Hej Senta.
Jeg er stadig i gang med at finde svar. Charly, som for længe siden
skrev, at han på arkivet i Gjerrild havde fundet materiale om familien,
fotos osv., døde desværre, blot en uge efter, at han skrev, at han ville
tage på arkivet og lede efter mere. Jeg har derefter kontaktet
lokalarkivet og spurgt, om det er muligt at få kopieret fotos mm.
Endvidere havde jeg fra Charly fået oplysninger om efterkommere. Jeg bad
arkivet om hjælp til at kontakte disse efterkommere, idet jeg håber, at
nogle af disse måske har hørt om, hvordan det gik med deres bedste-
eller oldeforældres bror i New Zealand, jyder er gode til at gemme gamle
breve. For meget kort tid siden talte jeg med arkivet, da jeg intet
havde hørt derfra. De fortalte, at min forespørgsel er gået videre til
nogle efterkommere, og jeg venter stadig på at høre fra dem. Tak for din
interesse. Det var Charlys indlæg, jeg satte mest lid til, men nu er han
død, så jeg kan ikke få sluttet endnu, jeg kører videre i hans spor. Jeg
kigger lidt på dit seneste link.
Mange hilsner
Tove Krog
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"