Niels Lauritsen skrev:
> Jeg bruger udelukkende E drevet til at redigere film på, men synes
> det går såååå langsomt, jeg ved godt at det tager sin tid for
> maskinen at behandle alle disse billeder, men måske er der et
> venligt menneske der vil hjælpe mig til, at det kan gå lidt
> hurtigere. Jeg har været inde i Virtuel hukommelse.
Et er sikkert og det er at du for så vidt muligt skal undgå at
der hele tiden swappes til sidefilen (den virtuelle hukommelse)
når du arbejder med f.eks. videoredigering. Sidefilen bliver
brugt intensivt når systemet løber tør for RAM. Det gælder om
at have så meget RAM at det ikke sker, for når det er harddisken
der skal lege RAM så går det først langsomt.
Den eneste måde du kan speede processen op på er hurtigere RAM,
hurtigere processor og bundkort med hurtigere bushastighed.
> For C drevets vedkommende har jeg ændret størelse ved start fra
> 766 MB til 4000 MB og maksimal størelse har jeg ændret det fra
> 1536 MB til ligeledes 4000 MB. For D drevet er der slet ikke
> angivet noget og for E drevet hvor jeg skal arbejde med
> redigeringen sat størelsen for start til 4000 MB og maksimal også
> til 4000 MB, på E drevet var der, før jeg begyndte at rode med
> det, ikke defineret noget ram.
Det er ikke RAM du definerer. Du definerer hvor stor sidefilen
på harddisken skal være, som styresystemet så går over og bruger
intensivt når dine 512 MB RAM er brugt op.
Lige nu har du så altså valgt at definere 4000 MB på to harddiske.
Altså sammenlagt 8000 MB eller 8 GB harddiskplads. Det er alt for
meget. 1000-1500 MB er mere realistisk med den mængde RAM du sidder
med. Måske endda mindre ville være tilstrækkeligt.
> På siden for indstillinger for ydeevne står der: Optimer ydelse
> for: Programmer og Baggrundstjenester og der er
> Baggrundstjenester valgt.
Du får efter sigende bedre ydelse i hver enkelt program ved at
stille den til Programmer. Baggrundstjenester er bedre egnet til
servere eller til pc'er hvor du har mange ting kørende på een gang.
> Er alle disse indstilliger helt hen i skoven, jeg selv ved ikke
> noget om dette, jeg fik det anbefalet af en ven, måske ved han
> ikke nok? Er en Side fil det samme som en Swap fil?
Ja. Win3.x og Win9.x kalder det en Swapfil. WinNT kalder det for
en sidefil. Princippet er nogenlunde det samme. En fil på hard-
disken som skal simulere RAM når systemet løber tør for ægte RAM.
Sidefilen bliver dog normalt brugt til at indeholde drivere,
applikationer og systemkode så der vil blive brugt lidt af side-
filen "i tomgang" i Windows og det uanset hvor meget RAM du sidder
med. Det man helst skal undgå er at sidefilen også bliver brugt
fordi systemet er løbet tør for RAM. Du kan se det ved at hard-
disklampen lyser konstant og alt går uhyggeligt langsomt.
> Er der et venligt menneske der gider hjælpe mig?
Prøv evt. at læse denne side:
<
http://www.pcworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArtikelID=2494>
Og/eller den hurtigere, men mindre præcise:
<
http://www.pcworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=2034&SegmentID=5792>
--
Med venlig hilsen
Madsen.