stedet søge info om hvad det faktisk er, der sker
under et anfald. Groft skåret, så er et anfald lig med en total afspænding.
Du ved at man slapper bedst af, når man har haft muskulaturen spændt
kraftigt op.
Ved epilepsi er det afspænding af ophobede elektriske impulser i hjernen, og
bagefter er man så god som ny.......... når man lige har sundet sig
et stykke tid - og fundet ud af, hvor langt verden bevægede sig imens.
Jeg ved godt det er lette sagt end gjort - men dramatisering
og jeres usikkerhed smitter hunden - og så I opnår en ond cirkel hvor han
får
anfald på grund af jeres angst/usikkerhed - i stedet for på grund af egne
årsager.
I kan med fordel læse om epilepsi hos mennesker - fordi fortolkningen af
anfaldenes afvikling er tæt på. Men.... medicineringen er forskellig.
Husk blot at læse mellem linierne, når man nævner at Fenemal er en
gammel medicin, som næsten ikke benyttes til menensker mere. Det
skyldes alene at der er udviklet mange nye præparater i de seneste to
årtier.
Nogle ejere af hunde med spilepsi taler om, at hunden glemmer tidligere
indlært lydighed.
Det gør den heller ikke......... og hvis den ikke "hører efter", som den
plejer......
så er det ALTID fordi dens hjerne ikke er koblet fuldt til igen.........
Mari