Kursus om livets oprindelse
ASTRONOMI - Det astrofysiske grundlag for liv (emnekursus)
HOLD: 5383: 12 mandage 18.15 - 20.00 (9/9-2/12) i Tycho Brahe Planetarium
Ved stud.scient. Michael Cramer Andersen og stud.scient. Arne Damm
----------------------------------------------------------------------------
Livets oprindelse er en af de store uløste gåder i naturvidenskaben. For at
nærme os en forståelse af fænomenet liv må vi beskrive planeten Jorden i
dens sammenhæng - en klippeplanet i bane omkring en gennemsnitsstjerne,
Solen. Jordens oceaner og atmosfære er unikke i Solsystemet og kan betragtes
som en kæmpe reaktionskolbe, hvor livet engang udvikledes.
I kurset vil vi se på grundstoffernes dannelse samt stjerne- og
planetdannelse. Endvidere belyses kometernes rolle og planeternes (herunder
Jordens) udvikling. Er der fundet spor af liv på Mars? Hvad kendetegner
livet på Jorden, og hvor udbredt er det? De ældste fossiler studeres. Vi
sammenligner de forskellige teorier, der er for livets opståen. Moderne
levende organismer beskrives. Også her kan der være spor af de egenskaber,
det ældste liv havde.
Afslutningsvis ser vi på muligheden for at finde levende væsener, der er
opstået eller udviklet andre steder end på Jorden. Findes der andre tekniske
civilisationer. Vil vi kunne kommunikere med dem?
----------------------------------------------------------------------------
Kursusafgift: 705 DKK (kursister der er fyldt 65 år ved kursusstart modtager
en rabat på 100 DKK).
Tilmeldning kan ske ved henvendelse til Folkeuniversitetets kontor i
tidsrummet 9-16 (fredag dog 9-15) på telefon 33 14 48 27.
Se også Folkeuniversitetets hjemmeside på
www.fukoebenhavn.dk