|
| Hysteri eller smerte? Fra : H Juul |
Dato : 19-02-01 09:03 |
|
Hejsa.
Vores dejlige, charmerende søn på snart 1½ år har den seneste måned opført
sig noget mærkværdigt.- Det vil sige, vi ved ikke, om det er mærkværdigt,
for vi er 1. gangs forældre.
Han får nogle meget impulsive "hysteri-anfald", hvor han græder
hjertensskærende samtidigt med, at han ikke er til at trøste, hverken med
ord, kærtegn, vådt eller tørt.
"Hysteri-anfaldene" forekommer på 2 forskellige måder; om natten straks ved
opvågning og om dagen.
Vi har aldrig fået lært ham at sove på sit eget værelse, endsige i hans egen
seng så han starter aftenen/natten med at falde i søvn i fars eller mors
arme enten i stuen eller i vores soveværelse.
Indtil ved ved 01-tiden sover han så i sin egen seng ved siden af vores.
Hvis han vågner og vil op til os, tager vi ham op og lægger ham enten mellem
os eller ved siden af en af os, hvorefter han så falder i søvn igen.
Senere på natten kan han så pludseligt vågne op og med et af sine anfald
græde i op til ½-1 time.
Hvadenten anfaldet er om natten (halvt i søvne) eller det er midt på dagen
(helt vågen) så er mønstret det samme.- Han vil IKKE holdes eller trøstes.
Han lægger (kaster) sig ned på ryggen og støder fra med benene. Forsøger man
at holde ham, afværger han med arme og ben, mens han ufortrødent græder
videre så tårerne vælter frem.
Han er i øvrigt for lidt over 3 mdr. blevet behandlet for
mellemørebetændelse.- Han fik indlagt dræn i begge ører så ørerne ser vi
ikke som det store problem mere, selvom han selvfølgelig godt stadigt kan
have ondt.
Det er meget frustrerende som forældrer ikke at kunne trøste sit barn, selv
om han åbentlyst er meget ulykkelig og trænger til omsorg!
Alle gode forslag til løsning af problemet vil blive modtaget med kyshånd.
Mvh
Henrik Juul
| |
kim (20-03-2001)
| Kommentar Fra : kim |
Dato : 20-03-01 16:13 |
|
Hej
jeg har det samme problem med min søn.Han har godt nok lært at falde i søvn
i sin egen seng, men det tog lidt tid at lære ham det.Han kommer stadig over
til os i løbet af natten, og hvis vi prøver at lægge ham i sin egen seng får
han et "anfald". Nogen gange hjælper det at tage ham op og gå hen til
vinduet og kigge stjerner, andre gange er han hysterisk i flere timer. Han
er blevet undersøgt for alt muligt, og fejler ingenting. Til daglig er han
alletiders dejlige dreng, men det kan være hårdt med de lange nætter. Vi
havde næsten det samme problem med vores datter, der nu er 10 år, det gik
over af sig selv da hun var omkring 2 1/2 år. Min søn er snart 2, så vi
håber at det snart er overstået.
hej fra Anita
"H Juul" <henrik@(remove)janning-juul.dk> skrev i en meddelelse
news:Lq4k6.22$4J6.2079@news.get2net.dk...
> Hejsa.
>
> Vores dejlige, charmerende søn på snart 1½ år har den seneste måned opført
> sig noget mærkværdigt.- Det vil sige, vi ved ikke, om det er mærkværdigt,
> for vi er 1. gangs forældre.
>
> Han får nogle meget impulsive "hysteri-anfald", hvor han græder
> hjertensskærende samtidigt med, at han ikke er til at trøste, hverken med
> ord, kærtegn, vådt eller tørt.
>
> "Hysteri-anfaldene" forekommer på 2 forskellige måder; om natten straks
ved
> opvågning og om dagen.
>
> Vi har aldrig fået lært ham at sove på sit eget værelse, endsige i hans
egen
> seng så han starter aftenen/natten med at falde i søvn i fars eller mors
> arme enten i stuen eller i vores soveværelse.
> Indtil ved ved 01-tiden sover han så i sin egen seng ved siden af vores.
> Hvis han vågner og vil op til os, tager vi ham op og lægger ham enten
mellem
> os eller ved siden af en af os, hvorefter han så falder i søvn igen.
> Senere på natten kan han så pludseligt vågne op og med et af sine anfald
> græde i op til ½-1 time.
>
> Hvadenten anfaldet er om natten (halvt i søvne) eller det er midt på dagen
> (helt vågen) så er mønstret det samme.- Han vil IKKE holdes eller trøstes.
> Han lægger (kaster) sig ned på ryggen og støder fra med benene. Forsøger
man
> at holde ham, afværger han med arme og ben, mens han ufortrødent græder
> videre så tårerne vælter frem.
>
> Han er i øvrigt for lidt over 3 mdr. blevet behandlet for
> mellemørebetændelse.- Han fik indlagt dræn i begge ører så ørerne ser vi
> ikke som det store problem mere, selvom han selvfølgelig godt stadigt kan
> have ondt.
>
> Det er meget frustrerende som forældrer ikke at kunne trøste sit barn,
selv
> om han åbentlyst er meget ulykkelig og trænger til omsorg!
>
> Alle gode forslag til løsning af problemet vil blive modtaget med kyshånd.
>
> Mvh
> Henrik Juul
>
>
| |
Brian Kristiansen (25-03-2001)
| Kommentar Fra : Brian Kristiansen |
Dato : 25-03-01 22:00 |
|
Hej
Jeg mener at det ville være en god idee at søge professionel hjælp, det om
natten kunne der nok være en rimelig logisk forklaring på, men at det også
forekommer helt umotiveret om dagen.....det syntes jeg giver anledning til
bekymring !.
Tal med jeres lokale børnepsycolog, start evt med en telefon opringning for
at få et "overblik"
Mvh
brian
"H Juul" <henrik@(remove)janning-juul.dk> skrev i en meddelelse
news:Lq4k6.22$4J6.2079@news.get2net.dk...
> Hejsa.
>
> Vores dejlige, charmerende søn på snart 1½ år har den seneste måned opført
> sig noget mærkværdigt.- Det vil sige, vi ved ikke, om det er mærkværdigt,
> for vi er 1. gangs forældre.
>
> Han får nogle meget impulsive "hysteri-anfald", hvor han græder
> hjertensskærende samtidigt med, at han ikke er til at trøste, hverken med
> ord, kærtegn, vådt eller tørt.
>
> "Hysteri-anfaldene" forekommer på 2 forskellige måder; om natten straks
ved
> opvågning og om dagen.
>
> Vi har aldrig fået lært ham at sove på sit eget værelse, endsige i hans
egen
> seng så han starter aftenen/natten med at falde i søvn i fars eller mors
> arme enten i stuen eller i vores soveværelse.
> Indtil ved ved 01-tiden sover han så i sin egen seng ved siden af vores.
> Hvis han vågner og vil op til os, tager vi ham op og lægger ham enten
mellem
> os eller ved siden af en af os, hvorefter han så falder i søvn igen.
> Senere på natten kan han så pludseligt vågne op og med et af sine anfald
> græde i op til ½-1 time.
>
> Hvadenten anfaldet er om natten (halvt i søvne) eller det er midt på dagen
> (helt vågen) så er mønstret det samme.- Han vil IKKE holdes eller trøstes.
> Han lægger (kaster) sig ned på ryggen og støder fra med benene. Forsøger
man
> at holde ham, afværger han med arme og ben, mens han ufortrødent græder
> videre så tårerne vælter frem.
>
> Han er i øvrigt for lidt over 3 mdr. blevet behandlet for
> mellemørebetændelse.- Han fik indlagt dræn i begge ører så ørerne ser vi
> ikke som det store problem mere, selvom han selvfølgelig godt stadigt kan
> have ondt.
>
> Det er meget frustrerende som forældrer ikke at kunne trøste sit barn,
selv
> om han åbentlyst er meget ulykkelig og trænger til omsorg!
>
> Alle gode forslag til løsning af problemet vil blive modtaget med kyshånd.
>
> Mvh
> Henrik Juul
>
>
| |
|
|