/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Lokal historie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lokal historie
#NavnPoint
katekismus 2151
HelleBirg.. 2085
ans 2035
Teil 1473
leonard 898
jakjoe 737
bronno 710
poulerikd.. 620
svendgive.. 522
10  f.larsen 510
Kaperkaptajn Jens Lind
Fra : Hans Kaalø


Dato : 31-07-02 16:39

Hej gruppe!

Jeg er stødt på en omtale af en Jens Lind, der i perioden 1807-14 skal
have været en særdeles aktiv kaperkaptajn. Jeg vil gerne undersøge, om
han har forbindelse til min hjemby Mariager, hvor slægten Lind i 1700-
tallet var ret dominerende og også med rødder på søen (bl.a. handel på
Norge).
Er der nogen, som kender til ham eller måske ved, hvor man kan søge
flere oplysninger om en sådan kaperkaptajn.

PS: Er det korrekt, at der i indeværende uge kun har været 3 indlæg i
gruppen? Den sidste har jeg modtaget den 28. juli. Der er påfaldende
meget færre end i den gamle gruppe.

M.v.h.

Hans Kaalø


 
 
Tom Stryhn Sr. (31-07-2002)
Kommentar
Fra : Tom Stryhn Sr.


Dato : 31-07-02 16:52

Færgemanden Jens Lind (1776-1841) fra Helsingør var en af de første til at
løse kaperbrev i 1807
Med litteraturhenvisninger


Prøv denne bog f.eks

Kaperkaptajn Jens Lind - manden bag myten. Af Boris Koll. 109 sider, 14 x 22
cm. Pris kr 168,00.

Da englænderne i 1807 havde taget den danske flåde, blev flere hundrede
private fartøjer bevæbnet og autoriseret af staten til at kapre fjendens
skibe. "Englænderne havde troet Danmark definitivt slået på havet. De blev
taget på sengen, da kaperne i 1807 gik løs på deres omfattende skibsfart på
Østersøen. I årene frem til freden i 1814 blev i hundredvis af skibe
opbragt"(fra Introduktion).
Jens Lind (1776-1841) var en af de mest fandenivoldske kaperkaptajner og har
siden indskrevet sig i historien som en farverig og sagnomspunden
nationalhelt. I denne sandfærdige beretning oprulles Jens Linds dramatiske
livshistorie. Jens Lind var blandt de allerførste ansøgere til kaperbrev og
i bogen fortælles om hans indsats og resultater som kaper fra 1807 til
1809 - blandt andet om hans erobring af en engelsk brig. Desuden erobrede
Jens Lind og hans mænd en kuf med en kostbar manufakturladning, der gav Lind
et personligt udbytte på 120.000 rigsdaler - en formue. I bogen fortælles
også om englændernes forsøg på at få ram på Jens Lind - bl.a. om deres
angreb på hans store velbevæbnede kaperskib Cort Adeler. Efter det
midlertidige kaperstop i 1809 gik Jens Lind i land. Bogen beretter om hans
ægteskab, skilsmisse og hans bryllup med elskerinden Marie Sonne. I 1813
forsøgte Jens Lind sig i en kort periode igen med kapervirksomhed. Så blev
Kielerfreden underskrevet i januar 1814 og kaperiets tid var forbi. Derefter
fortælles om Jens Linds smuglervirksomhed og om hans aktiviteter inden for
dansk søfart, bl.a. en sejlads til Skt. Petersborg med en 23 fods åben
egetræsbåd.

UDDRAG AF INDHOLD: 'En uforfærdet Vindbeutel'. Kaperkrigen bryder ud.
Forviklinger i land. Den sidste kamp. Smugler i fredstid. En brudefærd. En
fantastisk sørejse. Et sidste eventyr på falderebet. 'Til et bedre Liv'.
Noter. Kilder og litteratur.

UDGIVER:
Forlaget Skippershoved
Skårupvej 5, 8400 Ebeltoft
Tlf: 86 36 55 42


--
Med venlig hilsen
Tom Stryhn Sr.
stryhn@email.dk
http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~stryhn/


"Hans Kaalø" <hans@kaaloe.dk> wrote in message
news:UtT19.310$m15.33771@news010.worldonline.dk...
> Hej gruppe!
>
> Jeg er stødt på en omtale af en Jens Lind, der i perioden 1807-14 skal
> have været en særdeles aktiv kaperkaptajn. Jeg vil gerne undersøge, om
> han har forbindelse til min hjemby Mariager, hvor slægten Lind i 1700-
> tallet var ret dominerende og også med rødder på søen (bl.a. handel på
> Norge).
> Er der nogen, som kender til ham eller måske ved, hvor man kan søge
> flere oplysninger om en sådan kaperkaptajn.
>
> PS: Er det korrekt, at der i indeværende uge kun har været 3 indlæg i
> gruppen? Den sidste har jeg modtaget den 28. juli. Der er påfaldende
> meget færre end i den gamle gruppe.
>
> M.v.h.
>
> Hans Kaalø
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408188
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste