/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Rod i forholdet(ene) - barn i klemme
Fra : SmaRTrxxv


Dato : 16-07-02 08:49

Hmmm..

Jeg ikke om det er den rigtige NG, men jeg syntes at det er den som passer
bedst til situationen

Jeg synes efterhånden at jeg har fået bragt mig selv i noget en rodet
situation.

Sagen er den at jeg her i foråret fik et barn (IKKE planlagt) sammen med
en sommerkæreste, over et par måneder, fra sidste år.
Efter at vores datter kom til verden (i marts) begyndte vi se mere til
hinanden igen, pga. barnet, og det har udviklet sig noget der ligner et
kærlighedsforhold. Men her på seneste er jeg begyndt at få en stærk
fornemmelse af at jeg har projiceret en del af kærligheden fra vores datter
over på moderen (ekskæresten). Efter have tænkt en del over dette er jeg
nået frem til (ligesom jeg gjorde i sommers !!) at hun ikke er den rigtige
for mig. Hun synes derimod at jeg er den helt rigtige for hende og har sagt
at hun elsker mig..

Situationen tilspidsedes så yderligere her i sidste uge, da jeg mødte en
rigtig sød pige, der synes det samme om mig. Men jeg har dog kun kendt hende
i 3 dage ! Så hvem/hvordan hun virkelig er ved jeg ikke og vise versa.
Hun har også en kæreste, hun endda bor sammen med, som hun dog er træt af,
men ikke bare kan flytte fra, fra den ene dag til den anden af praktiske
årsager.

Det som gør det her svært for mig er mit forhold til vores datter, som jeg
p.t. ser næsten hver dag p.g.a. mit forhold til moderen. Hvis (når) jeg slår
op med hende er sikker på at hun vil mig nægte adgang til min datter i
større eller mindre grad, men jeg er heller ikke sikker på at jeg kan
opretholde et
forhold til moderen i længere tid...

Jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle se min datter mindre end jeg
allerede gør nu.....

Jeg vil hører meget gerne fra forældre (især mænd) som har prøvet noget
lignende....det her virker helt klart som sværeste beslutning i mit liv

M.v.h.
T
Den forvirrede og lykkeligt ulykkelige..







 
 
zahbo (16-07-2002)
Kommentar
Fra : zahbo


Dato : 16-07-02 11:19


"SmaRTrxxv" <thore@snaps.dk> skrev i en meddelelse
news:3d33cf65$0$13966$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hmmm..
>
> Jeg ikke om det er den rigtige NG, men jeg syntes at det er den som passer
> bedst til situationen
>
> Jeg synes efterhånden at jeg har fået bragt mig selv i noget en rodet
> situation.

Efter at have læst resten af brevet kan jeg kun give dig ret. Men dog
ikke mere end du selv kan se og rette op på det

>
> Sagen er den at jeg her i foråret fik et barn (IKKE planlagt) sammen med
> en sommerkæreste, over et par måneder, fra sidste år.
> Efter at vores datter kom til verden (i marts) begyndte vi se mere til
> hinanden igen, pga. barnet, og det har udviklet sig noget der ligner et
> kærlighedsforhold. Men her på seneste er jeg begyndt at få en stærk
> fornemmelse af at jeg har projiceret en del af kærligheden fra vores
datter
> over på moderen (ekskæresten). Efter have tænkt en del over dette er jeg
> nået frem til (ligesom jeg gjorde i sommers !!) at hun ikke er den rigtige
> for mig. Hun synes derimod at jeg er den helt rigtige for hende og har
sagt
> at hun elsker mig..

NU er det anden gang du får den fornemmelse, så det jo sikkert rigtigt nok,
at i 2 ikke høre sammen.
Og spørgsmålet er nok også, om ikke hun ikke på samme måde syntes det er
rart at være 2 om barnet, og ser din kærlighed til din datter, og derfor
tror hun elsker dig.

>
> Situationen tilspidsedes så yderligere her i sidste uge, da jeg mødte en
> rigtig sød pige, der synes det samme om mig. Men jeg har dog kun kendt
hende
> i 3 dage ! Så hvem/hvordan hun virkelig er ved jeg ikke og vise versa.
> Hun har også en kæreste, hun endda bor sammen med, som hun dog er træt af,
> men ikke bare kan flytte fra, fra den ene dag til den anden af praktiske
> årsager.

Hmmmm..... jeg syntes du skal finde ud af dit eget forhold til din datters
mor inden du begynder noget nyt, oven i købet med en som heller ikke har et
afklaret forhold til sin ex. Hvis du skal have mulighed for at få et roligt
og afklaret forhold til din datter, og evt. kommer ud af forholdet til
moderen på en fornuftig måde, som giver dig mulighed for at se din datter
fortsat. Bør det nok ikke starte med en ny kærste. For så kan du roligt
regne med at moderen stiller sig på bagben.
>
> Det som gør det her svært for mig er mit forhold til vores datter, som jeg
> p.t. ser næsten hver dag p.g.a. mit forhold til moderen. Hvis (når) jeg
slår
> op med hende er sikker på at hun vil mig nægte adgang til min datter i
> større eller mindre grad, men jeg er heller ikke sikker på at jeg kan
> opretholde et
> forhold til moderen i længere tid...
>
> Jeg kan næsten ikke klare tanken om at skulle se min datter mindre end jeg
> allerede gør nu.....

Jeg vil starte med at sige, at går du fra moderen, skal du ikke forvente at
se din datter lige så meget.
Men et af de store spørgsmål her er: Har I delt forældre myndighed. Eller
har moderen den fuld.
Hun kan ikke nægte dig at se din datter, hvis du er registrert som faderen,
men det kan blive nødvendigt for dig at gå gennem statsamtet for at få nogle
ordnet forhold.
>
> Jeg vil hører meget gerne fra forældre (især mænd) som har prøvet noget
> lignende....det her virker helt klart som sværeste beslutning i mit liv


Jeg ved det er en svær beslutning, jeg boede selv sammen med min søns mor i
et helt år inden jeg fik nok, og tog mig sammen til at flytte. Men det er
vigtiger at barnet har 2 glade/ positive forældre som bor hver for sig, end
2 sur/tvær og negative forældre som bor sammen. Jeg er så heldig at min søn
i dag bor hos mig, men det var en kamp som tog ca. 2½ - 3 år. Og det var
ikke en nem kamp, men det er en helt anden og meget laaaaaaaaaaaaang
historie. Men jeg ved hvordan du har det lige nu, og forstår så ude mærket
godt dine bekymringer.

Fat mod, skyd hjert op i brystet, og gør det som er bedst for dig og din
datter.

Hvis du har ´brug/lyst til at "snakke" mere, er du velkommen til at svare
mig direkte i stedet for igennem NG.

de bedste ønsker og hilsner.

Rico

>
> M.v.h.
> T
> Den forvirrede og lykkeligt ulykkelige..
>
>
>
>
>
>



Tomas O. (16-07-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 16-07-02 11:25

SmaRTrxxv skrev:

SNIP
>
> Jeg vil hører meget gerne fra forældre (især mænd) som har
> prøvet noget lignende....det her virker helt klart som
> sværeste beslutning i mit liv

Der er et debat forum på Foreningen Far's hjemmeside. Der sidder
en hel del med erfainger af forskellige slags. Der er også kvinder
i de debatforaer.

www.foreningenfar.dk

Jeg deltager også derinde. Jeg er medlem.

Det fede ved foreningen Far er at trods navnet er den ikke
kønsbestemt i sine holdninger og vedtægter.

--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" "Dit barn og dig" "Befri dit eventyr"
"Seksualitet"

SmaRTrxxv (16-07-2002)
Kommentar
Fra : SmaRTrxxv


Dato : 16-07-02 20:26

> Jeg kan næsten ikke bære tanken om at skulle se min datter mindre end jeg
> allerede gør nu.....
>
Nu gjorde jeg det så, fortalte moderen at jeg ikke elsker hende og at det
nok aldrig kan blive os to. Jeg ville ellers først havde fortalt hende det
imorgen, så jeg var sikker på at få noget tid sammen med min datter
(selvisk - JA, men forståeligt mener jeg!). Men jeg brød hulkende sammen
(p.g.a. ovenstående) efter ca. en halv time og måtte fortælle hende hvordan
jeg følte.
Jeg fortalte ikke at jeg har mødt en anden, da det ikke er derfor at jeg
ikke elsker hende og da jeg heller ikke ville gøre det værre for hende end
det allerede var.

Hun reagerede desværre som jeg havde frygtet - hun bad mig om at gå med det
samme. Jeg græd som et lille barn, jeg har ikke set min datter i 12 dage og
nu bad moderen mig at gå med det samme efter mindre end en time sammen med
min datter.

Det her er ubetinget det værste jeg har oplevet i mit 27 årige liv. Jeg har
ikke grædt siden min morfar døde, da jeg var 10 år, men idag har hylet i
over en time :-/

Suk
Thore Jensen
nybagt weekendfar - hvor fedt er det...




zahbo (16-07-2002)
Kommentar
Fra : zahbo


Dato : 16-07-02 21:05


"SmaRTrxxv" <thore@snaps.dk> skrev i en meddelelse
news:3d3472e6$0$80826$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg kan næsten ikke bære tanken om at skulle se min datter mindre end
jeg
> > allerede gør nu.....
> >
> Nu gjorde jeg det så, fortalte moderen at jeg ikke elsker hende og at det
> nok aldrig kan blive os to. Jeg ville ellers først havde fortalt hende det
> imorgen, så jeg var sikker på at få noget tid sammen med min datter
> (selvisk - JA, men forståeligt mener jeg!). Men jeg brød hulkende sammen
> (p.g.a. ovenstående) efter ca. en halv time og måtte fortælle hende
hvordan
> jeg følte.
> Jeg fortalte ikke at jeg har mødt en anden, da det ikke er derfor at jeg
> ikke elsker hende og da jeg heller ikke ville gøre det værre for hende end
> det allerede var.
>
> Hun reagerede desværre som jeg havde frygtet - hun bad mig om at gå med
det
> samme. Jeg græd som et lille barn, jeg har ikke set min datter i 12 dage
og
> nu bad moderen mig at gå med det samme efter mindre end en time sammen med
> min datter.

Først et stort skulder klap (KLAP KLAP) fra min side, du har efter min
mening gjort det eneste rigtige for din datter, dig og hendes mor. Men vil
også lige sige, at set ude fra, kan jeg godt forstå hun reagere som hun gør,
det ville du jo nok også selv hvis du havde sidet i samme situation, jeg
ville

Men det er også nu du skal kæmpe for din ret til at være far, om end det så
kun er i weekenderne.
Giv hende et par dage til at samle tankerne, og få snakket med veninder og
div. mødre.
Og kontakt hende så for at få lagt samværet på plads. Ta´ hende først med
det søde, men er hun ikke til det, ja så alliere dig med Foreningen Far, som
Tomas O. skriver, og få hjælp til at få din ret gennem statsamtet.
>
> Det her er ubetinget det værste jeg har oplevet i mit 27 årige liv. Jeg
har
> ikke grædt siden min morfar døde, da jeg var 10 år, men idag har hylet i
> over en time :-/

Fint, det klare hjernen, og så kommer det ikke ud på en uhensigt mæssig
måde, på et senere tidspunkt.
Der har været mange føelser bundet i det som du har gjort idag, så det er
meget naturligt, når det så udløse at der kommer er reaktion, som den du
oplever idag.
>
> Suk
> Thore Jensen
> nybagt weekendfar - hvor fedt er det...

Bedre end at være far og slet ikke se sit barn

Mange venlige hilsner
Rico

>
>
>




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste