/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Spøjst vejnavn
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 19-09-02 05:43

I nærheden af Kalundborg, op forbi Kaldred ligger der en meget smuk og
egenartet kyststrækning kaldet Vester Lyng. For at komme dertil fra den
rigtige side, så man ser det særprægede landskab skal man køretæt på et
sted, som hedder Alleshave og ned ad en vej som hedder "Myretyggevej".

Det er dette mærkelige vejnavn jeg vil spørge om en lokalkendt har en
forklaring på.

Med venlig hilsen Ruth



 
 
Kurt Hansen (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 19-09-02 07:29

On Thu, 19 Sep 2002 06:43:07 +0200, Ruth Nielsen wrote:

>I nærheden af Kalundborg, op forbi Kaldred ligger der en meget smuk og
>egenartet kyststrækning kaldet Vester Lyng. For at komme dertil fra den
>rigtige side, så man ser det særprægede landskab skal man køretæt på et
>sted, som hedder Alleshave og ned ad en vej som hedder "Myretyggevej".

Wrong. Den hedder Myretykkevej - altså med kk og ikke gg. En
skæbnesvanger stavefejl, hvis lægen skriver det forkert i journalen og
man bliver indlagt med fortyggede ska.... nå nej, undskyld... den var
vist for plat. Glem det.

>Det er dette mærkelige vejnavn jeg vil spørge om en lokalkendt har en
>forklaring på.

Tykke eller tykning er et krat, en tæt bevoksning. Det er vel
nærliggende at navnet er gammelt og henviser til at der engang har
været kratbevoksning med mange myrer, men myre er nok her snarere
anvendt i betydningen sump eller mose.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Ruth Nielsen (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 19-09-02 10:27


"Kurt Hansen" skrev i en meddelelse
Ruth Nielsen wrote:


>
> >I nærheden af Kalundborg, op forbi Kaldred ligger der en meget smuk og
> >egenartet kyststrækning ....

>ned ad en vej som hedder "Myretyggevej".


> Wrong. Den hedder Myretykkevej - altså med kk og ikke gg. En
> skæbnesvanger stavefejl, hvis lægen skriver det forkert i journalen og
> man bliver indlagt med fortyggede ska.... nå nej, undskyld... den var
> vist for plat. Glem det.


Næh den var da ikke plat, lidt humor er vel aldrig ad vejen. Jeg sad selv
lidt og lurede på hvordan det mon skulle staves, da min bror havde sagt
det i telefonen og bildte mig ind at han nok havde udtalt det med g, men
det kan man vist i virkeligheden ikke høre forskel på.
>
> >Det er dette mærkelige vejnavn jeg vil spørge om en lokalkendt har en
> >forklaring på.
>
> Tykke eller tykning er et krat, en tæt bevoksning. Det er vel
> nærliggende at navnet er gammelt og henviser til at der engang har
> været kratbevoksning med mange myrer, men myre er nok her snarere
> anvendt i betydningen sump eller mose.

Nåe ja, det dér ord myr, har jeg vist været ude for på Bornholm.
jeg troede ikke det fandtes andre steder.

Men tak for hurtigt svar.

Med venlig hilsen Ruth



Thomas Thorsen (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 19-09-02 11:32

Ruth Nielsen skrev:

> Nåe ja, det dér ord myr, har jeg vist været ude for på
> Bornholm. jeg troede ikke det fandtes andre steder.

Det findes over hele landet.

TT




Herluf Holdt, 3140 (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 19-09-02 12:22

Thomas Thorsen wrote:
> Ruth Nielsen skrev:
>
>> Nåe ja, det dér ord myr, har jeg vist været ude
>> for på Bornholm. jeg troede ikke det fandtes
>> andre steder.
>
> Det findes over hele landet.

Og i Sverige.

Jeg har set stednavne med -myr fra Skåne til nord for
polarcirklen.
--
Med venlig hilsen
Herluf Holdt, DK-3140

Kaffe utan punsch - det vara dock en äcklig blandning




Arne Feldborg (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 19-09-02 12:36

Kurt Hansen <kurt@towle.dk> skrev Thu, 19 Sep 2002 08:29:18 +0200


>Tykke eller tykning er et krat, en tæt bevoksning. Det er vel
>nærliggende at navnet er gammelt og henviser til at der engang har
>været kratbevoksning med mange myrer, men myre er nok her snarere
>anvendt i betydningen sump eller mose.
>
Nu kender jeg ikke det pågældende område, men kunne det evt. være en
afledning af myremalm.
Altså at der har fundet jernudvinding sted i området.?


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Kurt Hansen (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 19-09-02 13:23

On Thu, 19 Sep 2002 13:35:39 +0200, Arne Feldborg wrote:

>Kurt Hansen <kurt@towle.dk> skrev Thu, 19 Sep 2002 08:29:18 +0200
>
>>Tykke eller tykning er et krat, en tæt bevoksning. Det er vel
>>nærliggende at navnet er gammelt og henviser til at der engang har
>>været kratbevoksning med mange myrer, men myre er nok her snarere
>>anvendt i betydningen sump eller mose.
>>
>Nu kender jeg ikke det pågældende område, men kunne det evt. være en
>afledning af myremalm.
>Altså at der har fundet jernudvinding sted i området.?

Leddet "myre" i myremalm, hentyder jo netop til at det udskilles i
sumpe. Om det så har været udvundet og raffineret på stedet, kan ikke
umiddelbart afledes af navnet, men det er da tænkeligt.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408188
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste