Når man er inde på Windows Update og skal have opdateret sin Windows Xp
SP1 - eller vistnok bare almen XP uden SP1 (jeg selv kører med SP1), kan man
gå ind og læse Microsofts erklæring til beskyttelse af personlige
oplysninger, hvor der bl.a. står noget om at der indsamles ikke oplysninger
som ville kunne identificere en som person, men at der hentes diverse
oplysninger om computerens system og anden installeret software m.v.
Længere nede står der så det jeg undrer mig lidt over, idet jeg ikke helt
har tjek på hvad det går ud på, nemlig at WIN UPDATE genererer et GUID
(global... et eller andet) på min computer, således den unikt kan
identificeres - eller entydigt identificeres, men der står ikke helt hvorfor
det er så vigtigt at hver enkelt computer der henter opdateringer skal
entydigt identificeres. I øvrigt står der ikke noget her om, hvorvidt der
indsamles personlige oplysninger ved denne GUID, men på den amerikanske
side, står der mht. GUID, at der ikke via denne indhentes personlige
oplysninger, som ville kunne identificere en som person, men om det skyldes
at man gerne må i Danmark og ikke i USA ved jeg ikke (altså indsamle
personlige oplysninger vedr. den GUID der).
Så vidt jeg har fattet indtil nu kan en GUID bestå af mange ting, herunder
bl.a. ens IP adresse og anden oplysning, og jeg ville da mene at MS
indsamler en personlig oplysning, hvis den GUID de genererer og aflæser hver
gang man opdaterer, samtidig snupper ens IP adresse og anden personlig
informtation. Er der nogle der ved noget om det, lige præcis når det kommer
til Microsofts regler?
Indtil videre sker det vist kun ved opdatering af WIN XP med Service Pack
1 - eller muligvis har de også udvidet registreringen af ens system ved
almindelig download uden SP1, har jeg lige fået fat i medens jeg skriver
dette.
Jeg skal lige sige, at jeg i et andet forum (ikke en nyhedsgruppe) har
prøvet at spørge nogle om dette, og det har ikke været en udelt positiv
oplevelse, for så tror folk straks at man har en piratudgave af XP, og at
det er derfor man er interesseret i det. Sådan forholder det sig ikke lige
her hos mig, da jeg i FONA har givet i dyre domme for min XP PRO, så min
interresse for dette her har at gøre med, at jeg egentlig gerne vil vide,
hvad MS registrerer når man opdaterer, om de som ovenfor nævnt snupper ens
IP og evt. via den GUID andre identificerbare oplysninger, for så vil jeg,
uanset det faktum at min XP er lovlig, føle at jeg bare har en forstørre
trojan installeret som operativsystem.... jeg har også hørt noget om, at
medens man er på nettet, prøver XP at sende oplysninger ud til MS om
systemet, men det kan godt være jeg blander det sammen med automatisk
opdatering. Jeg bryder mig generelt ikke om overvågning og registrering,
selvom jeg for mit vedkommende har god samvittighed, ligeså lidt som jeg
ville bryde mig om at politiet aflyttede min telefon selvom jeg ikke havde
gjort noget.
Jeg formoder også det er derfor MS skriver det med oplysninger m.v. Jeg
interesserer mig meget for disse emner generelt, ikke kun hvad angår
Microsoft, men også andre emner omkring bigbrother samfundet, så hvis der er
en eller anden der har forstand på det jeg spørger om, ville jeg blive glad
for et svar. Jeg undrer mig generelt over, hvad MS egentlig skal bruge denne
systemregistrering både af konfiguration og også med denne GUID til, hvis
ikke det var for at spore og senere få pirater lokaliseret, for
systemtjekket sender så vidt jeg har forstået indtil nu også licensnumre af
anden windowssoftware videre; eks., hvis man opdaterer en lovlig XP og man
har en ulovlig office, sendes denne office oplysning også videre. Det er
naturligvis i orden at stramme grebet om pirater, hvis det går en meget på,
men det er metoden som MS bruger, som jeg finder betænkelig, fordi det lader
til at de ikke rigtig vil ud med den egentlige grund til indsamling af
oplysninger samt fortælle hvad der indsamles.
Jeg formoder det er den rigtige gruppe, da dette drejer sig om Windows XP
SP1 og dertil relateret emne; hvis ikke, undskylder jeg - og håber en eller
anden vil futte mig videre, da jeg er lidt ny.
Venlig hilsen
Jens
|