Så blev min hund ramt, af noget jeg aldrig har hørt om før, nemlig
kennelhoste. Det startede lørdag morgen efter morgen turen. Han hostede en
meget tør hoste. Hele kroppen blev brugt til hvert host. Det var tydeligt,
at den havde ondt. Det var hvad det var, og jeg tænkte at den nok havde fået
noget hår i munden, som bare lige skulle væk. Men det blev ved til over
middag. Men han både spiste og drak, så det var begrænset, hvad der kunne
sidde fast i halsen på ham. Han kom med ud på en lang gå tur, så han kunne
få noget friskt luft. Men det blev bare værre, og vi skyndte os hjem. Jeg
sørgede for at han fik noget at drikke, en særlig vitamindrik, som han får i
vintertiden. Den sluprede han i sig, men det hjalp ikke på hosten. Så
startede det jeg troede ville tage livet af ham. Han begyndte for hver 2.
gang han hostede, at kaste noget meget vandet slim op. Det gjorde ondt på
ham, og man kunne se, at han ønskede, jeg kunne gøre noget.
Så der var ikke andet at gøre, end at få ringet til dyrlægen. Han fortalte,
at han kendsakb til en særlig virus, som var kommet i udbrud i Københavns
området, og det lød meget som om det var det jeg kunne beskrive.
Men jeg kunne takke for at min hund var vacineret. Det gjorde, at det ikke
blev helt så slemt som værst tænkeligt.
Kuren fra dyrlægen var den, at hunden skulle alt efter størrelse, højde og
drøjde, skulle have 3/4 kodimagnyl til natten, og igen ½ i dag til morgen. I
kodimagnylen er der et stof som hedder acityl, der gør at hosten gerne
skulle stilne lidt af. Det gjorde den først her i morges, efter et døgns
hosten. Ellers skulle han bare holdes i ro, ingen leg, lange ture eller
noget som helst. Skånekost og ellers bare ro. Lufteture skulle helst foregå
helt uden halsbånd, så der ikke var unødvendig klem på den ømme hals.
Stakkels hund. Nu prøver han at indhente søvn for to dage, så han er meget
rolig nu. Han hoster stadig en smule
Det var en grim oplevelse, som jeg ikke håber sker igen.
Så til alle jer hundeejere, vær opmærksom på jeres hund den næste tid.
Trine.
|