/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
mus i armen???
Fra : Mirian


Dato : 15-11-02 14:34

Hej
Jeg døjer meget med min albue, jeg er engang faldet på den så den låste sig
fast, det er ca 3-4 år siden. istedet for at gå til læge tvang jeg den med
vold nærmest til at blive lige igen, dog er den aldrig blevet helt lige. Jeg
døjer nu stadig meget med smerter og med at den låser sig fast i en given
stilling. Jeg har fået den røngten fotograferet men den ser normal ud, nu er
jeg blevet henvist til ortopædisk kirurgi afdeling for (citat fra min læge)
"at se om der er en mus i" Men.....
Jeg arbejder ikke med computer til daglig, Jeg har surfet lidt på nettet og
har fundet ud af at man kun bruge ordet museskader når det handler om folk
der arbejder med computerer. Jeg ville da mene at problemet stammer fra
dengang jeg faldt og ikke pga "mus".
Hvad tror i? bruger man også betegnelsen "mus" når det ikke har med computer
at gøre?
MVH Mirian



 
 
Kat (15-11-2002)
Kommentar
Fra : Kat


Dato : 15-11-02 17:00

"Mirian" skrev:

> Hvad tror i? bruger man også betegnelsen "mus" når det ikke har med
computer
> at gøre?

Museskader fra computeren har intet med dig at gøre i dit tilfælde!
Det din lægen taler om, er et lillebitte stykke brusk der kan have
løsrevet sig dengang du slog armen og som nu _svømmer_ rundt inden i
leddet og giver dig dine symptomer.
Man kan ikke altid se disse bruskstykker på div. røntgenundersøgesler,
hvorfor man ofte laver en kikkertundersøgelse, hvor man så fjerner
musen, hvis der er en.

Erichsens Klinik (privat hospital) skriver flg:

"Mus i albuen

Et frit legeme i et led bestående af brusk med en knoglekerne kaldes
en mus, og kan undertiden ses i albuen. Opståelsesmekanismen er ofte
uklar, men må formodes at være et kraftigt stød, hvorved et stykke
brusk med underliggende knogle efter kortere eller længere tid river
sig løs fra overarmsknoglens ledflade. Symptomerne er smerter og ømhed
af albueleddet, samt hævelse og aflåsninger. Resultatet er pludselig
opstået smerter, og idet musen kommer i klemme mellem ledfladerne
blokerer den for bevægelse - ofte strækning.

Ved at slappe af i underarmen og derefter forsøge forsigtigt at bevæge
albuen, kan musen smutte ud af klemmen - hvorefter albuen kan bevæges
frit igen.

Behandlingen af mus i albuen er fjernelse af musen, og afhængig af
bruskskadens størrelse kan der blive tale om inforatio eller eventuelt
en mosaikplastik.

Er fjernelse af musen tilstrækkelig, kan albuen bevæges frit
umiddelbart efter operationen, og efter få uger kan alle aktiviteter
genoptages."
--
Kat
---
Fysisk og psykisk velvære
www.symbiose.subnet.dk




Mirian (17-11-2002)
Kommentar
Fra : Mirian


Dato : 17-11-02 17:26

Hej
Tak for det gode oplysende svar, det hjalp mig meget, dog har jeg lige en
ting til; hvad betyder "inforatio" og "mosaikplastik." ?
MVH Mirian

"Kat" <katras@REMOVETHISofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3dd5190c$0$35907$edfadb0f@dread13.news.tele.dk...
>
> Behandlingen af mus i albuen er fjernelse af musen, og afhængig af
> bruskskadens størrelse kan der blive tale om inforatio eller eventuelt
> en mosaikplastik.

> Kat
> ---
> Fysisk og psykisk velvære
> www.symbiose.subnet.dk
>
>
>



Kat (18-11-2002)
Kommentar
Fra : Kat


Dato : 18-11-02 17:12

>Hej
>Tak for det gode oplysende svar, det hjalp mig meget, dog >har jeg
lige en
>ting til; hvad betyder "inforatio" og "mosaikplastik." ?
>MVH Mirian

Erichsens Klinik skriver flg:

Inforatio/mikrofraktur teknik

I tilfælde af bruskskader hvor knoglen er blottet i bunden af
bruskdefekten, er der meget ringe chancer for opheling af brusken -
især hvis der er tale om ældre skader.

Man kan imidlertid stimulere bruskdannelsen ved at opbore små huller i
den blottede knogle, eller med en dorn banke små revner i knoglens
overflade, hvorved der aktiveres celler, beliggende umiddelbart under
knogleoverfladen, som er i stand til at danne en reparationsbrusk.
Inforatio kan også anvendes i tilfælde af slidgigt hvor trykket i
knoglerne er forøget. Opboring af knoglen tæt på slidgigtleddet vil i
mange tilfælde tage trykket af knoglen og dermed fjerne eller mindske
smerterne for en længere periode.

Mosaikplastik

I tilfælde af større bruskdefekter med blottet knogle, kan man ved at
transplantere brusk-knogleproppe fra et sted hvor brusken kan undværes
til defekten, således få dækket denne med frisk brusk. I løbet af
nogle få måneder, er proppene helet ind, og efter yderligere nogle
måneder er mellemrummene mellem proppene fyldt med brusk
--
Kat
---
Fysisk og psykisk velvære
www.symbiose.subnet.dk




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste