/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Oversættelse dansk - dansk
Fra : Arne Feldborg


Dato : 19-07-02 23:59


Er der nogen der kan hjælpe med den præcise betydning af et par drilske
ord.?

a. Brusten
Feks. "Gammel og Brusten". Jeg mener det er noget a'la Brok eller lign.?


b. Sekvesteret
Skrives på flere måder feks. "belagt med sekvester" , "retten til at
gøre seqvestration", "et Seqvæstreret Gods", "Sequesteret Gods" osv.

Jeg ved det betyder "pantsat" eller "overtaget af panthaveren", måske
noget i retning af nutidens "overtaget til brugelig pant", men hvad er
den helt præcis betydning.?


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

 
 
Philip Sampson (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Philip Sampson


Dato : 19-07-02 18:02

Politikens nudansk ordborg skriver om Brusten: "adj., brustent, brustne
(gammel perf.partc. af briste; middelda. brustit, oldnord. brostinn) brustne
øjne om øjne, der i døden har mistet deres glans".

En sekvestration er, ifølge Gyldendals fremmedordborg, en "midlertidig
beslaglæggelse af omtvistet formue, ejendom". Kommer af sekvester: "fjerne,
lægge til side, skille".





U.Jantzen (20-07-2002)
Kommentar
Fra : U.Jantzen


Dato : 20-07-02 02:25

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:um5hju8a0eveb9fsf65uul3jmccfdo55gd@news.tele.dk...

> a. Brusten

Gammel bøjning af bristet. Typisk brugt i metaforiske forbindelser som
"brustne øjne" (matte, døde øjne) og "brusten stemme" (hæs, knækkende eller
tonløs stemme).

> b. Sekvesteret

Deponeret hos uvildig eller taget i forvaring, beslaglagt, gjort udlæg
(foretaget arrest) i, udpantet. Det drejer sig typisk om sikring af
formueværdier indtil retten har truffet afgørelse i en opstået strid om
ejendomsret, gældsafvikling eller erstatning.

> Jeg ved det betyder "pantsat" eller "overtaget af panthaveren", måske
> noget i retning af nutidens "overtaget til brugelig pant", men hvad er
> den helt præcis betydning.?

Nej, det er nok ikke rigtigt. Pantsætning er en sikring af gæld, som normalt
efterlader brugsretten til pantet (fast ejendom eller løsøre) hos ejeren,
men begrænser eller evt. udelukker hans overdragelsesret.

Der er stor forskel på pantsætning (som i princippet er frivillig) og
udpantning (som er et tvangsmiddel). Det første bruges ved optagelse af lån,
det andet bruges ved misligholdelse med betalingen.

Reglerne for overtagelse af et pant til brugeligt pant må du hellere forhøre
dig om i dk.jura.

Mvh. Ulrik J., Charl.



Arne Feldborg (21-07-2002)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 21-07-02 00:19

"U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev Sat, 20 Jul 2002 03:24:30 +0200

>> a. Brusten
>
>Gammel bøjning af bristet. Typisk brugt i metaforiske forbindelser som
>"brustne øjne" (matte, døde øjne) og "brusten stemme" (hæs, knækkende eller
>tonløs stemme).
>
Ja. Den betydning kender jeg godt. Et andet sted kan man se at det
betyder "gedebukkeagtig". Men der må, ihvertfald til tider og på nogle
steder, have ligget noget mere præcist i det.

Jeg har feks. et citat der lyder: "kom de i snak om en mand der nyligt
var blevet brusten".
Een af personerne fortæller så til en anden person, at han har det
næsten ligesådan "og lod ham føle på hans svaghed".

Jeg ved at den pågældende havde brok, men det behøver jo ikke
nødvendigvis være det han hentydede til.

Et andet sted står feks. "Gammel og Brusten" eller "Brusten og Svagelig"

P.S. Vi befinder os i Hammerum herred i første halvdel af 1700 tallet,
gælder også det efterfølgende.

>> b. Sekvesteret
>
>Deponeret hos uvildig eller taget i forvaring, beslaglagt, gjort udlæg
>(foretaget arrest) i, udpantet. Det drejer sig typisk om sikring af
>formueværdier indtil retten har truffet afgørelse i en opstået strid om
>ejendomsret, gældsafvikling eller erstatning.
>
Først skal man jo lige tænke på, at det ikke er den nutidige betydning
jeg søger. Men den med 'udlæg' og / eller 'arrest' er jeg nok tilbøjelig
til at købe.

Jeg har feks. set det brugt i et tilfælde hvor ejeren beskyldes for
(ulovligt) at have Sekvesteret en fæsters private ejendele pga. skyldig
fæsteafgift.

Jeg har også set det brugt om en Hovedgaard at den "var belagt med
sekvester" fordi de kongelige skatter ikke var betalt. Og først derefter
kommer så de private kreditorer og gør udlæg i det tilhørende
bøndergods.

Som jeg forstår det, så må det være Kongen (dvs. amtmanden) der først
gør udlæg i selve hovedgaarden, men den drives dog videre under ejeren.
Det ligner jo grangiveligt nutidens 'brugelig pant'.

De private kreditorer deler så derefter bøndergodset mellem sig, men
tilsyneladende ikke mere, end at det kan føres tilbage til hovedgården
hvis gælden bliver betalt.
Også det vil jeg nærmest kalde for en slags brugelig pant.?


>Nej, det er nok ikke rigtigt. Pantsætning er en sikring af gæld, som normalt
>efterlader brugsretten til pantet (fast ejendom eller løsøre) hos ejeren,
>men begrænser eller evt. udelukker hans overdragelsesret.
>
>Der er stor forskel på pantsætning (som i princippet er frivillig) og
>udpantning (som er et tvangsmiddel). Det første bruges ved optagelse af lån,
>det andet bruges ved misligholdelse med betalingen.
>
Jo men mit problem er, at her har vi jo (modsat nutildags) mange
forskellige slags ejere.

Der kan være herlighedsejere, der kan være tiende ejere, der kan være
bondeskyldsejere, der kan være kirketiendeejere, osv. Ja der kan sågar
være selvejere der reelt ikke ejer noget som helst, men betaler alle de
ovennævnte afgifter til andre.

Men jeg har et tredie eksempel. "Et sequesteret gods" (gods her i
betydningen 'et stk. bøndergods'). Her er der tale om præstens
Annexgård, som fæsteren er fragået og præsten nu selv lader drive.

Her er præsten vel egentlig ikke ejer, men har brugsretten mod kun at
betale for herligheden.?
En ret han så har fæstet ud, men har måttet tage tilbage igen.?

Eller nogen helt andre der har 'sequesteret' gården fra præsten?

>Reglerne for overtagelse af et pant til brugeligt pant må du hellere forhøre
>dig om i dk.jura.
>
Hvordan brugelig pant fungerer nutildags (dvs. for ca. 15 år siden) ved
jeg ganske udemærket. )


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Birthe Larsen (20-07-2002)
Kommentar
Fra : Birthe Larsen


Dato : 20-07-02 23:21

Vedr. Brusten
Jeg har hørt udtrykket brugt af mine bedsteforældre = gammel og
skrøbelig. De var født iJylland 1880erne.
-- m.v.h.
Birthe Larsen
DK 4800 NykF
"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:um5hju8a0eveb9fsf65uul3jmccfdo55gd@news.tele.dk...
>
> Er der nogen der kan hjælpe med den præcise betydning af et par drilske
> ord.?
>
> a. Brusten
> Feks. "Gammel og Brusten". Jeg mener det er noget a'la Brok eller lign.?
>
>
> b. Sekvesteret
> Skrives på flere måder feks. "belagt med sekvester" , "retten til at
> gøre seqvestration", "et Seqvæstreret Gods", "Sequesteret Gods" osv.
>
> Jeg ved det betyder "pantsat" eller "overtaget af panthaveren", måske
> noget i retning af nutidens "overtaget til brugelig pant", men hvad er
> den helt præcis betydning.?
>
>
> --
> mvh, A:\Feldborg
>
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
> http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/



Arne Feldborg (22-07-2002)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 22-07-02 20:58

Arne Feldborg <feldborg@haunstrup.dk> skrev Sat, 20 Jul 2002 00:59:02
+0200

>Er der nogen der kan hjælpe med den præcise betydning af et par drilske
>ord.?
>
Tak til alle der svarede, her såvel som i e-mail.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste