|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Christianshavn Fra : Jørgen Grandt
 | 
 Dato :  10-08-02 22:03
 | 
 |  | 
 
            Spørgsmålet har højst tænkeligt før været oppe at vende her i gruppen, men i så fald kan jeg ikke finde tilbage til jeres svar og
 synspunkter. Nuvel:
 Er Christianshavn en del af Amager eller Sjælland?
 Mvh.: JG
 --
www.grandt-aarhus.dk |  |  | 
  Tom Stryhn Sr. (10-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Tom Stryhn Sr.
 | 
 Dato :  10-08-02 22:10
 | 
 |  |  |  |  | 
  1628 (02-09-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : 1628
 | 
 Dato :  02-09-03 23:12
 | 
 |  | 
 
            "Tom Stryhn Sr." skrev d. 10-08-02 22:10 dette indlæg :
 > 
 > Christianshavn en del af Amager
 > 
 > 
 > http://axelnelson.com/copenhagen/chris/chavnin.htm > --
 > Med venlig hilsen
 > Tom Stryhn Sr.
 > stryhn@email.dk
 > http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~stryhn/ > "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> wrote in message
 > news:3d557fd1$0$14335$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > > Spørgsmålet har højst tænkeligt før været oppe at vende her i
 gruppen, men
 > i så fald kan jeg ikke finde tilbage til jeres svar og
 > > synspunkter. Nuvel:
 > >
 > > Er Christianshavn en del af Amager eller Sjælland?
 > >
 > > Mvh.: JG
 > >
 > > --
 > > www.grandt-aarhus.dk > >
 > 
 >
 -- 
 Leveret af:
http://www.kandu.dk/ "Vejen til en hurtig løsning"
            
             |  |  | 
  Niels Gjermandsen (10-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Gjermandsen
 | 
 Dato :  10-08-02 23:39
 | 
 |  | 
 
            Hej NG
 Er du vild i varmen.
 Prøv at komme up på Christianshavn og mør en Christianshavner og kald ham en
 Amagerer så får du sandheden at vide.
 Nej Christianshavn er IKKE en del af Amager.
 Faktisk liggerder lige nord for amager en holm som hedder Rævehalen.
 Den var før 1600 tallet så lav at den blev oversvømmet hver vinter.
 Kong Christian den 4. ville lave en bydel efter Amserdams mønster, så han
 lod grave en kanal igennem Rævehalen, og samtidig lod han den vestlige del
 af rævehalen inddæmme.
 Så lod han købmændene fra Kjøbenhavn få et stykke jord med den kalusul at de
 skulle bygge deres kjøbmændsgaarde på i den ny stad.
 Han gav den et antal års skattefrihed hvis de flyttede ud i den nye stad som
 så til gengæld fik Kjøbstadsretigheder. Det holdt kun i få år så bled den ny
 by inddraget i Kjøbenhavn.
 Selve rævehalen skulle fyldes op med et lag på ca 1,5 meter før den blev
 nogenlunde tør om vinteren.
 Voldgraven mellem Christianshavn og Amager er altså et naturligt vand.
 Jeg kan skrive et indlæg på mange sider, ja faktisk næsten en hel bog om
 Christianshavns historie, for den sags skyld også om Amagers historie.
 Men jeg vil anbefale dig at tage ud på Christianshavn og besøge Biblioteket,
 de har en hel samling om Christianshavns historie, og der er faktisk skrevet
 mange udmærkede børger om emnet. Men kald IKKE en Christianshavner for en
 Amager, og kald ikke en rigtig Amager for Christianshavner så kan du
 risikerer at få en værbal opsang af de store.
 Du kan nok også se at Sjælland er helt hen i vejret, det nærmeste der ligger
 over for Christianshavn er faktisk Slotsholmen og Gammelholmen som faktisk
 var npgle naturlige småøer som Kjøbenhavns Slot og flådehavn blev bygget op
 på, så de er faktisk kun landfaste med sjælland ved hjælp af opfyldning, og
 slotsholmen er faktisk stadig en ø. Så når du kører fra Amager så komer du
 først til en lille ø i voldgraven som hedder Ravelinen, derefter kommer du
 ind på Rævehalen (Christianshavn), for så at køre over Knippels bro til
 slotsholmen for derefter at køre over en af broerne, kører du mod Kongens
 Nye Torv så kører du over Gammel Holmen for først derefter at komme til
 sjælland. Men kører du over Højbroen eller Stormbroen eller mod den side så
 kommer du direkte til Sjælland.
 NB! Jeg har med vilje brugt nogle gamle stavemåder da jeg syntes de er
 pænere end dem vi bruger i dag.
 Men jeg må nok stoppe indlægget her for når jeg først er kommet igang så kan
 jeg blive ved, da denne del af lokalhistorien har interesseret mig i mange
 år.
 Med venlig hilsen
 En Amager.
 Niels Gjermandsen
 "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d557fd1$0$14335$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Spørgsmålet har højst tænkeligt før været oppe at vende her i gruppen, men
 i så fald kan jeg ikke finde tilbage til jeres svar og
 > synspunkter. Nuvel:
 >
 > Er Christianshavn en del af Amager eller Sjælland?
 >
 > Mvh.: JG
 >
 > --
 > www.grandt-aarhus.dk >
            
             |  |  | 
  Poul Erik Jensen (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Poul Erik Jensen
 | 
 Dato :  11-08-02 01:06
 | 
 |  | 
 "Niels Gjermandsen" <nlg@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d559592$0$14325$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Er du vild i varmen.
 Ja, det må du nok sige Niels   )
 Dine bertragtninger kan jeg helt tilslutte mig - Christianshavn ligger på en
 ø nord for Amager, som ikke har andet med Amager at gøre.
 Hvad er du egentlig ude på Jørgen   )
 --
     Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
          genealogi@kulturel.dk [2100]
           http://www.image.dk/~jep
   http://www.sundbyoester.igroups.dk |  |  | 
   Jørgen Grandt (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jørgen Grandt
 | 
 Dato :  11-08-02 10:13
 | 
 |  | 
 
            "Poul Erik Jensen spurgte:
 > Hvad er du egentlig ude på Jørgen   )
 Gesimsen? Og måske på at genopbygge Atlantic Bio - med en rævehale
 som logo - i acciseboden på en af de åbenbart mange småøer og holme
 mellem Amager og Sjælland. Med stinkbomber og vækkeure og det hele.
 (Der ér vist i øvrigt kræfter i gang med planer om en ny Atlantic, har jeg hørt.)
 --
 Hilsen: Jørgen   /   www.hamigen.dk       (mails til mig er minus men)
http://www.sundbyoester.igroups.dk |  |  | 
    Thomas Thorsen (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Thomas Thorsen
 | 
 Dato :  11-08-02 10:26
 | 
 |  | Jørgen Grandt skrev:
 
 > i acciseboden på en af de åbenbart mange småøer og holme
 > mellem Amager og Sjælland.
 
 Den ø acciseboden ligger på, er sandsynligvis kunstig og er bevidst
 placeret der af forsvarsmæssige hensyn.
 
 Ved at lægge en "ø" mellem byporten og "fastlandet" Amager kunne man danne
 et knæk i vejforløbet hvilket skulle gøre det sværere for en evt. angriber.
 
 Den samme konstruktion med en ø i midten og et knæk i vejforløbet fandtes
 ved Vesterport.
 
 TT
 
 
 
 
 
 |  |  | 
     Niels Gjermandsen (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Gjermandsen
 | 
 Dato :  11-08-02 11:11
 | 
 |  | Hej Thomas
 Ja det kan man jo sige at den er kunstig, fordi det var også et område der
 var tørlagt i perioder lige som rævehalen, og så blev broerne jo ikke så
 lange.
 Ja den blev også en del af forsvarsværket da Christianshavn blev anlagt, så
 der blev fyldt på for at få den tør hele året. Men før C. 4. var der ingen
 forsvarsværker mod Amager, så var det kun et brosystem så Amagerne kunne
 komme ind til Kjøbenhavn med deres torvevarer.
 
 --
 Med venlig hilsen
 
 Niels Gjermandsen
 
 
 
 "Thomas Thorsen" <tt1@thomasthorsen.dk> skrev i en meddelelse
 news:55q59.9168$G3.1414801@news010.worldonline.dk...
 > Jørgen Grandt skrev:
 >
 > > i acciseboden på en af de åbenbart mange småøer og holme
 > > mellem Amager og Sjælland.
 >
 > Den ø acciseboden ligger på, er sandsynligvis kunstig og er bevidst
 > placeret der af forsvarsmæssige hensyn.
 >
 > Ved at lægge en "ø" mellem byporten og "fastlandet" Amager kunne man danne
 > et knæk i vejforløbet hvilket skulle gøre det sværere for en evt.
 angriber.
 >
 > Den samme konstruktion med en ø i midten og et knæk i vejforløbet fandtes
 > ved Vesterport.
 >
 > TT
 >
 >
 >
 
 
 
 
 |  |  | 
     Jesper R. Nielsen (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jesper R. Nielsen
 | 
 Dato :  11-08-02 14:15
 | 
 |  | 
 "Thomas Thorsen" wrote:
 > Den ø acciseboden ligger på, er sandsynligvis kunstig og er bevidst
 > placeret der af forsvarsmæssige hensyn.
 
 Bygningen på ravelinen har aldrig været accisebod. Den tjente som
 vagtbygning for det militære mandskab ved Amagerport. Samme funktion
 havde, oprindeligt, den lille bygning forrest i Torvegade. Den egentlige
 accisebod eller som det hed efter 1660, konsumtionskontor, lå længere
 ude ad det nuværende Amagerbrogade ved Svinget.
 
 > Den samme konstruktion med en ø i midten og et knæk i vejforløbet
 fandtes
 > ved Vesterport.
 
 Ligeledes ved Nørre- og Østerport.
 
 Venlig hilsen
 Jesper
 
 
 
 |  |  | 
  Jørgen Grandt (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jørgen Grandt
 | 
 Dato :  11-08-02 10:04
 | 
 |  | 
 
            Niels Gjermandsen skrev blandt andet:
 > Nej Christianshavn er IKKE en del af Amager.
 > Voldgraven mellem Christianshavn og Amager er altså et naturligt vand.
 > Jeg kan skrive et indlæg på mange sider (...)
 Ja, det virker jo troværdigt og som om du har sat dig grundigt ind i sagerne.
 Gad vide hvor mange såkaldt almindelige mennesker der har fod på den
 beskrevne sammenhæng - eller adskillelse, må det vel være ...
 Selv har jeg vist altid [av, av, ikke slå!] opfattet Christianshavn som hørende
 til det nordlige Amager netop pga. voldgraven og på trods af postnummeret.
 Men okay.
 Mvh.: JG
 --
www.hamigen.dk |  |  | 
   Niels Gjermandsen (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Gjermandsen
 | 
 Dato :  11-08-02 11:06
 | 
 |  | 
 
            Hej Jørgen
 Ja der ef faktisk en stor fejlagtig opfattelse af at Christianshavn og
 amager er en og samme ø.
 Men når man har undersøgt stedet historisk igennem mange år så finder man ud
 af at der er stor lokalpatriotisme i området og man skal holde sig til de
 historiske fakta.
 Når du kører over fra Amager til Christianshavn så er der en dæmning. Der
 var før den blev lavet en træbro.
 Når du så ser på Ravelinen, så er der en bygning, den er faktisk lokaler til
 en restaurant i dag, og lige ved volden er er en bygning Acisseboden.
 Boden på Ravelinen blev brugt til at kræve bropenge, og Acisseboden var til
 porttolden.
 Købstæderne fik deres hovedindtægter på at kræve porttold.
 En lille ting er at på Christianshavn som i de første år var en selvstændig
 købstad så var den selvstændig så kort tid at der ikke blev opført et
 rådhus, så Borgmesteren måtte holde sine rådstuemøder i sin private
 storstue, i sin købmandsgård.
 Du vil hvis du kommer der ud og ser, så vil du nok få øje på at der faktisk
 er to kirker der begge er ret store. Den med det snoede tårn er
 Protestantisk, der er den anden også i dag, det er den der ligger for enden
 af strandgade.
 I dag hedder den Christianskirken, men før ca. år 1900 hed den
 frederikskirken, men den var Tysk kirke, da de fleste købmænd på
 Christianshavn vcar af tysk afstamning. Da den tyska menighed ikke længere
 kunne vedligeholde kirken så blev den leveret tilbage til folkekirken, men
 man kunne ikke glemme tysken i slesvig så man ville ikke beholde navnet
 Frederikskirken da det kunne væge minder til tyskens erobinger, derfor
 hedder den Christianskirken i dag. Så var der jo også et navn ledigt så den
 store kirke med kuplen, Marmorkirken, som ligger i Frederiksstaden kunne så
 få navnet Frederikskirken, da den blev færdig.
 Men som du skriver så er der mange af den vildfarelse, men kan vi få folk på
 de rigtige tanker så er det jo helt fint.
 Nej jeg slår forhåbentlig ikke så hårdt, for jge håber på at det jeg skriver
 kan forhindre "BLÅ øjne", men der er faktisk for år tilbage blevet uddelt
 mange blå øjne når der er personer der har påstået at Christianshavnere er
 Amagere, det var den gang et ret skrapt Fy-ord.
 I dag kan man jo se overbærende på folk der kommer der ud og kommer til at
 sige FY ordet, og mene at er de ikke klogere så må man da bære over med dem,
 det er faktisk sådan at du i virkeligheden kan finde den holdning hos nogle
 Christianshavnere stadig i dag.
 Kong C. 4. ville jo lave en fæstningsby der kunne beskytte Kjøbenhavn fra
 syd så der var jo en mening med at placere den ny by på holmene over for
 Kjøbenhavn. Voldanlæget er idag næsten intakt i den linie som C. 4. lod dem
 anlægge, der er dog nogle steder lagt en ny linie for voldanlægget, og
 voldene er gjort højere og tykkere. Men hvis du ser på gamle kort over
 området så kan du se at fæstningen faktisk følger den oprindelige linie, på
 de fleste steder.
 Torvegade går igennem volden, Den port hed enten Amager port eller Sønder
 port, begge navne er brugt og rigtige, de fire porte er jo fjernet for mange
 år siden, men der er nogle der ligner på Kastellet endnu.
 Da jeg beskriver Acisseboden og Ravelinen så kan du jo se at det er ikke en
 ny ide med at kræve penge for at komme til Kjøbenhavn, det var faktisk en
 realitet i gamle dage, ja man skulle faktisk også betale bompenge for at
 køre iond på det nordlige Amager, ja det allerøverste af amager den del der
 hedder Amagerbro blev faktisk en del af Kjøbenhavn da man lagde
 Christianshavn ind under Staden.
 Resten af Amager på nær St. Magleby sogn var faktisk Tårnby sogneråds
 område.
 København Syndby blev faktisk først en del af Københavns kommune 1. januar
 1902. Sundby var en selvstændig kommune i 7 år før den blev indlemmet i
 København, heller ikke her nåede der at komme et rådhus.
 --
 Med venlig hilsen
 Niels Gjermandsen
 "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
 news:aj59s3$fbb$1@sunsite.dk...
 > Niels Gjermandsen skrev blandt andet:
 >
 > > Nej Christianshavn er IKKE en del af Amager.
 >
 > > Voldgraven mellem Christianshavn og Amager er altså et naturligt vand.
 > > Jeg kan skrive et indlæg på mange sider (...)
 >
 > Ja, det virker jo troværdigt og som om du har sat dig grundigt ind i
 sagerne.
 > Gad vide hvor mange såkaldt almindelige mennesker der har fod på den
 > beskrevne sammenhæng - eller adskillelse, må det vel være ...
 >
 > Selv har jeg vist altid [av, av, ikke slå!] opfattet Christianshavn som
 hørende
 > til det nordlige Amager netop pga. voldgraven og på trods af postnummeret.
 > Men okay.
 >
 > Mvh.: JG
 >
 > --
 > www.hamigen.dk >
            
             |  |  | 
   Herluf Holdt, 3140 (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140
 | 
 Dato :  11-08-02 19:21
 | 
 |  | 
 
            Niels Gjermandsen skrev:
 >
 > Nej Christianshavn er IKKE en del af Amager.
 >
 > Voldgraven mellem Christianshavn og Amager
 > er altså et naturligt vand.
 [...]
 Så skulle den geografiske definition vel være i orden -
 Christianshavn er en ø i byen. Ihvertfald er Christianshavn en
 herlig bydel, som bidrager til at gøre vor hovedstad tålelig. Jeg
 siger også tak til denne tråds bidragydere for de mange
 oplysninger.
 Accisseboden ved Amagerport, synes jeg der var lidt uklarhed om.
 Ifølge bogen "København - Gyldendals Egnsbeskrivelser" (1973)
 s.24-25, blev Accisseboden flyttet lidt i 1936, da man regulerede
 Torvegade. Men den lå *indenfor* Amagerport. Nulpunktstenen er
 rejst der hvor Amagerport lå. Den gamle accissebod brugtes til
 offentlige toiletter sidst jeg så den.
 Nu vil jeg indsparke et nyt spørgsmål: Jeg har Franz Sedivys
 panoramategning fra 1897. (Den var indlagt som tillæg i
 Illustreret Familie-Journal). På denne tegning ser man den gamle
 Langebro, som gik over til Langebrogade på Christianshavn. Der
 hvor den nye Langebro kom senere, ser man noget, som kunne ligne
 accisseboder. Den ene der, hvor senere hotel Europa blev bygget,
 og den anden ved broen mellem Islands Brygge og Kalvebod Bastion.
 Mit spørgsmål: Var der accisseboder på de nævnte steder?
 Ved Langebrogade var der en lille bygning, som jeg gætter på
 brugtes af den gamle Langebros "vagter". Den ser man også på C.W.
 Eckersbergs maleri:: "Langebro med løbende figurer" (1836).
 Link til Eckersberg-billedet:
http://www.kunstnyt.dk/kunst2000/eckbro.htm Franz Sedivy's panoramategning fra 1897 (København set i en slags
 "fugleperspektiv") er der desværre endnu ikke nogen der har
 scannet til brug på nettet. Jeg har fået indrammet mit let gulnede
 eksemplar. Men jeg har set at de blev solgt i genoptryk.
 Med venlig hilsen
 Herluf Holdt,  DK-3140
 --
 Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
            
             |  |  | 
    Niels Gjermandsen (12-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Gjermandsen
 | 
 Dato :  12-08-02 19:28
 | 
 |  | 
 
            Hej Herluf
 Ja du tror nok at der var acisseboder ved langebro, men det var ikke rigtigt
 for der var faktisk ikke direkte adgang til byen af den vej, men det var
 vagtbygnnger.
 Hvis du prøver at iagttage de gamle billeder af lange bro så kan du nok se
 at den faktisk lå som en forlængelse af vestervoldgade og gik til en
 placering inden for volden, ja nord for den nuværende placering. Der var
 faktisk en træbro der gjorde at man kunne komme fra det ene voldafsnit til
 det andet på den anden side af havnen. Lange bros plavering til en plads som
 den nuværende er faktisk fra tiden efter voldenes åbning i midten af 1800
 tallet.
 Du bemærker at Amager port lå der hvor 0 stenen er placeret ja det er
 faktisk rigtigt, hvis du iagttager torvegade så vil du kunne bemærke at
 flere af husene i samme side som torvet er ret gamle, og alle husene på den
 modsatte side er ret nye, ja gaden blev udvidetr til noget der ligner
 dobbelt bredde, og husrække på den ene side måtte lade livet, det gjorde
 plads til nybyggeriet.
 Du skriver også at der Christianshavn er en ø i byen og den gør hovedstade
 tålelig.
 Jeg vil, selv om jeg ikke selv er Christianshavner, sige at der er et
 uvurderligt miljø, og en ubeskrivelig idyl.
 Du kan jo på Christianshavn finde københavns eneste rigtige svalegang, og
 også københavns ældste beboelseshus. Ja alle husene i den gamle
 middelalderstad er faktisk brændt eller revet ned og udskiftet siden. En
 hurtug vil så nok pege på konsistoriehuset i universitetet, men det er ikke
 til beboelse. Og Storkøbenhavns ældste stenhus er faktisk de tre
 korvælvinger i Tårnby kirke, de er fra 1100 tallet. Nu kommer der nok
 protester fra Brønshøj, men dem vil jeg svare på med det samme, Brønshøj
 kirke er udvidet i alle retninger og murre er fornyet, så de er ikke ægte,
 men rigtigt kirken som stenkirke lige så gammel som Tårnby.
 Jeg vil lige slå en ting fast her, og det er den rigtige brug af
 Acciseboden. Rent leksikalt så er Accise Statens andel af en vis vare. og
 det bruges som betegnelsen for visse indenrigske skatter og afgifter, mest
 konsumafgifter. Du vil her nok tænke på Momsen, og det er jo ikke helt
 forkert, men alle købstæder havde deres Accisseboder ved deres byporte, Køge
 har jo en af deres bevaret ved Køge søndre port. Så Accisseboden er altså
 til betaling af vareafgiften for de varer som skulle sælges i byen.
 --
 Med venlig hilsen
 Niels Gjermandsen
 "Herluf Holdt, 3140" <herluf@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
 news:9jy59.9460$G3.1499573@news010.worldonline.dk...
 > Niels Gjermandsen skrev:
 > >
 > > Nej Christianshavn er IKKE en del af Amager.
 > >
 > > Voldgraven mellem Christianshavn og Amager
 > > er altså et naturligt vand.
 > [...]
 > Så skulle den geografiske definition vel være i orden -
 > Christianshavn er en ø i byen. Ihvertfald er Christianshavn en
 > herlig bydel, som bidrager til at gøre vor hovedstad tålelig. Jeg
 > siger også tak til denne tråds bidragydere for de mange
 > oplysninger.
 > Accisseboden ved Amagerport, synes jeg der var lidt uklarhed om.
 > Ifølge bogen "København - Gyldendals Egnsbeskrivelser" (1973)
 > s.24-25, blev Accisseboden flyttet lidt i 1936, da man regulerede
 > Torvegade. Men den lå *indenfor* Amagerport. Nulpunktstenen er
 > rejst der hvor Amagerport lå. Den gamle accissebod brugtes til
 > offentlige toiletter sidst jeg så den.
 >
 > Nu vil jeg indsparke et nyt spørgsmål: Jeg har Franz Sedivys
 > panoramategning fra 1897. (Den var indlagt som tillæg i
 > Illustreret Familie-Journal). På denne tegning ser man den gamle
 > Langebro, som gik over til Langebrogade på Christianshavn. Der
 > hvor den nye Langebro kom senere, ser man noget, som kunne ligne
 > accisseboder. Den ene der, hvor senere hotel Europa blev bygget,
 > og den anden ved broen mellem Islands Brygge og Kalvebod Bastion.
 > Mit spørgsmål: Var der accisseboder på de nævnte steder?
 >
 > Ved Langebrogade var der en lille bygning, som jeg gætter på
 > brugtes af den gamle Langebros "vagter". Den ser man også på C.W.
 > Eckersbergs maleri:: "Langebro med løbende figurer" (1836).
 > Link til Eckersberg-billedet:
 > http://www.kunstnyt.dk/kunst2000/eckbro.htm >
 > Franz Sedivy's panoramategning fra 1897 (København set i en slags
 > "fugleperspektiv") er der desværre endnu ikke nogen der har
 > scannet til brug på nettet. Jeg har fået indrammet mit let gulnede
 > eksemplar. Men jeg har set at de blev solgt i genoptryk.
 >
 > Med venlig hilsen
 > Herluf Holdt,  DK-3140
 > --
 > Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
 >
 >
            
             |  |  | 
     Jørgen Grandt (12-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jørgen Grandt
 | 
 Dato :  12-08-02 23:38
 | 
 |  | 
 
            Niels Gjermandsen skrev bl.a.:
 < Så Accisseboden er altså til betaling af vareafgiften for de varer
 > som skulle sælges i byen.
 Når I nu ved så imponerende meget om Christianshavn og acciseboden
 m.m., kan en af jer så ikke fortælle mig om der via-a-vis acciseboden lå
 en høj bygning i beg. af 1900-tallet - eller om det blot er trækroner som
 kaster skygge på billedet her:
http://www.grandt-aarhus.dk/Amager/Amagerbrogade.htm Venligst: Jørgen Grandt
            
             |  |  | 
      Niels Gjermandsen (13-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Gjermandsen
 | 
 Dato :  13-08-02 17:36
 | 
 |  | 
 
            Hej
 Hvis det er den skygge som går ind på facaden af selve acisseboden og på
 bygningen ved siden af så er det faktisk fra nogle træer.
 Det hus som ligger lige overfor på torvegade er et hus med første sal. det
 eksisterer faktisk endnu i dag,  det hedder skumhuset fra den forretning som
 lå i huset i mange år.
 I dag er det et rådgivendce ingeniørfirma som bruger huset, og det er sat
 totalt i stand. Det ligger faktisk på to hjørner det ene hjørne er
 torvegade/ Christianshavns voldgade og det andet hjørne er Torvegade/
 Amagergade, ja den der kendt fra huset på christianshavn.
 Volden var jo også meget tæt på da trvegade er udvidet i den side som
 acisseboden lå på. Ja lå.
 Selve bygningen er faktisk flyttet et antal meter tilbage så der var plads
 til vejudvidelsen, og acisseboden var betragtet som meget bevaringsværdig.
 Selve brugen af bygningen i dag er noget så specielt for en afgiftsbygning
 nemlig Offentligt toilet, ja man kan sige mange vittighedder nu.
 Bag acisseboden faktisk ca 100 meter ligger der en bygning som i dag er
 under ´Nationalmuseet, det er Lille Mølle hvor alle møllebygningerne er
 bevaret, dog er selve mølleoverbygningen med kværnen væk, den nederste
 murrede del er lavet om til bolig, og indgår i Musets udstilling, da den
 står som den har stået i omkring 100 år.
 --
 Med venlig hilsen
 Niels Gjermandsen
 "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
 news:aj9dek$iuu$1@sunsite.dk...
 > Niels Gjermandsen skrev bl.a.:
 >
 > < Så Accisseboden er altså til betaling af vareafgiften for de varer
 > > som skulle sælges i byen.
 >
 > Når I nu ved så imponerende meget om Christianshavn og acciseboden
 > m.m., kan en af jer så ikke fortælle mig om der via-a-vis acciseboden lå
 > en høj bygning i beg. af 1900-tallet - eller om det blot er trækroner som
 > kaster skygge på billedet her:
 > http://www.grandt-aarhus.dk/Amager/Amagerbrogade.htm >
 > Venligst: Jørgen Grandt
 >
            
             |  |  | 
       Herluf Holdt, 3140 (13-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140
 | 
 Dato :  13-08-02 23:37
 | 
 |  | Niels Gjermandsen wrote:
 [...]
 > Hvis det er den skygge som går ind på facaden af selve
 > acisseboden og på bygningen ved siden af så er det
 > faktisk fra nogle træer. Det hus som ligger lige overfor
 > på torvegade er et hus med første sal. det eksisterer
 > faktisk endnu i dag, det hedder skumhuset fra den
 > forretning som lå i huset i mange år.
 [...]
 
 Jeg var lige nede at kigge på acciseboden i dag, og vil faktisk
 hellere påstå at det er huset bag skumhuset, som kaster den
 tydeligt kantede skygge over gaden på acciseboden. Det er den
 bygning med Eisners gavlmaleri på Jørgen Grandts billede. [gode
 billeder, tak for dem!]
 I dag (2002) er der ikke mere (tilgængelige) toiletter i
 accisehuset. Skiltet på sydøstgavlen oplyser ganske rigtigt at
 huset er bygget i 1724 og at det i 1936 blev rullet 14 m mod
 nordøst. Her kalder man huset for "Amagerports vagthus".
 
 Niels, i dit forrige indlæg, tror jeg at du misforstod mig ang.
 Langebro. Jeg er godt klar over at den *gamle* Langebro gik fra
 nuv. Vester Voldgade og en smule skråt over til Langebrogade
 (indenfor bastionerne). De små huse, jeg efterspurgte fra Franz
 Sedivy's panoramategning fra 1897, lå netop der, hvor den *nye*
 Langebro kom senere. En dæmning (eller kajkant) forbandt
 Langebrogade/Applebys Plads med sydsiden af Stadsgraven/nuv.
 Islands Brygge. *Der* mener jeg at der lå en accisebod i
 slutningen af 1800-tallet. Jeg ved godt at accisen ophørte i Kbh.
 i 1882, men boderne blev jo ikke alle revet ned lige med det
 samme.
 
 Med venlig hilsen
 Herluf Holdt,  DK-3140
 --
 Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
 
 
 
 
 |  |  | 
        Niels Gjermandsen (14-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Niels Gjermandsen
 | 
 Dato :  14-08-02 19:39
 | 
 |  | Hej Herluf
 Ja der var nogle gangbroer der forbandt voldtærrænget på begge sider af
 havnen.
 Mange af de små huse som lå på steder hvor der var passage til voldtærrænget
 var faktisk vagtbygninger, så der ikke kom uvedkommende ind på voldene.
 Jeg ha faktisk aldrig rigtigt forsket i voldenes lilieføringer og deres
 vagthuse og tårne med videre. Men jeg har da når der alligevel var noget så
 har jeg hørt efter, der er jo så mange punkter at tage fat på når man ser på
 lokalhistorien omkring Amager og Christianshavn, der er faktisk et utal af
 bøger og skrifter og disse emner.
 Ved du at der faktisk er en lokalhistorisk forening omkring København S,
 Sundby Lokalhistoriske Forening (SULFO) de behandler godtnok mest emner
 omkring Sundby men der er da også afstikkere til Christianshavn og mod syd
 på øen. Men der er mange der har interesse i historien i disse områder, jge
 har da flere gange været med til at få arrangeret ture på Anager og
 Christianshavn, med rundvisninger af historikere og andre med historisk
 lokalkendskab, der er faktisk mange ting man ikke får øje på ved bare at
 bevæge sig på området. Der gemmer sig meget historie i disse områder, og der
 er faktisk bevaret ufatteligt meget.
 Og med hensyn til skyggen så ser den ikke ud som den er kantet som et hus
 vil give, og hvis du ser på retningen så går den jo ind på facaden så det
 ser ud som solen har stået over volden og ikke inde over skunhuset, men det
 kan være svært at se hvad der er det rigtige, derfor er det mit bud at der
 er nogle af de træer som kom på volden efter dele af den blev åbnet og
 anvendt som park.
 Du skal jo se at volden bag Acisseboden og ned forbi Lille mølle og derfra
 ned gennem Bådsmandsstrædes kasserne (Bedre kendt som Christiania), faktisk
 var lukket område og det blev først åbnet officielt flere år efter
 Christiania.
 Andre dele af volden er faktisk stadig lukket da det er militære områder
 stadig.
 Hvis du ser på kort over området så kan du se at skumhuset og det bagved
 ligger nordligere end Acissseboden, og det nedrevne hus ved siden af havde
 en facade der lå lidt sydligere end det hus der ligger i dag på adressen Ved
 Volden.
 Men der kan godt være tvivl, da billedet er et maleri, så kunstneren kan jo
 have lagt en skyge ind der mulig kan være husene på den anden side af
 torvegade. Afstanden nellen skunhuset og Acisseboden er nu 14 m større end
 da billedet blev malet.
 
 --
 Med venlig hilsen
 
 Niels Gjermandsen
 
 
 
 "Herluf Holdt, 3140" <herluf@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
 news:wYf69.397$ww6.117198@news010.worldonline.dk...
 > Niels Gjermandsen wrote:
 > [...]
 > > Hvis det er den skygge som går ind på facaden af selve
 > > acisseboden og på bygningen ved siden af så er det
 > > faktisk fra nogle træer. Det hus som ligger lige overfor
 > > på torvegade er et hus med første sal. det eksisterer
 > > faktisk endnu i dag, det hedder skumhuset fra den
 > > forretning som lå i huset i mange år.
 > [...]
 >
 > Jeg var lige nede at kigge på acciseboden i dag, og vil faktisk
 > hellere påstå at det er huset bag skumhuset, som kaster den
 > tydeligt kantede skygge over gaden på acciseboden. Det er den
 > bygning med Eisners gavlmaleri på Jørgen Grandts billede. [gode
 > billeder, tak for dem!]
 > I dag (2002) er der ikke mere (tilgængelige) toiletter i
 > accisehuset. Skiltet på sydøstgavlen oplyser ganske rigtigt at
 > huset er bygget i 1724 og at det i 1936 blev rullet 14 m mod
 > nordøst. Her kalder man huset for "Amagerports vagthus".
 >
 > Niels, i dit forrige indlæg, tror jeg at du misforstod mig ang.
 > Langebro. Jeg er godt klar over at den *gamle* Langebro gik fra
 > nuv. Vester Voldgade og en smule skråt over til Langebrogade
 > (indenfor bastionerne). De små huse, jeg efterspurgte fra Franz
 > Sedivy's panoramategning fra 1897, lå netop der, hvor den *nye*
 > Langebro kom senere. En dæmning (eller kajkant) forbandt
 > Langebrogade/Applebys Plads med sydsiden af Stadsgraven/nuv.
 > Islands Brygge. *Der* mener jeg at der lå en accisebod i
 > slutningen af 1800-tallet. Jeg ved godt at accisen ophørte i Kbh.
 > i 1882, men boderne blev jo ikke alle revet ned lige med det
 > samme.
 >
 > Med venlig hilsen
 > Herluf Holdt,  DK-3140
 > --
 > Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
 >
 >
 
 
 
 
 |  |  | 
  1628 (02-09-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : 1628
 | 
 Dato :  02-09-03 23:10
 | 
 |  | 
 
            "Niels Gjermandsen" skrev d. 10-08-02 23:39 dette indlæg :
 > Hej NG
 > Er du vild i varmen.
 > Prøv at komme up på Christianshavn og mør en Christianshavner og kald
 ham en
 > Amagerer så får du sandheden at vide.
 > Nej Christianshavn er IKKE en del af Amager.
 > Faktisk liggerder lige nord for amager en holm som hedder Rævehalen.
 > Den var før 1600 tallet så lav at den blev oversvømmet hver vinter.
 > Kong Christian den 4. ville lave en bydel efter Amserdams mønster, så
 han
 > lod grave en kanal igennem Rævehalen, og samtidig lod han den vestlige
 del
 > af rævehalen inddæmme.
 > Så lod han købmændene fra Kjøbenhavn få et stykke jord med den kalusul
 at de
 > skulle bygge deres kjøbmændsgaarde på i den ny stad.
 > Han gav den et antal års skattefrihed hvis de flyttede ud i den nye
 stad som
 > så til gengæld fik Kjøbstadsretigheder. Det holdt kun i få år så bled
 den ny
 > by inddraget i Kjøbenhavn.
 > Selve rævehalen skulle fyldes op med et lag på ca 1,5 meter før den
 blev
 > nogenlunde tør om vinteren.
 > Voldgraven mellem Christianshavn og Amager er altså et naturligt vand.
 > Jeg kan skrive et indlæg på mange sider, ja faktisk næsten en hel bog
 om
 > Christianshavns historie, for den sags skyld også om Amagers historie.
 > Men jeg vil anbefale dig at tage ud på Christianshavn og besøge
 Biblioteket,
 > de har en hel samling om Christianshavns historie, og der er faktisk
 skrevet
 > mange udmærkede børger om emnet. Men kald IKKE en Christianshavner for
 en
 > Amager, og kald ikke en rigtig Amager for Christianshavner så kan du
 > risikerer at få en værbal opsang af de store.
 > Du kan nok også se at Sjælland er helt hen i vejret, det nærmeste der
 ligger
 > over for Christianshavn er faktisk Slotsholmen og Gammelholmen som
 faktisk
 > var npgle naturlige småøer som Kjøbenhavns Slot og flådehavn blev
 bygget op
 > på, så de er faktisk kun landfaste med sjælland ved hjælp af
 opfyldning, og
 > slotsholmen er faktisk stadig en ø. Så når du kører fra Amager så
 komer du
 > først til en lille ø i voldgraven som hedder Ravelinen, derefter
 kommer du
 > ind på Rævehalen (Christianshavn), for så at køre over Knippels bro
 til
 > slotsholmen for derefter at køre over en af broerne, kører du mod
 Kongens
 > Nye Torv så kører du over Gammel Holmen for først derefter at komme
 til
 > sjælland. Men kører du over Højbroen eller Stormbroen eller mod den
 side så
 > kommer du direkte til Sjælland.
 > 
 > NB! Jeg har med vilje brugt nogle gamle stavemåder da jeg syntes de er
 > pænere end dem vi bruger i dag.
 > Men jeg må nok stoppe indlægget her for når jeg først er kommet igang
 så kan
 > jeg blive ved, da denne del af lokalhistorien har interesseret mig i
 mange
 > år.
 > Med venlig hilsen
 > 
 > En Amager.
 > Niels Gjermandsen
 > 
 > 
 > "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d557fd1$0$14335$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > > Spørgsmålet har højst tænkeligt før været oppe at vende her i
 gruppen, men
 > i så fald kan jeg ikke finde tilbage til jeres svar og
 > > synspunkter. Nuvel:
 > >
 > > Er Christianshavn en del af Amager eller Sjælland?
 > >
 > > Mvh.: JG
 > >
 > > --
 > > www.grandt-aarhus.dk > >
 > 
 >
 -- 
 Leveret af:
http://www.kandu.dk/ "Vejen til en hurtig løsning"
            
             |  |  | 
   Jørgen Grandt (03-09-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jørgen Grandt
 | 
 Dato :  03-09-03 00:27
 | 
 |  | 
 
            "1628" citerede bl.a.:
 > "Niels Gjermandsen" skrev d. 10-08-02 23:39 dette indlæg :
 > > Hej NG
 > > Er du vild i (...)
 Hvorfor dukker denne trådrest op mere end et år for sent? Er der tale
 om en virus eller anden form for ildebefindende?
 --
 Forbindtligst:
 Jørgen Grandt  /  Mails til mig er minus 'men'
www.hamigen.dk |  |  | 
  Tom Stryhn Sr. (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Tom Stryhn Sr.
 | 
 Dato :  11-08-02 11:40
 | 
 |  | 
 
            Bydelen Christianshavn blev grundlagt da Christian 4 i 1617 ønskede både en
 fæstning og en byudvidelse.
 Ved at bygge på opfyldning i vandet kunne den nye og den gamle by tilsammen
 beskytte den nye havn der opstod imellem dem.
 De to bydele blev forbundet med en bro (Knippelsbro), og den nye bydel blev
 omgivet af volde og gennemskåret af kanaler.
 Christianshavn:
 Årsager til at anlægge Christianshavn:
 1. Omkring 1600 var Københavns havn blevet udvidet mod nord. Havneudvidelsen
 lå ubeskyttet mod fjender.
 Chr. IV besluttede derfor at anlægge en befæstet by på den anden side af
 sejlløbet.
 2. København var på dette tidspunkt fuldt udbygget inden for de gamle
 volde -
 og volden forløb på dette tidspunkt ned langs nuværende Gothersgade.
 Det disponible areal inden for voldene var også mindre end tilsvarende
 område i dag,
 idet kystlinien lå længere mod vest og en del kanaler og havnebassiner
 senere er blevet opfyldt.
 Da de første planer for bydelen blev udformet, bestod området af en række
 lave,
 sumpede holme, som af og til blev oversvømmet. Et større opfyldningsarbejdet
 forestod altså.
 1614: Første bebyggelsesplan, ca. 1000 små byggegrunde, formodentlig
 tiltænkt søfolk -
 holmens faste stok. Nyboder var på dette tidspunkt endnu ikke bygget. Planen
 manglede gadeplan.
 1617: Godkendelse af at bebygge Christianshavn. Samme år første grundplan
 over bydelen.
 Efter denne plan skulle der udstykkes meget store grunde -
 og en del havne og kajpladser skulle tjene civile formål. Grundplanen
 forkastes.
 1618: Christianshavn frigives til ren civil bebyggelse.
 Samme år besluttes det at anlægge en renaissanceby i skakbrætmønster:
 6 gader på langs og 4 gader på tværs. På hovedaksen, Torvegade,
 anlægges et kvadratisk torv. Den næsten N-S gående midterkanal deler området
 i en Overby
 og en Nederby. (Navnet Overgade kommer af Ufergade).
 I første omgang udstykkes 70 grunde, de største 60x30 m lå nærmest havnen.
 de mindste 30x30 m lå længst væk fra havnen.
 Kongen sørgede for opfyldningsarbejder, anlæg af gader og torve, og at der
 blev ført drikkevand over til Christianshavn fra Sjællandssiden.
 1618-1620: opførtes den første Knippelsbro.
 1630: endnu næsten ingen bebyggelse på Christianshavn,
 trods store og billige byggegrunde og den for nyligt etablerede
 broforbindelse.
 Borgmester Mikkel Vibe var en af de første, der indsendte andragende om
 skøde på en grund på Christianshavn,
 men det varede flere år, før han byggede på sin grund (Strandgade 30-32).
 Foruden Mikkel Vibe fik mange storkøbmænd efterhånden skøde på grunde på
 Christianshavn.
 For at stimulere efterspørgslen på grunde og animere til at få folk til at
 flytte til christianshavn vedtoges en række forordninger:
 1634: Bydele får egen magistrat med 2 borgmestre,4 rådmænd og 1 byfoged.
 1639: Privilegiebrev med købstadsrettigheder, skattefrihed i 12 år. Ret til
 græsning og
 kålhaver på Amager fælled. Ret til at afholde torvedag for amager bønderne.
 1674: Christianshavn fratages ssine købstadsrettigheder.
 Børnehuset på Christianshavns Torv: Her anbragte man forældreløse børn samt
 børn,
 der blevet taget i at tigge eller stjæle. Børnene fremstillede råvarer til
 klædefabrikaionen, som især lå ved Mølleåen.
 Trods påstande om det modsatte, så var der nær forbindelse mellem Børnehuset
 og rasp- og forbedringshuset (tugthuset). Børnehuset brændte 1817.
 Erhverv på Christianshavn:
 Første og største byggegrunde til storkøbmænd fra København. Store
 købmandsgårde (Strandgade) med tilhørende pakhuse til importerede varer
 (Wildersgade).
 Flere mindre bådeværfter samt andre aktiviteter knyttet til havet.
 Nyere tid: Industri, bla. B&W De forenede Sukkerfabrikker, mange små
 håndværksvirksomheder.
 Peter Heerings Gård og Brøstes gård vidner om, at købmandstraditionen ikke
 er død.
 Christianshavn domineres i dag af tertiære erhverv, såvel offentlig som
 privat service: Udenrigsministeriet,
 Unibank, Filmmuseet (nu flyttet til Købmagergade), arkitekttegnestuer.
 Købmandstraditioner er ikke døet ud.
 Store købmandsgårde ikke enste bebyggelse: Fra ca. 1850 var boligforholdene
 meget elendige,
 ofte under 2 m2/beboer, og ofte beboelse i fugtige kælderlejligheder.
 Omkring 1900 rives mange af de gamle, lave huse ned og erstattes af
 byggespekulationshuse, svarende til Vester- og Nørrebro.
 Omkring 1940: En typisk baggårdslejlighed var på 30 m2, uden bad og toilet.
 familiestrørrelse på gennemsnitlig 6 personer. I baggårdene retirader og
 industri.
 BZ-bevægelsen startet på Christianshavn. kondemnerede ejendomme i Sofiegade
 besættes.
 I 1969 besluttede borgerrepræsentationen at sætte politi ind for at rydde
 gaden, skete i 1970.
 --
 Med venlig hilsen
 Tom Stryhn Sr.
 stryhn@email.dk
http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~stryhn/ "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> wrote in message
 news:3d557fd1$0$14335$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > Spørgsmålet har højst tænkeligt før været oppe at vende her i gruppen, men
 i så fald kan jeg ikke finde tilbage til jeres svar og
 > synspunkter. Nuvel:
 >
 > Er Christianshavn en del af Amager eller Sjælland?
 >
 > Mvh.: JG
 >
 > --
 > www.grandt-aarhus.dk >
            
             |  |  | 
  BØRGE ASKHOLM (11-08-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : BØRGE ASKHOLM
 | 
 Dato :  11-08-02 12:11
 | 
 |  | 
 "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d557fd1$0$14335$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 >
 > Er Christianshavn en del af Amager eller Sjælland?
 
 
 Og Chr. firtal talte om "Vor stad Christianshavn"!  det var altså i en
 årrække tale om at Christianshavn havde købstadsrettigheder. IMHO har
 bydelen aldrig været en del af nogen af øerne.
 
 Børge Askholm
 
 
 
 
 |  |  | 
  1628 (02-09-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : 1628
 | 
 Dato :  02-09-03 23:13
 | 
 |  | 
 
            "BØRGE ASKHOLM" skrev d. 11-08-02 12:11 dette indlæg :
 > 
 > "Jørgen Grandt" <Unstable@ButOnCable.dk> skrev i en meddelelse
 > news:3d557fd1$0$14335$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 > >
 > > Er Christianshavn en del af Amager eller Sjælland?
 > 
 > 
 > Og Chr. firtal talte om "Vor stad Christianshavn"!  det var altså i en
 > årrække tale om at Christianshavn havde købstadsrettigheder. IMHO har
 > bydelen aldrig været en del af nogen af øerne.
 > 
 > Børge Askholm
 > 
 >
 -- 
 Leveret af:
http://www.kandu.dk/ "Vejen til en hurtig løsning"
            
             |  |  | 
 |  |