/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
bækørrede viden der om???
Fra : hans hansen


Dato : 16-09-02 18:25

Håber der er nogen der kan hjælpe mig i min søgen efter svar..

Jeg har i længere tid fisket i en bæk der høre til den grund hvor vi bor til
leje, og har fanget bækørrede hver dag MEN problemmet er bare at de ikke er
større end 20cm og bliver genudsat igen..

Mit fiskeri forgår på følgende måde : jeg fisker med prop "en meget lille
en" med ca. 20 cm line ned til krogen hvor blyet sidder fast lige under
propen, agn er orm.

Propen lader jeg så drive med strømmen eller finder en strømvirl hvor jeg
lader den køre rundt, begge metoder har givet mange små bæk/rengbueørrede
den senere tid men ikke nogen der har været værd at tage med hjem.

Mit spørgsmål til jer er så om det er mig der griber det forkert an eller er
der måske kun er bækørrede op til 20cm??

Håber der er nogen der kan komme med nogle gode forslag til hvad jeg kan
prøve eller jeg måske vente til en anden årstid og prøve lykken igen...

Hilsen Uffe



 
 
Anne Bordum & Jesper~ (16-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne Bordum & Jesper~


Dato : 16-09-02 22:07

Hej Uffe.

For det første synes jeg, at du skal tage alt, hvad der hedder
regnbueørreder med hjem og spise dem - også selv om de kun er 5 cm ! Der er
ikke noget mindstemål på regnbueørreder og de har den kedelige egenskab, at
de går op og gyder tidligt om foråret, og skader bestanden af
hav/bækørredens ved at æde æg og yngel og ved at grave i gydebankerne. Så
altså: op med dem.
Selv i de mindst bække er der gerne store bækørreder, hvis de ikke er blevet
fanget. Men der er nok meget få. Du skal finde steder, hvor der er mindst
30 - 40 cm vand selv ved længere tids tørke. Et klassisk sted vil fx. være
et dybt hul under et træ, hvor bækken har skåret sig godt ind under
rødderne. Ørrederne gemmer sig godt, og de store er meget sky - prøv at få
dem til at tabe besindelsen ved at lade en lille flydende 5cm rappala
original i farven "rt" stå i hullet. Stil dig opstrøms og lad wobbleren
flyde ned forbi hullet. Stram derefter op og lad wobbleren gå langsomt
igenem, tæt på bredden. Pil iøvrigt den forreste krog af den - den er kun
til at hænge fast med. Går det efter bogen sker der følgende: 1 gang,
wobbleren går forbi sker der ingenting, 2 gang kommer fisken farende ud og
vender bag wobbleren, 3 gang kommer den ud og hugger. Har du først fundet
stedet/stederne, vil der stå ørred her hver gang. Du skal være meget varsom
med, hvormange fisk du tager med hjem - du kan hurtigt tømme en lille bæk
for store fisk.

Knæk og bræk og lad mig høre, hvordan det går.
Hvis du ikke kan få hul på det, kommer jeg gerne forbi og giver dig nogle
tips (er det på sjælland?)


Jesper




"hans hansen" <uffe_thomsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d861474$0$7414$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Håber der er nogen der kan hjælpe mig i min søgen efter svar..
>
> Jeg har i længere tid fisket i en bæk der høre til den grund hvor vi bor
til
> leje, og har fanget bækørrede hver dag MEN problemmet er bare at de ikke
er
> større end 20cm og bliver genudsat igen..
>
> Mit fiskeri forgår på følgende måde : jeg fisker med prop "en meget lille
> en" med ca. 20 cm line ned til krogen hvor blyet sidder fast lige under
> propen, agn er orm.
>
> Propen lader jeg så drive med strømmen eller finder en strømvirl hvor jeg
> lader den køre rundt, begge metoder har givet mange små bæk/rengbueørrede
> den senere tid men ikke nogen der har været værd at tage med hjem.
>
> Mit spørgsmål til jer er så om det er mig der griber det forkert an eller
er
> der måske kun er bækørrede op til 20cm??
>
> Håber der er nogen der kan komme med nogle gode forslag til hvad jeg kan
> prøve eller jeg måske vente til en anden årstid og prøve lykken igen...
>
> Hilsen Uffe
>
>



Michael Boysen (16-09-2002)
Kommentar
Fra : Michael Boysen


Dato : 16-09-02 23:18

Jesper Hansen skrev:

> For det første synes jeg, at du skal tage alt, hvad der hedder
> regnbueørreder med hjem og spise dem - også selv om de kun er 5 cm !
Der er
> ikke noget mindstemål på regnbueørreder og de har den kedelige
egenskab, at
> de går op og gyder tidligt om foråret [snip resten af indlægget]

Nu er jeg ikke ekspert, men jeg er ret sikker på, at det aldrig er
bevist at regnbueørreder gyder i Danmark.
Skulle dette (mod min viden) være tilfældet, bør man efter min mening
opfatte regnbuen som en "dansk" fisk, og dermed også acceptere dens
tilstedeværelse - genudsætte den som man ellers gør med alle andre fisk.

Ellers tak for et rigtig godt og lærerigt indlæg!

Venlig hilsen
Michael Boysen


Hadsten Lystfiskerif~ (17-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 17-09-02 06:02

Hej Michael

"Michael Boysen" <rokkerne@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:am5lck$ijb$1@sunsite.dk...
>
> Nu er jeg ikke ekspert, men jeg er ret sikker på, at det aldrig er
> bevist at regnbueørreder gyder i Danmark.

Regnbuerne gyder skam - der kommer blot ikke noget yngel ud af det. Der er
dog så vidt jeg husker to tilfælde, hvor der er fundet regnbue-yngel i
danske vandløb. Den ene gang i et vandløb ved Kolding og den anden i et
tilløb til Hald Sø, men det er efterhånden en del år siden.

> Skulle dette (mod min viden) være tilfældet, bør man efter min mening
> opfatte regnbuen som en "dansk" fisk, og dermed også acceptere dens
> tilstedeværelse - genudsætte den som man ellers gør med alle andre fisk.

At der skulle findes yngel, gør den ikke til en "dansk" fisk efter min
mening. Der er masser af fisk, der ville kunne formere sig i danske vandløb,
hvis de blev udsat, men det gør dem da ikke mere danske af den grund. De
indavlede regnbuer, vi kan finde herhjemme, ser jeg ingen grund til at
betragte som en del af den danske natur

>
> Ellers tak for et rigtig godt og lærerigt indlæg!
>
> Venlig hilsen
> Michael Boysen
>


Med selv venlig hilsen

Steen Lindkvist



Michael Boysen (17-09-2002)
Kommentar
Fra : Michael Boysen


Dato : 17-09-02 11:19

Steen Lindkvist skrev:

> Regnbuerne gyder skam - der kommer blot ikke noget yngel ud af det.
Der er
> dog så vidt jeg husker to tilfælde, hvor der er fundet regnbue-yngel i
> danske vandløb. Den ene gang i et vandløb ved Kolding og den anden i
et
> tilløb til Hald Sø, men det er efterhånden en del år siden.

Ok interessant. Jeg var ikke helt galt på den, men jeg havde åbenbart
misset en vigtig detlaje
Ved du noget om den overlevne yngels videre skæbne?

> At der skulle findes yngel, gør den ikke til en "dansk" fisk efter min
> mening. Der er masser af fisk, der ville kunne formere sig i danske
vandløb,
> hvis de blev udsat, men det gør dem da ikke mere danske af den grund.
De
> indavlede regnbuer, vi kan finde herhjemme, ser jeg ingen grund til at
> betragte som en del af den danske natur

Nej det er måske også en lige spids nok udtalelse jeg kommer med.
Personligt er jeg sportsfisker, og derfor blev jeg lidt "hidsig", da jeg
læste at man skulle slagte alle regnbuer man fanger.
Hvis regnbuen skulle have etableret en levedygtig bestand, må vi da bare
se i øjnene, at en ny art nu lever i Danmark. Jeg siger ikke om det er
godt eller skidt - det ved jeg slet ikke nok til, og der er
tilsyneladende også meget uheldige bivirkninger jvnf. Jespers svar.

Regnbuen er ikke den eneste fisk, som ikke oprindelig er dansk - karpen
er et glimrende eksempel, og den er højt værdsat og nok den fisk der
fiskes mest seriøst efter i Danmark. Desværre har udsætninger af karper
også uheldige konsekvenser i nogle tilfælde, men sådan er der jo så
meget

Inden længe vil jeg dampe afsted med stængerne under armen til en
tidligere P&T sø, hvor der efter sigende går gedder op til +15 kg.

Venlig hilsen
Michael Boysen


Ole Hanelius (17-09-2002)
Kommentar
Fra : Ole Hanelius


Dato : 17-09-02 13:21

[klip]
>
> Inden længe vil jeg dampe afsted med stængerne under armen til en
> tidligere P&T sø, hvor der efter sigende går gedder op til +15 kg.
>
> Venlig hilsen
> Michael Boysen



Det kunne da være yderst interessant hvis
vi kunne læse lidt om en sådan tur.

Jeg håber at du vender tilbage det er
altid spændene at høre om +15 kg's gedder


Med venlig hilsen
Ole Hanelius
www.hanelius.com

hans hansen (17-09-2002)
Kommentar
Fra : hans hansen


Dato : 17-09-02 14:53

Hey Michael...

Kunne du ikke komme lidt ind på hvor den sø ligger :)

Mangler et rigitg godt geddehul.

Regner selv med at skal en tur igennem vores bæk i morgen, med den info jeg
nu har fået om bækørrede....

Hilsen.

Uffe



Familien Jakobsen (17-09-2002)
Kommentar
Fra : Familien Jakobsen


Dato : 17-09-02 17:26

Korrekt at der er fundet regnbueyngel ved hald sø .. bækken der løber forbi
niels bugges kro .. om de kommer som yngel der fra eller fra de 2 dambrug
der var i den anden ende vides ikke.. dog kan det tænkes at de ved helt -
for dem - perfekte temperaturre kan gyde .. det lykkes jo i dambrugene...

Holder helt med i at i en lille bæk med bæk ørreder kan en vi "fauna"
regulering måske være på sin plads. men det beror vel på lidt mere viden ..
hvilken bæk .. tilløb .. dambrug i nærheden mv.
Mvh

Lasse



** kent ** (17-09-2002)
Kommentar
Fra : ** kent **


Dato : 17-09-02 18:16

On Tue, 17 Sep 2002 18:25:39 +0200 in <news:dk.fritid.lystfiskeri> Familien
Jakobsen wrote:

>Korrekt at der er fundet regnbueyngel ved hald sø .. bækken der løber forbi
>niels bugges kro .. om de kommer som yngel der fra eller fra de 2 dambrug
>der var i den anden ende vides ikke.. dog kan det tænkes at de ved helt -
>for dem - perfekte temperaturre kan gyde .. det lykkes jo i dambrugene...
>
>Holder helt med i at i en lille bæk med bæk ørreder kan en vi "fauna"
>regulering måske være på sin plads. men det beror vel på lidt mere viden ..
>hvilken bæk .. tilløb .. dambrug i nærheden mv.

Det är tämligen så vanligt att regnbågar leker i svenska bäckar och åar.
Det har hänt på många ställen. Utan att det finns några dammbrug i
närheten......

Hadsten Lystfiskerif~ (17-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 17-09-02 22:10


"** kent **" <kent_r_kendt@nospam_yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:am7o1902o9p@enews1.newsguy.com...
>
> Det är tämligen så vanligt att regnbågar leker i svenska bäckar och åar.
> Det har hänt på många ställen. Utan att det finns några dammbrug i
> närheten......

Jamen, regnbuerne leger sandelig også i de danske vandløb - det er faktisk
det, der er problemet med dem. De gennemgraver nemlig bæk- og havørredernes
gydebanker præcist på det tidspunkt, hvor disses yngel er klækket, men endnu
ikke er kravlet ud af gydebankerne, da de endnu ikke er klar til at tage
føde til sig. Og så er det slut med overlevende yngel fra den gydebanke....

Hvis så der kom noget fornuftigt yngel ud af regnbuernes egen gydning, var
det da til at forholde sig til - det gør der bare ikke. Af en eller anden
grund, som jeg ikke skal gøre mig klog på, kommer der ingenting ud af
regnbuernes seksuelle udskejelser (de er nok til sikker sex . Så de er
reelt kun til skade for de vilde "rigtige" ørreder. Regnbuen er og bliver en
"bur-stillehavslaks", der af og til forvilder sig ud i en dansk natur, som
den åbenbart ikke helt er på god fod med.

Og hvis der er nogen der skulle mene, at det blot er fordi man ikke ved
noget om regnbueyngel i de danske vandløb, og at de nok skal være der, men
blot ikke er fundet, så skulle de prøve at følge med i, hvor
gennemundersøgte de danske vandløb er, når det gælder ørredbestandene. Hvis
der var regnbueyngel, ville det blive fundet - stol på det! Både amterne og
Danmarks Fiskeriundersøgelser foretager jævnlige gennemgange af stort set
samtlige danske vandløb - altid i efterårsmånederne, og på dette tidpunkt
skulle eventuelle regnbueyngel være vokset til en størrelse på ca. 6 cm, og
nemt kunne skelnes fra "rigtige" ørreder.

Steen




** kent ** (17-09-2002)
Kommentar
Fra : ** kent **


Dato : 17-09-02 22:49

On Tue, 17 Sep 2002 23:10:23 +0200 in <news:dk.fritid.lystfiskeri> Hadsten
Lystfiskeriforening wrote:

>
>"** kent **" <kent_r_kendt@nospam_yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>news:am7o1902o9p@enews1.newsguy.com...
>>
>> Det är tämligen så vanligt att regnbågar leker i svenska bäckar och åar.
>> Det har hänt på många ställen. Utan att det finns några dammbrug i
>> närheten......
>
>Jamen, regnbuerne leger sandelig også i de danske vandløb - det er faktisk
>det, der er problemet med dem. De gennemgraver nemlig bæk- og havørredernes
>gydebanker præcist på det tidspunkt, hvor disses yngel er klækket, men endnu
>ikke er kravlet ud af gydebankerne, da de endnu ikke er klar til at tage
>føde til sig. Og så er det slut med overlevende yngel fra den gydebanke....
>
>Hvis så der kom noget fornuftigt yngel ud af regnbuernes egen gydning, var
>det da til at forholde sig til - det gør der bare ikke. Af en eller anden
>grund, som jeg ikke skal gøre mig klog på, kommer der ingenting ud af
>regnbuernes seksuelle udskejelser (de er nok til sikker sex . Så de er

Jag uttryckte mig uppenbarligen inte tydligt nog. De regnbågar som leker i
svenska bäckar och åar får också yngel. Det finns flera ställen med
regnbågar i alla storlekar från de minsta yngel till stora fiskar. Utan
dammbruk/fiskodlingar i närheten. De kan alltså bara ha kommit till på
"naturlig väg". Regnbågslek, med avkomma, har dokumenterats i Sverige från
åtminstone 1980-talet och framåt.

<klipp>

Henric (17-09-2002)
Kommentar
Fra : Henric


Dato : 17-09-02 13:15

Min kompis arbetade med elfiske i Småland i Sverige för ett par år sedan och
här fann man oroväckande mycket små regnbågar i vissa vatten, så visst
reproducerar de sig. Teorin är att öringen kan trängas ut av den tåligare
regnbågen.
/H



Anne Bordum & Jesper~ (17-09-2002)
Kommentar
Fra : Anne Bordum & Jesper~


Dato : 17-09-02 22:31

Hej igen.
Jeg kender flere eksempler på, at regnbueørreden yngler med held i DK. Det
er dog ikke noget argument for, at det skal de ha' lov til.
Vi må indse, at vi lever i et kulturland og at vi former og bestemmer over
bogstavelig talt hver m2. Arter vandrer ind af sig selv eller bliver
udsat/importeret. Men vi må jo tage stilling til, om vi vil eller ej. Vi
skal ikke importere alt, der kan leve her og vi skal ikke lade alt sprede
sig, selvom det gerne vil. Fx gider vi ikke have bjørneklo over det hele.

Regnbueørreder er sjove at fange på kysten, når de er sluppet ud og har
været på fri fod et stykke tid - men de laver altså ravage i å'erne. Desuden
er de regnbueørreder vi har i DK en blanding af alt muligt og altså ikke en
"art" men snarere en "tamform". Det ville heller ikke være fedt, hvis
undslupne køer truede vores råvildt.

Så altså: op med dem.

Jesper



dilas (19-09-2002)
Kommentar
Fra : dilas


Dato : 19-09-02 10:09

Hej!


Hvor mange af de bækørreder, der er i åerne, er mon vilde, "rigtige"
bækørreder efterhånden?. Hvor mange "rigtige" havørreder, er der mon?. Vores
fiskevande idag, incl. kysten, er jo eet stort P&T.

For at underholde os lystfiskere bedst muligt, kunne vi vel få udsat nogle
gensplejsede bæster, med noget mere ryk i, end de småfisk, der er flest af
idag!?. Så kunne vi også få dem lavet sådan, at man ikke behøves at være så
forsigtig med dem, når de skal tages af krogen og sættes ud igen!.

De "forkerte" fisk tager man op og slår ihjel (skal man spise dem?) og de
"rigtige" sætter man ud igen, så de kan fanges igen??.


Mvh
Lasse





"Anne Bordum & Jesper Hansen" <bordum.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:_2Nh9.632$Qk5.48160@news010.worldonline.dk...
> Hej igen.
> Jeg kender flere eksempler på, at regnbueørreden yngler med held i DK. Det
> er dog ikke noget argument for, at det skal de ha' lov til.
> Vi må indse, at vi lever i et kulturland og at vi former og bestemmer over
> bogstavelig talt hver m2. Arter vandrer ind af sig selv eller bliver
> udsat/importeret. Men vi må jo tage stilling til, om vi vil eller ej. Vi
> skal ikke importere alt, der kan leve her og vi skal ikke lade alt sprede
> sig, selvom det gerne vil. Fx gider vi ikke have bjørneklo over det hele.
>
> Regnbueørreder er sjove at fange på kysten, når de er sluppet ud og har
> været på fri fod et stykke tid - men de laver altså ravage i å'erne.
Desuden
> er de regnbueørreder vi har i DK en blanding af alt muligt og altså ikke
en
> "art" men snarere en "tamform". Det ville heller ikke være fedt, hvis
> undslupne køer truede vores råvildt.
>
> Så altså: op med dem.
>
> Jesper
>
>



Rasmus Hayseed (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Hayseed


Dato : 19-09-02 10:39


"dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3d8993cc$0$11436$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej!
>
>
> Hvor mange af de bækørreder, der er i åerne, er mon vilde, "rigtige"
> bækørreder efterhånden?. Hvor mange "rigtige" havørreder, er der mon?.
Vores
> fiskevande idag, incl. kysten, er jo eet stort P&T.
>

--- snip ---

Det er lidt af en overdrivelse. Man udsætter godt nok ørred, men de er ikke
lukket ind i en lille sø, og har heller ikke været fordret op med underlige
piller som de genkender som 'bytte'...

Det vil være mere nærliggende at spørge hvor mange ørreder der ville være
hvis (fritids-)garnfiskerne holdt op med at fange dem...jeg er sikker på, at
de fleste havner i garn (der er jo lidt svært at samle statistik om en
'branche' der handler mest sort), og uden det pres, var der nok flere fisk
til os lystfiskere. Det er nu engang vores foreninger der arbejder med
opdræt og udsætninger.

Jeg ved godt du vil provokere, men du gør det bedre ved at smutte ned på
havnen og spørge fritidsfiskerne om hvornår de sidst indrapporterede deres
fangster (og indtægter)...



dilas (19-09-2002)
Kommentar
Fra : dilas


Dato : 19-09-02 18:15

Hej!
Ja, det er svært at lade være med at stille sig provokatorisk an, for hvem
siger at fiskene kun er til for os lystfiskere?.

Hilsen
Lasse


"Rasmus Hayseed" <lost_in_denmark@NOSPAM.hotmail.com> wrote in message
news:amc5vu$2g6o$1@news.cybercity.dk...
>
> "dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> wrote in message
> news:3d8993cc$0$11436$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Hej!
> >
> >
> > Hvor mange af de bækørreder, der er i åerne, er mon vilde, "rigtige"
> > bækørreder efterhånden?. Hvor mange "rigtige" havørreder, er der mon?.
> Vores
> > fiskevande idag, incl. kysten, er jo eet stort P&T.
> >
>
> --- snip ---
>
> Det er lidt af en overdrivelse. Man udsætter godt nok ørred, men de er
ikke
> lukket ind i en lille sø, og har heller ikke været fordret op med
underlige
> piller som de genkender som 'bytte'...
>
> Det vil være mere nærliggende at spørge hvor mange ørreder der ville være
> hvis (fritids-)garnfiskerne holdt op med at fange dem...jeg er sikker på,
at
> de fleste havner i garn (der er jo lidt svært at samle statistik om en
> 'branche' der handler mest sort), og uden det pres, var der nok flere fisk
> til os lystfiskere. Det er nu engang vores foreninger der arbejder med
> opdræt og udsætninger.
>
> Jeg ved godt du vil provokere, men du gør det bedre ved at smutte ned på
> havnen og spørge fritidsfiskerne om hvornår de sidst indrapporterede deres
> fangster (og indtægter)...
>
>



Rasmus Hayseed (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Hayseed


Dato : 19-09-02 20:49


"dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> wrote in message
news:3d8a05b1$0$11424$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej!
> Ja, det er svært at lade være med at stille sig provokatorisk an, for hvem
> siger at fiskene kun er til for os lystfiskere?.

Når det nu engang er os lystfiskere der sørger for at de er der...forresten,
må jeg gerne høste på din mark? Der, hvor du har pløjet og sået?



dilas (19-09-2002)
Kommentar
Fra : dilas


Dato : 19-09-02 22:53

Ja, men hvis det hænger sådan sammen, så er det vel et stort P&T det hele?.
Så er det, som du siger, dem der sår, der må høste. Men kan vi sådan uden
videre gøre krav på de danske kyster og påstå vi har sået det hele?.
Fritidsfiskere betaler jo også afgift. Og fiskene har levet i havet, længe
før den første fluefisker, så dagens lys.

Jeg kender til mange "storfiskere", dygtige og sympatiske mennesker, men
hvad skal en lystfisker med 50-100 ørreder om året, som de ikke kan undgå at
fange, fordi de fisker næsten hver dag?. Jeg tror det er de færreste
garnfiskere, der kan være med der. Foregår garnfiskeriet på lovlig vis, må
vi jo respektere det, sålænge det er lovligt, ligeså vel som "storfiskerne".

Med hensyn til bækørrederne, som det egentlig startede med, er det en
aldeles effektiv metode med orm. Så enten har du bare været uheldig, eller
også er der ingen store i den bæk!.
Det bedste tidspunkt, at finde ud af det, er tidligt om morgenen eller sent
om aftenen. Hvis du sætter dig et sted hvor du kan overskue mest muligt,
burde du kunne se dem lave bølger i overfladen, når de jager. Og er der en
stor, er du ikke i tvivl!.
Går du en tur langs bækken i tusmørket, vil du også let kunne se det, hvis
du skræmmer en stor bækørred, der ofte jager på det tidspunkt.

Hilsen
Lasse


"Rasmus Hayseed" <lost_in_denmark@NOSPAM.hotmail.com> wrote in message
news:amd9nr$t5c$1@news.cybercity.dk...
>
> "dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> wrote in message
> news:3d8a05b1$0$11424$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Hej!
> > Ja, det er svært at lade være med at stille sig provokatorisk an, for
hvem
> > siger at fiskene kun er til for os lystfiskere?.
>
> Når det nu engang er os lystfiskere der sørger for at de er
der...forresten,
> må jeg gerne høste på din mark? Der, hvor du har pløjet og sået?
>
>



Hadsten Lystfiskerif~ (19-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 19-09-02 18:12

Hej Lasse

Det står altså langt fra så galt til, som du antyder.

"dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8993cc$0$11436$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej!
>
>
> Hvor mange af de bækørreder, der er i åerne, er mon vilde, "rigtige"
> bækørreder efterhånden?. Hvor mange "rigtige" havørreder, er der mon?.
Vores
> fiskevande idag, incl. kysten, er jo eet stort P&T.

Generelt er langt det meste af de ørreder, der udsættes i vandløbene faktisk
afkom af moderfisk, der er blevet opfisket til lejligheden. Altså yngel af
"vilde" fisk. Det gælder for de fisk, der udsættes i alle de større jyske
å-systemer, samt rigtigt mange af de mindre.

Jamen, er det så ikke bare forvildede dambrugsfisk, man fisker op og bruger
som moderfisk??? Nej, de genetiske undersøgerlser, der er lavet i bl.a.
Karup Å og en række Himmerlandske åer har alle vist, at dambrugsstammerne
ganske enkelt ikke kan klare sig. Selv i Karup Å, der har været udsat for
massive udsætninger af dambrugsørreder gennem årene, har disse stort set
ikke sat sig genetiske spor. De gener, som de fisk, der er i åen i
øjeblikket, slæber rundt på, er de samme som den oprindelige stamme - der er
dog sket en vis indskrænkning af variationen i de "vilde" gener, men det
skylde ikke udsætningerne, men derimod at der på et tidspunkt har været så
få vilde moderfisk, at "sjældne" gener er uddøde.

Så ørrederne er genetisk set rigtige nok. Og den samlede udsætningsmængde af
ørreder i Danmark plus den mængde, der forekommer naturligt summerer op til
en mængde, der svarer til, hvad de danske vandløb ville kunne producere
naturligt, hvis de ellers var i orden. Der er altså ikke tale om, at vi i
Danmark hælder flere fisk ud, end naturen oprindeligt selv producerede.
Faktisk er det mindre, for der er jo sket en "forkortning" af vandløbene
gennem udretninger m.m. Hvis de havde haft deres oprindelige slyngninger
vill den naturlige produktion være endnu højere, end den, udsætningerne er
beregnet efter.

Udsætningerne er beregnet efter, at et dansk vandløb, der er i orden,
producerer 2,5 ørredsmolt pr. 100 m2 vandløbsbund. Det er en
størrelsesorden, som er beregnet på baggrund af utallige undersøgelser af
bestandene i de danske vandløb. Der er selvfølgelig variationer, f.eks.
producerer Lilleåen, der er tilløb til Gudenåen, faktisk gennemsnitligt 10
smolt pr. 100 m2 - en del strækninger i åen faktisk op til 30 smolt pr 100
m2!

Nogle steder udsætter man så fangstklare bækørreder. Dette har du ret i er
rent P&T, og har intet med fiskepleje at gøre - derfor kan den slags
udsætninger heller ikke få tilskud fra fisketegnet. Og det er helt hen i
vejret, hvis man ovenikøbet bruger penge på at købe en indavlet
dambrugsørred til formålet. Men som sagt, mange steder er det altså afkom
fra åens egne stammer eller fra nabovandløbs, altså stadig "vilde" fisk.

En anden slags udsætning, der er rendyrket P&T er de saltvandsudsætninger,
der førhen foregik især på Sjælland og Fyn, men også i f.eks. Århusbugten.
Disse fisk havde ikke noget vandløb at vende hjem til, og havde kun et
formål i livet: at blive fanget i garn eller på krog. Disse udsætninger er
nu flyttet ind i vandløbenes mundinger, hvilket gør dem lidt mere
fornuftige - hvis altså der bruges yngel af moderfisk fra vandløbene i
området. Det er tilfældet i Århusbugten og omkring Fyn og en del steder på
Sjælland.


Steen



dilas (19-09-2002)
Kommentar
Fra : dilas


Dato : 19-09-02 19:13

Hej!

Jeg ved godt jeg er lidt sortseende, men jeg er lidt nedslået over
udviklingen.

Da jeg startede ved kysten i tresserne, var det helt store at fange en
havørred. Torsk var man derimod sikker på, at kunne få et par stykker med
hjem af. Det er nærmest umuligt idag og havørred kan man næsten ikke undgå!!

I sommerferien var jeg en tur på Samsø, godt nok ikke på rigtig fisketur,
men det var umuligt at fange en fladfisk eller torsk!.

Helt godt er det altså heller ikke!.

Hilsen
Lasse


"Hadsten Lystfiskeriforening" <hlf@lilleaaen.dk> wrote in message
news:amd0t7$b0m$1@sunsite.dk...
> Hej Lasse
>
> Det står altså langt fra så galt til, som du antyder.
>
> "dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d8993cc$0$11436$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Hej!
> >
> >
> > Hvor mange af de bækørreder, der er i åerne, er mon vilde, "rigtige"
> > bækørreder efterhånden?. Hvor mange "rigtige" havørreder, er der mon?.
> Vores
> > fiskevande idag, incl. kysten, er jo eet stort P&T.
>
> Generelt er langt det meste af de ørreder, der udsættes i vandløbene
faktisk
> afkom af moderfisk, der er blevet opfisket til lejligheden. Altså yngel af
> "vilde" fisk. Det gælder for de fisk, der udsættes i alle de større jyske
> å-systemer, samt rigtigt mange af de mindre.
>
> Jamen, er det så ikke bare forvildede dambrugsfisk, man fisker op og
bruger
> som moderfisk??? Nej, de genetiske undersøgerlser, der er lavet i bl.a.
> Karup Å og en række Himmerlandske åer har alle vist, at dambrugsstammerne
> ganske enkelt ikke kan klare sig. Selv i Karup Å, der har været udsat for
> massive udsætninger af dambrugsørreder gennem årene, har disse stort set
> ikke sat sig genetiske spor. De gener, som de fisk, der er i åen i
> øjeblikket, slæber rundt på, er de samme som den oprindelige stamme - der
er
> dog sket en vis indskrænkning af variationen i de "vilde" gener, men det
> skylde ikke udsætningerne, men derimod at der på et tidspunkt har været så
> få vilde moderfisk, at "sjældne" gener er uddøde.
>
> Så ørrederne er genetisk set rigtige nok. Og den samlede udsætningsmængde
af
> ørreder i Danmark plus den mængde, der forekommer naturligt summerer op
til
> en mængde, der svarer til, hvad de danske vandløb ville kunne producere
> naturligt, hvis de ellers var i orden. Der er altså ikke tale om, at vi i
> Danmark hælder flere fisk ud, end naturen oprindeligt selv producerede.
> Faktisk er det mindre, for der er jo sket en "forkortning" af vandløbene
> gennem udretninger m.m. Hvis de havde haft deres oprindelige slyngninger
> vill den naturlige produktion være endnu højere, end den, udsætningerne er
> beregnet efter.
>
> Udsætningerne er beregnet efter, at et dansk vandløb, der er i orden,
> producerer 2,5 ørredsmolt pr. 100 m2 vandløbsbund. Det er en
> størrelsesorden, som er beregnet på baggrund af utallige undersøgelser af
> bestandene i de danske vandløb. Der er selvfølgelig variationer, f.eks.
> producerer Lilleåen, der er tilløb til Gudenåen, faktisk gennemsnitligt 10
> smolt pr. 100 m2 - en del strækninger i åen faktisk op til 30 smolt pr 100
> m2!
>
> Nogle steder udsætter man så fangstklare bækørreder. Dette har du ret i er
> rent P&T, og har intet med fiskepleje at gøre - derfor kan den slags
> udsætninger heller ikke få tilskud fra fisketegnet. Og det er helt hen i
> vejret, hvis man ovenikøbet bruger penge på at købe en indavlet
> dambrugsørred til formålet. Men som sagt, mange steder er det altså afkom
> fra åens egne stammer eller fra nabovandløbs, altså stadig "vilde" fisk.
>
> En anden slags udsætning, der er rendyrket P&T er de saltvandsudsætninger,
> der førhen foregik især på Sjælland og Fyn, men også i f.eks. Århusbugten.
> Disse fisk havde ikke noget vandløb at vende hjem til, og havde kun et
> formål i livet: at blive fanget i garn eller på krog. Disse udsætninger er
> nu flyttet ind i vandløbenes mundinger, hvilket gør dem lidt mere
> fornuftige - hvis altså der bruges yngel af moderfisk fra vandløbene i
> området. Det er tilfældet i Århusbugten og omkring Fyn og en del steder på
> Sjælland.
>
>
> Steen
>
>



Hadsten Lystfiskerif~ (20-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 20-09-02 06:15

Hej Lasse

"dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8a1351$0$11437$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej!
>
> Jeg ved godt jeg er lidt sortseende, men jeg er lidt nedslået over
> udviklingen.
>
> Da jeg startede ved kysten i tresserne, var det helt store at fange en
> havørred. Torsk var man derimod sikker på, at kunne få et par stykker med
> hjem af. Det er nærmest umuligt idag og havørred kan man næsten ikke
undgå!!

Det jeg forsøgte at få frem var, at vi rent faktisk ikke har flere
havørreder i de danske farvande end det der oprindeligt forekom naturligt.
Faktisk lidt færre, og det på trods af udsætningerne. Så det, at man kan
fiske havørred med en vis sandsynlighed for fangst er altså ikke noget
unaturligt. Og der er altså stadig de fleste, der skal investere en del
fisketimer for hver havørred. "Storfangerne" er stadig i mindretal...

At det er blevet svært at fange torsk og fladfisk er vel ikke
ørredudsætningernes skyld! Du får det nærmest til at lyde sådan. Du har da
ret i, at det er en katastrofe, at fiskerierhvervet og forureningen i de
indre og ydre farvande har gjort det af med bestandene. Og det har altså
ikke lige været der, man har haft vilje til at handle, så man kan redde
stumperne. Men det er vel næppe vi lystfiskere, der skal betale den del af
kagen, der går ud på at rette forholdene op, eller hva'. Erhvervsfiskerne er
skam da vældigt interesserede i at få fingre i fisketegnspengene til
ophjælpning af disse bestand - faktisk har de haft gang i projekter, som
skulle financieres af midlerne, med henvisning til de penge, som
fritidsfiskerne indbetaler. Erhvervsfiskerne betaler i parentes bemærket 0
(nul) kroner til fiskepleje!


Steen



dilas (20-09-2002)
Kommentar
Fra : dilas


Dato : 20-09-02 10:44

Hej Steen!

Det var ikke min mening, at skyde skylden på ørredudsætningerne, de har jo
gjort sit til, at der i det hele taget er noget at fiske efter!. Så det kan
vi kun takke os selv for, ganske rigtigt.

Det er måske netop det, der er så frustrerende, at der er gået politik i
forvaltningen af fisketegnsmidlerne, der alene skulle komme os til gode!!.

Lasse


"Hadsten Lystfiskeriforening" <hlf@lilleaaen.dk> wrote in message
news:ameb83$haa$1@sunsite.dk...
> Hej Lasse
>
> "dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d8a1351$0$11437$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Hej!
> >
> > Jeg ved godt jeg er lidt sortseende, men jeg er lidt nedslået over
> > udviklingen.
> >
> > Da jeg startede ved kysten i tresserne, var det helt store at fange en
> > havørred. Torsk var man derimod sikker på, at kunne få et par stykker
med
> > hjem af. Det er nærmest umuligt idag og havørred kan man næsten ikke
> undgå!!
>
> Det jeg forsøgte at få frem var, at vi rent faktisk ikke har flere
> havørreder i de danske farvande end det der oprindeligt forekom naturligt.
> Faktisk lidt færre, og det på trods af udsætningerne. Så det, at man kan
> fiske havørred med en vis sandsynlighed for fangst er altså ikke noget
> unaturligt. Og der er altså stadig de fleste, der skal investere en del
> fisketimer for hver havørred. "Storfangerne" er stadig i mindretal...
>
> At det er blevet svært at fange torsk og fladfisk er vel ikke
> ørredudsætningernes skyld! Du får det nærmest til at lyde sådan. Du har da
> ret i, at det er en katastrofe, at fiskerierhvervet og forureningen i de
> indre og ydre farvande har gjort det af med bestandene. Og det har altså
> ikke lige været der, man har haft vilje til at handle, så man kan redde
> stumperne. Men det er vel næppe vi lystfiskere, der skal betale den del af
> kagen, der går ud på at rette forholdene op, eller hva'. Erhvervsfiskerne
er
> skam da vældigt interesserede i at få fingre i fisketegnspengene til
> ophjælpning af disse bestand - faktisk har de haft gang i projekter, som
> skulle financieres af midlerne, med henvisning til de penge, som
> fritidsfiskerne indbetaler. Erhvervsfiskerne betaler i parentes bemærket 0
> (nul) kroner til fiskepleje!
>
>
> Steen
>
>



Hadsten Lystfiskerif~ (20-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 20-09-02 16:14

Hej Lasse


"dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8aed85$0$11436$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej Steen!
>
> Det var ikke min mening, at skyde skylden på ørredudsætningerne, de har jo
> gjort sit til, at der i det hele taget er noget at fiske efter!. Så det
kan
> vi kun takke os selv for, ganske rigtigt.
>
> Det er måske netop det, der er så frustrerende, at der er gået politik i
> forvaltningen af fisketegnsmidlerne, der alene skulle komme os til gode!!.


Jamen, på trods af det mudder, som især et par kulørte fiskeblade har prøvet
at kaste på anvendelsen af fisketegnsmidlerne, så er det et faktum, at der
ikke bliver brugt penge fra de lystfiskerindbetalte fisketegnsmidler til
andre fisk end ørred, laks, gedder og sandart. Alle åleudsætningerne,
udsætninger af skrubber og andre typiske genstande for bierhvervs- og
fritidsfiskeri (og dem fanger vi jo trods alt også lidt af) betales af
fritidsfiskerbidraget.

Og faktisk er det næste umuligt i kongeriget at bruge flere penge på
udsætninger af ørred og laks. Samtlige udsætningsplaner for ørred opfyldes
fuldt ud, og dette mål er også snart nået for lakseudsætningerne. For gedde
og sandarts vedkommende er det største problem heller ikke pengene - der er
mængden af tilgængelige sættefisk, der begrænser udsætningernes antal.

Så kan man selvfølgeligt sige, at fritidsfiskerne fanger en uforholdsmæssig
stor andel af ørreder og laks, i forhold til det, de bidrager med til
fiskeplejen. Sådan ser jeg ikke på det. Med de mængder af fisk, der vælter
op i vandløb som Karup Å, Lilleåen og flere andre, er det sgu svært at
argumentere for, at fritidsfiskeres ulovlige garn fanger alle fiskene! I
Lilleåen har vi flere gange oplevet, at fiskene fik stress og
stressbetingede sygdomme, fordi de stod for tæt!

Så jeg oplever det største problem ved tilplastringen af kysterne med garn
som noget helt andet, nemlig at der i mange kredse er en stærkt lemfældig
omgang med lovgivningens rammer for fritidsfiskeri, heunder
omsætningsforbuddet, og at det af den grund kan være temmeligt svært, og
nogen gange direkte livsfarligt, at dyrke lysfiskeri i visse områder.

Hovedparten af pengene, der indbetales som lystfisker-fisketegn går således
faktisk til fisk, og til det arbejde, der er direkte forbundet med at udøve
en fornuftig fiskepleje på et forsvarligt grundlag. Bl.a. til det arbejde,
der udføres for at udarbejde og revidere udsætningsplaner. Der har så været
nogle år, hvor forskningen havde snabelen rigeligt nede i kassen, men det er
et overstået kapitel, efter at DSF nægtede at medvirke til at anbefale
Handlingsplan for Fiskeplejen til ministeren. Endelig er der selvfølgelig
administrationsudgifterne (det var ved fisketegnets indførelse en
betingelse, at ordningen hvilede i sig selv), men disse er faktisk på et
niveau, der svarer til, hvad større private virksomheder (f.eks.
forsikringsselskaber) bruger på administration - altså efter min mening ikke
alarmerende.

Jeg er personligt nogenlunde tilfreds med det, der foregår omkring
fisketegnspengene i dag. I hvert fald den del, der handler om de penge, som
lystfiskerne indbetaler. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig,
hvordan vi for fisketegnspengene skulle kunne lave et stykke fornuftigt
arbejde med bestandsophjælpning af deciderede marine fiskearter, uden at
kunne forhindre fiskene at fanges af erhvervs- og til en vis grad
fritidsfiskere. Det er især erhvervsfiskernes bord. Men vi har det
selvfølgelig lidt svært med argumentationen i forhold til de mængder af
gydetorsk, som hvert år hales op af Øresund og bælterne af lystfiskere....


Steen



dilas (20-09-2002)
Kommentar
Fra : dilas


Dato : 20-09-02 17:05

Hej Steen!
Ja, jeg må sige jeg er helt enig med dig!.
Vi må respektere fritidsfiskerne fuldt ud, så længe de fisker lovligt og
lige præcis dine argumenter med de mange fisk i åerne, gør det ret svært at
skyde skylden på dem alene.
Vi må også være lidt selvkritiske og der nævner du fiskeriet i Øresund. Det
burde, efter min mening, ganske enkelt forbydes!.

Hilsen
Lasse



"Hadsten Lystfiskeriforening" <hlf@lilleaaen.dk> wrote in message
news:amfeck$iqk$1@sunsite.dk...
> Hej Lasse
>
>
> "dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d8aed85$0$11436$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Hej Steen!
> >
> > Det var ikke min mening, at skyde skylden på ørredudsætningerne, de har
jo
> > gjort sit til, at der i det hele taget er noget at fiske efter!. Så det
> kan
> > vi kun takke os selv for, ganske rigtigt.
> >
> > Det er måske netop det, der er så frustrerende, at der er gået politik i
> > forvaltningen af fisketegnsmidlerne, der alene skulle komme os til
gode!!.
>
>
> Jamen, på trods af det mudder, som især et par kulørte fiskeblade har
prøvet
> at kaste på anvendelsen af fisketegnsmidlerne, så er det et faktum, at der
> ikke bliver brugt penge fra de lystfiskerindbetalte fisketegnsmidler til
> andre fisk end ørred, laks, gedder og sandart. Alle åleudsætningerne,
> udsætninger af skrubber og andre typiske genstande for bierhvervs- og
> fritidsfiskeri (og dem fanger vi jo trods alt også lidt af) betales af
> fritidsfiskerbidraget.
>
> Og faktisk er det næste umuligt i kongeriget at bruge flere penge på
> udsætninger af ørred og laks. Samtlige udsætningsplaner for ørred opfyldes
> fuldt ud, og dette mål er også snart nået for lakseudsætningerne. For
gedde
> og sandarts vedkommende er det største problem heller ikke pengene - der
er
> mængden af tilgængelige sættefisk, der begrænser udsætningernes antal.
>
> Så kan man selvfølgeligt sige, at fritidsfiskerne fanger en
uforholdsmæssig
> stor andel af ørreder og laks, i forhold til det, de bidrager med til
> fiskeplejen. Sådan ser jeg ikke på det. Med de mængder af fisk, der vælter
> op i vandløb som Karup Å, Lilleåen og flere andre, er det sgu svært at
> argumentere for, at fritidsfiskeres ulovlige garn fanger alle fiskene! I
> Lilleåen har vi flere gange oplevet, at fiskene fik stress og
> stressbetingede sygdomme, fordi de stod for tæt!
>
> Så jeg oplever det største problem ved tilplastringen af kysterne med garn
> som noget helt andet, nemlig at der i mange kredse er en stærkt lemfældig
> omgang med lovgivningens rammer for fritidsfiskeri, heunder
> omsætningsforbuddet, og at det af den grund kan være temmeligt svært, og
> nogen gange direkte livsfarligt, at dyrke lysfiskeri i visse områder.
>
> Hovedparten af pengene, der indbetales som lystfisker-fisketegn går
således
> faktisk til fisk, og til det arbejde, der er direkte forbundet med at
udøve
> en fornuftig fiskepleje på et forsvarligt grundlag. Bl.a. til det arbejde,
> der udføres for at udarbejde og revidere udsætningsplaner. Der har så
været
> nogle år, hvor forskningen havde snabelen rigeligt nede i kassen, men det
er
> et overstået kapitel, efter at DSF nægtede at medvirke til at anbefale
> Handlingsplan for Fiskeplejen til ministeren. Endelig er der selvfølgelig
> administrationsudgifterne (det var ved fisketegnets indførelse en
> betingelse, at ordningen hvilede i sig selv), men disse er faktisk på et
> niveau, der svarer til, hvad større private virksomheder (f.eks.
> forsikringsselskaber) bruger på administration - altså efter min mening
ikke
> alarmerende.
>
> Jeg er personligt nogenlunde tilfreds med det, der foregår omkring
> fisketegnspengene i dag. I hvert fald den del, der handler om de penge,
som
> lystfiskerne indbetaler. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille
mig,
> hvordan vi for fisketegnspengene skulle kunne lave et stykke fornuftigt
> arbejde med bestandsophjælpning af deciderede marine fiskearter, uden at
> kunne forhindre fiskene at fanges af erhvervs- og til en vis grad
> fritidsfiskere. Det er især erhvervsfiskernes bord. Men vi har det
> selvfølgelig lidt svært med argumentationen i forhold til de mængder af
> gydetorsk, som hvert år hales op af Øresund og bælterne af lystfiskere....
>
>
> Steen
>
>



Hobi (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Hobi


Dato : 21-09-02 18:30


"dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8b46eb$0$794$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Hej Steen!
> Ja, jeg må sige jeg er helt enig med dig!.
> Vi må respektere fritidsfiskerne fuldt ud, så længe de fisker lovligt og
> lige præcis dine argumenter med de mange fisk i åerne, gør det ret svært
at
> skyde skylden på dem alene.
> Vi må også være lidt selvkritiske og der nævner du fiskeriet i Øresund.
Det
> burde, efter min mening, ganske enkelt forbydes!.


I "gamle" dage, var der ikke så mange der fiskede med garn. De var heller
ikke så effektive, som man er i dag. Samtidig var der ikke så stor grad af
forurening. Der var masser af gydepladser til ørrederne, indtil bunden blev
gravet op af stort set alle bække, grøfter og åer.

Dengang var der rigeligt med fisk til fritidsfiskere, der var blot ikke så
mange, og de hed heller ikke sådan. I dag er der mange som ser stort på alle
fangstregulerende regler og dette sammen med de meget mere effektive
redskaber og det større antal af fritidsfiskere samt den meget mindre
selvreproduktion på grund af manglende passager og gydebanker gør, at der
ikke kan opretholdes en bestand af havørreder og Laks, uden massive
udsætninger.

Hvis vi forbød al fiskeri med net og genoprettede gydepladserne i åerne,
ville naturen selv rette op på balancen i løbet af meget få år.

Dette er naturligvis nærmest fiktion, derfor er vi som minimum nødt til, at
kræve, at de regler som er vedtaget med hensyn til regulering af
netfiskeriet bliver overholdt. Dette kan blot heller ikke lade sig gøre, da
der mangler politisk opbakning. Fiskerikontrollen i Esbjerg, som dækker
kontrol af erhvervsfiskere i havne, dambrug, fiskeudsætninger, kontrol af
fisketegn og fritidsfiskerlicenser, har i år måtte skære en stilling væk, så
De nu er 2 ( to !!! ) mand til at kontrollere den vestlige del af Jylland op
til og med Ringkøbing fjord. Desværre er der størst chance for, at fange
evt. fritidsfiskersyndere om aftenen og tidlig morgen samt weekender og
lystfiskere om aftenen og i weekender. Herved får de afspadsering for de
timer de bruger på kontrollen. Det vil sige, at når de er på arbejde en
aften, kan de afspadsere næste dag. Dette give med lidt hovedregning en ret
stor sikkerhed for IKKE, at blive opdaget, hvis man bryder reglerne.


--
MVH
Hobi

--
Mail : Mailto:hobiNOSPAM@post8.tele.dk
Homepage : Http://home8.inet.tele.dk/hobi
Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
( kun rekreativt fiskeri med stang medregnes )
--






dilas (21-09-2002)
Kommentar
Fra : dilas


Dato : 21-09-02 23:46

Hej Hobi!

Jeg har også indtryk af at "fritidsfiskere" idag er et vidt begreb. F. eks
har jeg kendskab til sommerhusejere, der "for sjov" sætter garn om natten og
det tror jeg faktisk er mere udbredt end man regner med. Og ja, med det
antal fiskerikontrollører, når man ikke langt. De fleste rutinerede
"fritidsfiskere" kender vel også nærmest turnusen, ellers bliver de advaret,
før kontrollen, når frem.

De fleste åer jeg kender til, har i dag forbedret vandkvalitet og fine
gydepladser. Det var da i "gamle dage" man ødelagde dem!.

Hilsen
Lasse





"Hobi" <hobi@post8.tele.dk> wrote in message
news:3d8cac91$0$62699$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3d8b46eb$0$794$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> > Hej Steen!
> > Ja, jeg må sige jeg er helt enig med dig!.
> > Vi må respektere fritidsfiskerne fuldt ud, så længe de fisker lovligt og
> > lige præcis dine argumenter med de mange fisk i åerne, gør det ret svært
> at
> > skyde skylden på dem alene.
> > Vi må også være lidt selvkritiske og der nævner du fiskeriet i Øresund.
> Det
> > burde, efter min mening, ganske enkelt forbydes!.
>
>
> I "gamle" dage, var der ikke så mange der fiskede med garn. De var heller
> ikke så effektive, som man er i dag. Samtidig var der ikke så stor grad af
> forurening. Der var masser af gydepladser til ørrederne, indtil bunden
blev
> gravet op af stort set alle bække, grøfter og åer.
>
> Dengang var der rigeligt med fisk til fritidsfiskere, der var blot ikke så
> mange, og de hed heller ikke sådan. I dag er der mange som ser stort på
alle
> fangstregulerende regler og dette sammen med de meget mere effektive
> redskaber og det større antal af fritidsfiskere samt den meget mindre
> selvreproduktion på grund af manglende passager og gydebanker gør, at der
> ikke kan opretholdes en bestand af havørreder og Laks, uden massive
> udsætninger.
>
> Hvis vi forbød al fiskeri med net og genoprettede gydepladserne i åerne,
> ville naturen selv rette op på balancen i løbet af meget få år.
>
> Dette er naturligvis nærmest fiktion, derfor er vi som minimum nødt til,
at
> kræve, at de regler som er vedtaget med hensyn til regulering af
> netfiskeriet bliver overholdt. Dette kan blot heller ikke lade sig gøre,
da
> der mangler politisk opbakning. Fiskerikontrollen i Esbjerg, som dækker
> kontrol af erhvervsfiskere i havne, dambrug, fiskeudsætninger, kontrol af
> fisketegn og fritidsfiskerlicenser, har i år måtte skære en stilling væk,

> De nu er 2 ( to !!! ) mand til at kontrollere den vestlige del af Jylland
op
> til og med Ringkøbing fjord. Desværre er der størst chance for, at fange
> evt. fritidsfiskersyndere om aftenen og tidlig morgen samt weekender og
> lystfiskere om aftenen og i weekender. Herved får de afspadsering for de
> timer de bruger på kontrollen. Det vil sige, at når de er på arbejde en
> aften, kan de afspadsere næste dag. Dette give med lidt hovedregning en
ret
> stor sikkerhed for IKKE, at blive opdaget, hvis man bryder reglerne.
>
>
> --
> MVH
> Hobi
>
> --
> Mail : Mailto:hobiNOSPAM@post8.tele.dk
> Homepage : Http://home8.inet.tele.dk/hobi
> Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
> ( kun rekreativt fiskeri med stang medregnes )
> --
>
>
>
>
>



Hobi (22-09-2002)
Kommentar
Fra : Hobi


Dato : 22-09-02 07:50


"dilas" <dilas@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8cf656$0$11421$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej Hobi!
>
> Jeg har også indtryk af at "fritidsfiskere" idag er et vidt begreb. F. eks
> har jeg kendskab til sommerhusejere, der "for sjov" sætter garn om natten
og
> det tror jeg faktisk er mere udbredt end man regner med. Og ja, med det
> antal fiskerikontrollører, når man ikke langt. De fleste rutinerede
> "fritidsfiskere" kender vel også nærmest turnusen, ellers bliver de
advaret,
> før kontrollen, når frem.

Det tror jeg du har ret i. Jeg burde vel nærmest skrive "netfiskere" i
stedet for "fritidsfiskere".

> De fleste åer jeg kender til, har i dag forbedret vandkvalitet og fine
> gydepladser. Det var da i "gamle dage" man ødelagde dem!.

[CUT]

Ja vandkvaliteten er i dag blevet generelt bedre, men der mangler stadig
gydebanker i meget stor grad. I hele Skjern å systemet, er dette et meget
stort problem, specielt for havørrederne, men også for Laksen.



--
MVH
Hobi

--
Mail : Mailto:hobiNOSPAM@post8.tele.dk
Homepage : Http://home8.inet.tele.dk/hobi
Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
--





Hobi (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Hobi


Dato : 21-09-02 18:10


"Hadsten Lystfiskeriforening" <hlf@lilleaaen.dk> skrev i en meddelelse
news:amfeck$iqk$1@sunsite.dk...
[CUT]
> Jamen, på trods af det mudder, som især et par kulørte fiskeblade har
prøvet
> at kaste på anvendelsen af fisketegnsmidlerne, så er det et faktum, at der
> ikke bliver brugt penge fra de lystfiskerindbetalte fisketegnsmidler til
> andre fisk end ørred, laks, gedder og sandart. Alle åleudsætningerne,
> udsætninger af skrubber og andre typiske genstande for bierhvervs- og
> fritidsfiskeri (og dem fanger vi jo trods alt også lidt af) betales af
> fritidsfiskerbidraget.

Der bliver derimod brugt en hel del af "vores" penge til forskning i andre
end de nævnte fiskearter. Der er også blevet brugt penge på forskning i
havområder, som end ikke fritidsfiskerne har interesse i.

> Og faktisk er det næste umuligt i kongeriget at bruge flere penge på
> udsætninger af ørred og laks. Samtlige udsætningsplaner for ørred opfyldes
> fuldt ud, og dette mål er også snart nået for lakseudsætningerne. For
gedde
> og sandarts vedkommende er det største problem heller ikke pengene - der
er
> mængden af tilgængelige sættefisk, der begrænser udsætningernes antal.

Det er ikke korrekt. Jeg ved, at eks. i Vorgod å, som er en del af Skjern å
systemet, er udsætning af bækørreder blevet sparet væk.

> Så kan man selvfølgeligt sige, at fritidsfiskerne fanger en
uforholdsmæssig
> stor andel af ørreder og laks, i forhold til det, de bidrager med til
> fiskeplejen. Sådan ser jeg ikke på det. Med de mængder af fisk, der vælter
> op i vandløb som Karup Å, Lilleåen og flere andre, er det sgu svært at
> argumentere for, at fritidsfiskeres ulovlige garn fanger alle fiskene! I
> Lilleåen har vi flere gange oplevet, at fiskene fik stress og
> stressbetingede sygdomme, fordi de stod for tæt!

Der er også rigtig mange fisk i eks. Simested å, hvilket ikke var tilfældet
for bare få år siden. Grunden til, at der nu er mange fisk igen er, at man
har lavet forbud mod netfiskeri i Hjarbæk fjord, så havørrederne nu igen
kunne komme igennem. Fra det selvsamme år, som forbuddet blev gennemført,
nærmest eksploderede bestanden.
I Skjern å systemet har man fået gennemført et forbud mod netfiskeri efter
Laks og havørred i Ringkøbing fjord, og det år, forbuddet trådte i kraft,
skønnede biologerne, at der var gået ca. 200 Laks op i åen. Året efter og de
efterfølgende år, har man skønnet antallet til over 1000 Laks.

[CUT]

> Jeg er personligt nogenlunde tilfreds med det, der foregår omkring
> fisketegnspengene i dag. I hvert fald den del, der handler om de penge,
som
> lystfiskerne indbetaler. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille
mig,
> hvordan vi for fisketegnspengene skulle kunne lave et stykke fornuftigt
> arbejde med bestandsophjælpning af deciderede marine fiskearter, uden at
> kunne forhindre fiskene at fanges af erhvervs- og til en vis grad
> fritidsfiskere. Det er især erhvervsfiskernes bord. Men vi har det
> selvfølgelig lidt svært med argumentationen i forhold til de mængder af
> gydetorsk, som hvert år hales op af Øresund og bælterne af lystfiskere....

Hvor mange kg. torsk fanges der af erhvervsfiskere i Danmark om året...... ?
Jeg tror ikke lystfiskernes fangster batter meget i den sammenhæng. Det er
dog et af de punkter, som jeg er mest enige i, er diskutabelt.



--
MVH
Hobi

--
Mail : Mailto:hobi@post8NOSPAM.tele.dk
Homepage : Http://home8.inet.tele.dk/hobi
Den tid som gik med at fiske, fratrækker guderne ikke den afmålte levetid.
--






Hadsten Lystfiskerif~ (21-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 21-09-02 22:51

Hej Hobi


"Hobi" <hobi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3d8ca7e3$0$62688$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Jeg ved, at eks. i Vorgod å, som er en del af Skjern å
> systemet, er udsætning af bækørreder blevet sparet væk.
>
Udsætningerne af bækørreder er taget ud af udsætningsplanerne, ja, men det
skete ikke for at spare penge, men fordi DFU's undersøgelser (financieret af
fisketegnsmidler) viste, at udsætningerne ingen effekt havde for bestandens
størrelse - altså at det var penge smidt ud til ingenting. Der blev altså
ikke en større bestand - af den simple årsag, at mængden af bækørreder er
begrænset af mængden af egnede standpladser til de forskellige størrelser
fisk. Det kalder jeg ikke besparelser - det er almindelig sund fornuft!
Hvorfor skal dine og mine fisketegnspenge gå til udsætninger, der ingen
effekt har??

>
> Der er også rigtig mange fisk i eks. Simested å, hvilket ikke var
tilfældet
> for bare få år siden. Grunden til, at der nu er mange fisk igen er, at man
> har lavet forbud mod netfiskeri i Hjarbæk fjord, så havørrederne nu igen
> kunne komme igennem. Fra det selvsamme år, som forbuddet blev gennemført,
> nærmest eksploderede bestanden.
> I Skjern å systemet har man fået gennemført et forbud mod netfiskeri efter
> Laks og havørred i Ringkøbing fjord, og det år, forbuddet trådte i kraft,
> skønnede biologerne, at der var gået ca. 200 Laks op i åen. Året efter og
de
> efterfølgende år, har man skønnet antallet til over 1000 Laks.
>
Jeg skrev ikke, at der ikke er steder, hvor garnfiskeriet påvirker
bestandene - og Ringkøbing Fjord er jo et glimrende eksempel. Nissum Fjord
er et endnu værre eksempel. Jeg skrevblot, at det er svært at *argumentere*
for, at garnfiskerne fanger alle fiskene, og gav Karup Å og Lilleåen (men
tag bare hele Gudenåen og Alling Å med) som eksempler på steder, hvor det
vælter op med fisk, på trods af, at både Skive Fjord og Randers Fjord er
genstand for et intensivt garnfiskeri med både lovlige og ulovlige midler.

>
> Hvor mange kg. torsk fanges der af erhvervsfiskere i Danmark om året......
?
> Jeg tror ikke lystfiskernes fangster batter meget i den sammenhæng. Det er
> dog et af de punkter, som jeg er mest enige i, er diskutabelt.
>
Heller ikke her skrev jeg, at erhvervsfiskerne ikke fanger torsk. Jeg skrev
at det er svært at *argumentere*, når erhvervsfiskerne kan påpege et
kritisabelt lystfiskeri efter store gydetorsk, der potentielt hver især kan
være moderfisk for tusinder af nye torsk.


Steen



jakob (23-09-2002)
Kommentar
Fra : jakob


Dato : 23-09-02 10:54


> Det jeg forsøgte at få frem var, at vi rent faktisk ikke har flere
> havørreder i de danske farvande end det der oprindeligt forekom naturligt.
> Faktisk lidt færre, og det på trods af udsætningerne.


Hvad baserer du det på, bare nysgerig


Hygge



Jakob

Hadsten Lystfiskerif~ (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 23-09-02 15:22


"jakob" <ingen@spam.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.17f4eb0f2e6462b6989692@news.get2net.dk...
>
> > Det jeg forsøgte at få frem var, at vi rent faktisk ikke har flere
> > havørreder i de danske farvande end det der oprindeligt forekom
naturligt.
> > Faktisk lidt færre, og det på trods af udsætningerne.
>
>
> Hvad baserer du det på, bare nysgerig
>

Hej Jakob

Et "normalt" ørredvandløb i et vandløb, der er fuldt funktionsdygtigt og kan
klare sig selv, producerer ca 2,5 smolt pr 100 kvm. vandløbsbund. Man bruger
denne værdi i udsætningsplanerne til at beregne hvor mange fisk, der skal
udsættes. Kort fortalt holder man et forår uden udsætninger i det vandløb,
der skal laves udsætningsplan for, og så går man ud og undersøger, hvor
mange halvårsfisk der er i det følgende efterår. Disse må ubetinget stamme
fra naturlig gydning.

Halvårsfiskene kan omregnes til smolt, idet 75 halvårsfisk bliver til 30
smolt. Igen er det selvfølgelig et gennemsnitstal, men det er til gengæld
veldokumenteret og gennemundersøgt, at det forholder sig sådan. Og så er det
blot om at regne ud, hvor mange smolt, det pågældende vandløb producerer ved
at gange de fundne tætheder med arealet af vandløbet (de danske vandløb er
så gennemopmålte og velbeskrevne, at det faktisk kan lade sig gøre). Det,
der mangler for at nå en produktion på 2,5 smolt pr. 100 kvm, er
udsætningsbehovet.

De danske vandløb er i dag reduceret til 60% af den oprindelige størrelse.
Det samlede potentiale for vandløbene, hvis de alle var fuldt
funktionsdygtige som ørredvandløb, er en samlet produktion på 1.600.000
smolt - altså med den størrelse de har i dag. Det vil sige, at den
oprindelige produktion i Danmark var på ca. 2.600.000 smolt.

For et par år siden var den samlede produktion af "rigtige" vilde smolt
faktisk kun på 100.000 smolt. I dag er tallet nok lidt højere, men ikke
meget. Og de knap 30.000 alene stammer fra 1 vandløb, nemlig Lilleåen med
udløb i Gudenåen.

Det vil sige, at der med det nuværende vandløbsareal er en manko på
1.500.000 smolt, som skal produceres ved udsætninger. Men med det
oprindelige vandløbsareal ville tallet være 2.500.000 smolt, der skulle
produceres ved udsætninger.

Rent faktisk var den samlede mængde udsætninger i vandløbene kun i stand til
at producere 400.000 smolt. Årsagen til den lave produktion er først og
fremmest de mange vandløbsstrækninger, hvor der ikke sættes fisk ud af den
simple årsag, at de ikke er egnede som opvækstpladser for ørrederne. Der er
selvfølgelig mange af disse i Jylland, men procentvist ser det værst ud med
de sjællandske vandløb, der er hårdt ramt af reguleringer og især
sommerudtørring.

Til gengæld udsatte man 1.200.000 smolt som kyst- og mundingsudsætninger, og
den samlede udsætning nåede derfor op på 1.600.000 smolt, så den samlede
mængde smolt var 1.700.000. Åltså lidt over den naturlige bærekapacitet, men
til gengæld er udsætningsfisk typisk udstyret med en gennemsnitligt større
dødelighed.

I dag har man flyttet kystudsætningerne ind i vandløbsmundingerne, men der
er ikke pillet afgørende ved antallet. Og mængden af naturlig smolt er måske
steget til det dobbelte over de seneste par år, men det rykker jo ikke
afgørende på tingene - langt fra.

Summa summarum: Der er altså ikke flere ørreder ved vores kyster, end de
fuldt funktionsdygtige vandløb ville have produceret. Og der er stadig langt
færre end det, de danske vandløb oprindeligt kunne præstere - faktisk
mangler der ca. 1.000.000 smolt til vi når dette.

Det spændende er nu, om de tal der for et par år siden kom fra Lilleåen, går
hen og bliver det generelle billede. Lilleåen producerer nemlig ikke 2,5
smolt pr. 100 kvm. Her er produktionen faktisk gennemsnitligt 10 smolt pr.
100 kvm. Og da kun godt 1/3 af Lilleå-systemet har en "god ørredbestand" set
ud fra yngelmængden, betyder det, at der er strækninger, der producerer over
30 smolt pr. 100 kvm. Faktisk er der et lille tilløb, der holder mere end
750 ørreder pr. 100 kvm., hvilket omregnet vil betyde en smoltproduktion på
næsten 100 smolt pr. 100 kvm. Altså 40 gange det tal, man regner med i dag.

Og så bliver der jo endnu mere fyldt med ørreder ved kysten, hvis vandløbene
kan bringes i en sådan tilstand...

Jeg håber ikke det blev for langt - i hvert fald er det sådan, verden ser
ud. I øvrigt var der en artikel i Sportsfiskeren for et par år siden om
netop udsætningerne set i forhold til den naturlige produktion.


Steen



Hadsten Lystfiskerif~ (23-09-2002)
Kommentar
Fra : Hadsten Lystfiskerif~


Dato : 23-09-02 15:27

Jeg glemte: Hvis der er nogen der er interesserede, kan man læse om Danmarks
Fiskeriundersøgelsers bestandsanalyser i Lilleåen på Hadsten
Lystfiskeriforenings hjemmeside, http://www.lilleaaen.dk, under menupunktet
"Lilleåen"


Steen

"Hadsten Lystfiskeriforening" <hlf@lilleaaen.dk> skrev i en meddelelse
news:amn8ga$sd$1@sunsite.dk...
>
>
> Det spændende er nu, om de tal der for et par år siden kom fra Lilleåen,
går
> hen og bliver det generelle billede. Lilleåen producerer nemlig ikke 2,5
> smolt pr. 100 kvm. Her er produktionen faktisk gennemsnitligt 10 smolt pr.
> 100 kvm. Og da kun godt 1/3 af Lilleå-systemet har en "god ørredbestand"
set
> ud fra yngelmængden, betyder det, at der er strækninger, der producerer
over
> 30 smolt pr. 100 kvm. Faktisk er der et lille tilløb, der holder mere end
> 750 ørreder pr. 100 kvm., hvilket omregnet vil betyde en smoltproduktion

> næsten 100 smolt pr. 100 kvm. Altså 40 gange det tal, man regner med i
dag.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste