"LBR" skrev d. 06-11-02 19:15 dette indlæg :
> Hej Mone
>
> JEg synes at du er lidt rappenskralden!
Det er jeg da ked af at høre ;o(
Det var nu ikke meningen, så jeg må jo se om jeg kan forklarer mig lidt
bedre fremover, men ting bliver jo nemt "misforstået" når det bliver
skrevet, for vi læser jo ting forskelligt.
Men jeg prøver at stramme mig an
>
> Man skal selvfølgelig ikke sætte sig ned også sige til barnet: "Når
hvordan
> synes du selv om at bo hos mor! "
> Det ville jo ikke være så smart, vel?
Nej bestemt ikke.
>
> Nej, jeg mener at man burde stille og roligt snakke om nogle hverdags
ting,
> fx hvis man stå og laver mad sammen, kunne man jo godt sige: "hjælper
du
> også mor med at lave mad, siden at du er så dygtig?
Det er da muligt at du syntes det er OK. på den måde, og det er så din
mening, men jeg har en anden mening om den sag, og det er vel også
OK.ik'??
For børn mærker meget mere end du tro, og de ved et eller andet sted
godt at du gerne vil høre "noget" om den anden. Min datter har fortalt
mange ting efter hun er blevet voksen om hvordan hun oplevede tingene.
>
> På den måde kunne man måske nok finde ud af hvordan barnet befinder
sig hos
> sin mor. For der skal nok ikke herske tvivl om at barnet elsker sin
mor over
> alt på jorden.
Jeg er heller ikke i tvivl om at barnet elsker BEGGE sine forældre, og
netop derfor er det meget svært for dem at finde ud af. Mit datter var
10 år da hun selv fortalte hvor hun helst ville bo, men det var utroligt
svært for hende at sige det, for hun var så bange for at hendes far blev
ked af det. Jeg vil lige indskyde her, at min datter boede hos sin far
fra hun var 6 til hun var 10, og "valgte" så at hun gerne ville flytte
hjem til mig. (Ravnemor, tænker du nok men det er OK. for det har jeg
hørt så tit), men det var den bedste løsning for alle parter på det
tidspunkt. Og jeg kan fortælle dig, at idag har jeg (vi) det mest
harmoniske pige på 28 år som elsker både mig og sin far over alt på
jorden. Men det kræver også at VI voksne ER voksne, og ikke slås om
alting. Så, ja, det er hårdt arbejde fra alle sider.
> Men jeg mener under allle omstændigheder at det er vigtig at man ikke
bare
> træffer afgørelser henover hovedet på barnet, men derimod lader barnet
> forstå hvad det er som der sker. Det er vigtigt ikke bare at tie
problemerne
> ihjel, for så er det først at barnet får det dårligt!!!
Det vil jeg også give dig ret i, men jeg mener stadig, (og her taler jeg
jo stadig kun om min mening) at et barn på 6 år har meget svært ved at
tage en sådan beslutning.
Hilsen Mone
>
>...
> > "LBR" skrev d. 05-11-02 20:28 dette indlæg :
> >
> > > Hvordan synes dit barn om at bo hos sin mor? Har du snakket med
barnet
> > om
> > > dette?
> > >
> > > Held og lykke
> > >
> > > Louise
> >
> > Hej Louise
> >
> > Jeg syntes bestemt IKKE at Morten skal tale med barnet om hvordan
det
> > syntes
> > om at bo hos sin mor. Det kan et barn på den alder slet ikke
"rumme".
> > Jeg vil lige
> > sige at jeg taler ud fra egen erfaring, for jeg blev skilt da mit
barn
> > var 6 år, og børn bliver meget frustrerede og kede af det, og mange
> > gange har de også skyldfølelse, så det er alt for stor en mundfuld
for
> > sådan en størrelse.
> >
> > Venlig hilsen
> > Mone
> >
> > --
> > Leveret af:
> >
http://www.kandu.dk/
> > "Vejen til en hurtig løsning"
> >
>
>
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"