---

Hej alle (der endnu ikke har fået ADSL)

Da jeg ikke kan se det har været op at vende ville jeg lige
nævne, TDC har besluttet af ALLE centraler skal være
opgraderet inden juli 2002, hviket skulle betyde ADSL
til 95% af alle danskere.
Samme avis citerede World Online for at sige at de var
ude til over 80% inden udgangen af 2001.
Beklager meget hvis jeg har overset tidl. indlæg om samme.
Claus

---

On Wed, 21 Feb 2001 16:16:16 +0100, "Claus"
<ClausOlsen@NOSPAMhotmail.com> wrote: in
<970m5j$1d1e$1@news.cybercity.dk>

>Da jeg ikke kan se det har været op at vende ville jeg lige
>nævne, TDC har besluttet af ALLE centraler skal være
>opgraderet inden juli 2002, hviket skulle betyde ADSL
>til 95% af alle danskere.

Kan så tilføje at de sidste 5 % skulle være sommerhusområder.

--

Med de venligeste hilsner
Ivar Madsen
news-21-09-00@nemo.dyndns.dk

---

Hejsa

"Ivar Madsen" <news-21-09-00@nemo.dyndns.dk> wrote in message
news:ts089tk05icif5sgq1qqd14ah2b0hpn399@4ax.com...
> Kan så tilføje at de sidste 5 % skulle være sommerhusområder.

Jeg bor sådan et sted, og kan få DSL ved TDC og CC.

Mvh Hauge

---

Wed, 21 Feb 2001 18:28:39 GMT, skrev Hauge, på 11 linier, i
<9714pl.1bs.1@CUThrcnet.dk>, :

>Jeg bor sådan et sted, og kan få DSL ved TDC og CC.
>
>Mvh Hauge
Der er nu også andre end sommerhuse der ude, Hauge

--
Med venlig hilsen
Karsten
Http://www.jyde.org
ICQ: 14948433

---

"Ivar Madsen" <news-21-09-00@nemo.dyndns.dk> wrote in message
news:ts089tk05icif5sgq1qqd14ah2b0hpn399@4ax.com...

> Kan så tilføje at de sidste 5 % skulle være sommerhusområder.
>
Jeg tror de 5% er dem der enten bor for langt fra centralen eller har for
stor dæmpning. Jeg forstod det sådan at alle centraler ville få ADSL udstyr.

mvh

Tim

---

"Tim Christensen" <icecone@worldonline.dk> wrote

> >
> Jeg tror de 5% er dem der enten bor for langt fra centralen eller har for
> stor dæmpning. Jeg forstod det sådan at alle centraler ville få ADSL udstyr.
>

De nævnte landdistrikter, sommerhuse mm. i artiklen,
men nævnte også at udviklingen _måske_ ville løbe
de sidste 5 % ind inden juli 2002.
Claus

---

> > Jeg tror de 5% er dem der enten bor for langt fra centralen eller har
for
> > stor dæmpning. Jeg forstod det sådan at alle centraler ville få ADSL
udstyr.
> De nævnte landdistrikter, sommerhuse mm. i artiklen,
> men nævnte også at udviklingen _måske_ ville løbe
> de sidste 5 % ind inden juli 2002.

Man kan jo håbe på SHDSL:
http://www.cw.dk/Vis_artikel.asp?ArticleID=9470 og
www.shdsl.org

Hvis det har samme karakteristika som HDSL lover det godt...

--
Med Venlig Hilsen

Martin Højriis Kristensen
Svar bedes baseret på RFC1855
Jeg repræsenterer med denne udtalelse mig selv og ikke TDC Internet

---

> Man kan jo håbe på SHDSL:
> http://www.cw.dk/Vis_artikel.asp?ArticleID=9470 og
> www.shdsl.org

Man kan da glæde sig til VDSL. Det bliver da for hårdt...!


--
Med venlig hilsen/best regards

Lars Bjerregaard

Support team

PRC Data A/S

Direkte tlf. +45 87251109
Fax +45 87262501
E-mail: larsb@prcdata.dk
Web: www.prcdata.dk

---

> > Man kan jo håbe på SHDSL:
> Man kan da glæde sig til VDSL. Det bliver da for hårdt...!

Jeg tror der er for store udgifter ved VDSL (fiber helt ud til den sidste
fordeler) til at det bliver til noget.

--
Med Venlig Hilsen

Martin Højriis Kristensen
Svar bedes baseret på RFC1855
Jeg repræsenterer med denne udtalelse mig selv og ikke TDC Internet

---

"Martin Højriis Kristensen" <hoejriis@SLETDETTEiname.com> writes:

> Jeg tror der er for store udgifter ved VDSL (fiber helt ud til den sidste
> fordeler) til at det bliver til noget.

Det varer sikkert ikke mange år før man lige så stille bliver nødt til
at opgradere til fiber helt ud til slutbrugeren. Hvis båndbreddekravet
stagnerer omkring 60 Mbps[2] i 2010[1] skal der nok lægges fiber ud i
god tid inden da.

[1] hvor der er plads til et par HDTV-kanaler + det løse
[2] fremregning af typisk båndbredde hos "hr og fru Jensen" -
tendensen har været en fordobling årligt i 4-5 år. Nørderne er 2-3
år forud for dette.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Movies like 'Top Gun' are hard to review because the
The RockBear. ((^)) good parts are so good and the bad parts are so
I speak only 0}._.{0 relentless. [..] Look out for the scenes where the
for myself. O/ \O people talk to one another." -Roger Ebert

---

Peter B. Juul <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote in message
news:m37l2jvgru.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Martin Højriis Kristensen" <hoejriis@SLETDETTEiname.com> writes:
> Det varer sikkert ikke mange år før man lige så stille bliver nødt til
> at opgradere til fiber helt ud til slutbrugeren. Hvis båndbreddekravet
> stagnerer omkring 60 Mbps[2] i 2010[1] skal der nok lægges fiber ud i
> god tid inden da.
>
> [1] hvor der er plads til et par HDTV-kanaler + det løse
> [2] fremregning af typisk båndbredde hos "hr og fru Jensen" -
> tendensen har været en fordobling årligt i 4-5 år. Nørderne er 2-3
> år forud for dette.

Det er svært at spå, især om fremtiden var der en klog mand der engang
sagde.

Det er rigtigt at udviklingen hidtil har foregået i et så heftigt tempo, men
det skyldes vel primært at man har kunnet øge kapaciteten "blot" ved at
opgradere centralerne.

Når man vil have fiber ud til slutbrugeren, kunne jeg forestille mig at de
økonomiske omkostninger ville antage et radikalt større beløb, end ved at
opgradere centralerne.

Det er svært at spå, men jeg tror der vil gå 10 år, inden de første private
brugere får fiber lagt ind.

--
Anders Ebbesen
Dudley Smith: Go back to Jersey, Sonny. This is the City of the Angels and
you haven't got any wings.
http://www.ebbesen.org/default.asp?Mode=Arkiv&Mode2=Nyhed&ID=63

---

"Anders Ebbesen" <anders@entry.dk> writes:

> Det er rigtigt at udviklingen hidtil har foregået i et så heftigt tempo, men
> det skyldes vel primært at man har kunnet øge kapaciteten "blot" ved at
> opgradere centralerne.
>
> Når man vil have fiber ud til slutbrugeren, kunne jeg forestille mig at de
> økonomiske omkostninger ville antage et radikalt større beløb, end ved at
> opgradere centralerne.

Jeg tror faktisk ikke, at det bliver så slemt, som man kan frygte. Det
vil jo være en "global" ting - alle skal have fiber, for al
kommunikation, både TV, telefoni og indernjet havner på denne nye
infrastruktur.

I 1991 var der sikkert heller ingen, der troede på, at 2 Mbps var både
realistisk og betaleligt for så mange i 2001.

Jeg kan _huske_ at vi i 1995 var benovede over at kunne køre 28.8...

Jeg tror, at fordoblingen fortsætter.

--
Peter B. Juul, o.-.o "Bekæmp med al din kløgt og flid
The RockBear. ((^)) den tåge tåber spreder.
I speak only 0}._.{0 Thi visseligen, ting tager tid,
for myself. O/ \O men ævl tager evigheder" -Piet Hein

---

Peter B. Juul <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> wrote in message
news:m3hf1nt159.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Anders Ebbesen" <anders@entry.dk> writes:
>
> > Det er rigtigt at udviklingen hidtil har foregået i et så heftigt tempo,
men
> > det skyldes vel primært at man har kunnet øge kapaciteten "blot" ved at
> > opgradere centralerne.
> >
> > Når man vil have fiber ud til slutbrugeren, kunne jeg forestille mig at
de
> > økonomiske omkostninger ville antage et radikalt større beløb, end ved
at
> > opgradere centralerne.
>
> Jeg tror faktisk ikke, at det bliver så slemt, som man kan frygte. Det
> vil jo være en "global" ting - alle skal have fiber, for al
> kommunikation, både TV, telefoni og indernjet havner på denne nye
> infrastruktur.

Det er helt korrekt. Jeg hørte også tale om at staten skal være med til at
"forcere" udviklingen, for at få de sidste med, så det kommer sikkert,
spørgsmålet er bare om man ikke rammer et "loft" på et tidspunkt.

> I 1991 var der sikkert heller ingen, der troede på, at 2 Mbps var både
> realistisk og betaleligt for så mange i 2001.

Sandt.

> Jeg kan _huske_ at vi i 1995 var benovede over at kunne køre 28.8...

Luksusdyr, vi andre brugte 14.4 i '96

> Jeg tror, at fordoblingen fortsætter.

Jeg kan følge dine argumenter. Jeg kan også godt forestille mig at man har
60Mbps i år 2010, men tror bare at man rammer et loft på et eller andet
tidspunkt, hvor det ikke længere vil være økonomisk fordelagtigt for et
privat firma at ligge kabler ud, om det er ved 60Mbps eller højere ved jeg
ikke, men der må være et loft, et eller andet sted.

--
Anders Ebbesen
Dudley Smith: Go back to Jersey, Sonny. This is the City of the Angels and
you haven't got any wings.
http://www.ebbesen.org/default.asp?Mode=Arkiv&Mode2=Nyhed&ID=63

---

"Anders Ebbesen" <anders@entry.dk> writes:

> Det er helt korrekt. Jeg hørte også tale om at staten skal være med til at
> "forcere" udviklingen, for at få de sidste med, så det kommer sikkert,
> spørgsmålet er bare om man ikke rammer et "loft" på et tidspunkt.

Jo, og jeg forventer som sagt at loftet ligger omkring 60 Mbps - ca. 2
HDTV-kanaler.

> > I 1991 var der sikkert heller ingen, der troede på, at 2 Mbps var både
> > realistisk og betaleligt for så mange i 2001.
>
> Sandt.

Jeg kommer lige fra indvielsen af den nye DIX, hvor Martin Bech
mindede os om, at i midten af halvfemserne kostede en 2 Mbps til
udlandet et tocifret millionbeløb. (Et ottecifret? )

> > Jeg kan _huske_ at vi i 1995 var benovede over at kunne køre 28.8...
>
> Luksusdyr, vi andre brugte 14.4 i '96

Jeg begyndte at arbejde for DKnet i september 1995 og da var vi i gang
med at indkøre 28.8. Jeg lånte selv et.

> > Jeg tror, at fordoblingen fortsætter.
>
> Jeg kan følge dine argumenter. Jeg kan også godt forestille mig at man har
> 60Mbps i år 2010, men tror bare at man rammer et loft på et eller andet
> tidspunkt, hvor det ikke længere vil være økonomisk fordelagtigt for et
> privat firma at ligge kabler ud, om det er ved 60Mbps eller højere ved jeg
> ikke, men der må være et loft, et eller andet sted.

Husk, at der ikke skal fibre ud fra centralen til hver enkelt
husstand. Man kunne forestille sig en fiber til en boligblok, der blev
fordelt til en pr. opgang, der igen blev fordelt til hver
lejlighed. Det kræver noget billigt fordelingsudstyr, men det kommer
nok.

--
Peter B. Juul, o.-.o Spoilersig, The Abyss:
The RockBear. ((^)) They survive.
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

On Thu, 22 Feb 2001 11:52:49 GMT, "Anders Ebbesen" <anders@entry.dk>
wrote: in <l47l6.30016$2w6.477413@twister.sunsite.dk>

>Det er helt korrekt. Jeg hørte også tale om at staten skal være med til at
>"forcere" udviklingen, for at få de sidste med, så det kommer sikkert,
>spørgsmålet er bare om man ikke rammer et "loft" på et tidspunkt.

Der vil helt klart være et punkt hvor det ikke bliver intersant at få
hurtiger for bindelse, den vil du nå, når du kan hente noget på nettet
lige så hurtigt som fra harddisken.
Hvis vi ser på familiens forbrug, så to forældere og to børn, der vil
se hver deres ting i fjerneren, samtidig med at de lige skal hente det
nyeste program ditten datten, så en 100 Mbps er nok ikke urelistisk

--

Med de venligeste hilsner
Ivar Madsen
news-21-09-00@nemo.dyndns.dk

---

On 22 Feb 2001 12:20:18 +0100, pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
wrote:

>Jeg tror, at fordoblingen fortsætter.

Er det fordoblingen af hastigheden der er mulig, eller det som folk
har vi snakker om?

Jeg har da haft fordoblet engang i mellem med de gamle analoge modemer
men nu har jeg efterhånden haft ISDN i 2-3 år ved samme hastighed.
Ikke fordi jeg havde lyst til det, men det har været den eneste
mulighed indtil nu (kun 3 måneder tilbage!!! :)

--
Regards Sir Ghashûl, Knight of The alt.Roundtable <><
ICQ: 7223629
E-mail: stefan@bruhn.to
URL: http://www.ghashul.dk

---

Ghashûl <ghashul@ghashul.dk> writes:

> >Jeg tror, at fordoblingen fortsætter.
>
> Er det fordoblingen af hastigheden der er mulig, eller det som folk
> har vi snakker om?

Det som folk har. Den har ca. fordoblet sig hvert år i hvert fald
siden 1995.

--
Peter B. Juul, o.-.o Spoilersig, The Crying Game:
The RockBear. ((^)) She's a guy.
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

On 22 Feb 2001 12:20:18 +0100, pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
wrote:

>Jeg tror, at fordoblingen fortsætter.

Det interessante vil her være, at udbydere satser langt flere penge
end tidligere.

Måske vil udbydere ligefrem til at have deres investering tjent hjem,
før de går videre (forudsat at de ikke sakker bagud)? Således vil det
kunne afhænge af hvor meget, de vil kunne tillade sig at tage for
varen. Jo lavere pris, jo længere tid før break-even og ny teknologi.

Om det så betyder forsinkelser, eller blot større perioder mellem
kvantespringene, er en anden sag.


--
- Pede
Professionel nørd

Tilhørsforhold/disclaimer: http://www.ter.dk/disclaimer/

---

Peter Brodersen <professionel@nerd.dk> wrote:

>Måske vil udbydere ligefrem til at have deres investering tjent hjem,
>før de går videre (forudsat at de ikke sakker bagud)?

Der vil altid være nogen, der vil være klar til at tage en ny
teknologi til sig.
Hvis én udbyder tillader sig at vente, for først at nå break-even for
den gamle teknologi, tror jeg at det vil være uundgåeligt at de dermed
vil sakke bagud.

Eller sagt på en anden måde; jeg tror ikke at økonomiske overvejelser
af denne art nogensinde vil komme til at forsinke
udviklingen/implementationen af ny teknologi.

--
mvh.
Lasse Jarlskov

---

On Thu, 22 Feb 2001 11:15:36 GMT, "Anders Ebbesen" <anders@entry.dk>
wrote: in <sx6l6.29924$2w6.474496@twister.sunsite.dk>

>Når man vil have fiber ud til slutbrugeren, kunne jeg forestille mig at de
>økonomiske omkostninger ville antage et radikalt større beløb, end ved at
>opgradere centralerne.

Helt sikkert,,,

>Det er svært at spå, men jeg tror der vil gå 10 år, inden de første private
>brugere får fiber lagt ind.

Så længe tror jeg ikke at der går, indenfor de næste 10 år, vil det
sikkert være normalt at man ser TV over internettet, vil du se
TV-avisen, så går du på nettet, og vælger hvilke nyheder du vil se,
ligesom hvis der kommer noget nyt, inden for emner du har valgt, så
sendes der automatisk en besked til dig, så du kan vælge at få ind og
se det. Det vil kræve en meget stor båndbrede, måske ikke fiber til
slutbrugeren, men meget tæt på denne.

--

Med de venligeste hilsner
Ivar Madsen
news-21-09-00@nemo.dyndns.dk

---

pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul) wrote in
<m37l2jvgru.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk>:

>"Martin Højriis Kristensen" <hoejriis@SLETDETTEiname.com> writes:
>
>> Jeg tror der er for store udgifter ved VDSL (fiber helt ud til den
>> sidste fordeler) til at det bliver til noget.
>
>Det varer sikkert ikke mange år før man lige så stille bliver nødt til
>at opgradere til fiber helt ud til slutbrugeren. Hvis båndbreddekravet
>stagnerer omkring 60 Mbps[2] i 2010[1] skal der nok lægges fiber ud i
>god tid inden da.
>
>[1] hvor der er plads til et par HDTV-kanaler + det løse

Er det ikke amerikanske argumenter du hiver frem her? Så vidt jeg ved
bliver HDTV ikke drivkraften i den europæiske båndbredde udvikling. Vores
TV kvalitet er væsentligt bedre end deres pt. og jeg tror ikke folk
generelt vil ligge mange penge i nye fjernsyn for en marginal kvalitets
forbedring (Så vidt jeg ved er HDTV snakken fuldstændigt død hos vores
nationale tv selskaber.)

---

user@host.com (Jens Nielsen) writes:

> >[1] hvor der er plads til et par HDTV-kanaler + det løse
>
> Er det ikke amerikanske argumenter du hiver frem her?

Jeg regner ikke med, at noget eksisterende TV-format bliver "vinderen"
i det digitale kapløb. Jeg bruger HDTV's båndbredde-forbrug til at
ankueliggøre, at folk henter to digitale højkvalitets-TV-programmer +
det løse ind i huset i peak-perioder. Det bliver sikkert en eller
anden VOD-ting, hvor f.eks. Casper og Gorilla-overenskomsten afsnit
23/50 er tilgængelig i tre dage for de, der vil se det - når de vil se
det.

--
Peter B. Juul, o.-.o Quoting In-duh-viduals:
The RockBear. ((^)) "Why did you remove my briefcase?"
I speak only 0}._.{0 "I thought it was a bomb, so I took it to my office."
for myself. O/ \O

---

On Wed, 21 Feb 2001 19:31:23 +0100, "Tim Christensen"
<icecone@worldonline.dk> wrote: in <9711ju$l9j$1@news.inet.tele.dk>

>> Kan så tilføje at de sidste 5 % skulle være sommerhusområder.
>Jeg tror de 5% er dem der enten bor for langt fra centralen eller har for
>stor dæmpning. Jeg forstod det sådan at alle centraler ville få ADSL udstyr.

Fandt det lige igen, her http://www.ing.dk/arkiv/010220/teledk.html og
jeg træker så lidt i land igen, det er OVERVEJENDE sommerhusområder
der ikke får adgang til bredbåndet.

--

Med de venligeste hilsner
Ivar Madsen
news-21-09-00@nemo.dyndns.dk

---

"Claus" ::
> TDC har besluttet af ALLE centraler skal være
> opgraderet inden juli 2002, hviket skulle betyde ADSL
> til 95% af alle danskere.

Nej det er ikke helt rigtigt. Der er en vigtig forskel mellem
hvor mange centraler der kan håndtere ADSL og hvor
mange husstande der har det installeret.

Det er ikke sådan, at fordi centralen kan håndtere ADSL,
så har alle husstande som benytter denne også ADSL
installeret i boligen.

--
[claus]

---

"Claus Schmidt" <no@no.no> wrote ...
> "Claus" ::
> > TDC har besluttet af ALLE centraler skal være
> > opgraderet inden juli 2002, hviket skulle betyde ADSL
> > til 95% af alle danskere.
>
> Nej det er ikke helt rigtigt. Der er en vigtig forskel mellem
> hvor mange centraler der kan håndtere ADSL og hvor
> mange husstande der har det installeret.
>
> Det er ikke sådan, at fordi centralen kan håndtere ADSL,
> så har alle husstande som benytter denne også ADSL
> installeret i boligen.
>
Du er da vist for langt væk fra centralen.
Claus

---

"Claus" ::
> "Claus Schmidt" wrote ...
> > "Claus" ::
> > Det er ikke sådan, at fordi centralen kan håndtere ADSL,
> > så har alle husstande som benytter denne også ADSL
> > installeret i boligen.

> Du er da vist for langt væk fra centralen.

Undskyld, jeg forstår ikke hvad du mener, kunne du uddybe det ?

Lige nu er jeg hjemme og kender ikke afstanden til nærmeste
central. Jeg har imidlertid skiftet job pr. 1. februar, så de sidste
23 dage har jeg haft min daglige gang på den gamle KTAS
Øbro central, men det kunne du jo selvfølgelig ikke vide noget
om.

Jeg undskylder overfor dig og gruppen, at jeg ikke gjorde
opmærksom på det i min tidligere post, som fundatsen kræver,
men jeg har ikke helt vænnet mig til det endnu.

Meningen med mit indlæg, hvis det altså er det du kommenterer,
var bare at gøre opmærksom på, at en ting er hvilke muligheder
der teknisk er, en anden er hvor mange der i givet fald vil benytte
sig af det.

I dit indlæg skriver du:

> > TDC har besluttet af ALLE centraler skal være
> > opgraderet inden juli 2002, hviket skulle betyde ADSL
> > til 95% af alle danskere

Jeg kan ikke huske den omtalte pressemeddelelse, og vil
i øvrigt ikke diskutere den. Dit indlægs indhold og overskrift
var misvisende og det var det jeg reagerede på. Jeg havde
skrevet nøjagtig det samme, hvis jeg stadig var ansat på
min tidligere arbejdsplads, som ikke var (er) nævnt i nogen
fundatser så vidt jeg ved.

Hvis du havde skrevet "hvilket skulle betyde *mulighed* for
ADSL" ville det have været rigtigt. For mig er denne lille forskel
meget vigtig, da jeg netop ikke interesserer mig for, hvor mange
der har muligheden, men i stedet hvor mange der rent faktisk
bruger den - og specielt hvordan de bruger den.

Diskussionen her i tråden har været meget præget af om
man kunne fremskrive hr. og fru jensens forbrug med den
ene eller anden faktor, samt om det var den ene eller anden
teknologi, som skulle forsyne dem med båndbredde. Den
har slet ikke nævnt det væsentlige; hvilke behov er der?

HDTV har været nævnt, det er noget som foregår på et
helt andet net, som netop har stor sendekapacitet.
Det har også været nævnt at nørderne er forud.

Min erfaring siger mig at hr. og fru jensen i det hele
taget er ret uinteresseret i fire-bogstavsord. At man kan få
ISDN, eller ADSL, eller HDTV, eller hvad det nu måtte være
interesserer dem ikke. Det er simpelthen ikke noget som
almindelige mennesker tænder på.

Derfor kan udbredelsen af en given teknologi aldrig blive
mere interesant end den er for de mennesker som kan
bruge den til noget. Hvis du har behov for ADSL, så er det
da vigtigt for dig, men hr. og fru jensen skal jo med på
vognen, ellers bliver din pris for produktet jo for høj til
at du er interesseret i at benytte det.

Håber det giver lidt mere mening nu.

Skal jeg derimod tage dit indlæg som udtryk for at du mener
at jeg er noget i stil med "en af de brokkehoveder som ikke
kan få ADSL, og som derfor benytter enhver lejlighed til at
rakke ned på alt og alle der nævner det" - så har du misforstået.

Jeg kan godt få ADSL, men jeg har det ikke og har heller ikke
brug for det. Jeg bor i en boligforening hvor vi om ganske få
måneder har et hurtigt intranet og en fast linje ud af huset og
jeg kan se at tilslutningen fra hr. og fru jensen ikke er særlig
stor.

De fleste af dem ved ikke rigtigt hvad det der internet er for noget;
de har da hørt om det, men det er ikke rigtigt noget der interesserer
dem, det er jo sådan noget med computere og sådan - og de koster
en masse penge og hvorfor skal man have sådan en stående i
stuen og kønne er de heller ikke...

Teknisk set bliver hele ejendommen tilsluttet, men praktisk talt
er det vel ca. 20-30% (optimistisk sat) af husstandene som
vil bruge det til noget. Det er den lille forskel jeg mener.


--
[claus]

---

On Sat, 24 Feb 2001 04:14:03 +0100, "Claus Schmidt" <no@no.no> wrote:
in <97790e$it$1@news.opasia.dk>

>Diskussionen her i tråden har været meget præget af om
>man kunne fremskrive hr. og fru jensens forbrug med den
>ene eller anden faktor, samt om det var den ene eller anden
>teknologi, som skulle forsyne dem med båndbredde. Den
>har slet ikke nævnt det væsentlige; hvilke behov er der?

For en del år siden var nettet kun for forskningsmiljøet, og forsvaret
i USA (fantes kun på den side af Dammen), så kom det over på denne
side af Dammen, men kun for forskningsmiljøet.Sådan var det da jeg
havde min daglige gang på Socialforskningsinstuttet det var i mitten
af 80'erne, og det var ikke noget man brugte der.
Sener blev det mere udbredt blandt edb nørderne over på den anden side
af Dammen, og så kom vi herover med på vognen, men stadig kun nørderne
der var med. Og det gik stadig forfærkeligt langsomt, Idag er det ikke
kun nørderne der er på nettet, det er også Hr. og Fru Hansen, mest de
unge, men også mange ældere er på. Men hvorfor gå på hvis ikke man kan
hente noget der har ens interesse? Så derfor er det langt fra alle
Dansker der er interseret i nettet.

>HDTV har været nævnt, det er noget som foregår på et
>helt andet net, som netop har stor sendekapacitet.

Er det også det i framtiden? Jeg tror det ikke, LDTV findes på nettet
i dag, og har en stor fordel fram for alm. TV. Jeg f.eks. ville godt
se Lægensbord, men jeg har ikke mulighed for at se det når det sendes,
vidioen er optaget med andet, så jeg kan heller ikke optage det, og så
har jeg mulighed for at se det i LDTV over nettet, når det passer MIG.
Nyheder fra krigshærgede områder hænger mig langt ud af halsen, så DR
TVAvisen gider jeg ikke at se, Nyhederne er næsten lige så slem, så
igen kan jeg nøjes med LDTV kan jeg sotere precis de indslag jeg har
interesse for. Det er ikke muligt på det andet net med den "store
sendekapacitet" du nævner, for den er ALT ALT ALT for lille til det
kan klare det, at mange vil have hver deres kanal på samme tid.

>Det har også været nævnt at nørderne er forud.

Klart.

>Min erfaring siger mig at hr. og fru jensen i det hele
>taget er ret uinteresseret i fire-bogstavsord. At man kan få
>ISDN, eller ADSL, eller HDTV, eller hvad det nu måtte være
>interesserer dem ikke. Det er simpelthen ikke noget som
>almindelige mennesker tænder på.

Ja, det kan der være noget om, de har deres TV og det fungere,
derudover har de deres Vidieo, men bare rolig istarten var det heller
ikke alle der ville have Farve TV, det var ikke alle der ville have
tekst-TV, behovet skal først opstå, og nørderne er dem der skaber
grobund for behovet. Ligesom air-condision i turistbusser var det
langtfra alle vognmænd der ville have, og dem der ville ville kun i
nogle af deres busser, sådan var det indtil en af de store fabrikker
sagde, nu vil vi ikke lave flere busser uden, og så blev det normalt
der er ari-condision i turistbusser.

>Derfor kan udbredelsen af en given teknologi aldrig blive
>mere interesant end den er for de mennesker som kan
>bruge den til noget. Hvis du har behov for ADSL, så er det
>da vigtigt for dig, men hr. og fru jensen skal jo med på
>vognen, ellers bliver din pris for produktet jo for høj til
>at du er interesseret i at benytte det.

Det er derfor det først er i det sidste år at ADSL er kommet, behovet
skal være der før teknologien bliver udviklet, det er dyrt i starten
indtil udviklingsomkostningerne er betalt, *) og det er kun nørderne
der vil betale den pris, sener falder prisen, og en støre skære af
mensker vil være med, når det er blevet normalt at Hr. og Fru Hansen
er kommet på nettet så kommer de service som gør at Hr. og Fru Jensen
vil være med også.

>Jeg kan godt få ADSL, men jeg har det ikke og har heller ikke
>brug for det. Jeg bor i en boligforening hvor vi om ganske få
>måneder har et hurtigt intranet og en fast linje ud af huset og
>jeg kan se at tilslutningen fra hr. og fru jensen ikke er særlig
>stor.

Igen, som du nævnte så siger 4 bogstaver ikke Hr. og Fru Jensen noget,
det der intersere er hvad de får, og hos dig får de stor båndbrede, at
det så ikke er ADSL betyder ikke noget.

>Teknisk set bliver hele ejendommen tilsluttet, men praktisk talt
>er det vel ca. 20-30% (optimistisk sat) af husstandene som
>vil bruge det til noget. Det er den lille forskel jeg mener.

Og hvis den boligforening hvor du bor er stor nok, så vil der være
nogen der finder det intsersandt at tilbyde services, som jeres
intranet kan klare, men internettet ikke har kapasitet til at dække,
de services vil måske gøre at flere end de 20-30% vil være med, men
for alle ander end nørderne og halv nørderne skal behovet være der før
de hopper på.

--

Med de venligeste hilsner
Ivar Madsen
news-21-09-00@nemo.dyndns.dk

---

"Ivar Madsen" skrev et glimrende indlæg:
> On Sat, 24 Feb 2001 04:14:03 +0100, "Claus Schmidt" wrote:
>
> >(...) det væsentlige; hvilke behov er der?
>
> (...) Idag er det ikke
> kun nørderne der er på nettet, det er også Hr. og Fru Hansen, mest de
> unge, men også mange ældere er på.

Det har du fuldkommen ret i. En næsten frisk aldersfordeling (3. kvt. 2000):

13-19 år: 82%
20-29 år: 75%
30-39 år: 70%
40-49 år: 63%
50-61 år: 53%
62 år+: 18%

Det er andelen af hver aldersgruppe som bruger nettet mindst
en gang om måneden. Kilden må jeg holde for mig selv, men
den er god nok, det er ikke en tilfældig lommeundersøgelse.

Gruppen 62 år+ er den der er flest personer i, ca. 930.000.
Derfor er der faktisk næsten halvt så mange *personer*
på nettet i denne gruppe (ca. 170.000) som der er i den yngste
gruppe (ca. 330.000)


> Men hvorfor gå på hvis ikke man kan
> hente noget der har ens interesse?

Ja, det var såmænd bare det jeg prøvede at fortælle Claus.

> >HDTV har været nævnt, det er noget som foregår på et
> >helt andet net, som netop har stor sendekapacitet.

> Er det også det i framtiden?

Det er svært at spå, men TV-stationerne har da fået at vide at det hele
skal digitaliseres og at der skal sendes digitalt om nogle år, når de
tekniske muligheder er på plads.

HDTV er dog næppe et salgsargument i Danmark, eller for den sags
skyld i resten af Europa. Grunden til at det er "hot" i USA er først og
fremmest at de har en elendig biledkvalitet. De bruger et system som
hedder SECAM, mens vi bruger PAL, eller også er det omvendt, jeg kan
sq aldrig huske det.

(igen et par nørdede forkortelser)

Interaktivt TV er de også meget oppe at køre over, hvilket jo tildels
skyldes at de ikke kender til tekst-tv på samme måde som vi er
vant til det her i landet.


> Jeg tror det ikke, LDTV findes på nettet

Det var da egentlig en udmærket forkortelse du der kom med, den
tror jeg jeg vil til at bruge i stedet for streaming

> i dag, og har en stor fordel fram for alm. TV.

Enig. Min gamle arbejdsplads har nyhederne lagt ud på nettet, så
man selv kan vælge mellem indslagene og i øvrigt se dem når
man har lyst.

Og så behøver man jo ikke at have sådan et stort uintelligent
skrummel af et tv-apparat stående i stuen. Kønne er de jo heller ikke...

> Lægensbord, (...) i LDTV over nettet, når det passer MIG.

Er det muligt? Så tager jeg da hatten af for den gode gamle DampRadio.

> Nyheder fra krigshærgede områder hænger mig langt ud af halsen, så DR
> TVAvisen gider jeg ikke at se, Nyhederne er næsten lige så slem,

Tjah, jeg fik nok for ca. tre år siden. Så tog jeg mit tv-apparat og stillede
ned i vores gård her i ejendommen, så andre kunne få "glæde" af det.
Siden har jeg ikke ejet et tv og næsten ikke set noget. Jeg er et meget
gladere menneske. Prøv det - vi er ca. 50.000 som ikke har TV.

> (...) Det er ikke muligt på det andet net med den "store
> sendekapacitet" du nævner, for den er ALT ALT ALT for lille til det
> kan klare det, at mange vil have hver deres kanal på samme tid.

Ja, det analoge sendenet har ikke denne kapacitet. Med digitaliseringen
bliver der bedre mulighed for komprimering og "samkøring" af
signaler. Man bruger nogle tingester der hedder multiplexer (MUX'er)
som kan køre flere kanaler ud på den plads der i dag bliver brugt på
en enkelt af slagsen.

Så får vi flere kanaler. Som det så smukt er formuleret i den gamle sang:
I've got fifteeen channels of shit on my tv to choose from

> >Min erfaring siger mig at hr. og fru jensen i det hele
> >taget er ret uinteresseret i fire-bogstavsord.
>
> (...) behovet skal først opstå, og nørderne er dem der skaber
> grobund for behovet.

Det er den klassiske diskussion mellem ingeniører og cand.merc.ere
du er ved at skitsere der. Skal vi bygge noget der er sjovt for os selv,
eller skal vi spørge folk hvad de vil have først?

Det lige så klassiske eksempel at smide ind i debatten på dette
tidspunkt er den om Betacam, som på alle måder var VHS teknisk
overlegen. Nu bruges den kun i produktionsmiljøet og ikke på seersiden.

Debatten om ADSL handler først og fremmest om båndbredde. En af
de drivere som har været nævnt oftest er streaming af levende billeder
over nettet, video-on-demand, near-video-on-demand og så en hel
masse videre.

Det som primært tæsker megabytes gennem ledningerne pt. og de
næste par år er da også pornofilm, musik og andre film og billeder
- ikke at forglemme software.

Så er det bare at der jo faktisk sker en forfærdelig hurtig udvikling
i komprimeringen af alt dette materiale. For et års tid siden eller to
kunne man med MPEG (pt. mest kendt i forbindelse med mp3-musik)
sende fuldskærmsvideo med et par megabytes båndbredde.

Der var et Skouby-udvalg som anbefalede en hel digitalisering af
det nationele sendenet ud fra denne forudsætning for et par år siden,
eller alternativt at hive hybridnettet op af der mühlenpoose.

Nu hedder det vist efterhånden MPEG 7 og båndbreddekravet er
reduceret til ca. en halv megabyte ifølge pålidelige kilder. Det
eneste som stiller større og større krav til kapacitet er sq efter-
hånden (microsoft-) software.

Men hvis det skal blive til noget med alt dette .NET-halløjsa og
hvis alle de andre der vil være ASPere vil have en chance for
også at kunne leve af det må denne udvikling jo også vendes
om, så varen kommer i mindre paker, eller moduler, nøjagtig
som det kendes fra f.eks. linux allerede, hvor du ikke behøver
en hel ny distribution for at opgradere en del af systemet.

Nå, jeg kommer da vist lidt rigeligt rundt omkring her efterhånden,
mon ikke snart det er off-topic det hele ?

> >Derfor kan udbredelsen af en given teknologi aldrig blive
> >mere interesant end den er for de mennesker som kan
> >bruge den til noget.

> Det er derfor det først er i det sidste år at ADSL er kommet, behovet
> skal være der før teknologien bliver udviklet,

Det jeg rodede mig ud i ovenfor var et forsøg på at sige, at der er
nogle kræfter som trækker i modsat retning af behovet for øget
båndbredde.

Derfor tror jeg heller ikke at man automatisk kan fremskrive med
en given faktor. Jeg er ikke sikker på at det bliver de første mange
år, men jeg tror at behovet vil "flade ud" på et tidspunkt. Om det bliver
på denne side af de 60Mb, som vist blev nævnt tidligere, tør jeg ikke
at udtale mig om.

Rigtig fuldskærmsvideo distribueret over nettet kræver dog stadig noget
som ligner ADSL, så jeg er ikke bekymret - er der noget hr. og fru. DK
godt kan lide, så er det en god film. Her er problemet bare at de helst
vil sidde i sofaen og se den.


> >Teknisk set bliver hele ejendommen tilsluttet,

> Og hvis den boligforening hvor du bor er stor nok, så vil der være
> nogen der finder det intsersandt at tilbyde services, som jeres
> intranet kan klare,

Jotak - og omvendt - jeg overvejer nøje, hvordan jeg skal forholde mig
til interne p0rnservere som lægger det hele ned. Ikke godt. Bestemt ikke.


--
[claus]

---

Hejsa
Tja man er jo noget skæptisk, når man ikke får oplyst kildeangivelsen!
Det kan jo kun betyde 2 ting. 1. at det ikke passer og talene er opdigtede,
men virker ret sansynlige. 2. at nogen har fået lavet denne undersøgelse af
en eller anden grund og har betalt en masse penge for projektet og vil ikke
på grund af konkurance videregi' den. - Uanset hvad grunden er er det da
interessante tal!

Brian
"Clau

---

"Brian" ::
> Tja man er jo noget skæptisk, når man ikke får oplyst kildeangivelsen!
> Det kan jo kun betyde 2 ting.

Nej det er bare fordi analyseinstituttet jo lever af at sælge den slags tal
videre. De ville ikke blive glade hvis deres tal blev publiceret offentligt
til fri afbenyttelse.

Derfor er det helt fint med mig at kilden ikke kommer på, og dermed
skaber en vis usikkerhed, for så kan de jo stadig sælge deres tal til
dem som vil have en troværdig kilde. Usenet er ikke en troværdig kilde.

Desuden kommer de med nye tal meget snart, så disse informationer
er ikke længere så vigtige, men derfor kan man jo godt være venlig mod
dem alligevel.

Under alle omstændigheder skal man ikke tro på alt hvad man læser,
så jeg kan også sagtens sove roligt hvis jeg giver dig ret i dette:

> at det ikke passer og talene er opdigtede,

og dette:

> Uanset hvad grunden er er det da interessante tal!

Så må jeg bare tilføje at ud af de tre ting der er nævnt er der kun to
som passer. Det giver tre kombinationer, hvoraf den ene ikke kan
lade sig gøre, så der er 50% chance for at ramme rigtigt.

--
[claus]

---

Claus Schmidt wrote:
>
> HDTV er dog næppe et salgsargument i Danmark, eller for den sags
> skyld i resten af Europa. Grunden til at det er "hot" i USA er først og
> fremmest at de har en elendig biledkvalitet. De bruger et system som
> hedder SECAM, mens vi bruger PAL, eller også er det omvendt, jeg kan
> sq aldrig huske det.
>

Jeg tror du mener NTSC, et system der bland venner har fået kælenavnet
"Never The Same Color" som tak for dets mindre en optimale farvestyring.
Secam er såvidt jeg da husker Franskmændendes yndlingsperversion.
NTSC har 30 fulde frames per sekund, hvor PAL har 25, hvilket er 1
af grundende til atdet at konvertere film på video fra usaistan
ti europastan indimellem er noed slemt juks. man er nød til at
droppe frames, hvilket kan gøres meget eller knap så grimt.

> Så er det bare at der jo faktisk sker en forfærdelig hurtig udvikling
> i komprimeringen af alt dette materiale. For et års tid siden eller to
> kunne man med MPEG (pt. mest kendt i forbindelse med mp3-musik)
> sende fuldskærmsvideo med et par megabytes båndbredde.
>
> Der var et Skouby-udvalg som anbefalede en hel digitalisering af
> det nationele sendenet ud fra denne forudsætning for et par år siden,
> eller alternativt at hive hybridnettet op af der mühlenpoose.
>
> Nu hedder det vist efterhånden MPEG 7 og båndbreddekravet er
> reduceret til ca. en halv megabyte ifølge pålidelige kilder. Det
> eneste som stiller større og større krav til kapacitet er sq efter-
> hånden (microsoft-) software.
>

Tjaaa MPEG1 også kendt som VideoCD giver da en ganske tålelig
billedkvalitet på et fjernsyn, og det gøre den med 150kbyte/sek
dvs cirka 1 Mbit, men den standard var også bygget op omkring
at skulle kunne køre fuld video fra et singlespeed CD drev.

Jeg ved ikke med jer ? men jeg foretrækker så klart et VideoCD
billede fremfor den gennemsnitlige RealVideo server..

--
John Hinge - shayera / .sPOOn.
On usenet I represent no one but myself.
"5,6,7.. I will **** from 7-11" Rollergirl - Superstar
http://www.shayera.org - http://www.spoon-demogroup.net

---

"John Hinge" ::
> Claus Schmidt wrote:
> > (...) SECAM, (...) PAL, eller også er det omvendt,
>
> Jeg tror du mener NTSC,

Jeg er en idiot til forkortelser og lever i en verden fuld af dem.
Sandsynligheden for at du har ret og jeg vrøvler er temmelig stor.

> et system der bland venner har fået kælenavnet
> "Never The Same Color" som tak for dets mindre en optimale farvestyring.

Anyway, dette var pointen, selvom navnet var forkert.

> > (...). For et års tid siden eller to kunne man med MPEG (...)
> > sende fuldskærmsvideo med et par megabytes båndbredde.
(...)

> Tjaaa MPEG1 også kendt som VideoCD giver da en ganske tålelig
> billedkvalitet på et fjernsyn, og det gøre den med 150kbyte/sek
> dvs cirka 1 Mbit, men den standard var også bygget op omkring
> at skulle kunne køre fuld video fra et singlespeed CD drev.

Jeg er ikke sikker på om vi er uenige om noget her eller ej, men
jeg tror det faktisk ikke.

> Jeg ved ikke med jer ? men jeg foretrækker så klart et VideoCD
> billede fremfor den gennemsnitlige RealVideo server..

Jeg ævlede jo lidt frem og tilbage om dette i tråden og jeg tror nok
efterhånden jeg blev enig med mig selv om at når det gælder bånd-
bredde (altså uden at tage stilling til lagermedier) så er der en ud-
vikling i gang som giver os mere "bang for the buck" så at sige.

Tager man en enkelt stream, så vil man altså kunne få bedre
billedkvalitet eller alternativt et større billede i samme kvalitet
med det samme forbrug af båndbredde eller måske endda mindre.

Når det gælder serveren, som du jo selv bringer op, er det da
klart, at det hele ikke nytter noget, hvis denne ikke er i stand til at
følge med og levere det den skal.

Det kan jo godt være at det viser sig at det i virkeligheden er her
flaskehalsene kan opstå når hr. og fru DK har fået bredbånd, men
det er jo en ganske anden snak, som bringer os tilbage på sporet
- eller i hvert fald i nærheden af det, for så er det jo en mulighed at
etablere servere eller cache som er tættere på, dvs. f.eks. på de
snart berømte centraler. (som også diskuteret et sted i tråden)

Med det udbud af "tjenester" (websites, newsgroups, messaging,
mail, etc.) der pt. er på nettet er min egen personlige opfattelse af
ADSL og diverse bredbåndsprodukter at det er noget som er rart
at have (i modsætning til nødvendigt).

Dette er udelukkende for egen regning, jeg hører jævnligt andre
omtale det som en nødvendighed.

Jeg har en formodning om, at jo mere (lad mig kalde det) "multi-
medieindhold" der kommer frem, jo mere relevant vil det blive
at have den øgede båndbredde.

Der er bare ikke så meget af det endnu, udover nogle spæde
forsøg og en masse ubrugelige flashanimationer. Derfor tror
jeg også at der går et godt stykke tid før anvendelsen af høj-
hastighedsforbindelser står mål med den faktiske mulighed
for at få dem installeret.

Ikke dermed sagt at der ikke allerede er potentielle brugere,
som ikke har mulighed for at få dem, det tror jeg nok at
diskussionen i grupperne har modbevist et par gange.

--
[claus]

---

"Claus Schmidt" <no@no.no> writes:

> Det er andelen af hver aldersgruppe som bruger nettet mindst
> en gang om måneden.

Det tal vil vokse uhæmmet efterhånden som content bliver de dagligdags
ting som telefonbøger, TV-programmer, musik og film, fotoalbums,
varekataloget fra Bilka osv, og efterhånden som always-on og
net-enablede mobier udbredes.

Internet er et unikt kulturfænomen. Intet andet kulturfænomen har
oplevet sådan en vækstrate. Hvor mange af dem i undersøgelsen havde
overhovedet _hørt_ om Internet for fem år siden? Bemærk at selv i den
traditionelt konservative gruppe over 60 år bruger næsten hver femte
nettet mindst en gang om måneden.

--
Peter B. Juul, o.-.o Spoilersig, The Crying Game:
The RockBear. ((^)) She's a guy.
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

"Peter B. Juul" ::
> "Claus Schmidt" writes:
> > Det er andelen af hver aldersgruppe som bruger nettet mindst
> > en gang om måneden.
>
> Det tal vil vokse uhæmmet efterhånden som content bliver de dagligdags
> ting som telefonbøger, TV-programmer, musik og film, fotoalbums,
> varekataloget fra Bilka osv, og efterhånden som always-on og
> net-enablede mobier udbredes.

Nu er vi kommet op over 50% grænsen for adgang og over 60%
grænsen for anvendelse (anvendelse fra job, studie og lign., uden
at man har adgang hjemmefra gør forskellen).

Der har været en meget stor vækst de sidste par år, som imho
især skyldtes at arbejdspladserne virkelig begyndte at tage nettet
til sig. Jeg mener at kunne huske et tal som lå godt over 80% af
virksomheder, men tag det med et gran salt, jeg kan ikke huske,
hvem der lavede undersøgelsen, eller hvordan den var lavet.

Dem som ikke naturligt bruger internet i forbindelse med arbejdet
eller studierne er (bl.a.) i den sidste gruppe. Det er nyt og ukendt
for dem, bortset fra omtale fra familie, venner og medier.

Venner og familie siger noget a la "det er lidt uoverskueligt, men man
kan virkelig finde gode ting når man lærer det at kende". Går man dem
lidt på klingen om hvad det så er de finder svarer de lidt nølende "..øhh,
jeg kan da f.eks. finde ud af hvornår toget går eller finde et telefonnummer,
eller slå op i kraks kort, eller læse nyheder..." Hvem sagde IRL ?

Medierne taler om nyrige mennesker og hakkere og usikkerhed for
betalinger og sider med opskrifter på bomber og børne- og almindelig
porno og (...) Øhhh ?

Jeg kan sandt for dyden ikke finde en eneste grund til at min gamle
mor skulle gå på nettet, andet end at jeg ville kunne sende hende en
email en gang imellem. Hvilke grunde skulle de "ikke-netenablede"
mon så selv kunne finde?

Jeg indrømmer den er *temmelig* groft skåret, men der er en imho lille
smule sandhed i det.

Et andet aspekt er, at hvis man fremskriver vækstraterne, ville vi hurtigt
komme et godt stykke over 100%, så hvis man kombinerer de to ting,
så hælder jeg mest til den antagelse at væksten vil blive en smule lavere
fremover.

Vi skal såmænd nok nå de 70% eller 80% på et tidspunkt indenfor en
overskuelig årrække, (Gallup Island offentliggjorde svjh. et penetrations-
tal på 82% (!) i november) men de sidste 20% kommer muligvis til at tage
l-a-n-g tid.

> Internet er et unikt kulturfænomen. Intet andet kulturfænomen har
> oplevet sådan en vækstrate.

Her er jeg så indskrænket at jeg mere tænker på det som en tekno-
logi, men du har nok ret, det er også et kulturfænomen - det kan man
vel også sige om fjernsynet, radioen, telefonen, jernbanen mv. som
jeg også tænker på som teknologier.

Jeg ved ikke særlig meget om kultur men med hensyn til udbredelses-
hastigheden har du ret, det mener jeg at have læst indtil flere papers
om, dengang jeg studerede. Der er vist påvist en accelererende hastig-
hed i takt med at nye teknologier gør det muligt at opfinde, introducere
og producere nye teknologier. Ikke Moores lov, men noget der ligner.

Fælles for alle er dog den berømte S-kurve; meget langsomt i starten, så
hurtigere, så meget hurtigt, så langsommere og sidst meget langsomt.

> Hvor mange af dem i undersøgelsen havde
> overhovedet _hørt_ om Internet for fem år siden?

Det aner jeg ikke. Det er en befolkningsundersøgelse, så man kan vel
få fat i den der blev lavet i 3. kvartal 1995 og se ad, hvis der da over-
hovedet blev spurgt til internet dengang (det tror jeg nu nok der gjorde).

Under alle omstændigheder har jeg den ikke, så mit gæt er lige så
godt som dit. Det betyder vel "ikke særligt mange"

> Bemærk at selv i den
> traditionelt konservative gruppe over 60 år bruger næsten hver femte
> nettet mindst en gang om måneden.

Ja, det synes jeg godt nok også er imponerende. Det er 62 år og derover,
altså fortrinsvist pensionister. I samtlige aldersgrupper derunder, (indtil
dem under 13, som undersøgelsen ikke siger noget om) vil mindst
hver anden du møder på gaden bruge internet, så det er derfor jeg godt
kan lide at påpege at internet ikke er en "nørd"-ting mere.

Nu har internetadgang lidt af den position som TvDanmark og TV3 havde
for ikke så forfærdeligt mange år siden, nogle kunne se dem, andre ikke
og en del af dem som ikke kunne ville gerne. Det er stadig ikke alle som
kan se de to nævnte stationer, selvom de - ved hjælp af det rette udstyr -
sandsynligvis kan få mulighed for det (jeg er ikke helt inde i det tekniske her).

Herudover ingen yderligere sammenligninger i denne omgang

--
[claus]

---

"Claus Schmidt" <no@no.no> writes:

> Venner og familie siger noget a la "det er lidt uoverskueligt, men man
> kan virkelig finde gode ting når man lærer det at kende". Går man dem
> lidt på klingen om hvad det så er de finder svarer de lidt nølende "..øhh,
> jeg kan da f.eks. finde ud af hvornår toget går eller finde et telefonnummer,
> eller slå op i kraks kort, eller læse nyheder..." Hvem sagde IRL ?

Umm... En service som Kraks, hvor du kan finde en person og klikke
direkte til kort og kørselsvejledning eller rejseplanlægning via
ruteplanen - hvor er det liiiige, at du finder den IRL?

> Jeg kan sandt for dyden ikke finde en eneste grund til at min gamle
> mor skulle gå på nettet, andet end at jeg ville kunne sende hende en
> email en gang imellem.

Se, det er faktisk netop baggrunden for flere af mine mostres (og min
mors) net-brug. (og alle disse ligger i 50+ gruppen)

Når ungerne rejser langt væk i en periode er email blevet et hurtigere
og bedre medie end breve og postkort. Så det bruger man.

> Et andet aspekt er, at hvis man fremskriver vækstraterne, ville vi hurtigt
> komme et godt stykke over 100%, så hvis man kombinerer de to ting,
> så hælder jeg mest til den antagelse at væksten vil blive en smule lavere
> fremover.

Vi vil aldrig nå 100%, det er klart. Ganske som der er folk, der af
ideologiske grunde ikke ser TV eller har mobiltelefon, vil der være
folk, der ikke ser et behov for netadgang.

> Her er jeg så indskrænket at jeg mere tænker på det som en tekno-
> logi, men du har nok ret, det er også et kulturfænomen - det kan man
> vel også sige om fjernsynet, radioen, telefonen, jernbanen mv. som
> jeg også tænker på som teknologier.

Prøv at se dig omkring i byen eller i medierne. Næsten alting følges
op af en "www.whatever.com/dk", så folk kan hente mere information om
emnet, hvis de gider. Jovist, det er et kulturfænomen.

--
Peter B. Juul, o.-.o If PacMan had affected us as kids we'd be running
The RockBear. ((^)) around in dark rooms, munching pills and listening
I speak only 0}._.{0 to electronic music.
for myself. O/ \O

---

"Claus Schmidt" <no@no.no> writes:

> Diskussionen her i tråden har været meget præget af om
> man kunne fremskrive hr. og fru jensens forbrug med den
> ene eller anden faktor, samt om det var den ene eller anden
> teknologi, som skulle forsyne dem med båndbredde. Den
> har slet ikke nævnt det væsentlige; hvilke behov er der?

Det er forventningen til behov, der gør, at jeg ikke laller videre mod
gigabitten i mine fremskrivninger. Det ville være meningsløst. (Og det
kan såmænd godt ske alligevel.)

> HDTV har været nævnt, det er noget som foregår på et
> helt andet net, som netop har stor sendekapacitet.

Nu. Min forventning er, at de næste ti år vil vise os en kraftig
ensretning i retning af, at man har en dataindgang i huset og ikke
mere. Strukturen vil ligne det, som Tele Danmark laver i dag, hvor der
er IP ud på de enkelte centraler og man så kobler op til noget
lokalt. De store datamængder (f.eks. HDTV) vil sandsynligvis blive
overført fra en nær-server - måske på nærmeste central, måske på en
hub for 5-10 centraler - da det vil være meningsløst at overføre de
samme data helt fra kilden igen og igen.

At content overføres fra nær-servere ser vi allerede i dag. Prøv at
holde øje med status-linien i din browser. Hver gang der står noget
med "akamai.net" er det sandsynligt, at informationen bliver hentet
ikke fra Yahoo, CNN e.lign. men fra en Akamai-sever forholdsvis tæt på
dig. Og nær-servere i form af webcache har eksisteret længe.

> Det har også været nævnt at nørderne er forud.

sept. 1995: nørder på 28.8
1997: nørder på 64 Kbps
1998: nørder på 128 Kbps
1999: nørder på 256 Kbps
2000: nørder på 512 Kbps, Jensen på 56K
2001: nørder på 1 Mbps, Jensen på ISDN - 2 kanaler
2002: nørder på 2 Mbps

Og mange af de, som var på 28.8 så snart de kunne er vel allerede på 2
Mbps nu...

> Min erfaring siger mig at hr. og fru jensen i det hele
> taget er ret uinteresseret i fire-bogstavsord.

Enig.

Men de _er_ interesseret i, at de ikke skal sidde og vente på de ting
de henter. Og da content fylder mere og mere kræves der mere og mere
båndbredde.

> Derfor kan udbredelsen af en given teknologi aldrig blive
> mere interesant end den er for de mennesker som kan
> bruge den til noget. Hvis du har behov for ADSL, så er det
> da vigtigt for dig, men hr. og fru jensen skal jo med på
> vognen, ellers bliver din pris for produktet jo for høj til
> at du er interesseret i at benytte det.

Næh. Jeg synes absolut, at ADSL er til at betale i dag. Faktisk er 1
Mbps billigere end 28.8 var i 1995. (Standard telefonpris +
abonnement. Så vidt jeg husker slog Riskær bunden ud af markedet med
abonnementspris på 150/kvt. lige omkring årsskiftet til 1996.)

--
Peter B. Juul, o.-.o If PacMan had affected us as kids we'd be running
The RockBear. ((^)) around in dark rooms, munching pills and listening
I speak only 0}._.{0 to electronic music.
for myself. O/ \O

---

On 24 Feb 2001 11:26:57 +0100, pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B. Juul)
wrote: in <m3d7c8qsum.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk>

>> Det har også været nævnt at nørderne er forud.
>sept. 1995: nørder på 28.8

Her havde jeg ønsket mig ISDN i 1-2 år, men min FIDOboss havde ikke
ISDN og ville ikke have det Fatter det stadig ikke.

>1997: nørder på 64 Kbps

Her havde han så skiftet til (sponceret) ISDN. Og jeg ventede på at
jeg ikke skulle skifte tlf.nr ved skift til ISDN. Men kunne så til
sidst ikke vente længer, da en udvidende kundeservicemedarbejder sagde
at det godt kunne være et helt år, eller mere inden det kom, og så gik
der få uger efter jeg skiftede før det blev muligt
Men kors hvor jeg sparede penge på det skift,,, De 7 øre minder i
opkalds takst, og de halve minut (eller mere) sparet ved hver
dataoverførsel betalte det doblte abb. (ja, det var dobblet op
dengang)

>1998: nørder på 128 Kbps

Den sprang jeg over,,,

>1999: nørder på 256 Kbps

Kunne jeg ikke få,

>2000: nørder på 512 Kbps, Jensen på 56K

Så kom ADSL så hertil, bestilte 64k hos CC fik afslag på kobber,
bestilte så NE, mener at 356 lige var blevet mindste på ADSL.

>2001: nørder på 1 Mbps, Jensen på ISDN - 2 kanaler

Kan da ikke udelukke det, men tror jeg bliver på 256 noget endnu, men
året er jo lige begyndt, så hvem ved, måske findes 256K ADSL ikke når
året er slut. Har forøvigt prøvet 512K, da TDC havde lavet en
fejlopsætning, synd at de har rettet den fejl

>Og mange af de, som var på 28.8 så snart de kunne er vel allerede på 2
>Mbps nu...

Vi er blevet ældere, jeg ville på ISDN længe før det blev almendeligt
for FIDO nørder, internettet var stadig nyt for nørd-nørderne.
Ligesom jeg dengang skiftede TV'et ud hvert halve år, ville bare have
det nyeste jeg kunne få for det jeg ville give, det jeg har nu er 3 et
halvt år.
Jeg tror ikke kun det gælder mig, at når man er ung så skal man have
det nyeste nye, men når man bliver ældere, så kan man klare sig med
lidt mindere.

--

Med de venligeste hilsner
Ivar Madsen
News-24-02-01@nemo.dyndns.dk

---

> De store datamængder (f.eks. HDTV) vil sandsynligvis blive
> overført fra en nær-server - måske på nærmeste central, måske på en
> hub for 5-10 centraler - da det vil være meningsløst at overføre de
> samme data helt fra kilden igen og igen.

Ja og nej. Hvis udviklingen går mod at mellem-central transmission koster
kr. 0,- kan det jo ikke betale sig at have mere end en server, men jeg tror
du har ret i at vi vil se en periode med nær-cache

> Og mange af de, som var på 28.8 så snart de kunne er vel allerede på 2
> Mbps nu...

Not me

> > Min erfaring siger mig at hr. og fru jensen i det hele
> > taget er ret uinteresseret i fire-bogstavsord.
> Men de _er_ interesseret i, at de ikke skal sidde og vente på de ting
> de henter.

Præcis. Har ofte hørt kommentaren: "Jeg har ikke brug for en hurtig og fancy
computer. Bare den kan Word og jeg kan spille Doom (eller hvad det nu hedder
i dag) uden at det hakker"
De ved bare ikke lige at spil i dag er (noget af) det mest krævende man kan
sætte en PC til...

--
Med Venlig Hilsen

Martin Højriis Kristensen
Svar bedes baseret på RFC1855
Jeg repræsenterer med denne udtalelse mig selv og ikke TDC Internet

---

"Martin Højriis Kristensen" <hoejriis@SLETDETTEiname.com> writes:

> Ja og nej. Hvis udviklingen går mod at mellem-central transmission koster
> kr. 0,-

Det sker ikke i praksis.

Hvis 20000 husstande på 3000 centraler vil hente de samme data
indenfor et døgn kan det altid betale sig at cache. Måske endda
multi-level (3000 centraler har måske 200 hubs over sig). Specielt når
lagermedier uden bevægelige dele bliver betalelige. Så er der kun en
anskaffelsesomkostning og nogle uhyre sjældne udskiftninger.

--
Peter B. Juul, o.-.o Spoilersig, Planet of the Apes:
The RockBear. ((^)) It's Earth.
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

> > Ja og nej. Hvis udviklingen går mod at mellem-central transmission
koster
> > kr. 0,-
> Det sker ikke i praksis.

Det har været sagt om en del ting efterhånden
Jeg tror du har ret, men jeg vil ikke satse ret meget på det modsatte...

--
Med Venlig Hilsen

Martin Højriis Kristensen
Svar bedes baseret på RFC1855
Jeg repræsenterer med denne udtalelse mig selv og ikke TDC Internet

---

"Peter B. Juul" bidrog sørme også til højnelsen af niveauet::
> "Claus Schmidt" writes:
>
> > Diskussionen her i tråden har været meget præget af om
> > man kunne fremskrive hr. og fru jensens forbrug

> Det er forventningen til behov, der gør, at jeg ikke laller videre mod
> gigabitten i mine fremskrivninger. Det ville være meningsløst. (Og det
> kan såmænd godt ske alligevel.)

Jeg har også hørt historien om Bill Gates der udtalte sig om
kravene til hukommelse. Jeg ved ikke om den passer, men den
er god. Man kan aldrig være sikker på sådan noget.

> > HDTV har været nævnt, det er noget som foregår på et
> > helt andet net, som netop har stor sendekapacitet.
>
> Nu. Min forventning er, at de næste ti år vil vise os en kraftig
> ensretning i retning af, at man har en dataindgang i huset og ikke
> mere.

Jeg ville ønske jeg forventede set samme - suk. Det ville være
mere logisk, meget nemmere og det ville befri vore vægge for
en masse grimme kabler og bokse.

Hvis jeg ser tre-fire måneder frem i mit eget hjem, som ikke er
repræsentativt, men alligevel, så ser det nogenlunde sådan ud:

1 udgang for fællesantenne og radio
1 udgang for Tele Danmark Kabel TV og radio
1 udgang for foreningsnettet, samt telefoni, tv og radio
1 udgang for Tele Danmark telefoni med eller uden 2xISDN
2-3 mobiltelefoner fra forskellige leverandører af telefoni,
heraf en med dataoverførsel

- alle med hver deres føringsvej. Hertil kommer elforsyningen, så
det er ikke ligefrem samme udvikling jeg regner med.

Du kan bande på at vi allesammen gerne ville pille det overflødige
ned, men de enkelte selskaber ejer jo hver især kablingen, så
det er ikke noget man må eller noget man gør.

Du kan også bande på at vi har undersøgt om vi må bruge de
eksiterende fremføringer til nye formål, men de enkelte selskaber
ejer jo hver især kablingen, så det er heller ikke noget man må
eller noget man gør.

Dem der har kablerne har magten... Nej det holder sq ikke, for
hver gang der kommer noget nyt og spændende skal der ud fra
denne antagelse etableres nye kabler, som principielt ikke kan
andet end at hænge på væggen eller ligge pænt i bakker og til
sidst har man så mange af dem at det kan være ligemeget,
lidt ligesom de berømte rør i filmen "Brazil" hvis du har set den.

Det koster vældig mange penge at etablere infrastruktur men
hvis den er bygget fornuftigt, så vedligeholdelsesomkostningerne
er fornuftige, kan man tjene gode penge på den.

Det er der vist en hel del selskaber der har fundet ud af, for lige
nu for tiden trækkes der kabler, bygges master og sættes paraboler
op som aldrig før. Og stadig har vi ikke fået det hybridnet som jeg
kort omtalte i en tidligere post.

Efter at have skrevet alt dette ser jeg at du skrev *ti* år. Tjah, på
det tidspunkt skulle det da forhåbentlig gerne begynde at
konvergere en smule, men de næste par år er vi nok nødt til
at finde os i at det bliver lidt af en jungle.

Man kan jo ikke sige at internet er nyt, men det er jo bare en
del af det her ofte-hypede fænomen med at alt skal bindes
sammen, fra brødristeren til cykelklokken, så efter den gode
gamle industry-life-cycle, så går det såmænd som det skal.

Der kommer flere og flere inkompatible standarder og
produkter til og forbrugerne og virksomhederne bliver mere
og mere forvirrede og nogle tjener gode penge, mens andre
er mindre heldige. På et tidspunkt får nogle af producenterne
eller leverandørerne nok og etablerer en standard, som så
accepteres af forbrugerne, hvorefter flere leverandører slutter
sig til standarden og de andre til sidst er henvist til Betacams
position som nørdværktøj.

Og så er alle glade og solen skinner. Men nu til noget helt andet:

> Strukturen vil ligne det, som Tele Danmark laver i dag, hvor der
> er IP ud på de enkelte centraler og man så kobler op til noget
> lokalt. De store datamængder (f.eks. HDTV) vil sandsynligvis blive
> overført fra en nær-server - måske på nærmeste central, måske på en
> hub for 5-10 centraler - da det vil være meningsløst at overføre de
> samme data helt fra kilden igen og igen.

Her skal vi altså ikke ti år frem, for at gøre det på denne måde, det...
(jeg så lige at du jo skriver:)

> At content overføres fra nær-servere ser vi allerede i dag.

-jep. Men debatten omfatter jo efterhånden flere relaterede, men dog
ikke helt sammenfaldende områder. Det er én sag hvor mange stik jeg
har på væggen og en anden, hvor indholdet, som skal føres gennem
disse er hostet henne.

Anyway, der er jo en logisk forklaring på det hele; jo længere du kommer
væk fra det enkelte forbrugssted og jo flere af disse der er med forskelligt
forbrugsmønster, jo højere krav stiller det til serverkapacitet og regnekraft
samt båndbredde.

Hvis du skal have VOD og hele molevitten - nu med 5% ekstra - så kan du
hurtigt få nogle temmelig komplicerede datastrømme at holde styr på,
selvom den normale døgnrytme stadig vil diktere peak-hours omkring
19:30 (i modsætning til på indernettet, hvor det er femseks timer tidligere).

Det stiller nu en gang mere behagelige krav at levere en film tidsforskudt til
1000 husstande end til 100.000 - især hvis der er en vis, men på ingen
måde fuldkommen, samtidighed i forbruget. Skal den leveres samtidigt er
vores gode gamle analoge sendenet som skabt til formålet

> Prøv at holde øje med status-linien i din browser.

Jeg gør det allerede - meget nøje - og har også observeret akamai.net.
Jeg har en eller anden tilbøjelighed til at huske sådan nogle sjove navne
når jeg ser dem nævnt et sted, selvom jeg aldrig helt kan huske hvor jeg
er stødt på dem.

Tak for tipset, jeg skal prøve at kigge lidt på de der aggemam-servere
og finde ud af hvad de kan, men du kan måske hjælpe mig lidt på vej?
- url'en tror jeg godt jeg kan finde på trods af mine begrænsede evner.

> > Det har også været nævnt at nørderne er forud.
>
> sept. 1995: nørder på 28.8
> 1997: nørder på 64 Kbps
> 1998: nørder på 128 Kbps
> 1999: nørder på 256 Kbps
> 2000: nørder på 512 Kbps, Jensen på 56K
> 2001: nørder på 1 Mbps, Jensen på ISDN - 2 kanaler
> 2002: nørder på 2 Mbps

I mit tidligere job var jeg del af en ganske lille mailliste som hed
"nørderne". Lige nu kører jeg 56K, så jeg ved ikke rigtigt hvad
jeg skal mene. På den anden side har jeg jo en fast linje om et
par måneder, så jeg tror bare jeg skal holde mig selv udenfor
som sædvanligt


> > Min erfaring siger mig at hr. og fru jensen i det hele
> > taget er ret uinteresseret i fire-bogstavsord.
>
> Men de _er_ interesseret i, at de ikke skal sidde og vente på de ting
> de henter. Og da content fylder mere og mere kræves der mere og mere
> båndbredde.

I en tidligere post i denne tråd rabler jeg ud af en tangent om at
det content vi kender til og bruger nu åbenbart går den modsatte
vej, mod at fylde mindre og mindre.

Men det er jo klart, alle de spændende nye ting - now in technicolor -
fylder en del mere end de ting vi bruger i dag, hvilket skyldes at vi
ikke kan bruge dem endnu før vi får båndbredden til dem og bånd-
bredden er ikke bredt nok ud til at vi har den, så der er ingen som
laver alle de spændende ting endnu, for der er ingen som kan bruge
dem - og så en hel kilometer videre.


> > (...) hr. og fru jensen skal jo med på
> > vognen, ellers bliver din pris for produktet jo for høj til
> > at du er interesseret i at benytte det.
>
> Næh. Jeg synes absolut, at ADSL er til at betale i dag.

Det synes jeg da også, selvom jeg ikke bruger det. Jeg kører
på minuttakst til 13 kr. i timen når det er værst og det synes jeg
da ikke er for meget, men sådan er vi jo alle så forskellige.

Til gengæld afskærer jeg mig selv fra at downloade en masse
ting som jeg ikke er interesseret i at eje, samt at besøge en
masse websites, som er direkte irriterende at være i nærheden af.

Under alle omstændigheder var det uheldigt formuleret af mig.

Jeg sigtede til at hr. og fru. DK nok havde en reservationspris
etellerandet sted, og at den nok var lavere end det som nørderne
var villige til at betale. Dette fremgår overhovedet ikke af det jeg
skrev, så nu har jeg igen rodet mig ud i noget mærkeligt noget.

> Faktisk er 1Mbps billigere end 28.8 var i 1995.

Jeg kender ikke priserne på nogen af delene, men jeg tror dig gerne.
Jo mindre behov der er for at hive muldvarpen frem af baglommen,
jo hurtigere går det også med udbredelsen (hvis ellers der er behov)
så vi kan jo håbe på at udviklingen fortsætter.

Hvis jeg har en lillebitte smule ret mht. udbyggelsen af kapaciteten,
som skrevet ovenfor, så skulle der være en vis overkapacitet i løbet
af nogle år og så er der jo nogle selskaber som taber penge og
nogle forbrugere som bliver glade.


--
[claus]