Edmund skrev:
> Jeg håbede at microsoft havde en forklaring på hvorfor at
> pagefile skal være 1,5 x ram.
Ikke så vidt jeg ved. Det er vel blot et cirka-tal for at være på
den sikre side vil jeg tro, men jeg ved det ikke.
> Jeg så i et andet indlæg at du havde flyttet din pagefil, har du
> opserveret en forbedring på grund af det.
Her har det ikke givet den helt store ydelsesforbedring, men det
er også ret sjældent at sidefilen i det hele taget bliver brugt her,
da jeg har 2 GB RAM installeret. Alligevel har jeg valgt at oprette
en sidefil på 1 GB, for jeg har programmer som ikke kører ordentligt
uden en sidefil, og når jeg virkelig presser pc'en, kan der godt
blive brugt omkring 8-900 MB sidefil.
Ved at give den en fast størrelse på 1 GB er der nok at tage af selv
når jeg presser den, så den størrelse passer fint til mit behov, men
det er nok meget indviduelt fra pc til pc. Det kommer jo helt an på
hvad man bruger den til.
Så vidt jeg har forstået, så kan der ikke kommunikeres med to diske
som sidder på det samme kabel på samme tid og det er sikkert årsagen
til at jeg ikke har mærket den helt vilde ydelsesforbedring ved at
placere sidefilen på den anden harddisk, for mine to harddiske
sidder på det samme IDE-kabel.
Det optimale må være at placere sidefilen på en anden fysisk disk end
den disk styresystemet er installeret på, men samtidig på en disk som
ikke sidder på det samme kabel som systemdisken, for så kan der
kommunikeres med begge diske på samme tid.
>>
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;Q314482
>
> Det anbefales ligefrem at have flere pagefiles...
Flere sidefiler forstået på den måde, at der _skal_ være en sidefil
på systemdisken. Hvis der ikke er det, så kan Windows ikke finde ud
at at lave et memorydump hvis Windows går ned, hvis man da ellers
har noget at bruge det til. Da et memorydump som standard kun er på
64 KB i Win2000 og XP, så kan man f.eks. lave en sidefil på 1-2 MB
på systemdisken og så placere den "rigtige" sidefil på en anden
fysisk disk. Det er det jeg har gjort i hvert tilfælde.
> ...så skal man da vist have nogle tunge grafikprogrammer før man
> kan teste det.
De store og tunge grafikprogrammer har ofte deres egen sidefil.
Photoshop har f.eks. sin egen scratchdisk, som er det samme som en
sidefil. Den kan dog underligt nok ikke køre hvis Windows' sidefil
er fjernet, men alligevel bruger Photoshop sin helt egen sidefil
når man arbejder med programmet. Scratchdisken i Photoshop skal
også have uhyre meget harddiskplads at boltre sig på for at Photo-
shop kører optimalt.
> Ikke fordi jeg gider, men hvordan skulle man teste det.
Ved f.eks. at tvinge Windows til at bruge sidefilen imens den ligger
på systemdisken. Det kan man gøre ved at åbne et hav af programmer
og sætte dem i gang med en eller anden opgave. Når man er sikker på
at Windows bruger sidefilen og at man næsten er løbet tør for ægte
RAM, så kan man vel prøve at starte et par programmer mere og så
måle hvor lang tid Windows er om at starte dem. Det vil sikkert tage
længere tid for Windows at starte dem, hvis sidefilen befinder sig
på samme drev som programmerne og Windows ligger på, da læse/skrive-
hovedet på harddisken er i fuld gang med at læse og skrive til
sidefilen og så pludselig bliver bedt om at springe et andet sted
hen for at indlæse det program du lige har startet.
> Tak for linket, det var super.
Velbekom.
--
Med venlig hilsen
Madsen.