/ Forside / Teknologi / Internet / Browser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Browser
#NavnPoint
Klaudi 20366
molokyle 12124
o.v.n. 8114
miritdk 4839
stl_s 3840
refi 3598
dk 2598
arlet 2470
tedd 2383
10  webnoob 2075
Netscape og Den Blå Avis.
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 16-07-02 16:36

Jeg forsøgte at indrykke en annonce i dba.
Brugte først den nyeste Browser jeg har, Netscape 6.2, da jeg forventede
at det ville give færrrest problemer.
Men nej, jeg kunne få lov at indtaste brugernavn og kode, men kom aldrig
videre.
Vendte tilbage til samme side hver gang jeg forsøgt at komme videre.

Så prøvede jeg den gamle, Netscape 4.7. Og det virkede.!! Ihvertfald et
stykke vej.
Første gang gik programmet ned i det 7 - 8 vindue man skal ind i før at
indrykke annoncer.
(Hvorfor skal det være så vanskeligt.? For bare et par år siden var
deres side meget lettere at bruge.)

2. gang kom jeg til allersidste punkt hvor jeg skal vælge at indsende
annoncen. Dvs. omkring side 12.
Det kunne jeg bare ikke. Intet skete når jeg "trykkede" på knappen.
Og der står jeg nu. Fik ikke indrykket min annonce.
Og Microsofts program vil jeg ikke bruge.

Har nogen evt. en ide til hvad jeg gør.? Med Netscape. Jeg har ikke
nerver til at pøve endnu en Browser...!

Jeg har selvfølgelig - modsat normalt - inden jeg startedeændret så jeg
tillader cookies og Java, da jeg forventer at det er nødvendigt.
Og udkoblet mit "anti-reklame" program.

Formålet med dette indlæg er egentlig ikke at stille spørgsmål. Mere at
komme af med frustrationer, og en konstatering af at sådan er det bare.
Microsoft får monopol til sidst.
(Men hva', Netscape havde gjort det samme hvis de havde haft samme
markedsandel på vel omkring 98%.)

--
Mvh. Jørgen

Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/



 
 
Anders Lund (16-07-2002)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 16-07-02 17:13

Jørgen Rasmussen wrote:
> Microsoft får monopol til sidst.

Du skal bare holde fast i Netscape, Mozilla eller Opera ... så længe at
deres udbredelse bliver større og større, er der håb. Jeg vil ikke sige at
det er Microsofts skyld at folk laver hjemmesider, som de kun tester af med
Internet Explorer.

--
Anders Lund - news@anders.adsl.dk
Message enhanced by "OE-QuoteFix" - http://home.in.tum.de/~jain/
Keyboard counter - http://project-dolphin.net/


Jørgen Rasmussen (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 18-07-02 06:26

Anders Lund wrote:

> Jørgen Rasmussen wrote:
> > Microsoft får monopol til sidst.
>
> Du skal bare holde fast i Netscape, Mozilla eller Opera ... så længe at
> deres udbredelse bliver større og større, er der håb. Jeg vil ikke sige at
> det er Microsofts skyld at folk laver hjemmesider, som de kun tester af med
> Internet Explorer.

Netscape bliver stadig mindre.
Da jeg startede med Internet havde de ca. 90% markedsandel, idag vel et par %.

Jeg formoder - uden at vide noget om det - at de "nye" Mozilla, Opera osv. er
så tæt på at være tilpasset "Microsoft standarden" som muligt, for at køre
bedst muligt på alle de sider der er opdateret til Microsoft.?

Det forsøger Netscape sikkert også, men der går ofte et eller andet galt når
jeg vil åbne en side.
Selv med Netscape 6.2.
Fonten er forkert, teksten står underligt på siden.

Og så er der dem der bare er underlige, dvs. primært uendeligt langsomme:
Som f. eks. Krak's kortside. Det varer min. 1 minut at få et billede frem på
denne elendige side. (m. 56k modem)
Fin side bestemt. Men når man skal vente så længe finder man andre løsninger.

--
Mvh. Jørgen




Anders Lund (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 18-07-02 17:18

Jørgen Rasmussen wrote:
> Netscape bliver stadig mindre.
> Da jeg startede med Internet havde de ca. 90% markedsandel, idag vel et
> par %.

Ja, Netscape bliver mindre... men jeg har det sådan: Så længe at Microsoft %
bliver mindre, så kan det jo være at webmasters rundt omkring begyndte at
tænke og teste deres kode ordentligt.

> Jeg formoder - uden at vide noget om det - at de "nye" Mozilla, Opera
> osv. er så tæt på at være tilpasset "Microsoft standarden" som muligt,
> for at køre bedst muligt på alle de sider der er opdateret til Microsoft.?

Jeg kan ikke lide Opera - men Mozilla er jeg faldet for. Jeg kender ikke
standarder så vildt meget, så jeg ved ikke om det er fordi Mozilla er i
stand til at forstå 'dårligt' skrevet html eller om folk (webmasters) er
begyndt at vågne op.

> Det forsøger Netscape sikkert også, men der går ofte et eller andet galt
> når jeg vil åbne en side.
> Selv med Netscape 6.2.
> Fonten er forkert, teksten står underligt på siden.

Det er også det jeg har oplevet med NS - derfor bruger jeg den ikke.

--
Anders Lund - news@anders.adsl.dk
Message enhanced by "OE-QuoteFix" - http://home.in.tum.de/~jain/
Keyboard counter - http://project-dolphin.net/


Stig Nygaard (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 18-07-02 17:25

Hej Jørgen


Jørgen Rasmussen wrote:
> Netscape bliver stadig mindre.
> Da jeg startede med Internet havde de ca. 90% markedsandel, idag vel et par %.

Jeg har indtryk af at Mozilla/Netscape's andel er stigende i øjeblikket.
Men den kunne vel heller ikke blive meget mindre.

> Jeg formoder - uden at vide noget om det - at de "nye" Mozilla, Opera osv. er
> så tæt på at være tilpasset "Microsoft standarden" som muligt, for at køre
> bedst muligt på alle de sider der er opdateret til Microsoft.?

Nej, Mozilla og Opera er tilpasset webstandarderne fra f.eks. W3C. Det
er specielt Mozilla's politik kun at understøtte ikke-standard ting hvis
der ikke er en tilsvarende standard metode. Derfor nægter Mozilla f.eks.
at understøtte document.all selvom det vist ret nemt kunne implementeres
(man kan faktisk implementere det selv med lidt snedig javascript), da
document.getElementById(), document.getElementsByName() og
document.getElementsByTagname() dækker alle muligheder med document.all.

Faktisk har Microsoft Explorer 5 og frem også pæn understøttelse af
disse standarder (inkl. 3 nævnte funktioner) selvom der er et stykke vej
til Mozilla-niveauet, men mange designere laver stadig deres sider på
den gammeldags Internet Explorer specifikke måde. Formodentlig af
uvidenhed ?

For mig at se, så er Mozilla 1.0 (Netscape 7) teknisk set den klart
stærkeste browser på markedet i dag. Problemet ligger altså principielt
ikke i browseren, men hos webdesignerne hvis du spørger mig.


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/


Torben Nielsen (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Torben Nielsen


Dato : 18-07-02 17:47

>For mig at se, så er Mozilla 1.0 (Netscape 7) teknisk set den klart stærkeste browser på markedet i dag.
>Problemet ligger altså principielt ikke i browseren, men hos webdesignerne hvis du spørger mig.

Der er jeg lidt uenig med dig; jeg sidder netop og bakser en side
sammen, og det er ikke helt let at få den til at tage sig ens ud
i browserne, da hver af dem (IE6, Mozilla 1.0 og Opera 6.04) har
deres egen måde at fortolke standarderne på. I mit tilfælde har
Opera været den browser der er klart lettest at danse med.
Mozilla er næstbedst og IE lader til at være den mest umulige.

Opera er min foretrukne browser, men jeg bruger også tit Mozilla
da det er min mail+news-klient. Men hvis jeg kunne åbne links fra
mail+news-delen i Opera, tror jeg ikke at jeg ville browse med
Mozilla; for hidtil er jeg ikke stødt på en side som Mozilla har
vist bedre end Opera. Tværtimod! Det er faktisk tilfældet med
http://www.saab.dk, Opera kan da i det mindste vise siden,
Mozilla viser mig bare en hvid side.


Mvh.
Torben


Stig Nygaard (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 18-07-02 18:10

Hej Torben


Torben Nielsen wrote:
>> For mig at se, så er Mozilla 1.0 (Netscape 7) teknisk set den klart
>> stærkeste browser på markedet i dag.
>> Problemet ligger altså principielt ikke i browseren, men hos
>> webdesignerne hvis du spørger mig.
>
>
> Der er jeg lidt uenig med dig; jeg sidder netop og bakser en side
> sammen, og det er ikke helt let at få den til at tage sig ens ud i
> browserne, da hver af dem (IE6, Mozilla 1.0 og Opera 6.04) har deres
> egen måde at fortolke standarderne på. I mit tilfælde har Opera været
> den browser der er klart lettest at danse med. Mozilla er næstbedst og
> IE lader til at være den mest umulige.
>
> Opera er min foretrukne browser, men jeg bruger også tit Mozilla da det
> er min mail+news-klient. Men hvis jeg kunne åbne links fra
> mail+news-delen i Opera, tror jeg ikke at jeg ville browse med Mozilla;
> for hidtil er jeg ikke stødt på en side som Mozilla har vist bedre end
> Opera. Tværtimod! Det er faktisk tilfældet med http://www.saab.dk, Opera
> kan da i det mindste vise siden, Mozilla viser mig bare en hvid side.

Nu er ikke sikker at www.saab.dk er et godt eksempel på en side
konstrueret efter webstandarderne !? Man forwardes til
http://www.saab.dk/home/DK/dk/index.xml når man går ind på den, og den
side snupper validator.w3.org altså ikke umiddelbart pga. manglende
!doctype. Den kan man så tvinge på hvis man vil, men da siden opbygges
med javascript er validatoren ikke umiddelbsart til megen hjælp. Men
eftersom der ikke er sat !doctype på, tvivler jeg kraftigt på at
standarderne er fulgt særlig godt ? Det er i øvrigt dog næppe de
non-standard attributter der bruges på siden der er problemet, men
snarere at der tilsyneladende en strukturel fejl i koden. Det plejer at
være den slags fejl der nogen gange kan få en browser til at stå helt af.

Jeg vil i øvrigt ikke starte en diskussion om hvilken browser der er
bedst af Mozilla og Opera. Kun konstatere at vi har hver vores
foretrukne browser


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Torben Nielsen (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Torben Nielsen


Dato : 18-07-02 18:42

>Jeg vil i øvrigt ikke starte en diskussion om hvilken browser der er bedst af Mozilla og Opera. Kun konstatere at vi har hver vores foretrukne browser

Det var såmænd heller ikke så meget dét jeg ville frem til, men
bare gøre opmærksom på at problemer med sider ikke ligger hos
designerne, men hos browserne. For hvis browserne fortolkede
standarderne ens, ville det være let at lave sider der så ens ud
i alle browsere, men det gør browserne ikke. Så selvom det er
blevet bedre, er det ikke helt godt. Men måske vi kan blive enige
om en ansvarsfordeling på 50%/50%, designernes fejl er nok at de
forfalder til at bruge WYSIWYG-programmer så de slipper for rå
HTML! ;)

Mvh.
Torben


Knud Gert Ellentoft (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 18-07-02 18:58

Thu, 18 Jul 2002 18:47:10 +0200, skrev Torben Nielsen
<torniel.fjernes@post6.tele.dk>:

>http://www.saab.dk, Opera kan da i det mindste vise siden,

Ikke, hvis browseren bliver identificeret som Opera, kun som IE.
--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.

Torben Nielsen (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Torben Nielsen


Dato : 18-07-02 19:02

> Ikke, hvis browseren bliver identificeret som Opera, kun som IE.

Det er korrekt, men Mozilla virker ikke selvom man sætter den til
identificere sig som IE (vha. UABar).

Mvh.
Torben


Stig Nygaard (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 18-07-02 19:15

Hej Torben


Nu tog jeg lige et kig nærmere igen på siden, og jeg tror fejlen ligger
i sitets javascript. I min Mozilla får jeg en fejl der siger "ref.layers
has no proporties". Denne fejl optræder så vidt jeg kan se i funktionen
initBox(nestref) som er opdelt i en gren som eksekveres hvis "is
(is.NS)" og en anden der eksekveres hvis "else if (is.IE)". I første
gren refereres til "layers" som er understøttet i Netscape. 4.x, men er
en non-standard ting som ikke er understøttet af Mozilla og Netscape 6+.
I den anden del refereres ikke overraskende til "all" som er
understøttet af Internet Explorer (og Opera i IE-mode), men heller ikke
er standard. Det vil aldrig fungere i Mozilla og Netscape 6+, og skyldes
i mine øjne netop manglene kendskab til hvordan der kodes efter
standarderne.


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Torben Nielsen (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Torben Nielsen


Dato : 18-07-02 20:40

> Det vil aldrig fungere i Mozilla og Netscape 6+, og skyldes i mine øjne netop manglene kendskab til hvordan der kodes efter standarderne.

Nej desværre, for Saab har ikke engang sendt mig et standardsvar
på min henvendelse vedrørende problemet med de "ordenlige"
browsere, og det er et par måneder siden.

Det er lidt ærgerligt, for hvis alle sider overholdt standarderne
kunne enhver bruge lige den (standardoverholdende) browser som de
måtte ønske.

Det eneste man kan gøre er vel selv at overholde standarderne og
så skrive til de der ikke gør, i håb om at det ikke er med vilje
at de ikke overholder dem.

Mvh.
Torben


Jørgen Rasmussen (18-07-2002)
Kommentar
Fra : Jørgen Rasmussen


Dato : 18-07-02 19:21

Jørgen Rasmussen wrote:

> Anders Lund wrote:
>
> > Jørgen Rasmussen wrote:
> > > Microsoft får monopol til sidst.
> >
> > Du skal bare holde fast i Netscape, Mozilla eller Opera ... så længe at

Klip

Til orientering:
Jeg har fået dette svar fra Den Blå Avis, på en mail svarende til mit oprindelige
indlæg her d. 16/7:

Dba.dk understøtter ikke Netscape 6.x, det vil sige siden er ikke gennemtestet med
denne browserversion. Vi kan ikke garantere en fejlfri brugerflade og
funktionalitet med denne browser, desværre. Netscape 4.x understøttes og sidens
funktioner skulle kunne benyttes, men der kan være problemer med bl.a.
kortfunktionen, dropdownmenuen og salgssiden under indryk - det lyder som om det
er det sidste som er skyld i problemet.
Grunden til at dba.dk ikke understøtter disse versioner, er at de pt. udgør en
meget lille del af brugerne (henholdsvis 0.14/0.1 %), så jeg kan nok desværre ikke
love det bliver lavet om.

--
Mvh. Jørgen



Anders Lund (19-07-2002)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 19-07-02 12:28

Jørgen Rasmussen wrote:
> Til orientering:
> Jeg har fået dette svar fra Den Blå Avis, på en mail svarende til mit
> oprindelige indlæg her d. 16/7:

[cut]

> udgør en meget lille del af brugerne (henholdsvis 0.14/0.1 %), så jeg kan
> nok desværre ikke love det bliver lavet om.

Det er sku da klart at i ikke får flere hits med sådan en browser - når de
ikke kan bruge siden!

"Vi vil ikke lave en bro over vandet"
"Hvorfor ikke?"
"Der køre jo ingen biler over vandet, så hvorfor bygge en bro?"

--
Anders Lund - news@anders.adsl.dk
Message enhanced by "OE-QuoteFix" - http://home.in.tum.de/~jain/
Keyboard counter - http://project-dolphin.net/


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste