---

Hver gang nogen taler om Big Bang kommer jeg til at tænke på, hvad var der
før the Big Bang ?

Der må vel have været et eller andet, universet kan vel ikke komme fra
ingenting. Jeg syntes bare ikke jeg har hørt nogle forklaringer på dette
spørgsmål.

Mvh

Peter

---

Popeye wrote:
>
> Hver gang nogen taler om Big Bang kommer jeg til at tænke på, hvad var der
> før the Big Bang ?
>
> Der må vel have været et eller andet, universet kan vel ikke komme fra
> ingenting. Jeg syntes bare ikke jeg har hørt nogle forklaringer på dette
> spørgsmål.

Hver gang jeg hører tale om at Jorden skulle være rund, og at der på
den måde er en grænse for hvor langt mod nord man kan rejse, kommer
jeg til at tænke på hvad der egentlig ligger nord for denne påståede
»Nordpol«.

Der må vel ligge ét eller andet; det kan vel ikke passe at man kommer
ud i intet hvis man træder ét skridt længere mod nord derfra?

Jeg går ud fra at disse rundjord-teoretikere har en pokkers god for-
klaring på dette.

[Ingen hån tilsigtet.]

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Popeye wrote:
>>
>> Hver gang nogen taler om Big Bang kommer jeg til at tænke på, hvad var
>> der før the Big Bang ?
>>
>> Der må vel have været et eller andet, universet kan vel ikke komme fra
>> ingenting. Jeg syntes bare ikke jeg har hørt nogle forklaringer på dette
>> spørgsmål.
>
> Hver gang jeg hører tale om at Jorden skulle være rund, og at der på
> den måde er en grænse for hvor langt mod nord man kan rejse, kommer
> jeg til at tænke på hvad der egentlig ligger nord for denne påståede
> »Nordpol«.

Den analogi holder ikke helt. Du kan krumme rummet, men der er endnu
ingen, der talt om at bøje tiden.

-Claus

---

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:

> Den analogi holder ikke helt. Du kan krumme rummet, men der er endnu
> ingen, der talt om at bøje tiden.

Nej, kun om at også /tiden/ skulle have en begyndelse.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:
>
>> Den analogi holder ikke helt. Du kan krumme rummet, men der er endnu
>> ingen, der talt om at bøje tiden.
>
> Nej, kun om at også /tiden/ skulle have en begyndelse.

Nja. Jeppes analogi bruges oftest når man vil forklare det uendelige
rum. Så passer det nemlig med, at planens krumning svarer til rummets
krumning.

Men for at svare den oprindelige spørger, så findes der to teorier: Den
ene siger, at tiden blev skabt sammen med rummet i big-bang. Der findes
også et teologisk argument, der når til samme konklusion - jeg kan ikke
huske, hvad det hedder.

Den anden taler om, at der findes legemer i højere dimensioner, og at
universet blev skabt, da to af disse legemer kolliderede.

I den sidste teori er det altså meningsfyldt at tale om tiden før big-
bang (omend det ikke står mig helt klart, om det er den samme tid, som
den vi oplever).

-Claus

---

Claus Rasmussen skrev :
> Den analogi holder ikke helt. Du kan krumme rummet, men der er endnu
> ingen, der talt om at bøje tiden.

- og dog; tiden kan ikke adskilles fra rummet - og både rummet og rumtiden
krummer omkring kompakte objekter.

Man kan have flere hypoteser omkring selve Big Bang - f.eks. :

1) Big Bang var begyndelsen for både rum og tid - der var intet før dette
punkt.

2) Omkring selve Big Bang tidspunktet bliver rum og tid diffuse pga.
kvanteeffekter. Dette betyder bla., at begreber som årsag og virkning mister
deres betydning - simpelt hen pga. af at den traditionelle opfattelse af tid
mister sin gængse betydning. Derfor kan man ikke tale om "før" Big Bang - og
måske heller ikke om et fast Big-Bang tidspunkt. En jævn og kontinuert tid
"krystalliserer" først ud, når universets gennemsnitsdensitet og temperatur
er tilstrækkelig lav.

3) Big Bang er en afspejling af en bestemt kvanteeffekt, der differentierer
en given begyndelsestilstand. Denne 0-tilstand har ingen energi (eller evt.
en 0-punktsenergi), og rumtiden har ikke udfoldet sig fra denne tilstand. Da
0-tilstanden ikke er hel stabil kan den opsplittes i en positiv og en
negativ energi (stof, stråling og tyngde). Denne tilstand har en begrænset
levetid og vil efter en tidsepoke atter kollapse til 0-tilstanden. Epoken
kan dog sagtens vare flere milliarder år. Nogen mener også, at verden er
opdelt i det, vi kan observere og en supersymmetrisk parallel-verden.
Vekselvirkningen mellem disse 2 verdener kan være lav - men behøver ikke at
være 0.

4) Big Bang er ikke noget specielt - dette sker uafbrudt "over det hele",
men selve Big Bang - øjeblikket udvisker alle forbindelser mellem disse
hændelser. Specielt vil tid og rum miste sin betydning i selve momentet. I
denne model kan man sige, at der var andre universer før vores - eller
ækvivalent - samtidigt med vores. Det antropiske princip antyder, at der
eksisterer/har eksisteret mange universer med hver deres naturkonstanter.
Dem vi iagttager er i hvertfald fintunede til det optimale for
stjerneudvikling, grundstofdannelse, liv osv.

5) Mange andre ............

Problemet er altså ikke, at man ikke kan finde på noget - men at man
sprudler med al for mange gode ideér.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Claus Rasmussen wrote:
> >
> > Hver gang jeg hører tale om at Jorden skulle være rund, og at der på
> > den måde er en grænse for hvor langt mod nord man kan rejse, kommer
> > jeg til at tænke på hvad der egentlig ligger nord for denne påståede
> > »Nordpol«.
>
> Den analogi holder ikke helt. Du kan krumme rummet, men der er endnu
> ingen, der talt om at bøje tiden.

Tiden i sig selv er jo vel endimensional og kan som sådan ikke besidde
nogen krumning som ikke henviser til tidens associering til rumtiden.

Men det afgørende er vel ikke om noget krummer eller ej, men om man
ukritisk tror at en koordinat (fx breddegraden, temperaturen eller
tiden) kan variere uden øvre eller nedre grænse.

Mange der stiller spørgsmålet »Hvad var der før Big Bang?«, har ikke
gjort sig dybere overvejlser end dem der spørger »Hvad sker der når
det bliver koldere end det absolutte nulpunkt?« eller alle mulige
andre spørgsmål der implicit forudsætter at en bestemt størrelse kan
tænkes at variere uden grænse nedadtil.

Man kan jo ikke a priori vide om tiden er begrænset eller ubegrænset
nedadtil. Men vor viden om universets udvikling gør da at det mest
*nyttige* synspunkt er at tiden har en nedre grænse.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> Man kan jo ikke a priori vide om tiden er begrænset eller ubegrænset
> nedadtil. Men vor viden om universets udvikling gør da at det mest
> *nyttige* synspunkt er at tiden har en nedre grænse.

Og her skal man så huske på at vor arts »intuitive« forståelse af tiden
er opstået ud fra vore erfaringer her på Jorden.

Det undrer mig så i øvrigt at alle skabelsesmyter i sig har en
forståelse af en »første begyndelse« - som strider mod denne erfaring.
Eller er der folkeslag der har forestillinger om at verdensaltet altid
har eksisteret, at der aldrig har fundet nogen »skabelse« sted?
--
Per Erik Rønne

---

[Per Rønne]

| Eller er der folkeslag der har forestillinger om at verdensaltet
| altid har eksisteret, at der aldrig har fundet nogen »skabelse«
| sted?

Hinduismen har kanskje slike forestillinger.
--
Stein Arild Strømme +47 55584825, +47 95801887
Universitetet i Bergen Fax: +47 55589672
Matematisk institutt www.mi.uib.no/~stromme
Johs Brunsg 12, N-5008 BERGEN stromme@mi.uib.no

---

Stein Stromme <stromme@mi.uib.no> wrote:

> [Per Rønne]
>
> | Eller er der folkeslag der har forestillinger om at verdensaltet
> | altid har eksisteret, at der aldrig har fundet nogen »skabelse«
> | sted?
>
> Hinduismen har kanskje slike forestillinger.

Min Encyclopædia Britannica siger:

Three principal moments are envisioned in the life of the cosmos:
creation, maintenance, and destruction. Important myths about the gods
are tied to these moments. Traditionally, Brahma is the creator,
emanating the universe and simultaneously promulgating the four Vedas
from his four mouths. The conception of time as almost endlessly
repeating itself in kalpas detracts, however, from the uniqueness of the
first creation, and Brahma becomes little more than a demiurge. Far more
attention is given to the maintenance and to the destruction of the
universe.
===

Så det har du nok ret i.
--
Per Erik Rønne

---

Scripsit serse@diku.dk (Per Rønne)

> Det undrer mig så i øvrigt at alle skabelsesmyter i sig har en
> forståelse af en »første begyndelse«

Følger det ikke nærmest definitorisk af at de kaldes skabelsesmyter?

> Eller er der folkeslag der har forestillinger om at verdensaltet altid
> har eksisteret, at der aldrig har fundet nogen »skabelse« sted?

Sikkert. Men det er jo ikke noget at fortælle historier om, så i det
antropologiske kildemateriale forekommer det næppe nær så talstærkt
som ude i virkeligheden.

--
Henning Makholm "Hør, hvad er det egentlig
der ikke kan blive ved med at gå?"

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Scripsit serse@diku.dk (Per Rønne)

> > Eller er der folkeslag der har forestillinger om at verdensaltet altid
> > har eksisteret, at der aldrig har fundet nogen »skabelse« sted?

> Sikkert. Men det er jo ikke noget at fortælle historier om, så i det
> antropologiske kildemateriale forekommer det næppe nær så talstærkt
> som ude i virkeligheden.

Ja, jeg er nu tilbøjelig til at mene at et folk [eller en civilisation]
højst kan have én skabelsesmyte - eller en myte om at alting altid har
eksisteret. Ved opslag i Encyclopædia Britannica 2002 har jeg fået det
indtryk at hinduismen [og vel dermed buddhismen] har den sidste
opfattelse. Jeg kender intet andet religiøst system der har samme
opfattelse.

I øvrigt var udgangspunktet for denne debat at en undren over at
verdensaltet ikke altid har eksisteret, og at selv tiden har en
begyndelse. Jeg påpeger blot at forestillingen om en »tidens begyndelse«
faktisk allerede ligger i de fleste religioner, uanset om det er asatro,
de judeokristne forestillinger, islam, den græsk-romerske religion eller
[ja, fortsæt selv].
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <serse@diku.dk> wrote in message
news:1fjdtfy.lzmtft1i4lnjsN%serse@diku.dk...

> Ja, jeg er nu tilbøjelig til at mene at et folk [eller en
civilisation]
> højst kan have én skabelsesmyte - /klip/

Indeholder biblen ikke hele to skabelsesmyter?

mvh
Peter

---

Peter Weis <p.weis@email.dk> wrote:

> "Per Rønne" <serse@diku.dk> wrote in message
> news:1fjdtfy.lzmtft1i4lnjsN%serse@diku.dk...

> > Ja, jeg er nu tilbøjelig til at mene at et folk [eller en
> > civilisation] højst kan have én skabelsesmyte - /klip/

> Indeholder biblen ikke hele to skabelsesmyter?

Helt korrekt indeholder bibelen faktisk hele tre skabelsesmyter. Den
sidste i Johannesevangeliet.

De strider dog ikke voldsomt mod hinanden.
--
Per Erik Rønne

---

Popeye wrote:

> Hver gang nogen taler om Big Bang kommer jeg til at tænke på, hvad var der
> før the Big Bang ?
>
> Der må vel have været et eller andet, universet kan vel ikke komme fra
> ingenting. Jeg syntes bare ikke jeg har hørt nogle forklaringer på dette
> spørgsmål.
> Mvh
> Peter

Det er netop "problemet". Ingen kan forklare det.


Kan du forklare det vil du ret sikkert komme i betragtning til en Nobelpris.!


--
Mvh. Jørgen

Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/

---

Jørgen Rasmussen wrote:

> Popeye wrote:
>
> > Hver gang nogen taler om Big Bang kommer jeg til at tænke på, hvad var der
> > før the Big Bang ?
> >
> > Der må vel have været et eller andet, universet kan vel ikke komme fra
> > ingenting. Jeg syntes bare ikke jeg har hørt nogle forklaringer på dette
> > spørgsmål.
> > Mvh
> > Peter
>
> Det er netop "problemet". Ingen kan forklare det.
>
> Kan du forklare det vil du ret sikkert komme i betragtning til en Nobelpris.!
>

Kan jeg det?
http://www.haabet.dk/users/astronomi/uendelig.html

---

Jørgen Rasmussen skrev :
> Det er netop "problemet". Ingen kan forklare det.
> Kan du forklare det vil du ret sikkert komme i betragtning til en
Nobelpris.!

Som skrevet længere oppe i strengen - der er masser af forklaringer; men det
ligger i sagens natur, at disse er svære at teste.
Dvs. man har 120 mere eller mindre sandsynlige forklaringsmodeller, der
måske alle er i overensstemmelse med vores nuværende viden, men ingen kan
her og nu udpege de 5 mest fornuftige. De fleste har dog en formodning om,
at en større forståelse for kvantegravitation kan være en indgangsnøgle -
evt. kombineret med nogle matematiske modeller, hvor nøgleordene er
fuldstændighed og selvkonsistens. Dette ses i visse af teorierne for
superstrenge.

--
Hilsen
Regnar Simonsen