/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
creamygirl 610
berpox 610
jomfruane 570
10  3773 570
Hvor langt væk?
Fra : Rømer


Dato : 14-08-02 09:20

Jorden rundt er der 24 timer - altså kan man komme maksimalt 12 timer
"væk", før man igen nærmer sig udgangspunktet.
Men hvad med den her datolinie....hvordan er det lige det forholder sig med
den:
Hvor ligger den, hvilke konsekvenser har en krydsning, kan man reelt komme
24 timer "væk"?

C



 
 
Thomas Thorsen (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 14-08-02 09:35

Rømer skrev:

> Hvor ligger den, hvilke konsekvenser har en krydsning, kan man reelt
komme
> 24 timer "væk"?

Det kommer an på hvad du mener med 24 timer "væk".

Hvis to personer befinder sig umiddelbart på hver side af datolinjen,
vil de sædvanligvis have samme zonetid, men den der står på Asien-siden
er en dato foran den der står på Amerika-siden.

TT




Jeppe Stig Nielsen (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 14-08-02 16:52

Thomas Thorsen wrote:
>
> > Hvor ligger den, hvilke konsekvenser har en krydsning, kan man reelt
> komme
> > 24 timer "væk"?
>
> Det kommer an på hvad du mener med 24 timer "væk".
>
> Hvis to personer befinder sig umiddelbart på hver side af datolinjen,
> vil de sædvanligvis have samme zonetid, men den der står på Asien-siden
> er en dato foran den der står på Amerika-siden.

Netop. Svaret er at hvis man tager hensyn til datoen (eller til uge-
dagen (mandag, tirsdag, etc.)), så kan man komme cirka 24 timer væk fra
hinanden. Hvis du ser på et almindeligt opskåret verdenskort, skal den
ene person stå helt ude til højre, og den anden helt ude til venstre,
for at de to er 24 timer fra hinanden. I virkeligheden står de to
personer jo faktisk lige ved siden af hinanden (fordi Jorden er rund).
Datolinjen forløber lige mellem de to personer.

På det tidspunkt hvor dette skrives, er det onsdag på én del af
Jorden, og torsdag på den resterende del. Ved én eller anden længde-
grad omkring Kina er det midnat lige nu. Da ugedagen skifter ved
midnat, vil det være torsdag øst for denne længdegrad, og onsdag vest
for den. Efterhånden som tiden går, flytter midnatszonen sig længere
og længere mod vest, og det bliver torsdag flere og flere steder.

Men når det er torsdag på én side af midnatszonen, og onsdag på den
anden side af den, og når Jorden er rund, må der også være et andet
sted (på »bagsiden« af Jorden) hvor »onsdag« og »torsdag« mødes.
Dette er datolinjen (180. længdegrad relativt til Greenwich).

Før man opfandt datolinjen, kunne europæiske søfolk berette om at når
de mødte andre europæere i Stillehavsområdet, kunne det ske at det ene
skibs kalender skrev onsdag den 14., mens det andet skib mente at det
var torsdag den 15. Forklaringen var at det ene skib var sejlet vest-
over via Sydamerika, mens det andet var sejlet østover via Indien.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bertel Lund Hansen (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-08-02 11:34

Rømer skrev:

>Men hvad med den her datolinie ...

Enten kan man knytte døgnets begyndelse til et givet astronomisk
tidspunkt så hele jorden har samme døgn og tid, eller også kan
man gøre som vi har gjort, nemlig lade døgnet og tiden passe
nogenlund med solen. Det sidste tvinger os til at indføre en
datolinje som altså er en rent menneskelig vedtægt.

>Hvor ligger den

Næsten præcis omme på den modsatte side af Jorden. 0-medianen
skærer England, og datolinjen er som udgangspunkt 180-medianen
(rettet lidt ind efter lokale forhold).

>hvilke konsekvenser har en krydsning, kan man reelt komme 24 timer "væk"?

Du kan gå fra i dag til i morgen på et sekund - eller den
modsatte vej. Man skifter tiden 24 timer når man krydser
datolinjen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jørgen Koefoed (25-08-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Koefoed


Dato : 25-08-02 01:22


> Rømer skrev:

> Næsten præcis omme på den modsatte side af Jorden. 0-medianen
> skærer England, og datolinjen er som udgangspunkt 180-medianen
> (rettet lidt ind efter lokale forhold).

fakstisk behøver vi ikke rejse så langt. Danmark ligger jo på den norlige
halvkugle og jo længere nord på vi kommer, jo tættere ligger datolinjern...
så hvad med blot at tage til den geografiske nordpol?





Jeppe Stig Nielsen (25-08-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 25-08-02 14:30

"Jørgen Koefoed" wrote:
>
> fakstisk behøver vi ikke rejse så langt. Danmark ligger jo på den norlige
> halvkugle og jo længere nord på vi kommer, jo tættere ligger datolinjern...
> så hvad med blot at tage til den geografiske nordpol?

Dér mødes som bekendt alle 24 tidszoner, så dér kan man rigtigt være
forvirret.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Loumann (25-08-2002)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 25-08-02 15:16

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:

>> så hvad med blot at tage til den geografiske nordpol?
>
>Dér mødes som bekendt alle 24 tidszoner, så dér kan man rigtigt være
>forvirret.

Tak, men det klarer jeg udmærket her på 55 gr. nord.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Pettersen (14-08-2002)
Kommentar
Fra : Pettersen


Dato : 14-08-02 17:52

Rømer:
....
> hvad med den her datolinie....
> hvilke konsekvenser har en krydsning,

Konsekvensen er at idéen,
om at døgnrytme og klokkeslæt bør følge hinanden,
åbenbarer sin konsekvens.

/Roald


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste