/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
cykelfysik
Fra : Christian Meyer


Dato : 02-11-02 16:08

Jeg har siddet og funderet lidt over hvilke krafter der påvirker en
cykelrytter og deres 'natur'.

-Den første er vindmodstanden som er en eller anden funktionen af
hastigheden.

-Den anden er en evt. stigning på vejen, (l'alpe d'huez) der giver
komposant af tyngdekraften, som vil påvirke cykelrytteren.

Hertil kommer to som jeg ikke kan gennemskue så nemt.

-Rullemodstanden: Dækkene deformeres mod vejen og udfører dermed et
stykke arbejde. Jeg gætter på at dette arbejde er proportionalt med
hastigheden. Jo større hastighed, jo hurtigere roterer hjulene og jo
mere deformation af dækket pr. tidsenhed. Er dette korrekt?

-Mekanisk tab: Der vil være et lille tab i de mekaniske dele, lejer,
kæde o.l. Da disse er friktionstab, går jeg ud fra at de er
proportionale med hastigheden.

Endeligt vil der vel også være et minimalt tab ved deformationer i
cyklen under påvirkninger fra rytteren. Disse vælger jeg at negligere
i første omgang.

Målet med disse overvejeler er, at kunne beregne hvor mange Watt en
rytter skal yde under givne forhold.

Er der nogen der kan korrigere, uddybe, supplere eller henvise til
information omkring emnet?

Mvh.
Christian Meyer

 
 
Poul-Erik Andreasen (02-11-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 02-11-02 16:40

On 2 Nov 2002 07:07:33 -0800
christianmeyer@hotmail.com (Christian Meyer) wrote:

> Jeg har siddet og funderet lidt over hvilke krafter der påvirker en
> cykelrytter og deres 'natur'.
>
> -Den første er vindmodstanden som er en eller anden funktionen af
> hastigheden.
>
> -Den anden er en evt. stigning på vejen, (l'alpe d'huez) der giver
> komposant af tyngdekraften, som vil påvirke cykelrytteren.
>
> Hertil kommer to som jeg ikke kan gennemskue så nemt.
>
> -Rullemodstanden: Dækkene deformeres mod vejen og udfører dermed et
> stykke arbejde. Jeg gætter på at dette arbejde er proportionalt med
> hastigheden. Jo større hastighed, jo hurtigere roterer hjulene og jo
> mere deformation af dækket pr. tidsenhed. Er dette korrekt?
>
> -Mekanisk tab: Der vil være et lille tab i de mekaniske dele, lejer,
> kæde o.l. Da disse er friktionstab, går jeg ud fra at de er
> proportionale med hastigheden.

Det vigtigste her er smøring. Der er derfor afgørende om det du har brug
for er en ideel analyse eller en typisk analyse. Velsmurt kæde overfører
omkring 95-99 % mens en dårlig smurt kæde kan være helt nede på 50-80.
(Den kan også være længere ned men så opdager man det jo nok)

> Endeligt vil der vel også være et minimalt tab ved deformationer i
> cyklen under påvirkninger fra rytteren. Disse vælger jeg at negligere
> i første omgang.

Det skal du ikke gøre, det er ikke så meget deformationer der er problemet
som den wattløse effekt. Et slasket elastisk stell kan være en ganske betydelig faktor.

> Målet med disse overvejeler er, at kunne beregne hvor mange Watt en
> rytter skal yde under givne forhold.
>
> Er der nogen der kan korrigere, uddybe, supplere eller henvise til
> information omkring emnet?
>
> Mvh.
> Christian Meyer


--
Poul-Erik Andreasen

Jørgen Rasmussen (02-11-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 02-11-02 17:13

Poul-Erik Andreasen wrote:

> Klip
> > Endeligt vil der vel også være et minimalt tab ved deformationer i
> > cyklen under påvirkninger fra rytteren. Disse vælger jeg at negligere
> > i første omgang.
>
> Det skal du ikke gøre, det er ikke så meget deformationer der er problemet
> som den wattløse effekt. Et slasket elastisk stell kan være en ganske betydelig faktor.

Kan du ikke lige definere hvad "wattløs effekt" er.?

Det lyder som en selvmodsigelse. Eller rettere, en uvidenskabelig forklaring.
Er det slang fra cykelbranchen.?

Enheden for effekt er nemlig: Watt.!!

--
Mvh. Jørgen

Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/



Christian Meyer (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Christian Meyer


Dato : 03-11-02 00:20

> Der er derfor afgørende om det du har brug
> for er en ideel analyse eller en typisk analyse.

Det jeg søger må vel siges at være en typisk analyse. Lad os antage at
der en effektivitet på f.eks. 90 %. Skal det forstås sådan, at 90% af
den effekt rytteren overfører til pedalerne udnyttes til fremdrift af
cyklen?

> > Endeligt vil der vel også være et minimalt tab ved deformationer i
> > cyklen under påvirkninger fra rytteren. Disse vælger jeg at negligere
> > i første omgang.
>
> Det skal du ikke gøre, det er ikke så meget deformationer der er problemet
> som den wattløse effekt. Et slasket elastisk stell kan være en ganske
> betydelig faktor.

Kan du uddybe dette? Hvis man antager at cyklen er ideelt elastisk, må
tabet da være minimalt.

Mvh.
Christian Meyer

Preben Riis Sørensen (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 03-11-02 00:43

På linket http://www.m5-ligfietsen.com/english/lowracer2.htm kan man læse
disse eksempler( M5 er en liggecykel):

Speed measured at 250 Watt, no wind, smooth surface:

M5 Low Racer 42,5 km/h
M5 Low Racer + Tail Fairing 46,5 km/h
M5 Low Racer + carbon sandwichfairing 57 km/h
(compare with: "upright"bike 29.5 km/h; racing bike "dropped bar position"
35 km/h)


Eller at man med 91 Watt kan få en liggecykel til at køre 30 km/t!

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Jesper G. Poulsen (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 03-11-02 13:03

"Christian Meyer" <christianmeyer@hotmail.com> wrote in message
news:40a1e1cc.0211021519.b72631e@posting.google.com...
> Kan du uddybe dette? Hvis man antager at cyklen er ideelt elastisk, må
> tabet da være minimalt.

En elastisk cykel "spilder" effekt på sin elasticitet. Jo stivere rammen er,
destore større effekt overføres til de bevægelige dele og dermed til vejen.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen


Henning Makholm (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-11-02 17:27

Scripsit "Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk>
> "Christian Meyer" <christianmeyer@hotmail.com> wrote in message

> > Kan du uddybe dette? Hvis man antager at cyklen er ideelt elastisk, må
> > tabet da være minimalt.

> En elastisk cykel "spilder" effekt på sin elasticitet.

Husk at den mekaniske definition på "ideelt elastisk" er at der *ikke*
er noget energispild når man deformerer legemet - al energien bliver
oplagret i fjederkrafter og kommer igen når man deformerer det tilbage
igen.

--
Henning Makholm "The compile-time type checker for this
language has proved to be a valuable filter which
traps a significant proportion of programming errors."

Jesper G. Poulsen (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 04-11-02 17:54

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahvg3djo72.fsf@pc-043.diku.dk...
> er noget energispild når man deformerer legemet - al energien bliver
> oplagret i fjederkrafter og kommer igen når man deformerer det tilbage

Men de overføres ikke til vejen...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen


Henning Makholm (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-11-02 18:59

Scripsit "Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > er noget energispild når man deformerer legemet - al energien bliver
> > oplagret i fjederkrafter og kommer igen når man deformerer det tilbage

> Men de overføres ikke til vejen...

Et eller andet sted må den blive af. Eftersom der i et ideelt elastisk
legeme ikke er noget varmetab, kan energien kun ende i
fremdrivningssystemet på en eller anden måde.

--
Henning Makholm "Det er sympatisk du håner dig selv. Fuldt
berettiget. Men det gør dig ikke til en kristen."

Jesper G. Poulsen (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 04-11-02 19:32

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah3cqhjjwg.fsf@pc-043.diku.dk...
> > Men de overføres ikke til vejen...
> Et eller andet sted må den blive af. Eftersom der i et ideelt elastisk
> legeme ikke er noget varmetab, kan energien kun ende i
> fremdrivningssystemet på en eller anden måde.

De ender hos cyklisten... Jeg ville være p*sseirriteret over at køre på en
cykel med et ideelt elastisk stel, for jeg får energien tilbage og ikke ned
i vejen...

Lidt ligesom stående bølger i en radiosender.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen


Henning Makholm (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-11-02 19:55

Scripsit "Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Et eller andet sted må den blive af. Eftersom der i et ideelt elastisk
> > legeme ikke er noget varmetab, kan energien kun ende i
> > fremdrivningssystemet på en eller anden måde.

> De ender hos cyklisten...

Hvordan argumenterer du for det?

> Jeg ville være p*sseirriteret over at køre på en cykel med et ideelt
> elastisk stel, for jeg får energien tilbage

Hvem siger det?

--
Henning Makholm "What a hideous colour khaki is."

Pettersen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Pettersen


Dato : 05-11-02 19:20

Henning Makholm:
....
>>> Eftersom der i et ideelt elastisk legeme ikke er noget varmetab,
>>> kan energien kun ende i fremdrivningssystemet på en eller anden måde.
>>
>> De ender hos cyklisten...
>
> Hvordan argumenterer du for det?

Cyklens elastisitet vil forlænge trådet.

Hvis f.eks kæden er elastisk,
vil det stræk kæden får over det bagerste tandhjul forlænge kæden,
så cyklisten må træde en længere kæde end den der driver hjulet rundt.
Kædekraften er den samme, så arbejdet må være større.
Hvis man skal undgå dette tab,
må kæden være forspændt til mindst samme kraft.

/Roald


Bjarke Dahl Ebert (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 04-11-02 20:18

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah3cqhjjwg.fsf@pc-043.diku.dk...

> Scripsit "Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk>
> > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
>
> > > er noget energispild når man deformerer legemet - al energien bliver
> > > oplagret i fjederkrafter og kommer igen når man deformerer det tilbage
>
> > Men de overføres ikke til vejen...
>
> Et eller andet sted må den blive af. Eftersom der i et ideelt elastisk
> legeme ikke er noget varmetab, kan energien kun ende i
> fremdrivningssystemet på en eller anden måde.

Hvis man virkelig forestiller sig at cyklen er ideelt elastisk, så ville den
jo stå og vibrere, og når man hentede cyklen igen, ville den stadig vibrere
med samme amplitude.
Når amplituden bliver stor nok, må det jo kunne føre til at cyklen tager
afsæt og *hopper* væk fra vejbanen. Sceancen gentager sig naturligvis når
man lander igen.
Forestil jer lige en cykel komme hoppende på den måde i fuldstændigt
elastiske stød. Boing, boing.... . Nåja, sådan ville den forresten stå og
hoppe, også når man gik fra den.

Så hypotesen om fuldstændig elasticitet er vist ret teoretisk

Bjarke





Henning Makholm (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-11-02 20:37

Scripsit "Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk>

> Hvis man virkelig forestiller sig at cyklen er ideelt elastisk, så ville den
> jo stå og vibrere, og når man hentede cyklen igen, ville den stadig vibrere
> med samme amplitude.
> Når amplituden bliver stor nok, må det jo kunne føre til at cyklen tager
> afsæt og *hopper* væk fra vejbanen.

Kun hvis du på en eller anden magisk måde netop har ramt en
resonansfrekvens i de påvirkninger man udsætter cyklen for.
Hvorfor mener du at det er en rimelig antagelse? For slet ikke at tale
om at egenfrekvenserne i et cykelstel utvivlsomt er meget større end
den kadence man træder pedalerne m.v. med.

> Nåja, sådan ville den forresten stå og hoppe, også når man gik fra
> den.

Næh, for selvom cykelstellet er fuldstændig elastisk, er det ikke
antaget at dækkene eller den jord cyklen står på, er det.

En stålkugle er en forholdsvis god tilnærmelse til "fuldstændig
elastisk". Prøv at slippe den fra en halv meters højde over en
asfalteret cykelsti og kom så igen tre minutter senere. Hopper kuglen
stadig op og ned?

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

Bjarke Dahl Ebert (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 04-11-02 21:31

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yah8z09i0sr.fsf@pc-043.diku.dk...

> Scripsit "Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk>
>
> > Når amplituden bliver stor nok, må det jo kunne føre til at cyklen tager
> > afsæt og *hopper* væk fra vejbanen.
>
> Kun hvis du på en eller anden magisk måde netop har ramt en
> resonansfrekvens i de påvirkninger man udsætter cyklen for.
> Hvorfor mener du at det er en rimelig antagelse?

Jeg behøver jo bare at efterlade cyklen i en positiv energitilstand. Hvis
jeg udfører en eller anden vilkårlig påvirkning af cykelstellet, skulle det
da være mærkeligt om påvirkningen lige præcis sluttede med stellet i
ligevægt.

> For slet ikke at tale
> om at egenfrekvenserne i et cykelstel utvivlsomt er meget større end
> den kadence man træder pedalerne m.v. med.

Jep, jeg regner skam også med en eller anden frekvens i det hørbare område.
Et ideelt elastisk stel, ophængt i vakuum, ville vel stå og "ringe" indtil
nogen kom og stoppede det.

Hvis man regner med cyklistens påvirkning af stellet, må det være en helt
anden frekvens man skal regne med. Nemlig stellet - som fjeder - med en stor
vægt på. Hvis fjederkræfterne i stellet virkelig er konservative, så må
svingningerne i stellet vel bare blive ført tilbage som varme i cyklisten -
eller hvad?

> > Nåja, sådan ville den forresten stå og hoppe, også når man gik fra
> > den.
> Næh, for selvom cykelstellet er fuldstændig elastisk, er det ikke
> antaget at dækkene eller den jord cyklen står på, er det.

Nåja, okay

> En stålkugle er en forholdsvis god tilnærmelse til "fuldstændig
> elastisk". Prøv at slippe den fra en halv meters højde over en
> asfalteret cykelsti og kom så igen tre minutter senere. Hopper kuglen
> stadig op og ned?

Hm.. Det skulle man måske prøve


Bjarke





Henning Makholm (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-11-02 21:39

Scripsit "Bjarke Dahl Ebert" <bebert@worldonline.dk>

> Hvis man regner med cyklistens påvirkning af stellet, må det være en helt
> anden frekvens man skal regne med. Nemlig stellet - som fjeder - med en stor
> vægt på. Hvis fjederkræfterne i stellet virkelig er konservative, så må
> svingningerne i stellet vel bare blive ført tilbage som varme i cyklisten -
> eller hvad?

Hvordan afviser du at krafterne i stellet kan bruges til at hjælpe
cyklisten i næste tråd?

--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."

Hans H.V. Hansen (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 04-11-02 22:08

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
....
> Hvordan afviser du at krafterne i stellet kan bruges til at hjælpe
> cyklisten i næste tråd?

Man kunne vel med samme ret spørge dig, hvorledes du sandsynliggør det?

Umiddelbart ville jeg antage, at de omtalte kræfter i hovedsagen virker
i retningen op/ned, altså vinkeltret på kørselsretningen(?)
(lidt som når børnene på legepladsen hopper op og ned på et 'dyr', der
er fastgjort øverst på en spiralfjeder - hopningen flytter ikke dyret,
men opvarmer vel fjederen noget(?))
Hvis kræfterne virker vinkelret på cyklens bevægelsesretning, kan de
ikke 'hjælpe til'.


--
med venlig hilsen
Hans

Henning Makholm (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-11-02 22:21

Scripsit h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen)
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> > Hvordan afviser du at krafterne i stellet kan bruges til at hjælpe
> > cyklisten i næste tråd?

> Man kunne vel med samme ret spørge dig, hvorledes du sandsynliggør det?

Det er ikke mig der har en påstand at forsvare.

> Umiddelbart ville jeg antage, at de omtalte kræfter i hovedsagen virker
> i retningen op/ned, altså vinkeltret på kørselsretningen(?)

Det kommer nok an på hvor god pedalteknik man har. Når jeg træder
ordentlig til bliver jeg nødt til at hive bagud i styret, så der
opstår belastninger på tværs af stelrammen.

> Hvis kræfterne virker vinkelret på cyklens bevægelsesretning, kan de
> ikke 'hjælpe til'.

Ikke? Hovedparten af de kræfter der virker på pedalerne når man træder
virker lodret. Alligevel driver de cyklen fremad. Når man har med
stive legemer at gøre, kan man ikke se på kræfterne i hver dimension
for sig.

--
Henning Makholm "Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i
den store regnekunst her, men jeg vil foreslå, at vi fra
Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også
give en beskrivelse af, hvordan man læser tallene. Tak for i dag!"

Preben Riis Sørensen (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 04-11-02 23:45


Henning Makholm <henning@makholm.net> skrev i en
news:yahd6plghfb.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen)
> > Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
>
> > > Hvordan afviser du at krafterne i stellet kan bruges til at hjælpe
> > > cyklisten i næste tråd?
>
> > Man kunne vel med samme ret spørge dig, hvorledes du sandsynliggør det?
>
> Det er ikke mig der har en påstand at forsvare.
>
> > Umiddelbart ville jeg antage, at de omtalte kræfter i hovedsagen virker
> > i retningen op/ned, altså vinkeltret på kørselsretningen(?)
>
> Det kommer nok an på hvor god pedalteknik man har. Når jeg træder
> ordentlig til bliver jeg nødt til at hive bagud i styret, så der
> opstår belastninger på tværs af stelrammen.
>
> > Hvis kræfterne virker vinkelret på cyklens bevægelsesretning, kan de
> > ikke 'hjælpe til'.
>
> Ikke? Hovedparten af de kræfter der virker på pedalerne når man træder
> virker lodret. Alligevel driver de cyklen fremad. Når man har med
> stive legemer at gøre, kan man ikke se på kræfterne i hver dimension
> for sig.
>
> --
> Henning Makholm

Det kan vel ikke være svært at forstå, at det er i pedalerne kræfterne skal
virke. Når cyklen vrider sig til siden mister man en del af det bedste tråd,
og det der ikke bliver til varme i stel og dæk/vej kommer tilbage i en for
cyklisten ubrugelig form og retning.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Bertel Lund Hansen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-11-02 08:14

Preben Riis Sørensen skrev:

>virke. Når cyklen vrider sig til siden mister man en del af det bedste tråd,

Det kan da også blive forstærket hvis pedalen løftes med
armkræfterne via sidelæns træk mens benet trykker ned på den. Jeg
skal lige huske at tjekke det når jeg skal i skole.

Bemærk f.eks. at cykelryttere trækker cyklen fra side til side
når de står i pedalerne.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jesper G. Poulsen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 05-11-02 08:53

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:qqresukq9pncho621p53tgd1os0osve7ib@news.stofanet.dk...
> Bemærk f.eks. at cykelryttere trækker cyklen fra side til side
> når de står i pedalerne.

Det er for at holde cyklen nogenlunde lodret, for cykelryttere træder jo med
det ene ben og trækker med det andet...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
- Motionsrytter


Bertel Lund Hansen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-11-02 09:23

Jesper G. Poulsen skrev:

>Det er for at holde cyklen nogenlunde lodret, for cykelryttere træder jo med
>det ene ben og trækker med det andet...

Uanset årsagen til det vil det stadig overføre kræfter fra armene
via stellet til tråddet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jesper G. Poulsen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 05-11-02 13:58

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:1tvesuob310s8c3knfp1mslqemdcpp0p8o@news.stofanet.dk...
> >Det er for at holde cyklen nogenlunde lodret, for cykelryttere træder jo
med
> >det ene ben og trækker med det andet...
> Uanset årsagen til det vil det stadig overføre kræfter fra armene
> via stellet til tråddet.

Korrekt... Men elasticiteten i stellet er ikke til rytterens fordel...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen


Henning Makholm (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 05-11-02 14:54

Scripsit "Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk>

> Korrekt... Men elasticiteten i stellet er ikke til rytterens fordel...

Det synes jeg stadig ikke der er argumenteret for.

--
Henning Makholm "There are two kinds of people: Those
who reduce their fellow human beings to an
arbitrary binary attribute, and those who don't."

Claus Rasmussen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 05-11-02 15:44

Henning Makholm wrote:

> Scripsit "Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk>
>
>> Korrekt... Men elasticiteten i stellet er ikke til rytterens fordel...
>
> Det synes jeg stadig ikke der er argumenteret for.

Nej, det rigtigt. Men der bliver brugt to definitioner af "elasticitet"
i denne tråd. Dels ideelt elastisk i fysisk forstand, og dels elastisk
i daglig tale. I daglig tale (i hvert fald når snakken går om cykler)
er "elastisk" lig med at "emnet kan deformeres, men vender tilbage til
sin oprindelige form når kraftpåvirkningen ophører".

De cykelstel, der anvendes i dag, er _ikke_ ideelt elastiske. Der sker
et betydeligt energitab ved deformation af stellet. Hvis du har prøvet
at køre på en racercykel med stift stel, vil du straks mærke forskellen.

-Claus


Preben Riis Sørensen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 05-11-02 19:13


Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev i en
news:qqresukq9pncho621p53tgd1os0osve7ib@news.stofanet.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev:
>
> >virke. Når cyklen vrider sig til siden mister man en del af det bedste
tråd,
>
> Det kan da også blive forstærket hvis pedalen løftes med
> armkræfterne via sidelæns træk mens benet trykker ned på den. Jeg
> skal lige huske at tjekke det når jeg skal i skole.
>
> Bemærk f.eks. at cykelryttere trækker cyklen fra side til side
> når de står i pedalerne.
>
> --
> Bertel

Det man gør med armene er en kombination af at bevare balancen, styre ligeud
og forøge pedaltrykket, som er det eneste fornuftige at bruge kræfter på i
denne sammenhæng. Alt andet er tab. Der bruges millioner af kroner på at
udvikle stivere (og lettere) cykelstel, mon dette havde interesse hvis en
gammel slatten damecykel er det ideelle?

Når du ser en cykelrytter 'danse' kigger du på en mand i nød - han er ved at
gå til af træthed og er øm i ryggen. Hele bevægemønstret er styret af
kompromiser der i ligeså høj grad går ud på at han kan holde det ud, som at
han stadig kommer rimeligt fremad uden at vælte.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Peter Weis (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Peter Weis


Dato : 05-11-02 09:26


"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:3dc6f846$0$209$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det kan vel ikke være svært at forstå, at det er i pedalerne
kræfterne skal
> virke. Når cyklen vrider sig til siden mister man en del af det
bedste tråd,
> og det der ikke bliver til varme i stel og dæk/vej kommer tilbage i
en for
> cyklisten ubrugelig form og retning.

Det har du fuldstændigt ret i.
Men skyldes diskussionen her ikke at Henning bruger ordet "elastisk" i
den fysiske betydning, medens Jesper oprindeligt brugte det i en mere
dagligdags betydning i retning af "eftergivende"?

mvh
Peter



Jon Larsen (07-11-2002)
Kommentar
Fra : Jon Larsen


Dato : 07-11-02 13:49


>
> Ikke? Hovedparten af de kræfter der virker på pedalerne når man træder
> virker lodret. Alligevel driver de cyklen fremad. Når man har med
> stive legemer at gøre, kan man ikke se på kræfterne i hver dimension
> for sig.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Tjjaahh-- hvis man kigger lidt på hvor meget kraft man overføre fra fod til
pedal ( man ser cyklen fra siden ) vil den meste fremadrettede energi ligge
i den øverste del at trådet ?!?!?! eller er det helt galt ???

Når man når længere ned i cirklen ( ca midtvejs ) som man jo træder, vil den
overførte fremadrettede energi falde...

Det næste er vel så at i det næste tråd for den anden fod går en lille del
energi spildt idet den jo skal hjælpe den anden føromtalte fod videre rundt
i cirklen som så starter forfra..

Det er lidt det samme når man går.. hvis man bare løfter fødderne op og ned
kommer man ingen vegne.. der er nød til at være en fremadrettet energi før
man bevæger sig fremad. Prøv at lave en cykel hvor pedalerne kun kan gå op
og ned og se hvor stærkt man så kan cykle !!!

For at regne ud hvor meget kraft/watt, eller hvad nu man vil vide, der skal
bruges, må man vel først beregne modstanden for de forskellige parametre der
indvirker.. dernæst lave et forsøg hvor man ser hvor meget energi rytteren
bruger og derud fra udregne den effekt der skal bruges for at modvirker de
parametre ... Sådan ville jeg nok gøre det.. men dermed ikke sagt at det er
den rigtige metode.. den er sikkert også fejlbehæftet...

Der vil vel også gå energi tabt i elastiske materialer ??? Det er vel også
en af hovedårsagerne til at de ikke laver F1-biler i gummi ( for at sætte
tingene på en spids ) Den energi der ellers ville have havnet på vejen (
igen en del, ikke det hele) ville jo i bredeste forstand bruges på selve
deformationen.. Det er muligt at ved den omvendte, lad os kalde den
"formation" når den går mod oprindelig form, kommer tilbage i form af
energi, men den behøves ikke virke positivt fremadrettet men nærmere
modsvare den energi der ellers vil blive lagt på.. Derved er der et energi
tab da den del der vender tilbage vil modsvare det nye tilførte energi.

Det kan vel bevises med den kendte kugelramme, hvor der hænger 6 eller 7
kugler i snore ned fra 2 "overlæggere" slippes 1 kugle i hver ende samtidig
sker der ikke mere... slippes kun den ene.. vil energien overføres gennem
det stive materiale til den sidste kugle i rækken og vice versa...

Selvfølgelig vil der gå energi tabt i de mekaniske dele... Også
rullemodstand fra dæk vil yde modstand slå evt. op i datahåndbogen og finde
gnidningsmodstand mellem gummi og asfalt ( tror nok den står deri i hvert
fald )


--
Jon Larsen
Gixxer 250
DMCN#: 555
Odense
Stud. Procesteknolog.
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan"





Henning Makholm (07-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 07-11-02 14:38

Scripsit "Jon Larsen" <jon-soegaard@larsen.tdcadsl.dk>

> Når man når længere ned i cirklen ( ca midtvejs ) som man jo træder, vil den
> overførte fremadrettede energi falde...

Meningsløst. Energi har ikke nogen retning.

> Der vil vel også gå energi tabt i elastiske materialer ???

Nej, definitionen af "elastisk" er at der ikke går nogen energi tabt.

> Det er vel også en af hovedårsagerne til at de ikke laver F1-biler i
> gummi

Næh, det er fordi gummi er for let deformerbart til at man kan holde
styr på hvor energien bliver af.

> Den energi der ellers ville have havnet på vejen (
> igen en del, ikke det hele) ville jo i bredeste forstand bruges på selve
> deformationen..

Så er det netop ikke en elastisk deformation, men en plastisk.

> Det kan vel bevises med den kendte kugelramme, hvor der hænger 6 eller 7
> kugler i snore ned fra 2 "overlæggere" slippes 1 kugle i hver ende samtidig
> sker der ikke mere... slippes kun den ene.. vil energien overføres gennem
> det stive materiale til den sidste kugle i rækken og vice versa...

Hvis ellers kuglerne er ordentligt elastiske vil begge kugler springe
tilbage når man slipper dem samtidig.

> Selvfølgelig vil der gå energi tabt i de mekaniske dele...

Ja, men det er netop fordi de *ikke* er ideelt elastiske.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

Jon Larsen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Jon Larsen


Dato : 08-11-02 16:41



> > Når man når længere ned i cirklen ( ca midtvejs ) som man jo træder, vil
den
> > overførte fremadrettede energi falde...
>
> Meningsløst. Energi har ikke nogen retning.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Ikke i sig selv.. retningen sørger man jo selv for !!
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> > Der vil vel også gå energi tabt i elastiske materialer ???
>
> Nej, definitionen af "elastisk" er at der ikke går nogen energi tabt.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Dvs. at man må have en plastisk deformation for at der kan gå energi tabt
?!?!?!
Øhhh.. hvad er det ??
Det er nok fordi jeg ikke har fattet helt hvad elastisk er så...
Meeeeen man skal jo lære så længe man lever ikke



--
Jon Larsen
Gixxer 250
DMCN#: 555
Odense
Stud. Procesteknolog.
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan"



Sven Nielsen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 08-11-02 17:04

On Fri, 8 Nov 2002 16:40:58 +0100, "Jon Larsen"
<jon-soegaard@larsen.tdcadsl.dk> wrote:

>> Meningsløst. Energi har ikke nogen retning.
>Ikke i sig selv.. retningen sørger man jo selv for !!

Det lyder som om du forveksler energi med kraft.

>> Nej, definitionen af "elastisk" er at der ikke går nogen energi tabt.
>Dvs. at man må have en plastisk deformation for at der kan gå energi tabt
>Det er nok fordi jeg ikke har fattet helt hvad elastisk er så...
>Meeeeen man skal jo lære så længe man lever ikke

En elastisk fjeder er egentlig bare et energilager for mekanisk
energi. Det kan sammenlignes med en akkumulator, der er et energilager
for elektrisk energi. Ideelt set kan du putte noget energi ind (ved at
udføre et arbejde), og derefter hente nøjagtig samme mængde energi ud
(ved at lade fjederen udføre et arbejde på omgivelserne). Det er
dette, der udnyttes i et ur med optræk.

I praksis vil der dog være et varmetab. Det forudsætter ikke en
plastisk deformation, som betyder, at fjederen ikke får sin
oprindelige form tilbage.

Med venlig hilsen Sven.

"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

Henning Makholm (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 08-11-02 17:16

Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMINGO_scientist.com>

> I praksis vil der dog være et varmetab. Det forudsætter ikke en
> plastisk deformation, som betyder, at fjederen ikke får sin
> oprindelige form tilbage.

Hm, nu du siger det. Jeg havde bildt mig ind at "elastisk" og
"plastisk" var modsætninger. Et legeme der vender tilbage til sin
originale form når det ikke længere belastes med en kraft, men som på
grund af varmetab udviser hysterese i responskurven, kaldes ikke
elastisk, vel?

--
Henning Makholm "These are a nasty breed. They sting
you without waiting to be insulted first."

Ukendt (09-11-2002)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-11-02 15:42

Henning Makholm (henning@makholm.net) wrote:

> Hm, nu du siger det. Jeg havde bildt mig ind at "elastisk" og
> "plastisk" var modsætninger. Et legeme der vender tilbage til sin
> originale form når det ikke længere belastes med en kraft, men som på
> grund af varmetab udviser hysterese i responskurven, kaldes ikke
> elastisk, vel?

Den slags opførsel kaldes "anelastic" i min materialelærebog. Og den
fortsætter selvfølgelig med at gøre opmærksom på at alle faste stoffer (også
dem man kalder elastiske) er anelastiske til en vis grad.


Mvh.

Dennis Jørgensen

Jeppe Stig Nielsen (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 12-11-02 18:20

Henning Makholm wrote:
>
> > I praksis vil der dog være et varmetab. Det forudsætter ikke en
> > plastisk deformation, som betyder, at fjederen ikke får sin
> > oprindelige form tilbage.
>
> Hm, nu du siger det. Jeg havde bildt mig ind at "elastisk" og
> "plastisk" var modsætninger. Et legeme der vender tilbage til sin
> originale form når det ikke længere belastes med en kraft, men som på
> grund af varmetab udviser hysterese i responskurven, kaldes ikke
> elastisk, vel?

Nej, elastisk betyder jo bare at legemet ikke har en højere indre
energi efter stødet end det havde før. I princippet kan både et
sammentrykkeligt (gummibold) og et usammentrykkeligt (stålkugle)
legeme støde elastisk.

(Men som andre har sagt er intet *helt* elastisk i praksis, men i
nogle situationer går det at negligere energitabet og dermed opfatte
legemet som elastisk.)

Men ordet »elastik« tyder på at elastisk i visse situationer faktisk
betyder deformerbar. Det er jo noget rod, fordi det som sagt ikke er
hvorvidt legemet er sammentrykkeligt eller strækkeligt, der afgør om
der tabes energi.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henning Makholm (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 08-11-02 17:07

Scripsit "Jon Larsen" <jon-soegaard@larsen.tdcadsl.dk>

> > Nej, definitionen af "elastisk" er at der ikke går nogen energi tabt.

> Dvs. at man må have en plastisk deformation for at der kan gå energi tabt

Ja.

> Det er nok fordi jeg ikke har fattet helt hvad elastisk er så...

Det er at der ikke går energi tabt. Det arbejde man bruger på at
deformere legemet, yder det igen på omgivelserne mens det vender
tilbage til sin oprindelige form.

> xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

De her blev til overs. Hvad betyder de?

--
Henning Makholm "Take a sad song, and make it bitter."

Jon Larsen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Jon Larsen


Dato : 08-11-02 21:18


> > xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> > xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> > xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
>
> De her blev til overs. Hvad betyder de?
>
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Det er b
--
Jon Larsen
Gixxer 250
DMCN#: 555
Odense
Stud. Procesteknolog.
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan"are for
splitte posten lidt op så man kan se det jeg har svaret til... andet er det
såmænd ikke....





Henning Makholm (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 08-11-02 22:45

Scripsit "Jon Larsen" <jon-soegaard@larsen.tdcadsl.dk>

> > > xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> > > xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> > > xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

> > De her blev til overs. Hvad betyder de?

> xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

> Det er b

Nej, det er x'er.

--
Henning Makholm "Guldnålen er hvis man har en *bror* som er *datalog*."

Bertel Lund Hansen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-02 23:41

Henning Makholm skrev:

>> Det er b

>Nej, det er x'er.

Jon fik splittet sit indlæg lidt mere end planlagt. Prøv at læse
hans signatur.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Hans H.V. Hansen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 08-11-02 18:43

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
...
> Nej, definitionen af "elastisk" er at der ikke går nogen energi tabt.

Jo, men (ideal-)elastiske egenskaber forekommer ikke i den fysiske
verden - lige så lidt som 'quasistatiske', termodymaniske processer
eksisterer som andet end fiktion (jf. varmeteoriens 2. hvedsætning)

Når man deformerer en fjeder - og 'reformerer' den igen - vil friktion
mellem materialets krystaller resultere i en vis opvarmning/energitab.

--
med venlig hilsen
Hans

Pettersen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Pettersen


Dato : 08-11-02 20:18

Hans H.V. Hansen:
> (ideal-)elastiske egenskaber forekommer ikke i den fysiske verden -
> lige så lidt som 'quasistatiske', termodymaniske processer eksisterer
> som andet end fiktion (jf. varmeteoriens 2. hvedsætning)
>
> Når man deformerer en fjeder - og 'reformerer' den igen -
> vil friktion mellem materialets krystaller
> resultere i en vis opvarmning/energitab.

Ja, men det er ingenting i forhold til den energi,
som fjederen fører tilbage til det der giver efter når den rettes ud,
og det er i dette tilfælde cyklisten.

Først overfører kroppen energi til stellet ved at bøje det.
Den energi kommer tilbage hvis kroppen slipper presset,
fordi stellet så udfører et arbejde på kroppen.
Den uelastiske krop optager energien som unyttig varme.

Alle de steder hvor kroppen bøjer stellet frem og tilbage
vil cyklisten få smidt energien tilbage i kroppen.

Derfor vil et stift stel gavne mod energitab,
fordi de samme kræfter ikke vil blive bevæget så langt.

At det er ubehageligt/mørbankende at køre med et stift stel
er en anden sag.

/Roald



Bertel Lund Hansen (07-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-11-02 15:17

Jon Larsen skrev:

>Tjjaahh-- hvis man kigger lidt på hvor meget kraft man overføre fra fod til
>pedal ( man ser cyklen fra siden ) vil den meste fremadrettede energi ligge
>i den øverste del at trådet ?!?!?! eller er det helt galt ?

Vi ser lige bort fra din lidt upræcise brug af "energi".

Ja, det er helt galt. Det er den midterste del af tråddet der er
mest effektivt fordi armen er længst - nemlig den vandrette
afstand fra angrebspunktet til omdrejningspunktet. Tænk f.eks.
over hvordan man sætter pedalen når man skal til at stige på.
Hvis man sætter den helt lodret, får man ikke cyklen i gang.

>Når man når længere ned i cirklen ( ca midtvejs ) som man jo træder, vil den
>overførte fremadrettede energi falde...

Nej. Midtvejs overføres der mest energi til den fremadrettede
bevægelse.

>Prøv at lave en cykel hvor pedalerne kun kan gå op
>og ned og se hvor stærkt man så kan cykle !!!

Prøv at kikke på en bilmotor, og studér især stemplerne der går
*præcis* frem og tilbage vinkelret på kørselsretningen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jon Larsen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Jon Larsen


Dato : 08-11-02 16:37


>
> >Tjjaahh-- hvis man kigger lidt på hvor meget kraft man overføre fra fod
til
> >pedal ( man ser cyklen fra siden ) vil den meste fremadrettede energi
ligge
> >i den øverste del at trådet ?!?!?! eller er det helt galt ?
>
> Vi ser lige bort fra din lidt upræcise brug af "energi".
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Den tilførte kraft i form af energiforbrug fra musklerne så !?!?!?
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> Ja, det er helt galt. Det er den midterste del af tråddet der er
> mest effektivt fordi armen er længst -
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Ja.. den kom jeg også lige til at tænke på da jeg havde skrevet indlægget,,
min fejl..
Men fra armen er lodret og et lille stykke frem bliver cyklen jo ikke
"skubbet" meget fremad... den bliver "skubbet" mere fremad jo længere armen
går mod vandret... derfra og nedefter vil man ikke blive drevet så meget
fremad.... så den meste kraft bliver vel ovberført i ca 1/4 af en pedal
omgang..

Ja, man stiller sig jo ikke op på en lodret pedalstilling.. men man skubber
jo også fra med den fod man har på jorden, og når man starter på den måde
vil man også have en vægt fordel idet al vægten fra ens krop ( sikkert i
kraft at tyngdekraften ) bliver overført i et stort "skub" fremad
>xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> >Prøv at lave en cykel hvor pedalerne kun kan gå op
> >og ned og se hvor stærkt man så kan cykle !!!
>
> Prøv at kikke på en bilmotor, og studér især stemplerne der går
> *præcis* frem og tilbage vinkelret på kørselsretningen.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Ja hvis man kigger på en bilmotor går stemplerne ganske rigtigt op og ned i
lodret stilling ( med undtagelse af visse MC- motorer hvor der kan være
tale om f.eks. en række-4'er stillet i en vinkel, hvilket så vidt jeg husker
skulle give en ret god portion træk ) men her er der jo ikke tale om at det
er stemplerne, der i kraft af energiafgivelsen ved benzinekplosionen, der
skal drive værket fremad, men derimod en drivaksel forbundet med en
gearkasse der igen er forbundet til motoren via en kobling til krumtappen.
Det kræver at der er en form for rotation... Det var også meget enkelt
stille op, det med at løfte fødderne... men igen drejer det sig om en
rotaion enten fremad eller baglæns i en cirkel... Hvis bare stemplerne i en
motor kun kunne bevæge sig op og ned.. ville man aldrig kunne blive drevet
fremad.. men højest op og ned.


--
Jon Larsen
Gixxer 250
DMCN#: 555
Odense
Stud. Procesteknolog.
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan"



Bertel Lund Hansen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-02 17:12

Jon Larsen skrev:

>Men fra armen er lodret og et lille stykke frem bliver cyklen jo ikke
>"skubbet" meget fremad...

Korrekt, og der er da også folk der har eksperimenteret med at
overvinde det døde punkt, men løsningerne har ikke vundet indpas.
Det er jo ikke noget praktisk problem.

Den ellipseformede klinge er et eksempel. Med en sådan er der
lavgear ved det døde punkt og højgear hvor der er længst arm.

>Ja, man stiller sig jo ikke op på en lodret pedalstilling.. men man skubber
>jo også fra med den fod man har på jorden

Ja, når først cyklen er i bevægelse, hjælper inertien til med at
overvinde det døde punkt.

>Ja hvis man kigger på en bilmotor går stemplerne ganske rigtigt op og ned i
>lodret stilling ( med undtagelse af visse MC- motorer hvor der kan være
>tale om f.eks. en række-4'er stillet i en vinkel, hvilket så vidt jeg husker
>skulle give en ret god portion træk )

Stemplerne trykker vinkelret ind mod bevægelsesretningen uanset
om de gør det fra lodret, vandret eller i en V-motor.

>men her er der jo ikke tale om at det er stemplerne, der i kraft af
>energiafgivelsen ved benzinekplosionen, der skal drive værket fremad

Jo. Det er det eneste sted bevægelsen kommer fra. Men
plejlstangen+krumtapakselen har samme funktion som
knæ+underben+klinge har på cyklen. Den omsætter en ren 'lodret'
bevægelse til en roterende bevægelse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Henning Makholm (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 08-11-02 17:20

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk>

> Korrekt, og der er da også folk der har eksperimenteret med at
> overvinde det døde punkt, men løsningerne har ikke vundet indpas.

Den simpleste løsning er at holde fast i styret. Så behøver man ikke
påvirke pedalen i samme retning hele tiden, og så kan man belaste hver
pedal i den rigtige retning mere end 180° af en krankomdrejning.
Derfor ingen døde punkter.

> Stemplerne trykker vinkelret ind mod bevægelsesretningen uanset
> om de gør det fra lodret, vandret eller i en V-motor.

Ja, men et cyklistben er ikke et stempel og har flere frihedsgrader.

--
Henning Makholm "In my opinion this child doesn't
need to have his head shrunk at all."

Jesper G. Poulsen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 08-11-02 18:07

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> wrote in message
news:f8onsuc11cmn4m31ru9ln6tr0r49r00gau@news.stofanet.dk...
> Korrekt, og der er da også folk der har eksperimenteret med at
> overvinde det døde punkt, men løsningerne har ikke vundet indpas.

Joda... Cykelsko og det runde tråd...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen


Hans H.V. Hansen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 08-11-02 19:55

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
...
> Stemplerne trykker vinkelret ind mod bevægelsesretningen uanset
> om de gør det fra lodret, vandret eller i en V-motor.

Med mindre der er tale om en tværliggende V-motor?


--
med venlig hilsen
Hans

Bertel Lund Hansen (08-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 08-11-02 20:41

Hans H.V. Hansen skrev:

>Med mindre der er tale om en tværliggende V-motor?

Hvorfor er du sådan på tværs?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Hans H.V. Hansen (09-11-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 09-11-02 06:08

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:
....
> Hvorfor er du sådan på tværs?

Ska' man da ikke være sådan her i gruppen [= kritisk tilgang til
diskutable postulater/præmisser]? :)

(Og forresten aner jeg ikke, om der overhovedet findes køretøjer med
tværstillede V- eller Boxer-motorer?)


--
med venlig hilsen
Hans

Jesper G. Poulsen (09-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 09-11-02 08:34

"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> wrote in message
news:1flcoak.k415p61yvgswwN%h2vh@post6.tele.dk...
> (Og forresten aner jeg ikke, om der overhovedet findes køretøjer med
> tværstillede V- eller Boxer-motorer?)

Lamborghini Miura har tværstillet V12 centermotor...

http://www.lambomiura.com/other/model1side.jpg


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen




Hans H.V. Hansen (09-11-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 09-11-02 11:47

Jesper G. Poulsen <ms2mogens@ingensteder.dk> wrote:
...
> Lamborghini Miura har tværstillet V12 centermotor...
>
> http://www.lambomiura.com/other/model1side.jpg

åh tak - i sandhed reddet på målstregen!
(Faktisk var jer ræd for, at Bertel var i færd med at forveksle mig med
Tine Bryld!)

--
med venlig hilsen
Hans

Jon Larsen (11-11-2002)
Kommentar
Fra : Jon Larsen


Dato : 11-11-02 14:27


>
> Ska' man da ikke være sådan her i gruppen [= kritisk tilgang til
> diskutable postulater/præmisser]? :)

> (Og forresten aner jeg ikke, om der overhovedet findes køretøjer med
> tværstillede V- eller Boxer-motorer?)
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Det skulle da lige være på MC'erer... men på min brors TZR 250'er racer
peger den ene cylinder lige frem i kørselsretningen og den anden peger skråt
opad ( ved ikke med hvilken vinkel, men mener det er ca 45° )

Hvad med Honda's V5'erer mener helt bestem at det er tværstillede 5-
cylindrede motorer...


--
Jon Larsen
Gixxer 250
DMCN#: 555
Odense
Stud. Procesteknolog.
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan"








Bertel Lund Hansen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-11-02 14:04

Hans H.V. Hansen skrev:

>Hvis kræfterne virker vinkelret på cyklens bevægelsesretning, kan de
>ikke 'hjælpe til'.

Det er forkert, og det er nemt at mærke når man cykler. Man skal
ikke anstrenge sig ret meget før armene helt automatisk trækker i
styret modsat pedaltråddet så den samlede kraft nedad bliver
større - altså armen trækker op => cyklen presses vandret =>
pedalen i trådsiden løftes => kraften nedad forøges => kraften
fremad forøges.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jon Larsen (18-11-2002)
Kommentar
Fra : Jon Larsen


Dato : 18-11-02 15:14


"> Det er forkert, og det er nemt at mærke når man cykler. Man skal
> ikke anstrenge sig ret meget før armene helt automatisk trækker i
> styret modsat pedaltråddet så den samlede kraft nedad bliver
> større - altså armen trækker op => cyklen presses vandret =>
> pedalen i trådsiden løftes => kraften nedad forøges => kraften
> fremad forøges.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Jeg vil nu nærmere mene at hvis ikke man havde styret så ville man konstant
smadre bagdelen i sadlen når man cyklede.... Så ja.. på sin vis hjælper
styret med mere kraft.. da den ellers ville være blevet brugt til at løfte
en krop opad i luften...





Claus Rasmussen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 05-11-02 15:47

Henning Makholm wrote:

> En stålkugle er en forholdsvis god tilnærmelse til "fuldstændig
> elastisk". Prøv at slippe den fra en halv meters højde over en
> asfalteret cykelsti og kom så igen tre minutter senere. Hopper kuglen
> stadig op og ned?

Asfalt er blødt i forhold til en stålkugle, så den vil sikkert bruge
sin energi på at lave en lille hulning i asfalten. Men jeg har et
dumt spørgsmål: Hvis man slipper kuglen over en fast underlag, vil
den så hoppe op og ned ?

-Claus



Torben Frandsen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 05-11-02 16:12

"Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> skrev

> Asfalt er blødt i forhold til en stålkugle, så den vil sikkert bruge
> sin energi på at lave en lille hulning i asfalten. Men jeg har et
> dumt spørgsmål: Hvis man slipper kuglen over en fast underlag, vil
> den så hoppe op og ned ?

Ja, men ikke i det uendelige. Det vil kræve de berømte ideelle forhold, dvs.
uendeligt stift underlag, ideelt elastisk kugle, vakuum og sikkert også
andre svært opnåelige sager.

Torben



Bjarke Dahl Ebert (06-11-2002)
Kommentar
Fra : Bjarke Dahl Ebert


Dato : 06-11-02 00:41

"Torben Frandsen" <tf@belman.tryremovingthis.dk> wrote in message
news:3dc7e060$0$128$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> > dumt spørgsmål: Hvis man slipper kuglen over en fast underlag, vil
> > den så hoppe op og ned ?
>
> Ja, men ikke i det uendelige. Det vil kræve de berømte ideelle forhold,
dvs.
> uendeligt stift underlag, ideelt elastisk kugle, vakuum og sikkert også
> andre svært opnåelige sager.

Ja, hvis stålkuglen er elektrisk ladet, så står den fx. og udsender meget
lavfrekvente radiobølger

Det er iøvrigt imponerende så længe en glaskugle kan hoppe på et hårdt
underlag (fx beton), hvis den da ikke går istykker.
En fordel ved glas er måske at det er mere elastisk end stål (i betydningen:
fjederkonstanten er lavere - ikke i betydningen indre gnidning), så derfor
hopper det måske bedre på et underlag der ikke er ideelt blødt. En stålkugle
vil måske bare lave små overfladeforandringer (pulvarisering) i
betonunderlaget?

Bjarke





Jeppe Stig Nielsen (06-11-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 06-11-02 00:44

Bjarke Dahl Ebert wrote:
>
> En stålkugle
> vil måske bare lave små overfladeforandringer (pulvarisering) i
> betonunderlaget?

Så må den jo hoppe på et tykt stålgulv.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Poul-Erik Andreasen (05-11-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 05-11-02 15:26

On 05 Nov 2002 14:53:52 +0100
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Scripsit "Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingensteder.dk>
>
> > Korrekt... Men elasticiteten i stellet er ikke til rytterens fordel...
>
> Det synes jeg stadig ikke der er argumenteret for.

Det jeg startede med var at sige at KAN være af betydning, ikke at det
nødvendighvis var det, beregninger på om tingende går i modfase er formentlig temmelig
komplicerede. Sikkert noget med flere differentialligninger.


Jeg har dog læst et sted(jeg kan ikke huske hvor) at på gammeldags damecykler, skulle det være mærkbart
da den konstruktion ikke udemærker sig vednogen særlig stivhed.


--
Poul-Erik Andreasen

Jesper Harder (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 12-11-02 18:46

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Hm, nu du siger det. Jeg havde bildt mig ind at "elastisk" og
> "plastisk" var modsætninger.

Ikke helt. Modsætningen til et elastisk stød er et uelastisk.
Plastiske stød er en delmængde er fuldstændig uelastiske stød.

*elastisk stød*: den kinetiske energi er bevaret.

*uelastisk stød*: den kinetiske energi er ikke bevaret.

*fuldstændig uelastisk stød*: legemernes berøringspunkt har samme
hastighed lige efter stødet.

*plastisk stød*: legemerne forbliver i kontakt efter stødet.

Henning Makholm (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-11-02 19:17

Scripsit Jesper Harder <harder@myrealbox.com>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> > Hm, nu du siger det. Jeg havde bildt mig ind at "elastisk" og
> > "plastisk" var modsætninger.

> Ikke helt. Modsætningen til et elastisk stød er et uelastisk.
> Plastiske stød er en delmængde er fuldstændig uelastiske stød.

Hm, jeg brugte "modsætning" som "den anden (idealiserede) yderende af
et kontinuum af muligheder" snarere end "komplementærmængden".

--
Henning Makholm "Det nytter ikke at flygte
der er henna overalt"

Jesper Harder (12-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 12-11-02 22:08

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Scripsit Jesper Harder <harder@myrealbox.com>
>> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
>
>> > Hm, nu du siger det. Jeg havde bildt mig ind at "elastisk" og
>> > "plastisk" var modsætninger.
>
>> Ikke helt. Modsætningen til et elastisk stød er et uelastisk.
>> Plastiske stød er en delmængde er fuldstændig uelastiske stød.
>
> Hm, jeg brugte "modsætning" som "den anden (idealiserede) yderende af
> et kontinuum af muligheder"

Jo, men det er det egentlig heller ikke. Jeg glemte at man også snakker
om superelastiske stød, dvs. stød hvor den kinetiske energi *forøges*
(tænk på to spændte musefælder som støder sammen).

Så et elastisk stød ligger egentligt midt på på skalaen, med en Q-værdi
på 0.

Jeppe Stig Nielsen (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 13-11-02 17:08

Jesper Harder wrote:
>
> Plastiske stød er en delmængde er fuldstændig uelastiske stød.
>[...]
>
> *fuldstændig uelastisk stød*: legemernes berøringspunkt har samme
> hastighed lige efter stødet.
>
> *plastisk stød*: legemerne forbliver i kontakt efter stødet.

Hvilke stød er fuldstændig uelastiske uden at være plastiske?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Jesper Harder (13-11-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 13-11-02 17:26

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Jesper Harder wrote:
>>
>> Plastiske stød er en delmængde er fuldstændig uelastiske stød.
>>[...]
>>
>> *fuldstændig uelastisk stød*: legemernes berøringspunkt har samme
>> hastighed lige efter stødet.
>>
>> *plastisk stød*: legemerne forbliver i kontakt efter stødet.
>
> Hvilke stød er fuldstændig uelastiske uden at være plastiske?

Stød hvor legemerne ikke klasker sammen og bliver til ét legeme efter
stødet.

Men /plastisk stød/ er lidt fjollet -- hvis man kun er interesseret i
selve stødprocessen er der ingen forskel i forhold til fuldstændig
uelastisk.

Forskellen er, så vidt jeg kan se, kun relevant hvis man er interesseret
i tidsuviklingen *efter* stødet (og legemerne fx bliver udsat for en
eller anden stokastisk kraft).

Poul-Erik Andreasen (09-11-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 09-11-02 14:23

On 08 Nov 2002 17:16:22 +0100
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMINGO_scientist.com>
>
> > I praksis vil der dog være et varmetab. Det forudsætter ikke en
> > plastisk deformation, som betyder, at fjederen ikke får sin
> > oprindelige form tilbage.
>
> Hm, nu du siger det. Jeg havde bildt mig ind at "elastisk" og
> "plastisk" var modsætninger. Et legeme der vender tilbage til sin
> originale form når det ikke længere belastes med en kraft, men som på
> grund af varmetab udviser hysterese i responskurven, kaldes ikke
> elastisk, vel?

Joe, det vil jeg mene. Ellers er der jo ikke noget man kan kalde elastisk.
Strengt taget er elastisk er jo et teoretisk matematisk defineret egenskab, som ikke
forefindes i ren form. Hvor lidt dæmpning der skal til før man ser bort fra den og kalder
legemet for et elastisk legeme, må vel konkret bero på hvad man ønsker at beregne.


--
Poul-Erik Andreasen

Poul-Erik Andreasen (02-11-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 02-11-02 19:03

On Sat, 02 Nov 2002 17:13:00 +0100
Jørgen Rasmussen <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> wrote:

> Poul-Erik Andreasen wrote:
>
> > Klip
> > > Endeligt vil der vel også være et minimalt tab ved deformationer i
> > > cyklen under påvirkninger fra rytteren. Disse vælger jeg at negligere
> > > i første omgang.
> >
> > Det skal du ikke gøre, det er ikke så meget deformationer der er problemet
> > som den wattløse effekt. Et slasket elastisk stell kan være en ganske betydelig faktor.
>
> Kan du ikke lige definere hvad "wattløs effekt" er.?
>
> Det lyder som en selvmodsigelse. Eller rettere, en uvidenskabelig forklaring.
> Er det slang fra cykelbranchen.?

Det er det nu ikke. Det er effekt der er i modfase i stationære pulserende systemer der ikke er rent resistive.

> Enheden for effekt er nemlig: Watt.!!

Det ved jeg. Det er detden også for watt-løs effekt Ofte vil dog af praktiske årsager kalde den noget lidt andet
inde for stærktstrøm kaldes det f.eks VA, men det er jo samme


--
Poul-Erik Andreasen

Jørgen Rasmussen (02-11-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 02-11-02 22:46

Poul-Erik Andreasen wrote:

> Klip
> > Kan du ikke lige definere hvad "wattløs effekt" er.?
> >
> > Det lyder som en selvmodsigelse. Eller rettere, en uvidenskabelig forklaring.
> > Er det slang fra cykelbranchen.?
>
> Det er det nu ikke. Det er effekt der er i modfase i stationære pulserende systemer der ikke er rent resistive.
>
> > Enheden for effekt er nemlig: Watt.!!
>
> Det ved jeg. Det er detden også for watt-løs effekt Ofte vil dog af praktiske årsager kalde den noget lidt andet
> inde for stærktstrøm kaldes det f.eks VA, men det er jo samme

Nej. Effekt er ikke nødvendigvis lig VA.
Jeg er i el-branchen. Og bruger udtrykkene næsten dagligt. Derfor reagerede jeg.
Det er noget med aktiv og reaktiv effekt.

Du besvarede ikke spørgsmålet.

Jeg vil tillade at konkludere at enten ved du intet, bortset fra nogle fine udtryk.- Den første sætning - Eller også
ved du noget. Og dermed skulle det vel også være muligt at komme med en definition på et "hjemmelavet" udtryk som
watt-løs effekt.?

Dvs. formentlig et udtryk der bruges i en branche som fagudtryk.?
Som er indarbejdet, men faktisk er noget sludder.


--
Mvh. Jørgen

Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/



Preben Riis Sørensen (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 03-11-02 00:26


Christian Meyer <christianmeyer@hotmail.com> skrev i en
news:40a1e1cc.0211020707.4c9928be@posting.google.com...
> Jeg har siddet og funderet lidt over hvilke krafter der påvirker en
> cykelrytter og deres 'natur'.
>
> -Den første er vindmodstanden som er en eller anden funktionen af
> hastigheden.

Ja, og her skal med i beregningen at oversiden af hjulene møder luften med
en fart der er det dobbelte af kørehastigheden plus modvindens hastighed. Og
at hastige benbevægelser giver øget turbulens.

>
> -Den anden er en evt. stigning på vejen, (l'alpe d'huez) der giver
> komposant af tyngdekraften, som vil påvirke cykelrytteren.

Han får så den energi tilbage nedad bakke, men det sker ved en højere
hastighed med større vindmodstand = tab.

>
> Hertil kommer to som jeg ikke kan gennemskue så nemt.
>
> -Rullemodstanden: Dækkene deformeres mod vejen og udfører dermed et
> stykke arbejde. Jeg gætter på at dette arbejde er proportionalt med
> hastigheden. Jo større hastighed, jo hurtigere roterer hjulene og jo
> mere deformation af dækket pr. tidsenhed. Er dette korrekt?

Det er nok mere komplekst end som så, idet der kan være forskel i hvor mange
vibrationer vejens ujævnheder giver cyklen. Dette afhænger af både vejens
beskaffenhed og farten.

>
> -Mekanisk tab: Der vil være et lille tab i de mekaniske dele, lejer,
> kæde o.l. Da disse er friktionstab, går jeg ud fra at de er
> proportionale med hastigheden.
>
> Endeligt vil der vel også være et minimalt tab ved deformationer i
> cyklen under påvirkninger fra rytteren. Disse vælger jeg at negligere
> i første omgang.

Nej, der vrides i både stel og hjul (og dæk mod vej), og det giver
betydelige tab. Der er også tab af fysiologisk art af den 'effektive del af
tråddet', altså dårlig muskeludnyttelse.

>
> Målet med disse overvejeler er, at kunne beregne hvor mange Watt en
> rytter skal yde under givne forhold.

Det kan nærmest ikke beregnes, men den faktiske ydelse kan måles mere eller
mindre præcist.

>
> Er der nogen der kan korrigere, uddybe, supplere eller henvise til
> information omkring emnet?
>
> Mvh.
> Christian Meyer

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk



Poul-Erik Andreasen (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 03-11-02 03:30

On Sat, 02 Nov 2002 22:45:42 +0100
Jørgen Rasmussen <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> wrote:

> Poul-Erik Andreasen wrote:
>
> > Klip
> > > Kan du ikke lige definere hvad "wattløs effekt" er.?
> > >
> > > Det lyder som en selvmodsigelse. Eller rettere, en uvidenskabelig forklaring.
> > > Er det slang fra cykelbranchen.?
> >
> > Det er det nu ikke. Det er effekt der er i modfase i stationære pulserende systemer der ikke er rent resistive.
> >
> > > Enheden for effekt er nemlig: Watt.!!
> >
> > Det ved jeg. Det er detden også for watt-løs effekt Ofte vil dog af praktiske årsager kalde den noget lidt andet
> > inde for stærktstrøm kaldes det f.eks VA, men det er jo samme
>
> Nej. Effekt er ikke nødvendigvis lig VA.

Du misforstår mig, eller jeg udtrykker mig lidt dårligt,
Når jeg siger at det er det samme så det enheden, ikke effekten.

> Jeg er i el-branchen. Og bruger udtrykkene næsten dagligt. Derfor reagerede jeg.
> Det er noget med aktiv og reaktiv effekt.
>
> Du besvarede ikke spørgsmålet.

Jo jeg gjorde, men du kan jo se om du kan gøre det bedre, når du nu ved så meget om det.

> Jeg vil tillade at konkludere at enten ved du intet, bortset fra nogle fine udtryk.- Den første sætning - Eller også
> ved du noget. Og dermed skulle det vel også være muligt at komme med en definition på et "hjemmelavet" udtryk som
> watt-løs effekt.?

Det var ikke hjemmelavet da jeg læste til stærkstrøms ingeniør, men det
er det samme som reaktiv effekt, hvis du foretrækker det.

> Dvs. formentlig et udtryk der bruges i en branche som fagudtryk.?
> Som er indarbejdet, men faktisk er noget sludder.

Det vil jeg egentlig godt give dig ret i.


--
Poul-Erik Andreasen

Poul-Erik Andreasen (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 03-11-02 03:42

On 2 Nov 2002 15:19:31 -0800
christianmeyer@hotmail.com (Christian Meyer) wrote:

> > Der er derfor afgørende om det du har brug
> > for er en ideel analyse eller en typisk analyse.
>
> Det jeg søger må vel siges at være en typisk analyse. Lad os antage at
> der en effektivitet på f.eks. 90 %. Skal det forstås sådan, at 90% af
> den effekt rytteren overfører til pedalerne udnyttes til fremdrift af
> cyklen?

Det var nu ikke det jeg mente, beklager.
Men der er stor forskel på om man køre på en gammel havelåge
med halvflade dæk og rusten kæde eller man køre på en grafitracer iført
fantomdragt.

Desværre kører der langt flere rundt af de første end af de sidste.
Det typiske gennemsnit ligger et eller andet sted i mellem.

Smøring og dæktryk betyder enormt for effektiviteten, og det er
derfor ret afgørende hvad de er du ønsker at kigge på.


--
Poul-Erik Andreasen

Filip Larsen (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 03-11-02 14:50

Christian Meyer skrev

> Jeg har siddet og funderet lidt over hvilke krafter der påvirker en
> cykelrytter og deres 'natur'.
>
> [...]
>
> Er der nogen der kan korrigere, uddybe, supplere eller henvise til
> information omkring emnet?

Jeg kan anbefale "Bicycling Science" af Whitt og Wilson fra MIT Press,
selvom den efterhånden har nogle år på bagen.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Jeppe Stig Nielsen (03-11-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 03-11-02 20:17

Filip Larsen wrote:
>
> > Er der nogen der kan korrigere, uddybe, supplere eller henvise til
> > information omkring emnet?
>
> Jeg kan anbefale "Bicycling Science" af Whitt og Wilson fra MIT Press,
> selvom den efterhånden har nogle år på bagen.

Der findes også en bog på dansk (af Niels Andersen), se

http://www.fy.gymfag.dk/dsso/dsso/dso-0341.htm
http://www.fy.gymfag.dk/dsso/

Bogen handler ifølge min hukommelse om mere end »energiomsætninger i
forbindelse med cykling«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Poul-Erik Andreasen (04-11-2002)
Kommentar
Fra : Poul-Erik Andreasen


Dato : 04-11-02 14:40

On Mon, 4 Nov 2002 12:24:17 +0100
"Peter Jensen" <jdogh001@sneakemail.com> wrote:

> Poul-Erik Andreasen wrote:
>
> [Snip]
>
> > Det typiske gennemsnit ligger et eller andet sted i mellem.
>
> Interessant udtalelse ... Kan man ikke sige det om stort set alt?

LOL, jo da,

Vi kunne jo også indføre en ny kraft der indvirker, meget på resultatet:
vedligeholdelseskraften



--
Poul-Erik Andreasen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408538
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste